Digital teknologiforståelse i natur og teknologi.
I dag skal det handle om teknologiforståelse. Det er det, som Anette kender som ADB.
Anette:Du er så modig,
Thomas:du. Vi skal tale om digital teknologiforståelse og hvordan vi egentlig kan få den her digitale teknologiforståelse ind I skolen og I undervisningen. Nogen vil gerne slippe for, at den vejer naturteknologi og tænker, at den må høre til et andet sted. Og så er der andre, der tænker, at det passer rigtig godt inden naturteknologi. Og hvis det skal ligge hvordan skal vi så undervise I det?
Thomas:Du lytter til Naturfacedidaktiske. Værterne er, fuldstændig som det plejer, Annette Vestergaard Nielsen fra CFU. Velkommen til, Annette.
Anette:Tak.
Thomas:Tak. Thomas Sirla Larsen fra NaturCenter Amager Strand. Til at tale om teknologiforståelse har vi taget en nørd. Jeg sparer lige til at sige en ægte nørd. Det blev du I hvert fald kaldt fra scenen på Big Bang sidste år, at Jakob Dickiesmann kaldte dig en nørd.
Thomas:Så tænkte jeg: Det må være en ære.
Jakob:Det tager jeg gerne på med, det prædik.
Thomas:Lige præcis Jakob Damgaard Laursen fra TU.
Jakob:Ja, Futurearemum Lab.
Thomas:Vil du ikke lige præsentere dig selv, og hvem du er?
Jakob:Jeg er uddannet lærer. Så har jeg en kandidat I IT didaktisk design. Og så har jeg siden da I seksten arbejdet med kodning I skolen. Teknologi I skolen, IT I skolen og teknologiforståelse. Jeg arbejder rigtig meget lige nu på at udbrede sådan noget som kunstig intelligens.
Jakob:Jeg har også været med på hele den her skolekitet rejse, som kommer nede fra os af. Og så har jeg også sådan en lille niche opgave I forhold til noget med fordybelse og brætspil. Så det er mig.
Anette:Ja, der kom lige noget analogt ind. Det er også okay. Eller med mindre brætspil lige pludselig også er blevet digital.
Thomas:Men du kan godt downloade et månedligt brætspil.
Jakob:Man kan sagtens kombinere. Retspil med VR ved siden af.
Anette:Okay. Det kan faktisk være Harry Potters Arkspil.
Jakob:Du kan løse et mor mysterie, hvor du så kan træde ind I mor-scenen og se: Kan jeg finde nogle tools? Nå,
Thomas:det var
Anette:det. Jeg stod bare at tænke det har jeg kun prøvet analogt, men selvfølgelig kan jeg også det. Jeg behøver ikke at gå uden for den dør og få luft under vingerne. Og det er det, du snakker om, når du siger: Skal det være naturteknologi? Du siger ind I, som om det er jo der allerede.
Anette:Altså teknologiforståelse har jeg været I usædvanligt mange år.
Thomas:Ja.
Jakob:Måske ikke teknologiforståelse. Nej. Men teknologi er teknologi.
Anette:Jo jo, men teknologi det er jo bare en blyant.
Jakob:Vi skrev det jo om fra teknik, ikke? For hvad? Ti år siden? Jo.
Anette:Der blev jeg jo sløret for det. Og så kunne jeg så mærke, at der var rigtig mange, der blev sure over, at det kom til at hedde en forståelse. Og der var jo dem der, at der er jo ikke forståelse I forhold til teknologi. Der er, som jeg ser det, amerikanerne også ser det. Ikke fordi de er fantastiske, men syv forskellige forståelser I forhold til, hvad for et udgangspunkt vi har.
Anette:Her skal vi tale om digital teknologi.
Thomas:Så vi går væk fra det der amerikanske
Anette:Amerikanerne? Og så
Thomas:går vi over til at tale om digital teknologiforståelseforståelse. Det skal vi tale om nu.
Anette:Og
Thomas:skal vi ikke lige inden vi går helt ind I det, så sige Hvad jeg tænker, at vi skal lave så folk den her digitale teknologiforståelse ud så vi kommer lidt over, at det handler om at jamen vi har jo delt iPads ud til alle børnene. For ti år siden forstår det så ikke teknologien?
Anette:Har sat smartwatch op og masser af teknologi.
Thomas:Men Jakob, man skal ind I forståelsen.
Jakob:Ja, lige præcis. Altså man kan sige Danmark er bagud I forhold til den her digital teknologiforståelse Men det er også fordi, vi gerne har villet gøre det på den rigtige måde. I to tusinde tretten fik England et nyt fag: Computing. Og det blev rigtig hurtigt, rigtig upopulære. Blandt andet fordi man ikke fik kompetenceuddannede lærerne, men indførte bare en helt ny faglighed fra den ene dag til den anden, og mente: Nu I også undervise I det her ude I skolen.
Anette:Var det dengang, at VUC uddelte deres mikrobit?
Jakob:Det var lige omkring der, ja.
Anette:Hvorfor blev det upop?
Jakob:Jamen, fordi lærerne ikke havde kompetencerne generelt. Det var for forberedelses tungt. Det var for svært. Det var et nichefag I forhold til Computing blev meget teknisk hanlevende. Og det er selvfølgelig motiverende interessant for nogen, men det har ikke ramt alt.
