Tværfaglighed - hvad ønsker vi os af de nye fagplaner?
Du lytter til Naturfast didaktiske nuance. Værterne er fuldstændig, som de plejer, Anette Vestergaard Nielsen fra CFU og mig Thomas Biler Larsen, her fra Naturcenter Amager Strand. Og vi skal tale videre om det nye fagplan.
Speaker 2:Som jo skal kunne rumme alle lærere, som skal kunne se sig selv I.
Speaker 1:Eller skal kunne se sig selv livet. Og det er jo spændende, hvad der så skal til for at man kan det. Og I dag har vi besøg af Morten Bertelsen, der er lærer på Uudslev Skole. Ja, vi er faktisk allesammen med tidligere kolleger.
Speaker 3:Det har vi nemlig.
Speaker 1:Det er også nogle gange derfor, man får lyst til at invitere folk. Det er, hvis man har haft nogle spændende oplevelser sammen eller har hørt om noget spændende, de har lavet. Bare lige inden vi starter, så bliver jeg nødt til lige at fortælle, inden du får lov til at præsentere dig selv hvor den så skal jeg bare lige præsentere. Så kan man få et lille indblik I hvordan du også lever undervisning.
Speaker 3:Okay.
Speaker 1:For jeg kan nemlig huske fra bare marken.
Speaker 2:Det gør ikke ondt Morten.
Speaker 1:Det gør
Speaker 2:ikke ondt.
Speaker 1:Jeg kan huske for mange år siden, hvor vi havde en masse dyr ude på Landbrugsskolen. Vi havde blandt andet en kamillion som der var nogle piger nede fra som gik I sjette klasse, der passede de her dyr. Og en dag, da den her kamillion var ved et godt stykke tid lå den død tilbage I buret inde I det her terrej. Og så gik de ud og begravede den ude I sådan et levende hegn og satte et kors I jorden og gav den en kristen begravelse. Det, som de ikke lige havde været opmærksom på, de her piger, det var at det havde ikke læst dens testamente, som dukkede op få dage efter Hvor der faktisk stod I testamentet, at den ville donere sit afshalet legeme til videnskaben.
Speaker 3:Okay.
Speaker 1:Og der kan jeg huske, at vi gravede den her kamillion op.
Speaker 3:Ja, for jeg kan sagtens huske, hvad der skete, men den lille del var jeg
Speaker 1:ikke klar over. Nej. Den hed Den blev lagt I kølehus, som det gør med sådan nogle lig indtil de skal De skal undersøges. Var
Speaker 2:det dig, der skrev det Testamente?
Speaker 1:Nej nej, det var kamillonen, der havde tænkt med sin advokat.
Speaker 3:Og var
Speaker 2:det dig?
Speaker 1:Det kan godt være. Efter den var blevet begravet, dukkede det pludselig op. Så vi brød graven lagde den på kølehus og så og så tænkte vi: Hvad pokker gør vi med den her? Og så dissekererede du kamillion I en spisepause. Det store frikvarter.
Speaker 1:Ja. Og hvor der dukkede ja, et sted mellem halvanden hundrede og to hundred børn op. Og de ville hellere se en kamion blive disse, end de ville ud og holde frikvarter.
Speaker 3:Jo jo, det er rigtigt. Og der er blevet indkøbt noget udstyr til lejligheden, så det kunne tages op
Speaker 2:Det var jo et ret lille dyr.
Speaker 3:Det var meget lille dyr. Jeg brugte nogle dage I forvejen på at kigge I de gamle Libper-kend. Jeg vidste jo absolut intet om kamilloner. Nej. Det er jo noget af det, I sagens natur er jeg ved alle fag, at hvis man er nysgerrig på noget så undersøger man tingene, og så kan man formidle med noget interesse og noget entusias.
Speaker 3:Og den lå lige til højrebenet med den kamillion der.
Speaker 1:Ja, det var fuldstændig fantastisk. Jeg kan huske, hvor lang tungen var. Og da den blev rullet ud og det hele kom op på storskærm, så alle børnene kunne følge med.
Speaker 2:Og det var fuldstændig frivilligt, hvem der ville være med? Ja,
Speaker 1:det var fuldstændig frivilligt. Der var kø til det. For at komme ind og få lov til at se kamonen dedikeret. Jeg tænkte bare: Det er bare sådan en historie. Den her lød sig lige.
Speaker 1:Og det er virkelig en sjov dag.
