Skal der bæredygtighed i de nye fagplaner?
Vi skal fortsætte en vores lille serie om bæredygtighed og til at tale om bæredygtig I dag har vi besøg af Dorthe Lange fra UU Partnerskaberne. Og du lytter til Naturfastdidaktisk nuance. Verden er med sædvanlige Eilte Vestergaard Nielsen fra C. O. Og mig Thomas Sigel Larsen fra Naturcen og Strand.
Thomas:Og det skal handle om bæredygtighed. Og Dorthe, inden vi skal I gang, så må du gerne lige Bare, så vi også ved, hvem du er, hvis du kan præsentere dig selv.
Dorthe:Ja, det vil jeg gerne. Og tak for invitationen! Jeg kommer fra det der hedder UU Partnerskaberne Og UU det står for Uddannelse for bæredygtig udvikling. Og vi er nogle partnerskaber som faktisk dækker hele uddannelsessektoren helt fra daginstitutioner, over grundskoler og videre til langt videregående uddannelser og folkeoplysning otte I alt. Vi har et lille sekretariat som understøtter de her partnerskaber og de indeholder folk både fra organisationer og institutioner som kan understøtte hinanden I at få bæredygtighed mere ind I uddannelserne.
Dorthe:Ligesom Danmark jo har været med til at skrive under på vi vil I forhold til FN's verdensmål.
Thomas:Og du lærer?
Dorthe:Ja, det er jeg også.
Thomas:Historier og dansklærer.
Dorthe:Ja. Det kan jeg vide.
Thomas:Ja. Men
Dorthe:det er mange år siden, jeg har
Thomas:været ude I Danmarks Lærerforening I en del år.
Dorthe:Ja, det har jeg været I mange år. I
Thomas:tolv år. Og er
Dorthe:det ikke mere?
Thomas:Og er det ikke mere, men det betyder også, at du kender en hel del til, hvad der sker I grundskolen. Både hvad der sker ude I klasselokalerne, men også hvad der sker politisk med grundskolen I høj grad. Og måske ikke kun I Danmark, nok også I det
Dorthe:her område. Det har jeg også fulgt. Og forskellige måder at gribe skoleudvikling an på I forskellige lande. Og hvad er gået godt, og hvad er gået skidt med hensyn til det? Og der er rigtig meget man kan lære af der.
Dorthe:Og jeg synes det er nogle spændende planer der ligger nu for fornyelse af fagplanerne I folkeskolen. Det forventer jeg mig faktisk en hel del af. Det tror jeg godt kan gå hen og blive godt.
Thomas:Jeg kan også sige, at faktisk grunden til, at du er med I dag det er også fordi, at jeg havde delt et opslag på LinkedIn, hvor vi sagde, at vi taler om de nye fagplaner og så sagde, at det lyder spændende, det vil jeg gerne høre om. Hvad tænker I med bæredygtighed? Jeg tænker om bæredygtighed, det skal vel også være en del af undervisningen I folkeskolen. Hvor skrev du, at du synes, det bare skal ind I formålet for alle fagene? Og så tænkte jeg: Det bliver jeg nødt til lige at høre noget mere om og så inviterede vi dig med her til at tale om bæredygtighed.
Thomas:Og hvordan vi også kan få det ind I de nye fagplaner.
Dorthe:Ja. Det vil jeg gerne sige noget om.
Thomas:Det vil du gerne sige
Dorthe:noget om.
Thomas:Ja, men jeg tænker du får lige der er lige ting, som skal på plads først fordi at vi inden vi går I gang, så skal vi bare lige finde ud af hvad bæredygtighed inden vi går I gang med at sige hvordan det kommer ind I faglægerne. Så vi er blevet nødt til bare lige at definere det ganske kort.
Anette:Vandnynyheder, fagfornyelse og alt muligt. Tidligere var det jo været tyve. År, så blev vi ti. År. Der kommer mere og mere regn, og årene bliver.
Anette:Så hvis vi tænker bæredygtighed på den måde, så er det også ikke revolutionerende, men måske en ændring I at se den måde, der bliver arbejdet på I fagene. Eller hvad er det for en slags bæredygtighed, vi taler om? Fordi det har altid ligget I naturfagene, at vi skulle arbejde, eller at vi skulle undervise I bæredygtighed. Men du tænker lidt på en anden måde, når du siger alle fagene. Ja,
Dorthe:ja. Nu
Thomas:bliver der
Dorthe:for langspørgsmål på gang. Og måske foregriber du også en lille smule, at det bliver sådan. For det står der jo ikke nu I alle fag. Og man ved jo heller ikke hundred procent om alle de nye fagplaner kommer til at indeholde begrebet bæredygtighed. Men når I spørger, hvad jeg tænker der er vigtigt med begrebet bæredygtighed ind I fagplanerne så er det begreb, som man kan sige der startede helt tilbage med gru Harald Rundtland for mange år siden og som udviklede sig til at blive FN's verdensmål, som vi kender dem.
