Skole-Medicin-Temadag
Du lytter til naturfag-didaktiske nuancer, og I dag skal det handle om skolemadedicin. Er du allerede fingeren nok, end det?
Speaker 2:Jamen, det har jeg, fordi jeg fik jo
Speaker 3:lov til
Speaker 2:at lave en lille Jamen,
Speaker 1:det skal du nok få lov til at
Speaker 2:Okay, så starter forfra.
Speaker 1:Ej, det har du bare afbrudt. Så det er bare Jamen,
Speaker 2:det er som det plejer.
Speaker 1:Det skal handle om skolemedicin temaddag. Og til at tale om skolemedicin temaddag, så har vi besøg af Dudhe Stig Nørgaard, der er projektleder på skoleemed temadag. Jeg får ikke sagt mange gange det her. Jeg lærte og Karina Mountson fra Institut for Naturfans didaktik, der har været med til at evaluere det og lavet en masse undersøgelser I forbindelse med det her projekt. Og inden vi skal gå I gang med at tale om det, så har Anette bare lige Er det fordi, hun savner nogle legekammerater?
Speaker 1:Så hun har en efterlysning?
Speaker 2:Ja, jeg savner nogle lærere, som arbejder med teknologi. Og det er jo, fordi jeg bliver voldsomt provokeret af mine kollegaer, som snakker om teknologiforståelse, men det er en anden form for teknologi, jeg søger. Det er nemlig ikke digital teknologi. Det er noget af den teknologi, vi skal snakke om I dag, som er medicinsk teknologi. Men man kunne også have landbrugsteknologi eller transportteknologi eller alle mulige andre former for teknologi.
Speaker 2:Og der vil jeg gerne høre, hvis der er nogen, der går og pusler med det. Eller arbejder seriøst med det I undervisningen som ekstern eller som lærer, skal jeg gerne snakke med dem.
Speaker 1:Så skal man ringe til Annette. Og så giver hun en kop kaffe.
Speaker 2:Ja, det gør jeg
Speaker 1:I hvert fald. Så det var hele introduktionen. Du får ikke mere, Annette.
Speaker 2:Tak.
Speaker 1:Det var nok. Hvis man gerne vil tale med en ellers, skal man ringe til hende. Nu skal det handle om skolemedicin. Og inden vi skal tale om det, så må I gerne lige få lov til ganske kort at præsentere jer selv. Lotte, vil du starte?
Speaker 1:Hvem er du?
Speaker 3:Det er jo et stort spørgsmål, men hvis jeg skal starte med det nok vigtigste, så er jeg professor I samfundsfag på Københavns Universitet. Så det vil sige, at jeg forsker I alt sådan noget med lægemidler, når de kommer ud I samfundet. Så det kan være på apotekerne, på hospitalerne, eller hvad kan man bruge vores farmaceuter til, dem som jeg er med til at uddanne. Så alt omkring væmmelode I samfundet, det interesserer jeg mig. Og så bare lige et lille råd: Skolemedicin-til-tema, det plejer vi at kalde SMT.
Speaker 3:Nu sparer vi tid. Så vi kan bare sidde SMT fra nu af. Det er den ene ting. Den anden ting, det er, at jeg er projektledere, men vi er faktisk to projektledere, og det har vi været al den tid, projektet har kørt. Så det første år var jeg hovedprojekt, og havde Betina Nielsen fra Rigshospitalet sideprojekt.
Speaker 3:Og nu er det hende, der er hovedleder, og mig der er sideleder. Så vi gør det sådan hånd I hånd. Det er lidt specielt, men det er
Speaker 2:den måde det, de virker bedst på for os,
Speaker 3:at vi er to ledere. Ja.
Speaker 1:Og Karina, vil du også have lov til at præsentere dig selv?
Speaker 4:Ja, jamen jeg er didaktisk udviklingskonsulent. Det vil sige, at jeg arbejder med at udvikle og evaluere didaktiske forløb, som er målrettet naturfag og matematik.
Speaker 1:Det var kort! Yes.
Speaker 3:Det var kun
Speaker 2:for at gøre det kort.
Speaker 3:Det var
Speaker 1:kun for at gøre det kort. Ja, du kunne godt have gjort det længere.
Speaker 3:Længere.
Speaker 1:Og nu skal det så handle om SMMT. Inden vi gik herind, så fortalte jeg lige kort om projektet. Og en af de ting, som jeg er blevet mærke I, og hvor jeg tænker: Nu bliver det her, hvor det bliver rigtig spændende, det er Hvorfor man overhovedet skal snakke om medicin I skolen? Er det overhovedet folkeskolens opgave? Og det er I virkeligheden et meget godt spørgsmål altid at stille sig selv.
Speaker 1:Jeg synes, Anders Thornsen fra folkeskolen spørger hvert år: Hvad er det egentlig folkeskolen skal løse? Han laver den her liste med alle de ting, som der skal ind I skolen. Og nu kommer jeg og siger, at medicin skal være en del af folkeskolen. Det synes jeg bare er meget sjovt. Så bare lige at have ham I baghovedet en gang imellem.
Speaker 1:Og hvorfor er det, at den her skolemedicin temag? Og hvorfor er det, det er relevant at have hen I
Speaker 3:folkeskolen? Jeg synes, man skal starte med at spørge sig selv: Hvad er den mest almindelige sygdomsundhedadfærd? Hvad er den mest almindelige sygdomsundhedadfærd? Det er et talentmidler. Det underviser vi ikke I I folkeskolen.
Speaker 3:Vi underviser I rigtig mange andre ting, som har med sygdom og sundhed at gøre. Men læmidler, det figurerer ikke nogen steder. Så det er grund, kan man sige. Den anden grund, og det er den væsentlige, det er at vi ser større og større brug af lægemidler, både hos børn og hos unge. Vi ser flere og flere lægemidlerrelaterede problemer.