Speaker 3:Det vil jeg sige, det er en chance, som man altid bør tage, når man kan få sin klamme hånd på nogle døde dyr. Og det har jeg gjort rigtig mange gange. Det er ikke mere end et års tid siden, at der var på vejen, som havde nogle høns, som var De var færdige med at lægge æg. Og hun skulle af med dem, og så var vi kommet I snak, hvis jeg kunne bruge dem fordi jeg blev nysgerrig
Speaker 1:I de
Speaker 3:der høns der og sagde, at jeg faktisk bruger dyr en gang imellem, hvis det er, at jeg kan få lov til det. Og der fik jeg simpelthen de her tre høns med ud på skolen. Den ene var så Den døde så inden, jeg fik den. Men så kunne jeg så have en død høne med. Og de to andre skulle så aflives derude.
Speaker 3:Og det er altid super spændende. Og børnene skal selvfølgelig have lov til at introduceres. Og forældrene skal også informeres om, hvad det er, der skal foregå og de skal være trygge I, at børnene skal ikke se de her dyr blive aflivet. Men det er altid super spændende undervisning og så bagefter kunne åbne de her høns og se, hvad der er inde I. Og stort med kaniner.
Speaker 3:Jeg har endda gjort det med et Altså det mest voldsomme, jeg selv har bedrevet, det var, at vi engang fik fat I et får. Altså vi fik fat I et helt får, som vi har ladet slagtede. Og da aftalte jeg med den daværende inspektør, at det var nok bedst, jeg gjorde derhjemme I min have. Sådan så vi ikke gjorde det på skolens grund. Og det var et valghold I otte.
Speaker 3:Klasse.
Speaker 1:Og det
Speaker 3:var altså også spændende, og der var det vildt at se de der piger der med anden etnisk baggrund. De var fandme skrappe. Altså de var vant til at arbejde I et køkken, og de stod bare med hele armen inde I bughulenhulen på det her får her, da vi havde parteret det, ikke? Eller var I gang med at partere det.
Speaker 1:Det er fantastisk. Og det er jo det der med at gribe de der muligheder for at lave noget spændende undervisning. I dag der kommer du til at tale om undervisning på alle mulige måder fordi vi skal tale om, hvordan fagplanerne også kan rumme og lave den slags undervisning, som du godt kan lide at lave og hvad der så skal til for at fagplanerne kan rumme det. Og inden vi går rigtig gang nu har vi lige alligevel mærket lidt på dig. Men du skal også lige have lov til ganske kort at præsentere dig selv, og hvem du er og hvad vi underviser I.
Speaker 3:Ja, altså Da I sin tid gik på seminar-Workborg, der fik vi for først mulighed for at tage naturteknologi, som det var lige blevet opfundet, kan man sige, I slutningen af nej I midt-firs'erne. T6-syvogfirs, der kom det frem som et nyt fag. Jeg kan huske, at jeg meldte mig til det, fordi jeg synes, det lød spændende. Men da jeg så havde to store linjefag dengang havde man kun to linjefag da jeg så havde to store linjefag I forvejen, så blev det simpelthen for meget, så jeg jeg droppede ud af naturfag igen, eller naturteknologi. Og men da jeg så blev ansat I min første jobs som lærer, så havde jeg jo ligesom valgt naturfag og naturteknologi, fordi jeg altid har været vildt optaget af biologi og geografi og også teknologi elektronik og så videre, ik'?
Speaker 3:Det var oplagt at sige ja tak til det dengang I halvfems'erne, da jeg fik min første job som lærer I Københavns Kommune. Jeg tror, jeg fik det første job I Københavns Kommune I tusinde ni hundred og treoghalvfems, da Jeg har været inde I snart tredive år. Og der var det bare sådan: Ja, naturteknologi? Ja, det vil jeg gerne have. Ja tak.
Speaker 3:Dem tager jeg. Og så I vil henne, kan man jo sige, at jeg er jo ikke Så jeg siger det, når folk spørger: Du er jo naturteknologielager og sådan noget. Det er jeg faktisk ikke. Men jeg er nysgerrig på det. Og det synes jeg er rigeligt.
Speaker 1:Det er måske også det vigtigste. Det er da blevet ved med at bevare omstændighederne.
Speaker 3:Yes!
Speaker 2:Jeg tænker bare på, at hvis man skal være naturteknologi, så tager det jo de der hundred og halvtreds timer, og dem er du vel ovre.
Speaker 3:Jo jo, men man kan høre med linjefagetlignende kompetencer, plejer jeg at sige. Vi har jo haft Der har været så mange store satsninger I Københavns Kommune over de sidste tredive år, hvor vi har været på rigtig mange vildt inspirerende kurser I Københavns havn på naturcentrene rundt omkring her på Amager og ude på økobasenerne, hvor der har været bemandede økobaser osv. Der har været rigtig mange satsninger over årene, hvor man har kunnet tage ud. Så har der været uddannet personale eller dygtig personale til, som man næsten bare skulle komme med sine nysgerrighed, sine interesser og en flok elever, ikke? Og så er man selv blevet inspireret til.