Dorthe:Altså de her mål for to tusinde tredive. Og der ligger jo simpelthen den grundlæggende tanke I det at den måde vi I nutiden opfylder menneskers behov på ved hjælp af jordens ressourcer det skal ske på en måde, sådan at kommende generationer også kan få opfyldt deres behov. Og når vi ser på, hvordan den udvikling går I øjeblikket så ser det skidt ud. Så ser det ikke ud til, at kommende generationer på samme måde kan få opfyldt deres behov af jordens ressourcer. Så det er vi nødt til at se på.
Dorthe:Og den bæredygtighedsstankegang ligger til grund for FN's verdensmål. Og en af FN's verdensmål handler om undervisning og uddannelse rigtig meget om, at alle skal have adgang til uddannelse både drenge og piger og så videre. Der er vi jo langt I Danmark på langt de fleste af dem. Men det delmål, der hedder 'fire-syv', det delmål, der hedder 'fire-syv', det hedder faktisk, at alle modtager undervisning, så de kan indrette bæredygtigt samfund. Og det er vi ikke helt I mål med I Danmark.
Dorthe:Vi er rigtig langt med det, og der er rigtig mange lærere, der ude I praksis arbejder på den måde helt naturligt. Og I de fag, som I arbejder med herude, er det jo også skrevet ind I formålet og er en del af det. Men jeg tror, vi kan komme længere også I diskussionen om, hvordan gør vi det, sådan at det ikke bare bliver et ad-on endnu en opgave, en projektuge eller noget I den stil Så det faktisk bliver en måde vi danner os som bevidst. Vores bevidsthed bliver dannet ligesom vi naturligt tænker, at vi skal være demokratiske medborgere at vi så også tænker, at vi skal kunne opbygge bæredygtigt samfund.
Anette:Når nu du siger, at vi skal være dannet medborgere, at vi skal opbygge et demokratisk samfund og du siger: Det kan ikke være en temauge. Hvordan skal jeg så gribe det an I min undervisning? Er det fordi, at det er den person, jeg er, som tænker bæredygtigt, og som mere eller mindre usynligt, så kan det jo ikke ses I undervisningen, men giver et aftryk I undervisningen? Hvad skal jeg gøre for at undervise I om og med bæredygtige?
Dorthe:Altså, jeg tror også, at man skal sige, at der er ikke noget galt I at have en timeuge. Altså, det er jo tit en god måde at starte ting op på eller skærpe dem bevidsthed på. Men det er mere noget med at tænke og det lægger de nye fagplaner faktisk også op til at det ikke er noget du skal lære. Nu har du lært bæredygtighed. Tjek!
Dorthe:Nu har du lært klimaforandringer. Tjek! Nu har du lært klimaforandringer. Tjek! Nu har du altså på den måde, at det ikke er et nyt læringsmål, vi skal have ind eller en ny del af et Corykulum, eller hvad man kan se det.
Dorthe:Det skal være en del af hele formålet ligesom der faktisk står I folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal have kundskaber så de kan forstå menneskets samspil med naturen. Det er jo der vi kommer det nærmest, kan man sige, at man skal have den her bevidsthed. Når vi tænker formål for jeres undervisning, så er det noget andet end at tænke mål. Vi ved som lærer, at når vi kigger på formålet for fagene og vi kigger på folkeskolens formål så har det betydning for, hvordan vi udvikler materialer, hvad for en metode skal vi undervise med, Hvordan skal vi organisere selve undervisningen? Det betyder noget for det.
Dorthe:Mens målene det er dem vi lægger for hvert enkelt undervisningsforløb. Og man må sige, når vi har en opgave med fx at undervise til at danne demokratiske medborgere så ved vi jo godt noget om hvordan vi indretter undervisningen. Det at lave gruppearbejde fx det er en del af, at man lærer at lytte til hinanden og nå frem til løsninger I fællesskab det ligger der rigtig meget opdragelsedannelse I. På samme måde skal vi også gøre det, når vi snakker bæredygtighed.
Anette:Vi gør det vel også, når vi snakker sikkerhed. En sikkerhed er jo bare en del af den måde, vi underviser på og vi kunne aldrig drømme om at tage noget som helst ind I klasserummet uden at have tænkt sikkerhed ind I det. Altså I en elkedel. Hvor står den henne I forhold til sikkerhed? Og gruppedannelse I forhold til demokrati?
Anette:Bæredygtighed. Er det sådan noget med, at inden jeg tager noget ind I klasserummet, og det være en diskussion, men også materialer, at jeg tænker: Jamen, når jeg tager de her pinde ind, det bliver meget konkret, ikke? Men er det hele også med det valg, jeg træffer, når jeg tager materialer ind I lokalet, at det er bæredygtigt? Eller
Dorthe:Hvor går
Anette:grænsen? Jeg synes, det er svært igennem, når vi snakker om dannelse og kompetence. Hvordan ser det ud?