Speaker 3:Og vi ser også, at børn er meget autonome I deres brug af lægemidler. Og det er problematik, fordi lægemidler ikke bololds sig. Overhovedet ikke. Så det var ligesom grunden til, at vi gik I gang med projektet. Og farmaceutodan, jeg er jo selv uddannet farmaceut, og jeg uddanner farmaceut da også, de vil gerne ud med deres viden om lægemidler, de vil gerne hjælpe folk med at få en bedre lægemiddelanvendelse og med at få færre lægemiddelrelaterede problemer.
Speaker 3:Og børn er ikke den målgruppe, man ser mest på apotek eller på sygehusene. Det er jo de gamle og de svage og dem med alle lægemidler og sådan noget. Vi skal have fat I dem I en tidlig alder. Og det får man faktisk ved at gå ud og undervise dem på mellemtrinnet, som vi gør I projektet.
Speaker 2:Du siger lægemidler som om, at det ved vi allesammen, hvad er. Nu læste jeg lige I forleden dag en artikel. Det er syv naturlægemidler. Og der stod faktisk en eller anden beskrivelse, hvad det gjorde, og det sluttede ikke af med, at du dør, hvis du tager for meget, men det var lidt det, der også var det. Kamility, er det et lægemiddel?
Speaker 2:Jeg ved måske godt, at en Panodilil er et lægemiddel, men er Kamilit til et lægemiddel?
Speaker 3:Nej, det er det ikke. Nej, det
Speaker 2:vil jeg tro.
Speaker 3:Det holder være karakteriseret, ved jeg tror, en fødevare- eller kosttilskud. Så der skal sådan en godkendelse til, for at vi har at gøre med et lægemiddel. Og det er jo en temmelig lang procedure at få godkendt et lægemiddel. Så der er mange kriterier, der skal opfyldes for, at det bliver til et registreret lægemiddel.
Speaker 2:Så selvom jeg kan få Camille til på apoteket, så er det ikke et lægemiddel?
Speaker 3:Nej, på apotekerne I dag kan du købe meget andet end lægemidler. Og det er der nogle gode grunde til, som jeg ikke tror vi skal komme ind på her. Men man kan købe meget andet end lægemidler. Ligesom man kan I Matas, ikke også.
Speaker 1:Vi skal til at forstå denne her skolemedicin temadag. SMT. Og jeg tænker, at jeg tænker, at vi skal måske lige løftes ind I det her projekt, og hvad det er I gerne vil med den. Med SMÅrer at sige SMÅT. Og så også hvad det er indholdet lidt er I det, så vi begynder at forstå projektet.
Speaker 1:Så kan det også være, at vi forstår, hvorfor det skal være en del af skolen. Måske. Vil I hjælpe os med det?
Speaker 3:Det vil vi gerne. Vi vil starte med målet for SMTP. Det er måske et meget godt sted at starte. Altså det er, at børnene bagefter skal kunne beskrive hensigtsmæssige lægemiddel adfærd. Brug af lægemidler.
Speaker 3:Så det er, hvad det handler om. Børn skal være mere absorberante og vidner omkring, hvad er det lægemidler kan, hvad kan de ikke, og hvad skal man passe på med og hvor kan man finde informationer om lægemidler, og hvor er der valideilde, og hvad man skal holde sig fra osv. Det starter faktisk med at vi for næsten snart tyve år siden giver os til at sende studerende dem, der skal være farmaceuter, ud på butikkerne et halvt år og I den forbindelse skal de lave noget ud af huset. Og så sender vi dem ud I folkeskolerne, det er dem, der har lyst til en to timers undervisning af nogle farmaceustuderende. Og det er jo et kæmpe hit.
Speaker 3:Otte år med kæmpe hits på det. Og vejlederne ude på apoteketerne, altså de farmaceuler, der er ude på apoteketerne, de kom til mig og sagde: Jeg er ansvarshavene for den studieenhed, der hedder 'Stuophold' på apoteket.
Speaker 1:De kom og
Speaker 3:sagde, at vi vil også ud og undervise. Kan I ikke få os ud og undervise I folkeskolen også? Og så var vi en gruppe I forvejen, som gav os til at udvikle på det her to timers koncept og fik det til et dash koncept. Til farmaceuter. Og vi fik ikke penge og fik penge til dem.
Speaker 2:Hvad giver det egentlig af muligheder? Jeg tænker nogle gange, at hvis jeg kommer ud og taler I to timer så husker de det, de husker og måske husker de ikke så meget. Hvad er egentlig forskellen rent didaktisk og læringsindhold når man udvider fra to til seks?
Speaker 4:Altså, man kan jo sige, at jeg tror, at når man siger, at man udvider fra to til seks så tror jeg det ret relevant at gå ind I aktiviteterne først for at forstå, hvorfor det rent didaktisk giver nogle andre muligheder for læring.
Speaker 3:Det er en god pointe, du kommer med der. Man kan sige, at da jeg sendte de farmace-studerende ud, underviste de jo to timer. De havde en PowerPoint, og så havde de et eller andet interaktivt. Hvor den dag, som farmaceutterne kommer ud med, det er stort set interaktivt det hele. Det er delt de tre.
Speaker 3:Der er noget læreren laver forud, så er der selve SM dagen, og så er der noget læreren laver efterfølgende.
Speaker 2:Hvad er det for en lærer, vi taler om? Er det naturfagæreren, eller kan det være hvilket svenskslære?
Speaker 3:Det er også naturfagæreren. Det vil jeg sige. Det er I stigende grad. Det kan også være dansk lærere, men naturfag også. Der er faktisk også nogle dansk elementer I selve nogle I nogle af øvelserne, men naturfag klart mest anvendt bare der.
Speaker 3:Forud for SMTP-dagen, der tager læreren en snak med eleverne om: Har du nogle spørgsmål om lægemidler, medicin, sygdom og sundhed? Der kommer en farmaceut ud og underviser om et par uger Hvad skal han eller hun tage at fokusere på? Det er den ene ting læreren laver forud. Den anden ting er, at eleverne er, om at gå hjem I forældrenes og husets medicinskab og kigge på: Hvad er der for nogle lægemidler? Hvad bruger I af lægemidler derhjemme?