Speaker 3:Og nogle af tingene har man så kunnet arbejde videre med hjemme I skolerne.
Speaker 2:Ja, fordi jeg tænker jo, at jeg har da også givet dig nogle ting. Har du lyst til at programmere? Du skal lave noget engineering, du skal lave en støvsuger. Du har jo et ret bredt felt uden at være helt nede I materien på programmeringssprog eller et eller andet. Og hvad er det, Syren?
Speaker 2:Du skal også bare være nysgerrig, eller hvordan arbejder du egentlig, når du får de der, der dumper ned fra himlen, hvor du kunne jo også?
Speaker 3:Jamen, det der. Hvis jeg ser et eller andet, hvor jeg tænker: Okay, det her, det er det. Jeg synes, det er sjovt. Jeg tror, at børnene vil synes, det er sjovt. Og på en eller anden måde, så gør det altså ikke noget, at det er lidt sjovt at gå I skole.
Speaker 3:Det er ikke en underholdningbutik, vi driver, men det skal også være Det skal også anspor til begejstring og til at de får lyst til at være aktive og engagere sig. At de får et engagement I det, de skal lave I skolen. Og det gør de, hvis det er det jeg føler, at hvis jeg ser noget, og jeg tænker: Okay, det synes jeg ser sjovt ud det her, det er lige mig. Så tænker jeg lige med det samme: Hvis jeg har det sådan, så får børnene det også sådan.
Speaker 2:Ja, så er det jo nemt nok at være lærer. Hvis man bare er nysgerrig, engageret og kunne hitte på og udvide det. For du tager jo også nogle gange noget. Nu fortalte du, at du har set en bunke af materialer. Og det tager du jo så også og bygger videre på og gøre større og gøre mere systematisk, så det kommer til at fylde mere af de ideer, som andre kommer med udefra.
Speaker 2:Det ville være sådan, at du arbejder.
Speaker 3:Ja. Men jeg synes virkelig ikke, at man skal ikke Man skal ikke få den her tanke, at tænk nu, hvis jeg nu ikke Hvis jeg nu ikke kan se ideen I det, tænk hvis jeg nu ikke kan bide en interesse for noget, tænk hvis jeg nu ikke forstår det osv. Altså jeg tror nemlig, at der er forskel på, naturfagslærer ser noget og fatter interesse for det. Så vi må gerne være forskellige som naturfagslærer. Det tror jeg faktisk, der er en stor pointe I.
Speaker 3:Vi behøver ikke være ensrettede og ens ude på skolerne. Der må vi gerne være nogen, som er super gode til at og nysgerrige på teknik. Jeg er absolut ikke nysgerrig på programmering for eksempel. Altså jeg synes, det var sjovt at være med til de her store Lego League projekter, men jeg kunne godt se, at jeg skal skubbe programmeringen over på eleverne, fordi der er jeg helt blank ik'? Men skal jeg partere et dyr og lede efter hjertet og lungerne luft I lungerne og få hjertet til at slå igen, så er det lige mig.
Speaker 3:Eller skal jeg have noget med træ og stedsegrønne og løvtræ og spire og sådan noget og fange edderkoppen eller finde edderkoppen og lokke den ud af deres huller og sådan noget, så er det lige mig. Men så er det vigtigt, at der er kolleger rundt omkring på skulderen, som har nogle andre interesser, så man skal ikke være nervøs for at åh nej, tænk nu, hvis jeg ikke synes, at noget er sjovt og sådan noget, så kan jeg ikke lave god naturfagundervisning. For selvfølgelig kan man det, fordi har man bare en lille smule lyst til at være naturfagslærer, så finder man med tiden nogle områder, hvor man tænker: Okay, den der, den fanger jeg. Og der nævner du blandt andet, at vi for et års tid siden blev kontaktet I forhold til at skulle lave et stort projekt, der hed Gengang med en huskunstner, så man kunne sige, at det var meget billedkunst, men det var også meget teknologi, Og vi havde også noget håndværk og design, kan man sige, når, fordi vi brugte også en masse værktøj, og så brugte vi en masse genbrugsmaterialer. Altså ting, der ellers kunne have været blevet smidt ud.
Speaker 3:Affaffald er jo I den grad naturteknologi mere end nærmest noget som helst andet fag så så er genbrug og affaldssortering og de store ressourcecentre og genbrugcentrene.
Speaker 1:Og det
Speaker 2:at kende forskel på forskellige plastmaterialer. Noget er bølgepap og noget er bobplast, og noget andet er skum. Det er
Speaker 3:der virkelig meget naturfag I.
Speaker 2:Men det er vel også noget, vi glemmer lidt, ikke? Fordi vi tager det der, når vi skal bygge noget, køber vi materialerne ind, og så foregik de materialer, vi beder om.