Jakob:Så da man I Danmark begyndte at lave faget, skulle man selvfølgelig kigge til England. Jeg var en del af et projekt, der hed Coding Class som IT-brancherforeningen de fik et program fordi de mangler IT-arbejdskraft. Og det er ikke fordi skolen skal uddanne børn til IT-verdenen. Det er ikke det, som er hovedformålet med folkeskolen. Men stadig er der en pointe I forhold til, at vi mangler digitale kompetencer I Danmark.
Jakob:Og er vi tilbage I to tusinde seksten her?
Thomas:Men man kan sige, at et formål det er også at åbne verden op for eleverne. Og der findes også en digital verden, så den skal vi vel også åbne op.
Jakob:Lige præcis. Og I formelsen af den her faglighed, der blev der snakket om, at det her det skal ikke kun være Computing. Det skal være mere end det. Så man lavede jo en ny faglighed, en forsøgsfaglighed, som gik derfra fra atten til enogtyve og så forlængetede til treogtyve. Så fem år har vi haft en forsøgsfaglighed, som hed digital teknologiforståelse, og som havde kompetenceområderne Teknologisk kan leve.
Jakob:Det handler om at kunne gøre noget med teknologien. Det handler om at kunne programmere, men det kan også være, at det handler om at kunne tegne på computeren. Hele tiden bruge computeren til at handle. Eller teknologien. Så er der det næste, som er sådan lidt mere spacy og måske også farligt for nogen.
Jakob:Det hedder: Det er sådan en rigtig tun twsterunitionelt tænkning hvilket har været et flittigt brugt begreb teoretisk set computation mod tænkning men på dansk Computationel tænkning, der var det nærmest en introduktion af ordet, da kompetencefefavftet de introducerede det. Som jo handler generelt om: Hvordan tænker computeren? Hvad er data? Hvordan bliver data brugt? Hvordan fungerer en algoritme?
Jakob:Og hvordan spiller de to sammen for at få en computer til at handle? Og
Anette:det er jo der, det bliver svært for mange lærere.
Jakob:Hvordan får alt det I dansk I et. Klasse?
Anette:Ja, fordi man kan jo godt se: Okay, programmering, der kan jeg godt komme hen. Men at forstå, hvordan en computer tænker. Også med den fart, der er på, ikke? Nu snakker vi af I øjeblikket, og så bliver det endnu mere svært for nogle af os.
Jakob:Ja, måske Eller også bliver det mere konkret. Det er I hvert fald en af de her erfaringer, jeg har gjort mig her for nylig. Hvis vi lige tager faget færdig, så mange kan huske
Thomas:så Vi skal lige, Annette. Du er for hurtigt.
Anette:Den tænkte, det går så hurtigt op I hjernen på mig. Jeg sagde, at jeg kan slet ikke følge med.
Jakob:Vi kan ikke følge dig I dag.
Anette:Nej, det er rigtigt.
Jakob:Så er der sådan en metode ind I faget, inde I fagligheden, som hedder Digital design og designprocesser. Altså hvordan gør vi det her fag? Vi har valgt en metodi tilgang, der handler og bunder I designtænkning, hvilket er super interessant. Og jeg synes også, det er rigtig spændende. Måske det er lidt for snævert I nogle tilfælde, I forhold til at vi snakker om en bred faglighed, at vi kun har tilgang til metode.
Jakob:Og så er der den sidste, som er ekstra interessant, fordi vi jo har at gøre med tre kompetenceområder her, der handler om hvordan eleven kan gøre noget med teknologien, som påvirker andre. Men det sidste kompetenceområde, som hedder digital myndiggørelse, det handler omvendt om, hvordan andre Big tech-virksomheder kunne det være, eller andre der udnytter teknologien hvordan gør noget ved teknologien som påvirker eleven. Så eleven skal reflektere over intentionen bag teknologien. De skal reflektere over, hvad gør teknologien ved mig, og hvordan handler jeg bedst muligt med teknologien? Hvad er konsekvensen, hvis teknologien bliver udbredt?
Jakob:Hvis jeg bruger teknologien anderledes end den er intenderet osv. Og spændende!
Thomas:Det synes jeg. Det er lige præcis det der, der er rigtig spændende. Jeg har svært ved at se, hvordan man overhovedet kan være uenig I, at det er vigtigt. Altså, man kan sige, at hvis de ti års folkeskole det er ligesom der, hvor vi ved: Okay, der har vi faktisk fat I alle børnene. Ja.
Thomas:Og det her, det bliver man simpelthen nødt til at forstå I en eller anden grad eller have stiftet bekendtskab med.
Jakob:Også fordi vi er mange andre voksne mennesker, som ikke har fået den viden og som ikke er blevet uddannet. Jeg vil
Thomas:bare sige Anette står på den
Jakob:her sang. Mig selv inklusiv har solgt min sjæl til Google uden at egentlig har haft handlemuligheder for at slippe ud. Det er ret interessant. Det er også der, nu går jeg ud og holder rigtig mange kurser for lærere omkring det her Og det er her, hvor man også ser lyset I lærernes øjne, for at de kan godt se at I forhold til folkeskolens opgave, så ligger der en masse I det her, som er relevant for dem. Men da det så er så stort og så bredt, det er jo så noget andet.
Anette:Ja, fordi det er det, jeg tænker, at det er fint, at du kommer ud til lærerne og holder en workshop. Og nogle gange så får du lov til at være lidt tre timer. Hvis det er vildt, så er det lidt seks timer. Og andre gange så har du et forløb med dem. Men på et tidspunkt, så er du der jo ikke mere.
Anette:Og så står man jo meget alene og ensom, fordi man har måske en naturfag gruppe, men som lærer er man vel ensom I sin rejse. Det har jeg nogle gange følt, jeg har været.