Speaker 3:Og den sidste ting, det er, at eleverne de udfylder et spørgeskema om, hvad ved de omkring forskellige ting med lægemidler. Så det er forud. Så er det selve dagen, som består af en række øvelser.
Speaker 1:Og nu bliver spændende.
Speaker 3:Nu bliver det spændende. Nu er det nu, vi holder
Speaker 1:fast. Jeg tænker, det er fordi det er jo lige præcis dagen, Jens. Det
Speaker 3:er dag.
Speaker 1:Nu har vi snakket om forberedelserne til stx dagen. Nu kommer vi ind til det.
Speaker 3:Men jeg synes ikke, man skal tage fejl I forhold til, at den forberedende aktivitet der faktisk også nåede ved selve dagen.
Speaker 1:Ja, det er der da en cykel om med de ting, som de har fat I der.
Speaker 3:Men jeg kan sagtens spille det. Først er der sådan en Powerpoint præsentation, hvor eleverne samtidig med sidder og rører ved forskellige tommelemedpakninger. Og det er de klog skade. De første par gange lavede vi bare en powerpoint, og så stod farmaceutoytten og holdte det er ikke fedt på et mellemtrin, vel? I en fjerde klasse I hvert fald.
Speaker 3:Det går ikke, det skal være meget
Speaker 1:Det er
Speaker 2:kun det, der
Speaker 1:har lært det der med, at man skal sidde stille, når der er nogen, der viser fagpoint.
Speaker 3:Ja, det går slet ikke vel. Altså slet ikke. Så de sidder og jeg tror endda, jeg har billeder med på vores flyere omkring det, hvor de sidder og rører ved forskellige pakninger, og sådan ser en. Ser en salve ud, og sådan er en flaske. Altså de sidder ikke med sprøjter og kanyle og bevares.
Speaker 3:Det er uførligt, ikke også? Men der er en power på en præsentation, hvor der bliver forsøgt hældt forskellig viden ind I eller information ind I hovederne på eleverne. Så har de, og jeg kan ikke huske rækkefølgen, men jeg kan ikke huske elementerne. Ja, det er
Speaker 1:jo også det vigtigste.
Speaker 2:Kan de få svar på nogle af de spørgsmål allerede I den indledende powerpoint? Er der noget der? Fordi så er de nemmere at hælde på, hvis de er sød og venter på svarene.
Speaker 3:Det fortæller farmaceutterne også, at når de har fået de her spørgsmål fra eleverne ca. En uf, så indarbejder de svar på det, de kan I selve præsentationen. Selvfølgelig er det ikke lige let at svare på sådan en, der hedder: Ved du noget om den nye kødende bakterier? Det var f. Eks.
Speaker 3:Et spørgsmål. Det passer ikke lige ind I dagen, vel? Sådan et svar giver man ikke på dagen, selvom det er et fedt spørgsmål. Nå, altså først en PowerPoint, I løbet af dagen arbejder de med et medicinbingo. Og et medicinbingo, det er simpelthen farmacessøvn, der står og kører frem, og her er en blå tablet, hvem har en blå tablet på din bingo plade, de får udvidet æggebloplade.
Speaker 3:Så lægger din shabbat på eleverne, hvis de har en blå tablet og så fortæller parmesan dem så lidt om den der blå tablet og trekant og hvordan den bliver udviklet og alt sådan noget. Så det er en af øvelserne, og så kan de vinde en lille præmie, når de får en række, og når de får en plade. Det er en øvelse. Så er det en øvelse, der handler om smertetaske, som eleverne elsker. Og det handler om, at smerte er jo noget individuelt, og det er det øvelsen gerne skal illustrere.
Speaker 3:De skal stå med hånd I iskoldt vand, altså vi snakker iskoldten med isterninger rundt om, I op til tre minutter, med så lang tid de kan. Så skal de bagefter lave den samme øvelse, men anden hånd: Istagning, istankivvand. Og så må de have deres yndlingssmusik I ørerne eller en fed podcast eller et eller andet. Og så skal øvelsen gerne illustrere, at så kan man stå længere tid med sin hånd iskold vand, fordi man bliver gåse distraheret af noget der er fedt, så det her med at smerte er noget individuelt, vi viser øvelsen. Og den går hjem hos eleverne og de synes også, det er sjovt det der med isterninger og står I isbersk og sådan noget.
Speaker 3:Så er der en øvelse, hvor
Speaker 1:Så er det også noget med, at smerte er også noget, der foregår inde I ens hoved. Og man kan distrahere smerten.
Speaker 3:Lige præcis, ja, lige præcis. Så er der en øvelse, som er meget lavteknologisk, men ret effektiv. Der sidder eleverne bare og ser to jævnaldrende piger snakke om, de har en veninde, hun tager for mange pinotil, og har hun egentlig ikke nogen problemer derhjemme I stedet for, skulle hun måske gøre noget andet, og hvad synes du? Og jeg synes vi skal snakke med hende. Og så meget, sådan helt downtørdes.
Speaker 3:Det giver alskens en super god snak I klasserne. Fordi de kan jo spejle sig I de her to piger og fortælle om, at de selv har nogle problemer med hovedpine, og hvad gør de af mavepine og alt sådan noget. Det var endnu en øvelse. Så Der er en øvelse, hvor de skal udfylde et spørgeskema omkring smerter. Har de haft smerter, længerevarende smerter?
Speaker 3:Og det er ligesom forskningsdelen af projektet, kan man sige, for det har vi opgjort data på alt det her med smerter. Det er en sag for sig, fordi vi ser rigtig mange smerter hos de her jer-fem-seks. Klasser og vi har publiceret på det. Så, det er måske at gå for langt ned I detaljen nu at skulle fortælle om om det projekt.
Speaker 1:Jeg tænkte, måske kan vi godt lige krads lidt mere I det. Og det er bare fordi, når vi også til at starte med talte om det her med, at der måske bliver brugt for meget medicin så er smertestillende medicin jo en del af det.
Speaker 3:Det vil passe smadder godt ind I det. Det er jo fuldstændig rart.