Speaker 3:Det kan I hvert fald også for mig, at jeg havde slet ikke set det komme, hvor mange materialer, der faktisk bare bliver lækre super fede materialer bare bliver kasseret og og sorteret på den rigtige måde, som affald nu skal. Men hov, de kan jo virkelig bruges. Så nu står jeg derhjemme og gemmer korkpropper og kapsler og paprør og mælkekart og mælkekart. Alt kan bruges. Alt kan bruges.
Speaker 3:Bare det ikke er fedtet eller beskidt. Så kan det bruges alle materialer, og det har været en kæmpe oplevelse for mig eller en åbenbaring for mig. Så nu er vi ved at bygge sådan en stor skraramtivtik er det jo I virkeligheden ikke, men det var lidt I familie med den gamle skræmtivtik-ID, og så var der en, der sagde et remitter Altså Kong Meas alt, hvad han rører ved bliver til guld. Og sådan nogle centre ved jeg, det er, og har googlet os fundet, at der er noget I Odense blandt andet. Jeg tror også, der var nogen I Jylland.
Speaker 3:Så vi skal lave vores eget Remetercenter ude på Uldslev Skole, hvor vi allerede nu har bygget en enorm samling op, som er cirkelig systematitiseret. Og så laver vi en gran åbning på et tidspunkt, og så kan alle I mellemtrin og indskolningslægerne de kan komme over. Det kan udskolingenningslægerne også. Og så kan de være med, og så kan de åbne vi dørene og se her. I kan bare komme.
Speaker 3:I kan tage, hvad I vil have. Men det eneste, der ville være dejligt, det var, hvis man tager noget, så husk lige at starte en lille indsamling op I forældregruppen. For så bliver det hele tiden holdt ved lige.
Speaker 2:Så bliver det større og større.
Speaker 3:Så må man godt ind
Speaker 2:og give mere interessante materialer, der
Speaker 1:pludselig dumper ind I fremtiden.
Speaker 2:Men for dig handler det jo ikke kun om at opbygge hele det her grammtik eller reami, hvor man kan hente ting. Det handler også for dig om at have værktøjer I umiddelbar nærhed, så vi ikke skal lave det til et specialsted, hvor man går hen. Men at man kan tage det ind I sin egen nærhed og have adgang til saksen og hammeren.
Speaker 3:Jeg tror, det er vigtigt, at vi tænker lidt over I den gamle tanke med faglokaler at prøve at få det gennemtænkt, så vi har nogle faglige værktøjer I afdelingerne I stedet for, at vi absolut skal have et faglokale, fordi der er rift om faglokalerne. Så skal de bygges, og så er der nogen, der har dem, når man selv kunne bruge dem. Man kan ikke bare få et faglokale en uge ad gangen. Men du kan sagtens have nogle værktøjskasser end uge ad gangen eller
Speaker 2:fjorten dage. Har man brug for værktøjskasser?
Speaker 3:Du har brug for simpelt værktøj. Du har brug for nogle fornuftige sakse. Du har brug for limpistoler. Du har brug for en konstant tilførsel af limpist-patroner. Det må du ikke glemme.
Speaker 2:Men har du det bedst, når du ligesom siger: Nu laver vi det her endnu?
Speaker 3:Ja, altså, fordi det er jo også noget, der fylder noget. Og det skal kunne gå til det, så hvis man kan lave det over to-tre dage eller to-tre formiddag eller som minimum over nogle moduler I løbet af to-tre uger så synes jeg helt klart, at det er det bedste. Kan du få et par formiddag eller en hel uge til et projekt, så er man altså godt rullende. Helt sikkert.
Speaker 2:Og det gælder med alle projekter?
Speaker 1:Det
Speaker 3:gælder I virkeligheden alle fag, tænker jeg. Altså jeg vil sige, at der er nok musiklæger, som nok vil frabede sig at have musik I en uge ad gangen. Men altså er rigtig mange fag, man kunne med fordel køre som en helhedskole, hvor du ikke skarpt deler det op I naturfag, billed, kunst, håndværker og design, dansk, matematik, hvor du leger alle fagene og går ind I en pulje,
Speaker 2:ikke? Så I realiteten, så kan man jo starte den uge hver morgen med musik.
Speaker 3:Det kunne man. Eller kan man sagtens starte med musik. Altså det lugter jo også lidt af Dansk Naturvidenskabsfestival hvor alle fag byder ind til Dansk Naturvidenskabsfestival, ikke?
Speaker 2:Det taler også ind I den måde, vi lavede Uldskole på engang. Altså hvor vi havde morgensamlinger og rigtig mange projekter derude. Jeg tænker, at jeg vil gerne nå over I den
Speaker 1:der tid. Men det er fordi, jeg synes, der er noget. Jeg skal ikke stole det over I mund. Det kan jeg lade Anette om at stole det over I munden. Nej, hvor det er strengt sagt.