Jakob:Ja, man kan sige, det kommer også an på skolen.
Anette:Ikke hele tiden, Thomas. Der er nogle gange, hvor I ikke svarer på SMS'er, så skal jeg bare vente I flere minutter. Men hvad gør man egentlig, når man som lærer siger: Jeg kan se det her, jeg kan se det I forskellige fag, og jeg vil rigtig gerne I gang, og Hvor skal jeg begynde henne, hvis jeg er lærer?
Jakob:Jamen altså, der er jo flere ting. Fagligheden, hvis vi lige skal slutte den af, hvor den er landet det er jo, at forsøgfagligheden sluttede I to tusinde treogtyve. Og nu er det blevet besluttet, at det bliver ikke I første omgang et selvstændigt fag I folkeskolen.
Thomas:Men der var der ellers nogen, der gerne ville have, at det var et selvstændigt fag?
Jakob:Det anbefalede samtlige eksperter, inklusive undertegnede.
Anette:Og mig.
Jakob:Og nettet. Det er der rigtig mange, der har gjort. Alle har peget på, at det er stort nok til, at der er brug for. Men den store problematik handler jo dels sige om: Hvis noget nyt skal ind, hvad skal så ud? Vi har absolut ikke brug for en længere folkeskoledag.
Jakob:Så der skal jo noget ud. Så det er den store problematik. Og så er der den anden, det er jo så. Altså hvis det her skal lykkes, det sagde evaluering af forsøgsvalg også, så kræver det massiv efteruddannelse. Og det koster knaster.
Anette:Men jeg ved ikke, om det kræver massiv efteruddannelse, fordi det er jo en anden form for, hvor lærere tænker jeg. Skal vi lige prøve at tage den der med faget først? Fordi hvis noget skal ud, og man så vil lægge noget ind I natur og teknologi f. Eks. Så kan vi jo ikke tage noget ud I forvejen.
Jakob:Nej, men så skal vi lige lande det andet. Fordi vi ved jo nu Nu vidste vi, at det ikke blev et testamente men det, vi ved, det er lige nu I det udspil, der er til folkeskolen det er, at fra skoleåret 27-otteogtyve, så bliver det en del af de praktiske valgfag. Så det kommer til at være et femte valgfag, man skal vælge to.
Anette:Men det er først til syv. Ikke? Jo,
Jakob:fra syv. Er syv. Og otte. Ikke? Måske også op I ni.
Jakob:Det er ikke I gang med at blive tegnet.
Thomas:Og så
Jakob:ved vi, at det skal blive en del af fag. Højst sandsynligt sådan noget som dansk, som har rigtig mange timer og matematik også. Og så natur og teknologi. Interessant herfra er også på tegnebrættet lige nu. Håndværk og design og samfundsfag har også været på, men har egentlig ret klart meldt ud af, at de åbenbart ikke har plads til fagligheden.
Thomas:Det, vi skal tage en om. Hvis noget skal ind, hvad skal se ud? Og du startede på det andet. Nu får du et år.
Anette:Ja. Både og. Fordi der er jo noget, der har været ude fra vores naturteknologifag I rigtig mange år. Og det er teknologien I det hele taget. Og det er jeg jo meget obs på.
Thomas:Synes du, at teknologien har været ude og en anden måde?
Anette:Ja, det synes jeg faktisk, den har. Altså der er rigtig mange meget gummistøvlerpædagogik. Der
Thomas:er også virkelig meget mega Space ting I naturteknologi.
Anette:Ja, men der er ikke ret meget transportteknologi. Der er ikke ret meget medicinteknologi. Nu havde vi egentlig forleden dag at tale om medicinsteknologi, om vacciner og medicin.
Thomas:Og hovedpinepiller.
Anette:Hovedpinpiller. Det er ikke inde. Vi har heller ikke noget Jo, vi har lidt Agro-teknologi, eller landbrugsteknologi inde, men det er jo, fordi vi har Jylland, der pokker os på, ikke? Ja, men der er meget
Thomas:Du står og henviser tilbage til noget. Når det her bliver sendt, så er det ikke kommet nu. Det kommer om lidt.
Anette:Okay, men jeg laver reklame for noget, der kommer.
Thomas:Ja, bare lige for en god ordens.
Anette:Jeg siger bare, at den måde at se på teknologi på, som jeg synes, vi skulle have mere og mere ind I faget. Og der er ikke noget ondt om klima overhovedet, men meget lige pludselig handler om klima og genbrug. Jeg synes, vi kan så meget mere, når vi snakker om teknologi. Og det jeg ser I forhold til teknologiforståelse tankegangsfagets ind I et eller andet fag det er meget mere omfattende. Og nogle gange, når jeg læser omkring den her teknologiforståelse, så er der sådan noget nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger: Der er lidt pladres humanistisk med, hvordan taler vi pænt til hinanden på Facebook?
Anette:Og hvis det også er noget, vi skal bruge I natur og teknologi, så kan jeg slet ikke se, hvordan det skal kunne presses ind på den der femogfyrre minutter, nogle gange dobbelt op.
Jakob:Nej, Nej. Hvis jeg må prøve at Det er vel også hele humlen I, at vi prøver at sprede faget ud det er, at vi så ikke har hele faget ind I nogle af fagene. Altså så det bliver lidt af hvert. Teknologiforståelsesfagligheden, den spreder sig udover både humanior, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Så selvfølgelig er der nogle delelementer I den her, som kan give mening ind I natur og teknologi.