Dorthe:Det er jo noget som man også skal diskutere og heldigvis så er de her fagplaner der er lagt op til en lang periode nu altså helt hen til august to tusinde syvogtyve inden de skal gå I gang med at blive arbejdet efter. Og indtil da er der faktisk meningen, at praksis og de fagudvalg som skal lave de enkelte fagplaner for hvert fagplaner at de skal jo snakke sammen. Der skal jo være en inddragelse af praksis I det her så vi skal jo også have netop de der diskussioner på bordet om hvordan gør vi det. For mig at se, så er det noget med, at I de anbefalinger der ligger til de nye fagplaner fra ekspertudvalget som blev præsenteret lige før jul der ligger der en om en didaktisk treklang hvor man skal fremme elevernes engagement deres kundskaber og deres myndighed.
Anette:Nu står jeg lige og bladrer lige ind til lige. Det er jo det der. Det er fint vi har omtalt et par gange som hedder blomsten Jo.
Dorthe:I beskrivelsen af myndigheden indgår der nogle ord som handlekompetenompeten, ansvar osv. Jeg synes ofte, når vi snakker om det her så bliver det noget med, at man hører om, at eleverne ikke orker at høre mere om klimaforandringer. De orker ikke at høre mere om. Fordi man måske nogle gange kommer til kun at fortælle, at nu går det snart skidt og det er også fordi, vi flyver for meget og det er også fordi, vi ikke så tager affald. Og hvad man nu kan nå frem til I undervisningen.
Thomas:Af alle vores individuelle problemer?
Dorthe:Alle de individuelle problemer, der ligger og alt det, man ikke må og det, vi skal holde op med men at vi I stedet kan begynde at tale om: Hvordan kunne man indrette et samfund sådan at det blev bæredygtigt? Sådan at det blev mere I sammenhæng med naturen når et menneskes samspil med naturen blev positivt.
Anette:Der er jo nogen, der taler om det her. Når du siger, at et samspil med naturen skal blive positivt. At hvis man oplever den der naturforbundethed som jeg jeg kan huske, vi snakkede om på et tidspunkt at man har den der naturoplevelse og man faktisk gerne vil søge den igen. Altså at kunne forestille sig:
Dorthe:Jamen,
Anette:jeg kan rent faktisk godt komme tættere på naturen. Sådan en forestillingsevne ligger der ikke I, at man skal have nogle oplevelser for at kunne forestille sig noget?
Dorthe:Jo. Det synes jeg, at der har du fat I rigtig meget der. Og der ligger også den gode I fagplansfornemmelsen at der skal være mere praksisfaglighed I skolen. Vi skal mindre skærm, mere ud og have fat I tingene. Og den der oplevelse med at være I godt samspil med naturen og gerne vil have mere af det gerne vil egentlig godt kunne se, at ens egne børn på et tidspunkt også kan få det Det er jo med til at vække en nysgerrighed.
Dorthe:Og så tror jeg, at det der med at kunne forudsige det var sådan noget du sagde og kunne forudse en udvikling. Der bliver også talt meget om det her med, at elevernes fantasi skal meget mere I spil. Hvordan kunne man tænke sig at Og som lærer har vi måske Jeg ved ikke om det er rigtigt Men måske er der nogle fag, som I højere grad end andre er mere faktabunde. Og I de mere faktabundenende fag, det siger bare noget som en total fordom for jeg er ikke selv naturfagslærer
Anette:bare med, kunne der være
Dorthe:noget mere faktabundhed I naturfagene. Altså der er mere noget med: Sådan her er fotosynteseen for eksempel, ikke? Og det skal man jo lære noget om, hvordan den er. Men nogle gange, når vi står med at skulle forestille os et samfund som vi ikke har set endnu men som vi godt kunne tænke os så er det jo ikke noget vi har svarene på på forhånd. Og der skal eleverne være med til det I mine øjne.
Dorthe:Altså, der skal de være med til at skabe den forestilling. Og det kan man ikke tjekke til eksamen. Man kan ikke tjekke det I prøver. Og man kan ikke se, hvor langt man er kommet med det. Men vi ved godt, når vi er vant til at være sammen med børn at vi kan godt mærke, når det virker, og når det ikke virker.
Thomas:De læringsmål som vi kender fra de gamle bagplaner her
Dorthe:og
Thomas:som vi har arbejdet med de sidste ti år. At der kommer det her meget store fokus på elevers kvalifikation. Eller sådan altså på de her helt fakta og at det er meget vigtigere. Netop de ting, som du sagde I starten, det er de her ting man kan sætte tjek ved. Ja.
Thomas:Så Jeg tænker, det er jo ikke kun nogle fagplaner, der skal laves om og hvor vi ikke måske skærer noget bæredygtigt ind. Det kommer vi videre ind I. Men det kommer også til at handle om didaktik?