Speaker 1:Så jeg tænker måske, at vi skal kravle lidt mere ind I.
Speaker 3:Vi kradser lidt. Altså, vi har tusinde to hundred elleve- 13-årige, som er blevet undervist på SMK I dag, der har svaret. Treogfirs procent af dem har oplevet smerter inden for de seneste tre måneder. En fjerdedel af dem har haft smerterne I mere end tre måneder. Tolv procent af dem har haft smerterne I mere end et år.
Speaker 3:Det synes jeg er nogle høje tal.
Speaker 1:Og du sagde også, inden vi gik herind, at det har man også undersøgt. Var det ti år siden? Det her med smerter og sådan noget? Jeg synes, vi snakkede om. Er det lang tid, man har lavet den samme?
Speaker 3:Ja, den her ond. Godt spørgsmål. Fordi det
Speaker 1:er, hvad vi sammenligner med, hvis det altid har været sådan.
Speaker 3:Men det har det ikke altid været. Vi har resultater fra andre lande.
Speaker 4:Så det
Speaker 3:er et valideret spørgsmål, der er brugt blandt andet I Tyskland og sådan noget. Og vores tal ligger højt. Det gør det. Hvis vi så spørger eleverne: Det gjorde jo! Hvad er årsagen til den smerte?
Speaker 3:Det er jo interessant at vide. Så siger syvogtredive procent af den: Sport, fint nok! Det er orden! Man bliver sgu lidt øm. Det gør vi andre også, når vi er ude at træne.
Speaker 3:Men den her næste synes jeg er uro-vinge. Otteogtyve procent siger de: Jeg ved ikke hvorfor, jeg har smerten. Fireogtyve procent siger: Jeg kom til skade det er også, hvad det er. Og så toogtyve procent siger: Det er noget med ting I skolen nu begynder jeg at blive interessant. Hvor lidt søvn siger toogtyve procent.
Speaker 3:Så de der tyve procent, toogtyve procent med et eller andet I skolen og for lidt søvn, arh, altså. Hvis eleverne selv tror, at det er problematikken, så er det jo noget, man kan forsøge at løse I hvert fald.
Speaker 1:Så er en pandemi måske ikke den rigtige løsning.
Speaker 3:Nej, det er den nemlig nok ikke.
Speaker 2:Er det noget, der overraskede jer? Fordi når I laver sådan en undersøgelse, så laver I den jo ikke for at finde noget, som er galt. Eller at vi laver denne her undersøgelse, fordi vi har en formodning om, at det er sådan her, det ser ud. Var der noget af det, der overraskede det?
Speaker 3:Altså det her med årsagerne, det overrasker os. Nok ikke så meget, at tallene fordeler sig på den måde. Det, der overrasker os, det er, at der er så mange, der har oplevet det her længerevarende smerter og at en femtedel eller er det en fjerdedel, men en fjerdedel og en femtedel af dem har haft de her smerter I mere end tre måneder. Det overraskede, at det tal var så højt.
Speaker 2:Men det, jeg laver denne her undersøgelse, det er vel også det, der siger, at det er derfor, det giver mening for os at lave det. Fordi jeg kan tydeligt se, jeg ville tage imod det her med kyshånd, hvis jeg var lærer. For det første fordi man får de eksperter ind, som ikke bare er rollemodeller, men også som ved noget, jeg ikke ved. Men når I laver det her, sådan nogle undersøgelser, så får I jo også et eller andet værktøj, som I kan reagere ud fra.
Speaker 3:Jo. Jo. Jo. Jeg er fuldstændig enig. Det
Speaker 2:er jo også det, man kan sige, at I gør jo ikke det her for jeres blå øjen. Selvfølgelig også for jeres blå, men det er også fordi I brænder for et fag.
Speaker 3:Vi brænder simpelthen for at få en mere hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse I hele befolkningen. Og når jeg siger mere hensigtsmæssig, så er det et passende lægemiddel til det rette sted og tid. Så er det ikke for meget lægemiddel, men heller ikke for lidt. Altså det er også vigtigt nok.
Speaker 1:Hvis jeg
Speaker 3:lige skal slå den sidste krølle på smerteprojektet der, så spurgte vi også eleverne, hvad gør det her, at du har de her smerter, og hvad gør du selv? Hvad gør det? Og der siger tooghalvfjerds procent af den: Jeg sover noget mere. Er jo faktisk meget hensigtsmæssigt. Væsker hvile er gode restitutionønster og overfor mange ting.
Speaker 3:Så mange af dem sover noget mere. Enoghalvfjerds procent af dem tager smertestillende medicin.
Speaker 2:Tænk, det gjorde jeg aldrig, da jeg gik I skole.
Speaker 3:Det gør de I dag. Jeg tror,
Speaker 2:jeg var I hvert fald ovre at tyve, før jeg begyndte at tage bandodiele.
Speaker 1:Jeg tror, jeg fik mit bogstaveligt band, da jeg var femten år.
Speaker 2:Du var også meget fremme.
Speaker 1:Jeg har fået at vide, at jeg skulle løbe det væk.
Speaker 2:Det er også. Alt kan lyes væk. Det er utroligt, hvad der kan lyes væk. Bare brækket mener, det skal lyes væk. Det kan det ikke.
Speaker 3:Jeg synes, det er et højt tal, ikke? Og jeg siger ikke noget om, at det er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Jeg synes bare, at det er mange, der tager smertestillende. Halvfjerds procent af dem kan ikke dyrke sport. Det er klart, de kan ikke bevæge sig.
Speaker 3:Niogtres procent bliver hjemme fra skole. Seksogtres procent går til lægen. Så det er sådan tallene. Og igen hvad jeg overrasker. Det ved ikke, jeg synes også mange af deres næsten halvfjerds procent, der bliver hjemme fra skole.
Speaker 3:Selvfølgelig, hvis man har smerter, skal man sejle rundt I skolen. Der er
Speaker 2:slet ikke ved skolen, der er årsag til, at de her smerter opstår. Så har man da brug for den der pause. Nu er det jo
Speaker 3:sådan, at på mange skoler har man jo panodilerne stående I store klasse, så man kan bare få en pandaer omme på en kop. Og det var sagt lidt provokerende.