Jakob:Om der så er plads, det må jeg lade nogen fagperson om. Jeg er ikke uddannet naturteknologi-lære. Men jeg kan sagtens se det. Nu er jeg jo matematiklærer. Kan sagtens se det ind I matematik.
Jakob:Men ikke hele fagligheden. Og det er der, det har jeg ældre det.
Thomas:Men måske Inden du siger noget, end det. Har det også noget at gøre med, at det er lidt svært at lægge på den måde en ny faglighed ind I den her latin skoletænkning, som vi har hvor hele verden er delt op I de her fag Er det fordi, at vi måske også skal I det hele taget lade være med at tænke sig at lave tiskole-agtigt, når vi lever folkeskole?
Jakob:Helt sikkert, hvis du spørger mig.
Anette:Jeg tænker bare, at hvis man skal lave et nu, jeg har jo de kæmpe store erfaringer jo, jeg har faktisk ret meget, men altså, hvis man skal lave et lille spil I et eller andet digitalt spil, er jeg så ovre I håndværk? Er jeg oppe I noget design? Er jeg ovre I noget teknologi? Er jeg ovre I noget? Det kan jeg jo ikke lægge ind I et fag.
Anette:Det er fuldstændig det samme, som hvis vi snakker om en t-shirt eller et eller andet andet konkret ude fra hverdagen. Det er så svært at lægge ind I et fag. Og hvis du så siger jamen så kan vi have lidt I håndværker design og lidt I natur og teknologi og så skifter vi lærer efter de femogfyrre minutter. Børnene sidder stadigvæk omkring det her konkret, som de rigtig gerne vil lave.
Jakob:Ja, og det er netop også en af de ting, jeg synes er aller sværest. Det er det, du nævner med de forskellige lærere, der skal være en del af det her. Fordi hvis vi breder det så meget ud, som vi gør lige nu, jamen så kræver det jo, at ALLE kan det på en eller anden måde. Og det kan alle ikke. Det er en ret kompliceret faglighed.
Jakob:Og det vil sige, at hvis de skal kunne det, så skal de dels VIL det. Det er ikke alle der har lyst. De har en faglighed. Der er måske nogen der vil mene, at de ikke bør være en del af deres faglighed. Og dels så skal de på noget efteruddannelse.
Jakob:Det tror jeg bliver en hård kamp. Og hvis ikke vi gør det, så ender det med at blive noget, som vi siger, alle skal. Men som bliver sådan måske lidt terningkast I forhold til hvem der rent faktisk gør det. Lidt ligesom med, da kasseværktøjer blev introduceret I matematikfaget. Der var nogen som lynhurtigt var med på yoga, og lærte det andet helt ned til bunden, og når der kom eksaminer, så kunne de udnytte det her værktøj til at klares rigtig godt.
Jakob:Dem der skrev prøverne regnede med eleverne alle sammen ku'ere. Det var bare overhovedet ikke sandheden, når man kom ud I verden eller I Danmark.
Anette:Jeg tænker bare: Hvordan løser vi den her knude? For mig er det en knude. Hvis man kigger på, hvad svenskerne har gjort. De har noget programmering I skolen. Og de gør det, at der er nogen, der får en god Den er sikkert ligget.
Anette:Og så har de noget, der hedder hos jeg tror, det hedder på Lind Human Universitet Teknologiforståelses-udviklingcenter. Og så siger de: Okay, der er noget lovgivning, der skal være med der er noget forskning, der skal være med der skal læremidler med og så skal der kompetenceudvikling. Og hos svenskerne jeg ved ikke helt men som jeg har kendskab til det så kører det som sådan en firkløver, der hele tiden I en iterativ proces bliver bedre og bedre. Når man har forskning på plads og ved: Jamen, hvordan lærer børn bedst? Er det med tekstprogrammering eller blogprogrammering?
Anette:Det går de ind og laver noget forskning på inden eller samtidig med, at lærerne får noget kompetenceudvikling. Hvor jeg ser det: Vi laver et center, der bliver kanondygtige så har vi nogle politikere, der zigzagger hele vejen hen til et eller andet mål, som vi ikke ved, hvad er, og det gør de virkelig. Så kommer der måske udefra noget forskning I forhold til nogle projekter, man kører, eller at der er nogen, der gerne vil undersøge et eller andet. Altså, det hænger ikke sammen for os. Og så kommer kompetenceudvikling først, når politikerne har zigzagkket I mange år.
Anette:Og man kan sige, at teknologiforståelsessområdet breder sig ud ligesom en Big Bang, der bare fortsætter ud I intetheden, vi ikke ved, hvor vi er. Og så kommer kompetenceudvikling, hvis vi kan nå det. Hvad er det med den der kompetenceudvikling? Frem pokker får vi løst det?
Jakob:Man kan sige, vi ved heller ikke, hvor det her det skal lande. Altså hvad den gode løsning er. Vi ved, at det her det måske skal være en del af alt fag. Og så er der rigtig mange eksperter, der peger på, at det også skal være et selvstændigt faglighed. Jeg har også en drøm om, at kodning og programmering bliver et valgfag.
Jakob:Fordi jeg synes, at alle skal introduceres for det, men jeg synes ikke, at alle skal fordybe sig I det. Men jeg synes helt sikkert, at nogen skal have lov til at fordybe sig I det også I folkeskolen. Fordi jeg ved, at det er et værktøj, som bare fylder enormt meget på den anden side af folkeskolen for nogle mennesker og for mange mennesker. Så det kunne jeg godt tænke mig at blive skrevet ind. Men alt det her, det er jo lige meget for, at det går sindsygt langsomt.