Dorthe:Ja, I allerhøjeste grad. Og det kommer til at handle rigtig meget om didaktik. Noget af det, som har fulgt med de mange læringsmål som jo er blevet reduceret gang og nu bliver de reduceret mere endnu det er godt det har jo også været de mange platformemene. At kommuner har lavet aftaler med et store forlag, som har nogle platforme som er indrettet til, at hvis du følger undervisningsforløb på den her platform så når du automatisk læringsmål. Det er jo fantastisk!
Dorthe:Især hvis lærere har travlt og ikke har tid til selv at forberede de sjove og spændende og nytænkende undervisningsforløb. Og det har de ikke. Så, nogle af de diskussioner der ligger I det her, det er ikke bare væk med skærme. Skærmme er nødvendig at lære noget om og kunne bruge. Men det er også noget med at sige, at vi ikke altid på forhånd kan sige, hvor vi ender henne med undervisningen.
Dorthe:Nogle gange er det noget med at sætte noget fantasi I spil som I sig selv er en enormt vigtig kompetence eller evne at have, at man kan gøre det. Og det skal understøtteses. Og det skal der også bruges noget tid på ude på skolerne. Udover selvfølgelig at undervise eleverne.
Anette:Jeg tænker bare på Fordi jeg er jo et faktabfag. Jeg er biolog.
Dorthe:Historien er også lidt faktagtigt nogle gange.
Anette:Ja, men det er også der, hvor historie og biologi
Dorthe:der
Anette:har jeg set, at hvis jeg kan koble en humanistisk tilgang på altså jeg plejer at sige lidt for sjov af de Norge, der danser fotosyntesen.
Dorthe:Og
Anette:det der med, at man udtrykker sig, eller man får nogle indtryk, som er andet end en faktetjekboks. Så får man fat for det første I flere og andre elever, men også får fat I noget emotionelt. Altså, at jeg fanger nogle sanser. Så er det I virkeligheden sådan, at man skal opleve bæredygtighed. Hvis I kan forstå, hvad det er, jeg mener.
Anette:Jo, at det skal være en oplevelse, fordi hvis jeg har en sanselig oplevelse af, at noget er bæredygtigt, så giver det jo noget andet, end at nu har vi haft det, og nu har vi sat et tjek, og der kommer også en pegefinger her, så du skal også blive vegetar. Så hvis jeg kan opleve, at en guitarret smager godt. Ja. Hvis man kan det. Jeg sagde ikke rigtigt.
Anette:Det kan man ske komme for mig. Eller en oplevelse af, at en cykeltur faktisk kan gøre noget.
Dorthe:Jo En cykeltur kan noget
Anette:sammen med børn. Eller en tur at kigge ud over vandet. Hvis det er de der oplevelser, som også fremmer en bæredygtig almendannelse. Altså der, at vi skal hen, og skal der I virkeligheden det ind I fagplanerne, at det handler om, at hvis vi skal et eller andet sted, så skal vi starte med oplevelsen?
Dorthe:Ja, og så skal vi igen passe på, at fagplan ikke bliver nogle nye forskrifter for hvordan man skal undervise. Fordi det er jo noget lærerne bliver uddannet til at kunne. Men det er jo noget med at få genetableret den stolthed, det mod hos lærere som gør at man og den har de selvfølgelig også det er jo ikke noget man behøver genetablere men at de har det mod til at prøve noget prøve at skabe nogle oplevelser for eleverne prøve at se, hvor leder det os hen? Hvad for nogle nye veje kan vi se, at vi kunne have indrettet vores samfund? Og ja, meget af det her handler jo også om f.
Dorthe:Eks. Litteratur I dansk vævet. Kvalt. At få en forståelse af hvordan naturen bliver beskrevet I litteraturen. På vej hen kom jeg til at tænke på Disney.
Dorthe:Jeg ved godt, at Disney måske er det måske ikke dem man plejer at forbinde med stærk lider. Det er små disys.
Anette:Det er små disys. De har lige købt billetter til Disneyland jeg glæder mig hele.
Dorthe:Jo jo! Men nogle af de her Disney-film, som er kommet I tidens løb de når ud til mange I hvert fald, det kan man sige. Så det er jo en stærk formidling. Men f. Eks.
Dorthe:Poka Hunas I filmen, hvor hun går til Bedstemord pilet for at få råd det bliver beskrevet som sådan en kultur, hvor man som indianere havde det her nu ved det er jo nok lidt for tegnet men at man går hen til et pilesreg for at få gode råd om, hvor man skal gå hen I sit liv. Skal jeg gå med ham her og kaptajnen til deres verden, eller skal jeg blive her osv. At det at have børn med ude I skoven og være med og sidde ved nogle træer sidde og mærke, hvordan naturen bare er. Jeg tror faktisk, at der er rigtig mange børn, som elsker den ro, der kan komme. Det er jo ikke fordi man får mentalt med træerne men man har I hvert fald en ro inde I sig selv som rigtig mange børn har brug for.