Speaker 1:Jeg vil efter dig igen. Nej, jeg synes, der er noget spændende I det der med den der tid at det altså I virkeligheden sådan med at udfordre det der tidsstryger I med at sige jamen så har jeg to x femogfyrre minutters naturteknologi og så må vi vente en U'n men vi kan arbejde videre på det her. Altså hvor det her med både at udfordre, hvad det er for nogle fag, men også at udfordre hvor meget tid er det, vi lige bruger på det og så I virkeligheden få tingene til at give mening. Ja. Hvor jeg tænker, der er I hvert fald noget spændende der, som jeg tænker, det kunne måske være meget godt at dykke ind I.
Speaker 1:Fordi det er jo Jeg tænker, det er også en måde, som du tænker din undervisning på. Måske ikke kun dig, men sammen med dine kolleger.
Speaker 3:Altså det er jo på en eller anden måde også båret af, at de mange år, hvor vi I sin tid har arbejdet med den udvidede Team-tagobil og arbejdet I teams. At vi har fleksible skemaer, så når vi laver sådan nogle projekter her, så prøver vi altid at snakke om, kan vi bruge en formiddag eller to moduler, der er I sammenhængen, så vi ikke ikke skal rydde op imellem? Så kan du bruge fire sammenhængende literektioner, så er du eddermame. I forhold til, hvis du kun har to literektioner, der hænger sammen. Der er en verden til forskel, selvom du kun har det dobbelte.
Speaker 3:Ja. Kan du få to moduler, der hænger sammen?
Speaker 1:Så sparer du en op omgang oprydning og en gang,
Speaker 3:der kommer
Speaker 1:til ting frem. Ja.
Speaker 2:Men det er vel også noget med, at man bevarer elevernes engagement og fordybelse. Og den der fordybelse. Det er jo mange gange lige, når vi når dertil, hvor det bliver rigtig spændende og rigtig sjovt og børnene, der rent faktisk, ved hvordan de skal holde limpistololen, så pakker vi sammen. Det er vel tit sådan, vi når, ikke?
Speaker 1:Det er
Speaker 3:I hvert fald sådan, når det er værksted og konstruktionorienteret. Men det behøver ikke være sådan. Nu nåede vi noget at snakke om, inden vi gik I studiet, var jo også det her Dronningens skattekort, som var sådan et eller andet, der var kommet fra en eller anden organisation. Og det var et ret skønt materiale. Det var I virkeligheden bare en plakat, som opfordrer til, at man gik ud I naturen og brugte noget, som jeg valgte at kalde Naturlig opmærksomhed.
Speaker 3:Og det brugte vi altså et år, halvandet år på at gå tur en gang om ugen og være nysgerrig på alt det grønne og alle de forskellige måder, træer og buske kunne se ud på, og hvordan der var spire og liv alle mulige steder, og hvad der var at lytte efter, hvad der var at snuse til, og hvad der var at røre ved. Så den her naturlige opmærksomhed, den krævede jo I virkeligheden ikke, Det var faktisk fint nok at have et modul til det. Så det er kun, når det bliver værkstedsorienteret, og man skal have mange materialer I gang. Når man skal have meget teknik I gang, og man skal have mange ting frem, så er det altså guld værd at kunne få noget mere tid at disponere over.
Speaker 2:Hvad siger børnene til, når de skal for ti. Gang ned I mosen?
Speaker 3:De efterlyste det, hvis man sprang over nogle gange, så var det sådan: Skal vi ikke snart ud at gå igen? Altså, de efterlyst det.
Speaker 2:Og det var I hvilken klasse? Det
Speaker 3:var I to. To. Tre. Klasse.
Speaker 2:Der er alligevel nået en tur gå derned, ik?
Speaker 3:Jamen, vi brugte det rigtig meget især I første og to. Klasse. Fordi det var Altså det var jo lå fuldstændig op til skolen, ikke? Vi brugte rigtig, rigtig meget, og det var til stor glæde for eleverne. Jeg er ret sikker på, at de kan huske rigtig meget.
Speaker 3:De har en fornemmelse for det sted så grønne, og for det løvfældende de kan overhovedet ikke huske træt. Altså jeg har jo mange
Speaker 1:gange tænkt: Okay, det er
Speaker 3:alligevel vildt nok. De kan ikke huske det der birketræ. Eller det der Jeg kan forstå, at de kan bytte om på egetræer og bøgetræer men alligevel birkræet det er rimeligt nemt at kende. Og lærketræet ja, det er rigtigt. Men de har set det, de har rørt det.