Jakob:Nu får vi valgfaget lige om lidt. Jeg underviser I valgfaget sammen med min bror ude på en skole I Hvidovre lige nu. For alle de fordomme jeg havde omkring, hvem der var deltagere I faget I forhold til køn, I forhold til typer de er jo desværre blevet bekræftet. Vi kommer nok til at se ind I en masse valgfaldshold.
Anette:Hvad er det, du får bekræftet?
Jakob:Jamen, blandt andet er det jo klasser fyldt med drenge. Det er jo klasser fyldt med en masse elever, der ikke I forvejen interesserer sig for teknologien, og har en ret høj forståelse for den. Så det kan godt være, det også er fint, de får teknologiforståelse, men det er måske ikke dem, der mest har behov for det. Og det er så dem, vi tilbyder det til nu.
Anette:Og man kan sige, det er også svært for piger at melde sig på. Altså jeg har også undervist I teknologiforståelse dengang. Det hed programmering. Det hed programmering.
Thomas:Og det var
Anette:nej. Det var på Oddeslev Skole. Der var ikke noget. De har aldrig haft det lige meget. Det var som en Fordi jeg lavede first League-oliik.
Anette:Og så kom det ud fra der, og så fandt jeg ud af, at vi kunne ikke nå alt, vi gerne ville I forhold til first League-oliik, og så lavede vi det her valgfag. Og det hedder programmering. Og efter fjerde gange er der egentlig pigerne, der kommer hen til mig og siger: Jamen, det er meget godt med alt det her, vi går og laver, men hvornår kommer det der, hvor vi skal lære programmerne? Så siger jeg: Hvad er det for nogle programmer, du snakker om? Jeg ved ikke noget om Word overhovedet.
Anette:Og Photoshop er jo slet ikke blevet Du kan tage ikke ful. Billedet sådan noget, hvor vi laver noget med billeder. Det ved jeg slet ikke, hvor noget kom. Det er jo smadder svært at komme ind og ikke vide noget. Og så komme ind på sådan et hold, hvor der bare sidder nogle nørder og programmerer.
Jakob:Ja, hvis det var et valgfagsprogrammeringhold, så er det. Men teknologiforståelse. Man kan sige, det er også sjovt I forhold til valgfaget.
Anette:Vi starter for sent. Altså syv. Klasse det er bare sent.
Jakob:Ja, og så når de skal til at vælge valgfagene madkundskab, og hver gør design, musik og billedkunst det er jo fag de kender. Det er jo fag de har haft. Når de skal vælge teknologiforståelse, så er det jo sådan noget helt nyt.
Anette:Og der
Jakob:er bare også noget med, lige præcis mellem de fem fag, en køns skævvridning, tror jeg, I forhold til hvad det ender med at blive valgt. Men det er jo spændende. Det er jo først fra syvogtyve, så nu må vi se, hvordan det tager sig ud. Og så er der jo også noget interessant. Der bliver jo skrevet nye fagplaner lige I øjeblikket.
Jakob:Altså jeg glæder mig til at se de her nytænkendeninger af fagene. Og der er jo en masse gode tanker om at give magten tilbage til lærerne. Det synes jeg også er interessant. Ikke lige så mange delmål.
Anette:Men lad mig lige blive lidt med det der køn. Fordi nu har vi jo haft tjenna Laursen, og vi har haft Astrid inde også og snakket om deltagelsesmuligheder og den her med kønforskelle. Og de sagde begge to: Jamen, de her kønforskelle, det er jo nogen, vi selv udvikler og forstærker op igennem tiden. Op igennem børnenes hvad siger du?
Jakob:Er det noget bias, der ligger I?
Anette:Ja, det er det. Og så Jeg tænker, at hvis det er fordi, vi har for mange ikke for mange. Hvis vi har rigtig mange drenge på de der nørdeprogramingshold I udskolingen så er det fordi, vi ikke kan fange nogle andre segmenter af børn. Ikke kun piger, men også andre. Og så bliver det bare den der nørdegruppe, der bestemmer, hvordan verden skal se ud på det område.
Jakob:Præcis.
Anette:Og det synes jeg, der er en udfordring, vi bliver nødt til at tage fat I.
Jakob:Det er I hvert fald problematisk.
Thomas:Vi skal tale ind I Natur-teknologifaget, fordi nu har vi været rundt omkring det her teknologiforståelser og digital teknologiforståelse og hvordan der er nogen, der måske kan blive ekspeder og måske kan en af vejene til, at flere kan finde det interessant. Det kan være, at de oplever noget interessant undervisning. Måske allerede fra et. Klasse, når de møder Natur-teknologifaget.
Anette:Det ville være dejligt!
Thomas:Hvis nu det er der skal mases noget teknologiforståelse ind. Hvordan kan man så som naturteknologilære, hvordan skal man kunne gribe det her an? Hvad skal der til for at man så altså, hvis man gerne vil arbejde med digital teknologiforståelse allerede tidligt?
Jakob:Jamen, jeg tror, at et rigtig nemt greb, det er at prøve at ligesom tage en samfundsvinkel med ind, når man arbejder med robotter. Lad os sige, at til naturteknologi er det meget normalt, at der er blevet introduceret en eller anden form for robotteknologi ind I den fag. Det kan være, at det er helt nede I de små klasser, vi leger med de her bibots, der skal bruge mere. Men I stedet for at man laver en opgave på en kvadrat, der hedder: Om man kører fra A til B, og så er der en masse små felter, og så skal de køre fra det ene felt hen til det andet. At man så prøver at tage det lidt mere ind I en kontekst som at sige: Hvornår kunne vi bruge robotter, der kører fra A til B?