Anette:Og
Dorthe:tid! Og tid! Tid!
Anette:Ja, til at mærke det. Jeg kom til at tænke på, når du snakker om, at vi skal være sammen med børnene på en bæredygtig måde eller I, omkring og med bæredygtighed så er der en professor I madkundskab Karen Christoffer, der har undersøgt madopskrifter fra halvtreds år tilbage og frem til nu. Og der kan man faktisk se I bøgerne, at synet på børn har ændret sig. Og det kan hun se I forhold til, hvad er det, man forventer børn. Der var engang, børn måtte ikke være I køkkenet, for der er skarpe knive.
Anette:Og nu har vi det sådan: Selvfølgelig skal de have en skarp kniv, for ellers skal de ikke lave noget. Så er det I virkeligheden også sådan en udvikling, vi kan se, hvis vi nu bringer bæredygtighed ind på den her måde, så om tyve år vil vi kunne aflæse, at vi rent faktisk har gjort noget her I to tusinde femogtyve.
Dorthe:Ja, det håber jeg rigtig meget, at vi kan. Hvis det skal kunne lade sig gøre så skal det også som jeg sagde før så skal der være tid til de drøftelser på skolerne om hvad betyder det her? Hvordan har det indflydelse på måden vi arbejder på? Og ikke kun blandt lærerne også forældrene skolebestyr er vi nødt til også at have med på denne tankegang. Fordi der vil stadig være en omverden, som forventer at det først og fremmest handler om at kunne læse hurtigt og rigtigt og kunne stave osv.
Dorthe:Det er også vigtige ting, og den skal vi ikke glemme. Men det er noget med at få fokus på, at vi skifter måder at undervise på. Og nogle gange kan man måske godt se det I nogle test og prøver at vi har prøvet noget nyt fordi der måske ikke er de samme resultater. Vi har ikke undervist hen imod testene. Vi har undervist mod noget andet.
Dorthe:Og det bliver man bare også nødt til at være lidt forberedt på I fællesskab. Og så bliver det til en anden og bedre undervisning. Den synes
Thomas:jeg, den har vi hørt mange gange I forhold til naturfagslærer, der har været med her. Netop med prøverne, at så er der også en udtræksprøve, hvor de tænker: Gud, det har ikke noget med kompetencer at gøre.
Anette:Men jeg tænker bare, at vi kan jo lade test og prøve være, hvad det er værd, jeg vil. Jeg synes, det er mere interessant, det der med, hvis vi kan fra nu af og femogtyve år og så derimellem se, hvad vi arbejder med omkring bæredygtighed. Så arbejder vi os hen imod den forestilling om de unge mennesker, som vi gerne vil have. Eller arbejder vi simpelthen imod et system, imod en kultur, en mediekultur, som vi simpelthen ikke kan vinde over?
Dorthe:Det vil jeg gerne tro at vi ikke gør. At vi arbejder ikke mod noget som vi ikke kan vinde over. Jeg er sikker på, at uddannelse er simpelthen det stærkeste våben du kan bruge til at forandre verden. Det er sagen en del af og det synes jeg stadigvæk passer. Vi kan så meget med skole og derfor er det jo også, at hvis du endelig ville lave et totaltært samfund så er lærerne nogle af de første, du skulle have med på det og smitte dem ud, som ikke ville være med til det.
Dorthe:Fordi vi sætter et gigantisk præg på børn og unge. Og det er vi jo meget bevidste om og det er derfor det er så meningsfuldt at arbejde med det. Men det betyder også, det betyder rigtig meget, hvad der kommer til at stå I fagplanerne. Og jeg ved godt, at mange lærere vil nok sige: Der er altså ikke tid til at studere fagplaner så grundigt, vel? Jeg har lige noget undervisning, jeg skal have forberedt.
Anette:Eller verdensmål! Eller det kan også være verdensmål!
Dorthe:Eller noget andet. Jeg har ikke lige tid til at få tjekket det så grundigt igennem. Men det ER med til at præge skolens hverdag. Hvad der står I de der styrende dokumenter. Det er med til at bestemme, hvad for noget undervisningsmateriale der bliver produceret.
Dorthe:Det er også med til at skabe en forventning I kommunerne om hvad skollederne skal fremme på de enkelte skoler. Så jeg håber på, at det bliver diskuteret rigtig grundigt både på kommunalt niveau, blandt skoleleder, blandt skolelærere lærere og forældrene med eleverne I allerhøjeste grad også. Eleverne bliver skrevet meget frem som dem der skal være I centrum for det hele I de her nye fagplaner og eleverne skal inddrages I undervisningen på en anden måde, end de har oplevet det før. Og det skal vi også diskutere: Hvordan gør vi det bedst? Og det mener jeg faktisk også, at der ligger rigtig meget bæredygtighed I.