Speaker 3:Det ligger derinde. Og de skal ikke blive natureksperter, men de skal have en umiddelbar glæde ved at færdes I naturen og være opmærksom på naturen. Det er sådan set nok for mig. Så understøtter vi noget faglighed I dem. Det er ikke færdigheder, men det er faglighed.
Speaker 3:De har været ude og snuse, høre, lytte, se og røre ved. Altså de brugte sensorer.
Speaker 1:Og det er
Speaker 2:jo en faglighed, du kan bygge oven på på et andet tidspunkt, fordi når de så rammer tre. Klasse
Speaker 3:så kan man sige Kan du huske, kan I huske, at der var et træ, der opførte sig lidt anderledes eller huske, at der var forskel på den ene type bark og den anden type bark. Der var meget stor forskel på bark. Så ja, det kan de helt sikkert godt huske, men de kan ikke huske, hvad der var hvad. De var oppe I musen med det, over og gik igen. Hvad var det egentlig med det her bark her?
Speaker 3:Og hvad var det med de her spirier her? Hvad fanden var det, der skete med de der kastanjer, der var røget ned på jorden de rigtige steder? Pludselig havde sendt en rod ud det ene sted og en spire op det andet sted, ik? Og de syntes, at det var vildt sjovt at lave et lillebitte miniature kastanjetræetræ. Altså at tage det med hjem.
Speaker 3:Det er jo total magi at se sådan en kastanjer her på en spire ud I den ene ende og en rod ud I den anden ende. Det er jo vanvittigt.
Speaker 2:Så faglighed er vigtigt. Men kundskaber og færdigheder, som vi har snakket om I rigtig mange år, som jo egentlig skal tegne færdigheden. Hvordan har du med de ord?
Speaker 3:Jamen, jeg synes, at færdigheden ikke står faktisk at komme
Speaker 2:I blomsten.
Speaker 3:Ja. Altså færdigheden må komme, hvis de specifikt bliver nysgerrige og ansporet til at gå I dybden med noget. Det samme gælder jo også I idræt. Nogle af dem kan blive superskra til at lave et strakt overslag, men andre af dem de bliver glade, når de bliver hjulpet rundt og lige får et puffe I ryggen på den rigtige måde. Så Hallo man, du kom over og åh, hvor det godt gået, ik?
Speaker 3:Og andre de springer jo bare over. De er jo så forskellige. Og det er de indenfor alle fag. Indenfor alle fag er børnene jo kilometer forskellige. I virkeligheden tænker jeg jo tit folkeskolen som, at vi skal præsentere dem for så meget som overhovedet muligt I den korte tid, de går I skole.
Speaker 3:Og I den korte tid, vores timer varer.
Speaker 1:Der
Speaker 3:er også meget jeg kunne jo ikke kalde frikvarter og pauser fra spildtid, men de skal også lige inden, og vi skal også lige I gang osv. Så et modul bliver hurtigt til fyrre minutter reelaktivitet. Og det skal helst ikke være mere end ti minutters snak fra læreren side maks. De skal også I gang med at lave noget. Så hvis de bliver præsenteret Jeg kunne godt tænke mig at kommende mål med fag som natur og naturfag og naturteknologi eller teknologi og naturfag at de på en eller anden måde bliver præsenteret for rigtig meget inden for biologien og kemien og fysikken og elektronikken og geografien, så de er sådan: Okay, det synes jeg er virkelig spændende.
Speaker 3:Det vil jeg gerne bore lidt I. Og så er der nogle andre, der batter en helt anden interesse for noget helt andet.
Speaker 2:Så der skal være tid til differentiering ikke I forhold til elevernes venu men I forhold til elevernes nysgerrighedsområde og tid til fordybelse Altså ned I det enkelte. Så er det ikke alle, der arbejder med elektronik.
Speaker 3:Det er også derfor, de der gruppedannelse I sådan et fag er også vigtige, at man tænker over, hvordan man får Altså de samarbejder grupper og de samarbejdende fællesskaber er vigtige I I de her I fag som naturfag.
Speaker 1:Ja, jeg lægger I hvert fald sådan en sådan en ting, som jeg lægger mærke til I den her snak her, som jeg synes er spændende, det er det der med at det hele det hele kommer til at handle om, at eleverne skal leve noget. De skal gøre noget. Der tænker jeg I hvert fald, der er måske sådan en lille pointe, som man kan tage med, hvis man skal skrive nogle lille fagplaner At Naturteknologi er faktisk et fag, hvor man skal lave noget. Ja. Det er ikke et fag, hvor man skal høre noget.