Jakob:Jamen det kan være, at vi I fremtiden skal have leveret vores pizzaer af fjernstyrede knallerter. Eller automatiske knallerter.
Anette:Du ser ikke reklamerne. Det hedder droner!
Jakob:I Dron Citiis, ja. Så nu lader vi som om, at den her beebot, den er jo faktisk noget som eksisterer ude I samfundet og som skal løse opgaver og ligesom få et narrativ på så nærmer vi os I hvert fald mere noget, som er ovre I noget teknologiforståelse end bare natur og teknologi.
Anette:Er det forlagene eller de, der udvikler læremidler, vi skal have fat I her for at lægge de her funktionelle? Det hedder det jo ikke. Det hedder semantiske. Det gør det jo heller ikke. Det er heller ikke didaktisk.
Anette:De her læremidler ind I et narrativ. Hvem skal gøre det?
Jakob:Jamen, jeg synes, lærerne er bedst til det. Jeg tror på, at jeg gerne vil have det godt kan selv. Jo, hvis de har tid til det.
Anette:Det har de jo ikke. De har tolv minutters forberedelse til dobbelt-sektion.
Jakob:Jeg vil ikke rigtig gerne inspirere, og jeg synes da, at vi som CFFU har et kæmpe ansvar. Og det synes jeg også forlag har. Men jeg synes også, at vi skal kunne lægge eksempler ud og så skulle kunne lade lærerne selv designe det. En ting er, at vi laver et didaktisk setup, som vi synes er rigtig fint. Men vi kender altså ikke de enkelte klasser, der er rundt omkring.
Jakob:Det er kun lærerne, der gør det. Og vi ved jo godt, at hver klasse lærer forskelligt. Og hvad der lige er interessant I den enkelte klasse, om det skal handle om droner eller bier eller Det ved lærerne bedst.
Thomas:Det er ikke målet at være dødssygt at være lære, hvis man bare skal rende rundt og undervise I andre folks koncepter og ikke får lov til at udvikle noget selv.
Anette:Men Thomas og William Du
Thomas:vil da bare drikke. Nej, nej. Vi har
Anette:jo haft lærere herinde I forhold til fagforeningelsen. Og de siger jo: Giv os noget færdigt materiale, så vi selv kan pille og plukke.
Thomas:Det hører jeg ikke alle sige.
Anette:Nej, men det siger mange. Men nu skal du høre efter, hvad jeg siger.
Thomas:Okay.
Anette:Der er mange, der gerne vil have: Giv os nu noget, som vi kan pille og plukke fra.
Thomas:Ja, det er det,
Anette:jeg mener. Det er den der inspiration. Og hvis man ser, hvad der er af programmeringsmuligheder lige I øjeblikket, så er det der narrativ ikke sat ind. Og det er jo det, som man gør I engineering. Ikke I dag engineering, som vi forstår det I en dansk kontekst.
Anette:Jo, men da vi fik det ind som fra et EU-projekt og fra amerikanerne, der ligger et narrativ I det. Og det gør der jo ikke. Og så ud fra det narrativ kan man selv vælge: Hvad er det for nogle faglige områder, jeg synes er vigtige? Er det,
Thomas:at
Anette:vi sidder omkring lejrbogen og synger en sang, eller er det, at vi udvikler en eller anden teknologi, der kan løse vores problem?
Jakob:Apropos det.
Anette:Ja.
Jakob:Fordi der synes jeg også at vi kan kigge hen, hvis vi skal snakke om teknologiforståelse ind I fagligheden Natur og teknologi. Det er altså sådan nogle fysiske læremidler, som man tager med ud I naturen som måske har en eller anden digital teknologi overhit, som man bruger I den virkelige verden. Altså vi bruger, hvor der er undervandsbroner. Termiske kameraer. Altså nogle ting som vi garanteret har I lang tid haft I natur og teknologiundervisningen.
Thomas:Du skal ikke starte mig med undervandstuner. Nå.
Anette:Jeg kender en, der vil sælge mig sådan en. Hvad er der galt med det?
Thomas:Har du prøvet at undervise med sådan nogle undervandstuner?
Anette:Nej. Nej.
Thomas:Men jeg kunne skide bare
Anette:tænke mig
Thomas:Når du køber en til lån, er det en af mig.
Jakob:Okay. Det bliver ikke en CFU-udundskasse kan vi hurtigt regne med.
Thomas:Nej, det gør det ikke.
Anette:Og det
Jakob:er der, hvor vi
Thomas:ikke får det. Du kan låne den ud gang, og så skal du bruge tre timer på at vikle kablet ud fordi sådan en to hundred meters kabel, når det først har været rullet ud og sådan en drone ligesom har sejlet rundt om sig selv rigtig mange gange. Ej, er det nu gift.
Anette:Det kan være, at du ikke er sådan en teknologi-nørd, som jeg har en om, at du er
Jakob:Han havde jo brugt den.
Anette:Jaja. I snakker ikke under vandvogne. Vi snakker om, at vi er ude I naturen. Vi tager nogle teknologier med. Og nogle af dem er digitale, men nogle af dem også er en kniv.
Anette:Men lad os tage om de digitale teknologier. Hvordan kan jeg bruge dem derude? Skal jeg så have dem med ind I lokalet bagefter? Eller hvordan?