Speaker 2:Det kunne jeg godt høre. Men det ville også altså, hvis forældrene ikke bare ville give panodiiller, så er det jo nemmere at spørge glasæreren, fordi hun kan jo
Speaker 3:væresko min ven. Ja ja.
Speaker 2:Det er lækkert, om man gør på mellemtrinnet. Men kommer der et ungt menneske og siger: Åh, jeg trænger virkelig?
Speaker 1:Det ved Karina måske?
Speaker 4:Jamen det ved jeg I særdeleshed fordi, at de lærere, jeg har snakket med I den kvalitative undersøgelse omkring sensiiteten faktisk siger, at alle skolerne inden for de sidste par år har valgt at fjerne panodiler. Mulighed for at få det I skolen fuldstændig. Så det er altså kun børn, som skal have noget særligt medicin, de kan få. Fordi der netop var en tendens til, at man lige sprang forbi kontoret, hvis man havde ondt I hovedet eller ondt I maven. Og det har man faktisk for mange af skolerne, alle dem I har talt med, her, er det ikke muligt at få en panel I skoletiden.
Speaker 4:Men! Så sender forældrene det med I en lille æske- eller sølvpapirpakke I tasken. Så problemet er ikke helt løst.
Speaker 1:Man kan få en pandemi I pakken.
Speaker 2:Hvem tager egentlig en beslutning? Karina? Er det skolebestyrelsen, eller er det læreren?
Speaker 4:Det er jeg faktisk ikke kommet ind på, men man kan jo sige, at det her I det sidste stykke tid her, især I folkeskolen, altså lærernes fagblad, jo blevet diskuteret det her store ansvar, lærerne lige pludselig står med at skulle udlevere ADHD-medicin, om man føler sig eller andet medicin, om man føler sig kompetent I det, og det er et stort ansvar, der hviler. Så jeg tror, at diskussionen er nok kommet for at blive. Også fordi vi jo ser flere børn, som er mindre, blive medicineret med noget. Altså
Speaker 2:det jeg ville kalde ægtemedicin.
Speaker 4:Som ikke er noget, man kan købe I håndkøb.
Speaker 3:Ja. Nu er det
Speaker 2:også diabetikere, dem skal vi jo også være opmærksomme på. Når man får en diabetiker I klassen, så er der nogle regler, man skal have styr på, nogle tegn og sådan noget. Men dem bliver vi jo instrueret I. Tilbage til dagen.
Speaker 3:Ja, det var mig selv,
Speaker 2:der røg ud.
Speaker 3:Tænk, jeg
Speaker 1:fik lov
Speaker 3:til det der, Thomas. En af øvelserne eleverne også har, det er medicin stafettenten. Der er de ude og bevæge sig, det er typisk en af slutøvelserne på dagen. Så står læreren med søvn ind I midten, og så er der poster ude I hjørnet af skolegården eller ude på marken, eller de skal op og finde et eller andet. Og hvor meget hvis du presser denne her tube selve ud, hvor mange centimeter er de så?
Speaker 3:Jeg synes de er skide sjovt. Og drengene de kommer tilbage.
Speaker 2:Jeg tænker heller ikke, kan vi ikke prøve det?
Speaker 3:Det synes de er sjovt, at der går konkurrence
Speaker 2:I det, og der går bevægelse I
Speaker 3:det også. Det er også en af øvelserne. Er vi ved at være dem igennem? Nej, nej, nej. Læs en indlæg Excel.
Speaker 3:Det er der, det er en øvelse, hvor jeg synes, det rammer dansk. Så de får en indlægscelle,
Speaker 2:og så skal de se, hvad står der på den? Hvad er der for
Speaker 3:nogle informationer, man kan hente ud af en indlægscelle? Og hvad kan man ikke lære, når man læser en indlægscelle? Så der skal de meget kunne læse og svare på de her spørgsmål og tage en dialog omkring det. Og så laver vi en fake medicinpakke, så kan de også klippe den ud og sætte den sammen og klistre den sammen. Altså også hvad der er lidt sjovt for deres egen medicin.
Speaker 3:Jeg ved godt,
Speaker 2:at I ikke kan se det, men jeg står simpelthen med armene oppe overhovedet, fordi der er så mange, der snakker om, at de skal være bedre til at læse, og det eneste, jeg tænker, det er: Giv dem noget relevant, de skal læse, så skal de nok få det lært.
Speaker 3:Og det er jo lige
Speaker 2:netop det, der er vigtigt her.
Speaker 3:Det er det, den vil nævne,
Speaker 2:det bliver relevant, og det er jo hamrende svært at læse sådan en indlægseddel.
Speaker 1:Ja. Man kan også miste lysten til at tage medicin, når man har læst sådan en.
Speaker 3:Også hvis man kigger på alt det med bivirkninger I hvert fald. Ja.
Speaker 2:Den har jeg. Den har jeg.
Speaker 3:Ja ja ja, og det står man med på apotek, ikke med folk, der har nærlistet indlægssedlen. Det er også en øvelse. Jeg synes, vi vil have dem igen. Det kan godt være, jeg har taget dem I en lidt omvendt rækkefølge.
Speaker 1:Det håber
Speaker 3:jeg, det tænker jeg godt. Men det jeg håber, det giver indtryk af, det er, at der er meget hands-on. Og så er der også mulighed for at springe en øvelse over og sådan nogle ting. Det er også noget af det, farmaceuterne er kommet tilbage og sagt til os: Hold da op, hvor skal man kunne svømme uden sikkerhedsbælte. Fordi lige pludselig, så er der en dreng, der besvimer og Babu ude med ham, og hvad gør klassen og skolen?
Speaker 3:Og der går jeg lige et-to timer af dagen. Hvordan skal jeg så agere der? Det er der at hjælpe læreren, er ufattelig behjælpelig med at håndtere de der situationer. Hvem er der som?