Speaker 3:Nej, det er altså det jeg vil næsten sige
Speaker 1:Eller have forklauelser
Speaker 3:og holde sig for lange tekster. Og så sige: Okay, de lange tekster og det der med at læse om nogle temaer det må komme op I de større klasserne, hvis de skal lave nogle spændende projekter og opgaver hvor de er båret af deres egen nysgerrighed. Men når vi er I indskoling og mellemtrin, så skal de bare have fingrene I fadet. De skal være aktive. De skal røre, de skal sanse, de skal føle, de skal lugte, de skal se, de skal høre.
Speaker 3:Og de skal konstruere. De skal blive engageret, så de får virkelystyst. Så de tænker: Okay, åh. Hvornår må vi gå I gang? Altså Ja.
Speaker 3:Det er rigtig meget det, det handler om.
Speaker 1:Jeg tænker, at tiden flyver afsted. Sådan er det, når man har det sjovt. Vi skal over I det der den her konstruktion. Fordi inden vi gik herind, der kom vi også til at snakke rigtig meget om konstruktion. Ja.
Speaker 1:Og jeg kunne I virkeligheden godt tænke mig fordi at blende det sammen med noget andet. Fordi en af de ting, som der står I det her nær skabelon på de nye fagplaner det er, det er tværfagligheden. Jeg skal beskrive, hvordan Feder kan samarbejde med andre bag og om omkring forskellige emner. Og der kom vi bare, før vi gik herind. Der kom vi til at tale rigtig meget om både billedkunst, men også håndværker og design og og Der Jeg tænkte, at det er den vej, vi skal.
Speaker 1:Og det kunne være, at det handler om de store dukker, du fortalte om før. Det kunne også være, at det handler om alt muligt andet eller det her det Det Jeg kan ikke huske, hvad det hed. Det her, hvor du havde samlet alle materialerne.
Speaker 3:Ja, Amina, men vi brugte makedug. Vi brugte Vi brugte Vi lavede et monsterprojekt, og det hele handlede om at lave aktiviteter, som var de var både håndværk- og designfaglige. Det var billedkunst, det var fantasi og feruler. Det var teknik. Når du laver projekter, hvor du skal konstruere og bygge og opfinde og udvikle, så kommer det ofte ind over flere fag.
Speaker 3:Du skal også tit, når børnene bare kommer I tredje, fjerde og femte klasse, så skal der også sættes nogle ord på. De kan være på engelsk, de kan være på dansk. Der skal laves tegninger til, og de kan være mere eller mindre teknisk karakter. Der skal jo I virkeligheden laves tekniske tegninger og modeller skal konstrueres og bygges. Så der er jo noget oplagt tværfaglighed, så det er svært, synes jeg, at lave sådan nogle projekter, så man kan sige: Det her, det er kun naturfag.
Speaker 3:Det kan man næsten ikke. Så bliver det lynhurtigt til noget, hvor du også bruger noget håndværk noget simpelt håndværktøj nogle skruemaskiner eller nogle hobbykniv eller nogle hobbykniv eller nogle limpistoler Og så er du straks over I det håndværksmæssige. Eller der skal lægges noget du skal vælge hårdt. Skal du lige have nogle farver eller sådan noget? Eller skal der være noget pynt her, så er du pludselig ovre I billedkunst.
Speaker 3:Derfor skal man også huske at snakke sammen lærerne ude på skolerne. Jeg vil sige: Der ligger billedkunst I forlængelse af naturfag. Kan vi ikke bare lave det sammen her? Billed og naturfag ligger lige tilfældigvis I forlængelse af hinanden.
Speaker 2:Nå ja, det er jo også dansk. Vi skal godt få dansk med ind over.
Speaker 3:Det hele. Matematik, fuck dog. Bare kom I gang.
Speaker 1:Og det er kun fantasien, der sætter grænser? Ja, det er
Speaker 3:det altså. Det er også selv, der er begrænsningerne. Det er det altså.
Speaker 1:Kunne du sige noget, Annette?
Speaker 2:Nej, det var bare, fordi I sagde fantasien og kreativiteten. Så står jeg her og tænker: Hvordan laver man sådan en lærer, der kan alle de der ting? Er I virkeligheden vigtigere med, hvem du er som menneske, når du skal undervise børn end hvad for en linjefag, der står på din? Jeg tænker tit på, at hvis man læser I folkeskolen, så står der, at jeg skal bruge en matematiklærer til fjerde klasse og en kristenlære til det syv. Klasse, det skal gerne være samme person, så også kalde lidt teknologi og lidt begynder og engelsk.
Speaker 2:Altså, er det I virkeligheden vigtigere, hvilket menneske vi får ud på skolerne end den farvekombination, de har?