Jakob:Jamen jeg synes det er med til at udvide, hvad vi kan med naturen. Lad os sige at Okay, jeg er virkelig svag på naturteknologi. Nu prøver jeg komme I gang igen. Vi har noget som et vildt kamera. Vi kan gå ud og finde spor, dyre spor.
Jakob:Her tror vi altså, at der går et dyr. Vi kan sætte et kamera op, eleverne vil være med til. Hvis det er noget, som man må fange så kan man lave 'byggefæller' fange det. Altså jeg synes, at der er nogle mange interessante ting der også.
Anette:Og her vil jeg bare nævne de røde kasser. Selvfølgelig har vi vildt kameraer til udlån hos
Thomas:CFU. Kan man også bare Kan man lave noget selv? Fordi ellers bliver det bare igen en anmeldelse af noget teknologi, som der er andre, der har lavet.
Jakob:Lige præcis. Så forstår
Thomas:vi teknologien? Eller forstår vi den der?
Jakob:Nej, det bliver meget til. Nej, men
Anette:du bliver jo nødt til at forstå, hvordan den der sensor virker I forhold til, hvordan du
Jakob:Hvis du fokuserer på det. At det ikke handler om et syn, du tager et didaktisk stå afsted, ikke? Og et valg, du gør. Og man kan sige: Igen, så skal jeg hele tiden træde tilbage og sige: For mig, der er det her en faglighed for sig selv, der står et andet sted. Men hvis jeg skal tyre min knytnæve ned I halsen på naturteknologi, så må man prøve at finde nogle greb.
Jakob:Og det kunne være et af dem.
Thomas:Ja. Jeg synes det er sindssygt spændende med teknologi I det hele taget og digital teknologi. Men der er jo også noget der med, når man så tager det ud I naturen Det kan også ødelægge noget af den gode undervisning, man ellers kan lave ude I naturen, hvis der lige pludselig kommer en eller anden forstyrrende teknologi med ud. Især hvis det er en teknologi, som man ikke I forvejen kender fuldstændig ind til benet så tager det ligesom fokus væk fra den natur, vi gerne vil undervise I og så kommer alt fokus til at være på en teknologi, som vi ikke helt forstår.
Jakob:Det synes jeg er selvfølgelig ikke, så
Thomas:der skal man I hvert fald bruge noget tid på at forstå den der teknologi Eller I hvert fald kende et eller andet til den, før du begynder at smadre din naturoplevelse med den.
Jakob:Jeg synes, det er en god problem?
Anette:Problemet er jo, at hvis vi gør enhver funktionel læremiddel til et objekt I sig selv, og det skal vi forstå hele vejen hen så er det rigtigt, så smadrer det undervisningen og den oplevelse, man har. Men jeg synes, det er ikke
Thomas:det, man skal forstå det fuldstændigt. Men der er simpelthen noget I, at man bliver nødt til I hvert fald at kende til tingene inden du tager dem med ud I en undersøgelse I naturen.
Jakob:Og det kan jeg også Jeg synes det er en god pointe,
Thomas:der er I forhold til Annette.
Jakob:Og jeg synes der er noget I forhold til, om du er I naturen. Altså det der med at man kan blive forstyrret af teknologien det kan vi allesammen. Det bliver vi hele tiden. Og hvis man pludselig ikke er I naturen, når man er I naturen, fordi man har en eller anden dims med, det synes jeg er en sindssygt god pointe, at man som lærer I hvert fald skal tænke over, når vi sætter teknologien I spil I naturteknologi, så skal vi sørge for, at vi ikke kvæler naturen.
Thomas:Hvis der er noget, der kan fjerne en naturoplevelse, så er det at tage en datalogger med ud. Det var den naturoplevelse. Tak.
Anette:Jeg synes Nej. Jeg synes bare, at man som underviser, som voksenmenneske, når man er sammen med nogle andre, eller som menneske, når man er sammen med nogle andre, så bør man hele tiden være nysgerrig på, hvordan virker denne her? Han siger og nu kan jeg ikke huske, hvad den hedder fra Sciensmmuseet I Boston Han er der ikke mere. Han siger: Vi ved allesammen, hvor mange ben, der er på et insekt. Og så nu skal I: Hvor mange ben er der, Thomas, der er seks?
Anette:Og det ved Jacob også nu selv. Det ved vi allesammen. Der er bare ikke ret mange af os, der ved, hvordan kaffemaskinen virker. Og jeg tænker, at vi bliver nødt til at være nysgerrige på de ting, der omgiver os. Ja.
Anette:Og det gælder al teknologi. Så når vi står med et vildtkamera uden naturen, så behøver vi ikke at gøre det til et læringsobjekt. Nu skal vi forstå det her. Men vi skal vide, at når der er en del elev, der spørger: Hvordan virker det her? Så skal vi ikke kunne svare på det.
Anette:Fordi ellers hvis vi siger: Det ved jeg ikke, det er noget med en top kasse, og så kommer der ellers. Vi bliver nødt til at være på forkant på, at eleverne kan være nysgerrige på alting. Og det er både med, hvor mange ben, der er på en insekt eller en spinler, eller hvad vi snakker om, men det er også på, hvordan den teknik, vi omgiver os med, og det kan være alt lige fra et vildtkamera til en mikrofon til bussen. Vi skal vide, hvorfor er det her en grøn bus? Den er gul, kan jeg se.