Speaker 1:Det var en del. Bo
Speaker 2:en Thomas. Han kom med en, der havde lavet den der kunstner at undervise. Eller læreren er faktisk kunstner. Ja. At kunne agere både I det planlagte og I kaos.
Speaker 3:Og lejet
Speaker 2:op på det. Og være I situationen. Hvordan bliver de egentlig forberedt, de her, der skulle ud og undervise? Hvad er der for noget forberedelse? Jeg ved, at nogle gange var jeg på Der var også en forleden dag, der skulle fortælle mig om et eller andet på en guidet tur.
Speaker 2:Og det blev sådan en gæt, hvad læreren tænker undervisning. Og det er jo ikke til at holde ud for dem der på den anden side. Så hvad får de egentlig af redskaber, inden de kommer ud?
Speaker 3:Godt spørgsmål. Det vi gør, det er, at vi viser dem tre præsentationer, som vi har optaget. Og den ene den handler om der står Ove, og vi har en folkeskolelærer med I projektledelse. Der står han og fortæller om projektet og sætter folkeskolelærerord på: Undskyld, det kom sidde og lyde forkert. Jeg synes, det lyder flot, når det har gang.
Speaker 3:Det fortæller han om, hvad de skal være opmærksomme på, og hvem er det nu, der kommer ud og tænke på det og det og det. Super god gennemgang han laver. Så har vi lavet en optagelse, hvor jeg sidder indtil jura Uve. Selvfølgelig er det forberedt, hvad jeg skal ind I live heromkring, men hvad man skal være opmærksom på, når man er farmaceut og skal ud og undervise. Der går han meget ned I sådan noget og sikre dig, at det er selvfølgelig teknisk adgang, kan der overhovedet parkere din bil?
Speaker 3:Hvad er det for en klasse? Er der nogen elever, som du skal være specielt opmærksom på? Eller som sidder med hånden op hele tiden, er der nogen der lejer? Alt det der! Så den øvelse, den siger de også tips og tricks.
Speaker 3:Og så er der en præsentation af selve det her smertesskema-udyldelse og hvad baggrunden er for det. Det er sådan, det er det, de skal ind og kigge på de der tre videoer. Så får de et kæmpe undervisningsmateriale.
Speaker 2:Altså vi har udviklet det helt fra bunden af og en kæmpe pakke med denne her øvelse,
Speaker 3:har det her formål og går den sådan og sådan igennem. Altså, så der er meget at sætte sig ind I. Men det er jo mest en del farmaceut, der skal sætte sig ind I det. Fordi det er farmaceut, der laver undervisningen. Læreren er ved siden af, sidder på en stol, hjælper til, supplerer og sådan.
Speaker 2:Men det vil også undersøge aktiviteter, som ikke bare er prøvet igen og igen og igen, men vil også udviklet undervejs, fordi man tager jo noget væk og tager noget ind.
Speaker 1:Det er sjovt, du spørger, fordi jeg skulle også lige til at sige, at nu er der jo valgt en masse aktiviteter til, men hvad har I valgt fra?
Speaker 2:Getvadæreren-tænker spørgsmål.
Speaker 3:Det er sådan Getvadæreren-tænker spørgsmål. Jamen, hvad dælen har vi valgt fra? Altså lige nu står jeg ikke og kan komme I tanke om noget, vi har valgt fra.
Speaker 1:Og det
Speaker 3:er ikke det samme, som hvis jeg går tilbage og kigger fem år tilbage, så er der sikkert støvet en øvelse.
Speaker 1:Man kan sige, at I har I hvert fald valgt at gøre jeres slideshow kortere, fordi det ikke virkede. Det er jo et fravalg.
Speaker 3:Det kan
Speaker 1:godt være, at der er andre ting, man sådan siger, der
Speaker 3:Der kommer altså ikke lige noget til min hjerne. Så kan det godt være, at han har ligget hovedet på puden I aften og siger: Ej, der var lige den der lille ting. Men det fylder ikke så meget hos mig, tror jeg også, fordi vi har udviklet det hen over så mange år. Nu har det den form, det skal have. Det har det så ikke, fordi nu ændrer vi lige en smule nærværende gang, vi skal køre det.
Speaker 2:Jeg står lidt med tjeklisten. Der er spil, der er konkurrence, der er bevægelse, der er noget, vi skal lytte, vi skal læse. Du nævnte meget ganske kort, at de skulle samle et eller andet til sidst, fordi man vil gerne have den der, hvad de producerer selv, så man har et eller andet til sidst, man kan kigge på. Det har jeg lavet ud fra al den viden, jeg har skabt. Men den kommer måske en anden dag, eller bliver udviklet?
Speaker 3:Ja, de har den der medicinkasse, de kan tage med hjem. Så er der en enkelt, der vinder en lille præmie ved at vinde medicinbind ud. Men det er ikke mere tankyborgen end det. Jeg glemte I øvrigt en øvelse.
Speaker 2:Det vil
Speaker 3:jeg bare lige få.
Speaker 1:Ja, så får vi lige
Speaker 3:den her øvelse. Den er også faktisk meget sjov. Det er sådan noget med udløsning af tabletter og kapsler opløses de lige hurtigt? Og det gør de jo ikke, og så skal de jo så stå med tre reagens glas og hælde vand I og så putte en kapsel I og putte ind I, der opløses langsomt og egentlig, egentlig der slet ikke opløses. Det var jo
Speaker 2:den vigtigste.
Speaker 3:Ja, men hvordan må I glemme den? Ja, hvordan kunne jeg ikke glemme den? Nu huskede jeg den.
Speaker 1:Der er vi ovre I en. Det er spændende, det der. Jeg tænker, det der med, at medicin ikke bare er medicin. Og det handler også om, hvor lang tid er kroppens op og ti. Ja, men det
Speaker 3:er jo det, der er pointen I øvelsen. Hold da op, en brugstabet. I kan jo se: 'Buuta' så ud. Hold da op. Det går så hurtigt.
Speaker 3:Og den her, det tager et halvt over, ikke?