Speaker 3:Ja, altså hvis jeg skulle være sådan en, der badformuleret jobbeskrivelser til stillinger, vi gerne ville have besat, så ville jeg jo skrive sådan noget, som bliver på en, der er nysgerrig på lidt af hvert eller en, der ikke er bange for at kaste sig ud på dybt vand sammen med eleverne fordi det skal nok gå godt. Altså, vel jeg vil sige, at vi har haft en del praktikanter ude fra nogle af de københavnske scenarier, hvor jeg tænker, at de fandeme sig ud I det. Altså det bliver ordentligt kreativt, og der bliver tegnet og forpligtiguleret og bygget og konstrueret. Så jeg har ikke haft det sådan, at jeg sådan har tænkt, at det stod skrald til tværtimod. Jeg synes, det har været en fornøjelse og inspirerende at have praktikanter ude fra nogle af de københavnske seminarer.
Speaker 3:Både I matematik og altså hvor det nemlig også blev sådan noget med at konstruere ting og sager og I særdeleshed I billedkunst og håndværk og design. Måske ikke så meget naturfag, men Men det blev hurtigt også noget, der sådan lugtede lidt af naturfag, kan man sige.
Speaker 1:Nu når vi på den her måde Hvis vi laver undervisning på den her måde og vi kaster bare alle fag ind på kryds og tværs og arbejder I projekter og nogle gange så kører vi bare et år, hvor vi går på kirkegården eller halvandet år og opdager naturen der. Hvordan ved du så, hvad eleverne har lært? Og hvordan ved eleverne, hvad de har lært?
Speaker 3:Altså søger
Speaker 2:jeg efter et afkrydsningsskema, eller?
Speaker 3:Jeg bryder mig simpelthen ikke. Jeg bryder mig ikke så meget om at tænke over, hvad eleverne har lært. Fordi det tror jeg ikke engang, at de selv ved. Men jeg tror, at de får noget med sig. Hvis de trives I fagene, hvis de trives I undervisningen, hvis de trives I aktiviteterne.
Speaker 3:Så tror jeg, at de får en lyst og nysgerrighed med sig som er meget mere værd, end at de kan huske, at birketræ er birketræ. Så ofte vil jeg sådan set blæse på, hvad de lærer. Det det går jeg ikke så højt op I. Det der med synlige mål, det har jeg holdt mig langt væk fra. Det er heldigvis også blevet sabble ned sidenhen fordi der skal delssprøjikken ikke nogle synlige læringsmål op og hænge nogle steder I I mine klasser.
Speaker 3:Det er Uhatta. De skal være båret af, at de lærer det, de enkelte elever lærer at få med sig og de er jo lige så forskellige som alle andre som de voksne er, er. Så de lærer heller ikke det samme. Nogle gange bliver jeg helt vildt overrasket over, at nogle af dem kan huske nogle ting, hvor jeg siger: Hold da op, kan du huske det? Det må jeg nok sige.
Speaker 3:Det kunne jeg ikke engang huske. De lærer jo så helt utroligt forskelligt. Jeg glæder mig over det, de lærer, men jeg går ikke op I det. For de skal nok, hvis de er nysgerrige og glade for at gå I skole, så skal de nok lære det, de har brug for og selv finde vej.
Speaker 1:Ja, og det er måske I virkeligheden lidt kunstigt at tro, at man kan kontrollere, hvad de lærer.
Speaker 3:Ja. Det vil jeg sige. Det lyder rigtigt.
Speaker 1:Er der noget, du vil sige, Annette, her til sidst?
Speaker 2:Jeg synes faktisk bare, det er også fordi, jeg har set din undervisning nogle gange måneder. Jeg synes, det er enormt inspirerende. Og man skal også lige holde tungen lige I munden, for der foregår rigtig mange ting. Og jeg ser, at alle børnene er med, men de er ikke med på den måde, at Morten, Morten, vi skal spørge. De hviler også I de aktiviteter, de laver og søger den der fordybelse.
Speaker 2:Og det synes jeg faktisk er rart, at du er en rigtig god lærer, synes jeg, eller hvordan man nu kan definere det. Og du er også omdrejningspunktet, men det er stadigvæk eleverne, der er de vigtigste, og de føler også, at det er de vigtigste.
Speaker 1:Og det
Speaker 2:synes jeg faktisk er en fed undervisning. Det var lige lidt ros. Jeg blev nær
Speaker 1:til at blive færdig. Det er meget godt lige at slutte af med noget ros. Så tænker jeg, at vi er kommet godt igennem Dagens episode. Og tak til jer, der lyttede med. Og tak fordi du ville være med, Morten, og give os et lille indblik I din undervisning.
Speaker 1:Jeg tænker, at noget af den villighed kan også måske få plads I de nye fagplaner. Det kunne man jo håbe på. Så kan det være, at vi alle sammen laver noget rigtig spændende undervisning. Det kunne jeg godt. Ja!
Speaker 1:Det lyder jeg. Jeg synes, det var herligt.