Dorthe:For det er elevernes forventninger til deres undervisning at de selv er med til at tage ansvar for noget af det vi skal ikke have hele ansvaret. Det er stadig de voksne, der har ansvaret for, hvordan undervisningen skal være. Men at de er med til at få noget af det ansvar og være med til at komme ved ideer det er altså enormt opdragende og ansvargivende.
Anette:Men jeg tænker også, at vi mangler lidt en progression for, hvordan gør vi det her. Hvornår kan løftede pegefingre komme? Og hvornår kan nitrogen-kredsløbet eller kvælstofkredsløbetløbet? Hvornår skal det I spil? Altså, hvad gør vi I daginstitution?
Anette:Hvad gør vi I indskoling? Mellemtrin? Udskoling? Ungdomsuddannelserne? Fordi det er vel ikke det samme måde, eller på samme måde de skal arbejde med bæredygtighed.
Anette:Tænker I den tanke?
Dorthe:Ja. Jeg synes for eksempel, at når vi snakker professionshøjskolenskolerne som jo når vi snakker læreruddannelse så står der jo faktisk nu, at lærerstuderende skal undervises sådan at de kommer ud og kan undervise I en folkeskole med henblik på demokrati og bæredygtighed. Noget af den stil står der. Og det er jo faktisk rigtig fedt, for det kan jo godt være lidt en forskel på hvordan folkeskolen skal være. Så professionshøjskolenerne er jo nødt til at se på hvordan underviser vi egentlig lærerstuderende?
Dorthe:Og der der især indenfor det sundhedsfaglige felt, er der nogen der på VIA har arbejdet med at sige, hvordan kan vi lave nogle forløb hvor sundt, sundhedspersonale, sygeplejersker og fysioterapeuter osv. Får bæredygtighed med ind I deres bevidsthed. Og der er det faktisk ikke så meget de rent faktuelle ting som fx Hvor bliver medicinen af, når vi er færdige med at bruge den osv. Det er lige så meget noget med, hvad er det for nogle hvad gør følelser ved os? Nu var du inde på det før, om det er det med at opleve naturen og få en følelsesmæssig forbundethed med naturen.
Dorthe:Det skal man også tænke I som sundhedsperson. At man I allerhøjeste grav har som lærer og pædagog som skal ud og arbejde med børnene. Så det er noget, som alle uddannelsesniveauerne I Danmark skal tænke ind. Og det er det, der ligger I tanken I kapitel fire komma syv I Fns Verdensmål.
Anette:Du bliver simpelthen nødt til at læse. Ja. Og nu siger du professionshøjskole. Fordi jeg kom jo sådan et sted fra. Altså, CFO bor jo på Københavns Professionshøjskole.
Anette:Og når jeg går rundt, og jeg ved godt, at vi skal være bæredygtigt, og som bæredygtighedsshippe, det er jeg vel ikke, men sådan en gammel Greenpeace- så tænker jeg bare: Hvor er vi henne? Jeg kan slet ikke se. Der bliver eskorteret affald. Lyset står tændt hele dagen. Vi har plastikblomster hængende alle steder.
Anette:Jeg ville så gerne kunne se det. Det er jo det, som en uge på en skole kan gøre, hvor vi arbejder med artikel fire komma syv, og så kan man se det bagefter. Men du siger, at når jeg er anvendt dannende, så kan vi vel ikke se det?
Dorthe:Jeg synes, at flere ting spiller sammen. Og det er jo klart, at vi arbejder indenfor uddannelses til bæredygtighed også med det begreb vi kalder 'Hol, School og approach' som ikke rigtigt er blevet oversat til dansk. Ja, det er meget nærliggende nok kalde det det, ja det rigtige. Selvfølgelig betyder det også noget. Og det betyder også det her med, at eleverne er med til at bestemme hvordan der skal se ud på deres skole.
Dorthe:Altså hele den der æstetiske diskussion. Og igen, kan vi passe på, at det ikke handler om den løftede pegefinger og det individuelle ansvar med: Husk nu at kaste dit affald I den rigtige affald. Det er også vigtigt at gøre det, men det er lige så meget noget med: hvordan skal der se ud her hvor vi er hvordan skal luften være hvordan skal der være lys hvordan skal vi kunne mærke at vi er en del af en natur der er udenfor døren? Og hele ja, ja, den approach eller det perspektiv det skal vi have med også fra elevernes synspunkt.
Anette:Og igen tid synes jeg er vigtig.
Dorthe:Ja, det er
Anette:tid og sted, ikke? Tid og sted ro Og en eller anden form for
Thomas:Ja, jeg tænker, det her med tiden. Jeg kan I hvert fald ikke lade være med at tænke, at der med de nye fagplaner, at der kan det også være en hjælp. At man ikke har den her kilometer lange liste med ting, man man skal nå. I fagplanerne. At hvis man mere kigger ind I et formål så kan den være med til at hejse give en ned tid.