Speaker 2:Jeg ser det bare for mig, ikke? Fordi hvis det er den, man går hjem med, så går man jo direkte hjem I pille og putter det ned I mælk og putte det ned I. Det kommer godt. Det kan man godt.
Speaker 1:Nu. Tiden flyver afsted. Og jeg kunne godt tænke mig, at vil lige komme ind I det her med. Hvorfor? Hvorfor?
Speaker 1:Hvorfor? Hvorfor medicin ikke automatisk er en del af undervisningen I dag? Og hvorfor er det, det giver mening at gøre at få medicinen? Hvis Anders Thorsen, må sige det på skoleskemaet?
Speaker 4:Yes.
Speaker 1:Og jeg ved, det er noget af det, som du også har kigget på, Karina?
Speaker 4:Ja, man kan jo sige, at en del af projektet er jo, at man prøver på at give eleverne handlekompetencer inden for det at håndtere medicin eller tage medicin. Så man prøver på at give dem nogle kompetencer til at træffe nogle mere kvalificerede valg omkring medicinforbrug igennem deres liv. Så man kan sige, at det er den ene del af det, at det næsten får et alment dannende perspektiv, at eleverne ikke bare lærer noget omkring kroppen og sundhed og biologi og måske noget kemi omkring hvordan pillerne opløses. Men man får også hele det her sundhedsaspekt med ind, som gør at I min optik, det at høre lærerne sige, det mangler jo på en eller anden måde, at vi ikke berører det her medicinhåndtering. Så min undersøgelse viser, at det er noget, som man gerne vil men mange lærere også føler sig lidt: så meget ved jeg ikke lige om medicin.
Speaker 4:Så det her med, at der kommer en udefra, der kan hjælpe dem det virker enormt tillokkende for dem. De skal ikke selv bruge en masse tid. Nu sagde du, at I har lavet det her undervisningsmateriale, hvor man kan læse om, hvad formålet er. Og det har jeg snakket med. De lærer, der har været med.
Speaker 4:De siger, at det er faktisk ret kort eller ret nemt, så snart man mødes med farmaceutten og det gør man altså inden, måske online, måske fysisk. Har et møde med farmaceutten om det her undervisning, så finder man ud af, at jeg faktisk nærmest ikke skal forberede mig. Jeg skal bare stille min klasse til rådighed I seks timer og selv være der og understøtte det. Gå med rundt og stille de nysgerrige spørgsmål. Deltage I undersøgelserne, eleverne laver.
Speaker 3:Og sørge for isterninger.
Speaker 4:Og sørge for isterninger. Jamen det er vigtigt nok,
Speaker 3:for ellers virker den øvelse med tværtasken.
Speaker 4:Men ja.
Speaker 2:Altså, det kan købes på vejen med.
Speaker 3:Det kan
Speaker 1:de nemlig.
Speaker 4:De kan købes på vejen I Netto, fordi Men lærerne oplever det som enormt givende. Mange af dem siger også, at bagefter kan man jo sig selv som naturteknologi lade kigge: Hvad vil jeg tage det her hen? Skal vi snakke om, hvad der sker med medicinen, når den er kommet igennem kroppen og kommer ud I miljøet igen? Skal vi snakke om, hvad der egentlig sker, når man går I puberteten? Og hvem er prævention?
Speaker 4:Hvor skal vi sætte den hen? Der er mange muligheder. Så jeg tror, at mange af dem oplever det som inspirerende, men også som en: Hvorfor vil det egentlig ikke på skoleskemaet? Det er et godt spørgsmål. Det vil jeg argumentere for, at det burde være, fordi det netop er en problematik, som eleverne står med, at de overforbruger helt almindelige panelpiller.
Speaker 2:Nu har jeg jo lavet det her, det er til mellemtrin, nu sagde jeg det tidligere fjerde, altså fire. Fem. C. Klasse. Og der er vel også nogle gange, når jeg har været biologlære I mange år I udskolingen, hvor jeg siger: Det har jeg simpelthen ikke tid til.
Speaker 2:Er der nogen lærere, eller er der noget, der overrasker dig I alle de interviews, du har lavet med lærerne at de tager lidt afstand fra at få et nyt tema ind fordi de ikke har tid til det, fordi de ikke ved noget om det. Nu siger du, at de er begejstret. Jeg er også begejstret. Jeg vil tage imod det her fantastisk hurtigt. Men er der noget, der overrasker dig?
Speaker 4:Jeg kunne godt tænke mig, at jeg kunne komme med nogle nuancer, men det kan jeg faktisk ikke. Jeg har faktisk ikke snakket med nogle lærere endnu, som ikke har villet det. Jeg har også snakket med udskolsærere, der er nogen, der både har naturteknologi, biologi eller fysik. Og de siger ej, hvor det også er det I udskolingen, fordi så kunne man virkelig gå ind I kemien, eller man kunne virkelig gå ind I biologien omkring det. Jeg har ikke oplevet nogle lærere endnu, som har været afvisende overfor det.
Speaker 4:Det vil sige, at jeg har faktisk også snakket med nogle dansk lærere, som heller ikke har været afvisende. Så jeg kan faktisk ikke give nogle nuancer på, hvorfor vi ikke har gjort det.
Speaker 2:Jeg kunne lynhurtigt lave det her til et fællefagligt fokusområde, som er et utal-flag. Når man har nogle fageksperter, som faktisk står på spring og kan se en fordel I, at vi ved mere, og eleverne ved mere om den måde, de skal agere på I forhold til deres naturfag dannelse, at de rent faktisk kan agere I hele det her spektrum. Lige præcis.
Speaker 1:Og man kan sige, nu er der jo skole med tem I dag. Var der lige en sidste ting, vi lige skulle have med det?
Speaker 3:Nå nej, men det var med, fordi jeg er faktisk stadigvæk I gang, tror jeg, med at forklare, hvad indholdet er, fordi vi har faktisk ikke snakket om afslutningen. Nej,
Speaker 1:nej, nej. Jeg lægger den slags tilbage.