Thomas:Så man faktisk også kan fordybe sig I nogle ting.
Dorthe:Og ikke
Thomas:bare skal have det overstået og så ej hvem de har lært det.
Dorthe:Jeg ved, at rigtig mange af de diskussioner der har ledt op til den her fagplansfornyelse det har netop handlet om fordybelse. Altså muligheden for at kunne fordybe sig I fag og emner. Og uanset hvad det er for et fag eller emne man fordyber sig I så mener jeg faktisk, at der er noget bæredygtigt I det. Fordi det er der, hvor man har mulighed for at eleverne kan få lov at sætte næsen I sporet og gå med det de synes er spændende og læreren kan gribe det Og man kan udvikle en helt klassisk lyst og fantasi på den måde afhængig af hvor den enkelte elev er henne I sit forløb selvfølgelig. Men den der ja, den er lidt irriterende.
Dorthe:Men vores hele det her med at arbejde formålstyret I stedet for læringsmålstyret er noget vi skal vænne os til, tror jeg, I skolen også. Og have mange drøftelser om, hvordan vi gør bedst. Men det lægger op til, at man har mulighed for at fordybe sig mere. Også at I stedet for at have en masse læringsmål, så har man nogle få mål. Men så er det op til læreren at tilrettelægge sammen med eleverne hvordan man vil nå det.
Thomas:Men jeg tænker, at det giver også noget spændende. Altså ikke kun inde I det enkelte klasselokale, hvor hvis man flytter fokus væk fra målene og I år på et formål og giver plads til noget fordybelser der så tænker jeg, at så må det jo også tvinge både nogle skoleledere men også nogle kommunaleforvaltningen og nogle politikere til at sige: Hvad er det så faktisk, vi måler efter generelt I grundskolen? Og du fisket efter det til at starte med, at man skulle gå ind I det her test og prøver.
Anette:Nå, ja. Nej, jeg kan slet ikke. Jeg
Thomas:gider ikke over det.
Anette:Nej, jeg gider det faktisk ikke, fordi at jeg bliver så uanset hvad der kommer så bliver jeg sådan: Kan vi ikke bare Kan vi ikke bare starte forfra og gøre det på den rigtige måde? Istedet for vi hele tiden skal lappe på noget og have alt muligt med I rygsækken, som vi alligevel ikke kan udleve.
Dorthe:Man kan I hvert fald sige, hvis vi alligevel må sige en lille smule om det, så er test og prøver ekstremt definerende for undervisning. Det kommer vi ikke uden om. Og jeg er fra en tid, hvor det ikke var særligt fremhævet da jeg var praktiserende lærere I skolen. Det kunne jeg egentlig godt ønske mig, at der var flere der fik lov til at opleve. Fordi det er meget definerende på, hvad man skal kunne og nu er afgangsprødene blevet til eksaminer som er meget definerende for hvad eleverne kan resten af deres liv.
Dorthe:Jeg synes, det er ærgerligt. Det ville være rart med nogle mere åbne løsninger på skolen.
Anette:Ja, eller nogle mere meningsfulde løsninger, kan man sige. Fordi det var den ny prøve, der gjorde, at der kom fut på mit fag. Og fart på. Og der begyndte at ske noget, da der blev sat fokus på det. Og det irriterer mig lidt.
Anette:Fordi mit fag er jo det vigtigste af alle fag.
Dorthe:Det er dit fag. Ligesom mit der alle andre
Thomas:Men der er I hvert fald et eller andet interessant I det der med at netop, at man gør det til eksaminer. Det er lige før, at det er folkeskolens vigtigste formål. Det at være sådan en sorteringssmekanisme til ungdomsuddannelser. Det er gud ærgerligt, ik'?
Anette:Jo. Men jeg tænker også lidt, fordi der er det skisma, vi har. Altså, de Fællesfaglige fokusområder, det er, at vi skal vælge nogle områder, og hvis man læser dem sådan, som det er blevet givet ud, er det faktisk, at hvis mennesket er ved at dø, så er det vigtigt. Og der er der en, der engang sagde til mig, at det kunne også være vigtigt bare at finde ud af, hvordan en sommerfugl virker. Og hvis man skal opnå den der forståelse for bæredygtighed, forståelse for naturen, så er det vel også derhen, hvor vi skal fascineres af sommeren og ikke bare redde verden.
Anette:Hvordan tænker du et billede?