Speaker 3:Det er en lille ting, men til gengæld er det vigtigt. Fordi to-tre måneder efter, at farmaceutten har været ude på SMT dag, så trommer lærerne igen eleverne sammen og siger: Hey, nu skal I simpelthen svare på det her spørgeskema igen, som I svarede på der tre måneder tilbage. Det er det samme spørgeskema, det hele fidusen. Og hele fidusen er jo, at der er blevet undervist I de ting, som der nu er I spørgeskemaet. Og så går eleverne ind og svarer, og så har vi lavet en analyse, der viser, at specielt for fem.
Speaker 3:Og seks. Klasserne, der er der signifikant forøget viden omkring de her ti emner. Og Carina kan detaljerne,
Speaker 2:ikke I hvert velkommen tilbage. Det kan
Speaker 1:være, du har en detalje eller nogle detaljer, du lige vil stå og tænke over.
Speaker 3:Mens jeg lige laver den sidste krølle, og der kan man sige, at en af de ting, vi har gjort og det ved jeg ikke, om jeg synes, er smart eller hvad men da vi søgte I sin tid penge til at køre det her projekt, fordi farmaceterne får jeg betaling og vi får betaling på at tage på konferencer og sådan noget. Vi får nogle penge for det. Der søgte vi simpelthen om, at der til hver klasse, der deltog, kom en kasse fra årstiderne. Så klassen får en kasse fra årstiderne med lidt sødt og med noget frugt og med noget et eller andet. Og det sidder de typisk og spiser samtidig med, at de svarer på det spørgeskema.
Speaker 3:Og så kan man sige, er det bestik, der lader jeg ved ikke, hvad det er. Jeg ved bare, at klassen er superglad for det. Og lærerne skal ud og tænke: Ej, hvor var det sejt! Vi smagte nogle med frugt, vi aldrig havde smagt før, og hvad I havde gjort det? En lille ting.
Speaker 3:Det er mere måske også, for så bliver det sådan en, så bliver det også en afrunding. Altså de starter med spørgeskema, de slutter med spørgeskema, de lytter med noget, der smager godt også. Detalje på, hvad hedder den,
Speaker 4:den måde. Ja. Jamen jeg tror egentlig du opsummerer det meget præcist, at vi kan især se at det er fem-seks. Klasse, som ligesom er mere intelligente I hvor meget de ved tre måneder efter. Altså hvor korrekt de svarer på de her forskellige spørgsmål I forhold til fjerde klasse, som ikke er lige så signifikant men også har nogle af spørgsmål, som de også svarer signifikant mere korrekt på.
Speaker 4:Så bare Og I den forbindelse handler det igen om det her med handlekompetencen og kunne give dem muligheder for at handle. Hvor meget af det hænger egentlig ved? Hvor meget af det tænker de over og kan huske tre måneder efter?
Speaker 1:Ja. Og nu har det startet med at være et par timer med skolemedicin, så det er blevet skolemedicin temadag, som I har lavet på nogle skoler, og I har fået forlænget projektet, kunne jeg forstå. Ja. Så er det ikke kommet på endnu flere skoler.
Speaker 3:Altså, vi har jo været ude I firs klasser, og nu har vi lige fået en bevilling, to bevilling faktisk, til at kunne komme ud I hundred og tres klasser. Og en af de ændringer, vi har lavet fra del et af projektet til del to, det er at man kan som lærer skrive sig ind på en hjemmeside fra et. Marts. Der skriver man: Jeg vil gerne have nogen undervist den og den og den dag. Og på samme måde kan farmaceterne skrive sig ind.
Speaker 3:Så det er sådan en webbaseret hjemmeside. Og så parrer hjemmesiden de to. Og det er faktisk Det regner ved, at det bliver super godt. For I første del af projektet, der havde jeg ansat en person til at forbinde de her folk. Og det var altså forblevet.
Speaker 1:Ja, det kan jeg tage langt for.
Speaker 3:Og så laver vi også sådan et multimodel evaluerings, så de ikke skal sidde I eleverne og bare svare I et spørgeskema. Men sådan at der kommer noget leg og noget læring ind I evalueringssmodulet også.
Speaker 1:Og nu når der er så mange gode erfaringer fra det her projekt her og nu kører en omgang mere hvad skal der så ske bagefter? Bliver det så lukket ned, putter ned I en kasse og sat I kælderen?
Speaker 3:Altså, det håber vi jo ikke. Vi håber jo, at vi har fået gjort projektet så lækkert og så mange så glade, så at der er nogen, der vil overtage og drifte det og drifte det. Vi skulle gerne have det I drift. Og hvem skulle det være? Jamen, det kunne være nogen på skoletiden.
Speaker 3:Det kunne være nogen på apoteketsiden, ik? Så vi har dialoger med forskellige appelsin på den måde, ikke. Nu skal vi lige have data ind fra de hundred og halvtreds skoler, og det har vi til udgangen I seksogtyve. Så men inden seksogtyve er gået, der skal vi vide, hvordan de bliver driftet.
Speaker 1:Og skal man sige, så er der jo også lidt inspiration her synes jeg da vi har fået undervejs I forhold til ting, man faktisk godt kan leve hvis man på nogen måde skal sætte medicin på skoleskemaet bare helt selv uden at have en farmaceut med
Speaker 3:så
Speaker 1:er der jo en masse ting, man kan leve selv her.
Speaker 3:Det er der faktisk.
Speaker 1:Jeg synes da, der er er noget med, at vi skal ud og finde noget is. Vi kan putte dine hænder I, Annette.
Speaker 3:Du skal høre noget musik.
Speaker 2:Jeg har prøvet det. Og det gør så ondt til sidst, fordi det der konkurrence-gen, det er I kap med smertegener.
Speaker 1:Men du kan få lov til at høre naturfæstdidaktisk nuancer imens, som jo er din yndlings podcast.
Speaker 2:Og så kan jeg holde dem I hundred år? Ja
Speaker 1:ja. Tusind tak fordi I ville være med. Og tak til jer, der nyder med. Vi lyttede ved.