Dorthe:Ja, det synes jeg er et enormt flot billede. Fordi vi kommer tit til at italesætte hele bæredygtighedsstemaget som at lige om kort tid så når vi tippingpoint på klimaudfordringen og så kan vi ikke redde verden mere. Så nu er der virkelig katastrofe lige om hjørnet og nu er der uddød så og så mange arter og der bliver ligesom ikke efterladt noget håb eller lyst til, at man kan gribe ind. Og det ville man måske kunne få, hvis man var mere fascineret af at se hvad for nogle ting, der er fede hvad for nogle ting, der går godt hvad der er noget perspektiv I som fx en sommerfugl. De er jo ikke uddøde allesammen.
Dorthe:Der er jo nogle sommerfugle stadigvæk. Og det er fedt hver gang man ser en. Og så kan man snakke om, kunne vi komme til at se nogle flere? Hvad er det, der skal til for at vi kan se nogle flere? Jamen, det er, at der skal være nogle flere blomster.
Dorthe:Eller hvad der nu skal være. Og hvad skal der til, for at vi har bier og blåbær og fluer som man godt kan være glad for, at der ikke er der men som også har en vigtig betydning. Hvor var
Anette:det ikke de fluer, der
Dorthe:larmer? Nej, ikke dem, der kilder.
Thomas:Dem der sværere om det.
Anette:Men de er klogesor, at der skal bare være mange forskellige. Forskellige fluer? Forskellige fluer. Forskellige sommerfugle.
Thomas:Jeg synes vi er kommet godt omkring det hele og og jeg synes I hvert fald, der er noget spændende I forhold til at de her fagplaner de skal være med til at udvikle noget didaktik. At vi skal begynde at tænke vores undervisning anderledes.
Dorthe:Jamen, jeg er helt enig.
Thomas:Og det tænker jeg, det er jo ikke bare en vigtig diskussion at have her men det er en virkelig vigtig diskussion at have på sin skole også. Hvordan kan de her fagplaner være med til at skubbe til den måde, vi underviser på? Og så tænkte jeg, at vi bliver nødt til lige at komme tilbage til den her fordi grunden til, at jeg overhovedet skrev sammen med dig til at starte med, det var fordi du gerne ville have bæredygtighed ind I formåletene I alle fagene.
Dorthe:Og
Thomas:jeg tænker, at vi bliver nødt til bare lige Jeg ved godt, at tiden løber. Vi bliver nødt til lige at samle op på den der: Hvordan pokker kan vi få bæredygtighed ind I alle fagene? Og vi kan jo bare starte med din egen historie og dansk. Ja.
Dorthe:Jeg synes det ligger meget lige for at få det ind I formåletene. Og ikke som endnu en ting alle lærere skal tage sig af på et eller andet tidspunkt I løbet af året men som noget vi skal rette vores opmærksomhed mod uanset hvad vi arbejder med. Det er mere derfor jeg siger, at det skal være I formålene. Og jeg tror, at vi har mulighed for at få det ind fordi praksis skal inddrages I drøftelserne med de fagudvalg som skal skrive fagplanerne. Og I praksis er der faktisk allerede rigtig mange der arbejder med at have bæredygtig med I deres perspektiv I undervisningen også måske uden at de bruger ordet bæredygtighed.
Dorthe:Historiefaget er den rigtig central kerne, at man skal forstå nutiden eller fortolke fortiden for at forstå nutiden og også for at kunne have nogle fantasier om og forestille om fremtiden. Og det ligger I hele det begreb der hedder 'historiebevidsthed' som jeg I hvert fald var med til at arbejde meget med da jeg var lærer I historie. Og I dansk er det det, som vi også har været inde på: At litteraturen og tekster, billeder osv. Forståelse for naturen og den samhørighed, man får derigennem I fortællingerne om det er jo også med til at skabe en bæredygtighedsdannelsen. Så jeg synes, at vi står et rigtig godt sted med det her med at skulle til at starte diskussionen op om de nye fagplaner også I sådan et UBU-perspektiv som jeg kommer ind med.
Thomas:Det tænker jeg var en super god afslutning på denne episode. Men Anette har alligevel noget hun også lige vil sige.
Anette:Jeg lover, at næste gang vi mødes det, så har jeg læst hvad der står I fire. Punkt. Et I Verdensmålet. Jeg tror, jeg går hjem og øver mig, så du kan ringe til mig på tre.
Thomas:Og næste gang I mødes, det bliver på Big Bang-konferencen.
Dorthe:Ja, fedt. Der kommer Ubo-partskabet også.
Thomas:Ja, så der var
Dorthe:virkelig en lille
Thomas:reklame for to debatter. Og så vidt jeg husker, så bliver det I det rum, der hedder Jubitter, ikke?
Dorthe:Det kan godt være. Det er rigtigt, ja.
Thomas:Det mener jeg.
Anette:Vi laver nogle reklame her, men kan da bare sige.
Thomas:Man kan da lige to der, som man kan komme og lytte til I Jubitter. Hvad kan du komme med en reklame for noget af dit senere?
Anette:Ja. Tak
Thomas:fordi vi lyttede med. Vi lyttede ved.