Anette:Og det er den samtale, vi nu engang dræber, fordi teknologiforståelse ikke kan fylde noget, fordi det hele handler om klima og ben på din sigt.
Jakob:Det handler om den gode balance, ik? Altså hvordan får vi balancen mellem det analoge og det digitale? Hvordan undgår vi at dræbe naturoplevelse, men kan måske tage naturoplevelse med hjem ved hjælp af noget digitalt? Altså sådan så vi Vi sørger for at man og det tænker jeg, det er jo en læreropgave. Det er jo læreren, der skal sørge for at det på en eller anden måde
Thomas:Ej, men jeg tror også det lyder lidt firkantet, men jeg tror også det handler om hvornår er det man første gang bliver præsenteret for en eller anden teknologi. Hvis det så er en eller anden dum datalogger Er det når du står ude I naturen og skal ud og måske samle data og det kan godt give mening men er det så også første gang du bliver præsenteret for den her dumme datalogger? Eller er det faktisk et redskab, som du I forvejen kender? Fordi du på en eller anden måde har arbejdet med det derhjemme så du ved, hvad det er, du skal bruge så den ikke kommer til at fylde for meget?
Anette:Men det her er jo en datalogger. Et stykke papir Men det er
Thomas:en kendt teknologi.
Anette:Det er en kendt teknologi. Det er en funktion, vi skal kende, og så kan vi putte alt muligt. Jeg synes vores gæst, når han rækker fingeren op.
Thomas:Okay, det må jeg gerne stige.
Jakob:Det er også bare, hvis man skulle tage det der lag med I forhold til når vi går ud og bruger en datalogger: Vi kan jo måle alt muligt I naturen, som kan redde den. Altså det er jo også det, at teknologien at noget som vi håber på kan hjælpe os enormt meget I forhold til at redde naturen. Altså man satser på, at vi smadrer naturen. Vi fortsætter, men det er fordi lige om lidt, så kommer der noget af teknologi der redder den. Og det synes jeg også er en ret sjov tanke.
Jakob:Det er jo ret vigtigt at eleverne også forstår, at det er altså det er en hest, vi har spillet på.
Thomas:Vi bliver spillet på teknologi som samfund. Men det er
Anette:jo fordi, vi ikke har hovedet med. Fordi hvis vi har hovedet med og virkelig gerne ville redde naturen, så kunne vi jo gøre det I løbet af splitsekund
Jakob:Kunne vi?
Anette:Ja Det er jo fordi, vi ikke vil. Ja, undskyld nu bliver det meget filosofiske. Og vi snakkede også om, at det her at have en teknologiforståelse faktisk også er en social kompetence eller en kognitiv kompetence. Det vil du Ja,
Jakob:men inde på Christianborggaard var der en masse kloge mennesker, der snakkede om den her faglighed digitale faglighed. Og der blev det I hvert fald nævnt, at teknologi har en fysisk side en fysisk kompetence med sig. Generelt når man skal udnytte og bruge teknologien. Hvorimod når vi snakker om digital teknologiforståelse, så er det faktisk en kognitiv kompetence. Det der med at forstå teknologien, det gør, at vi som mennesker bedre kan handle.
Jakob:Så ved at vide hvordan teknologien fungerer, jamen så har vi bedre vi bedre til at træffe beslutninger.
Anette:Omkring teknologien? Omkring samfundet?
Jakob:Ja, det er der, hvor man er gået fra nu har vi snakket I tyve om digital dannelse. Det er jo det, vi skal væk fra. Fordi vi et digitalt samfund. Vi er måske det mest digitale samfund I forhold til offentlig digitalisering. Så hvis vi skal uddanne elever til et digitalt samfund til det samfund som det nu er, jamen så når vi skal danne dem, så skal det ikke hedde digital dannelse.
Jakob:Det er jo bare dannelse! Hvis vi skal danne eleverne, så skal vi skabe kritiske unge mennesker, som forstår konsekvenser af deres handlinger med digital teknologi.
Thomas:Som en afslutning på det her afsnit, så siger du: Vi ligger højt på listen over at være et digitalt samfund. Nummer et. Vi
Jakob:de bedste brugere.
Thomas:Hvor ligger vi I forhold til at forstå teknologi? For'en Spanien!
Jakob:Nej, bag al Spanien.
Thomas:Bag og band.
Jakob:Vi ligger på en flot sidste plads I forhold til I hvert fald at fokusere på digital teknologiforståelse I skolen. Og så også ligger vi også rigtig lavt I forhold til teknologiforståelse blandt unge mennesker.
Thomas:Anette, du må gerne få det sidste. Ja, det
Anette:ved jeg, at jeg ikke får. Men det var fordi, at Jakob nævnte også tidligere: myndiggørelse. Ja. Og det er jo den, vi snakker om den almendannelse-aspekt I den der blomst, som vi har snakket om nogle gange I forhold til fagfornyelsen. Og det er myndiggørelse, at du tænker, når du siger, at vi kan bruge teknologien digital teknologien, anvende det?
Jakob:Det handler I hvert fald om, at vi har en viden, der gør, at vi handler efter man kan sige sandheden, ikke? Altså vi handler efter det, vi ved, som er det rigtige. Hvis vi handler uden et oplyst grundlag, så er det jo ikke så godt.
Thomas:Det blev et vildt og rodet afsnit det her men vi talte rundt om teknologiforståelse og og fik også talt om nu når det ikke ser ud til at blive et varigt fag hvordan man måske I hvert fald kan forholde sig til en lille del af teknologiforståelsen ind I Naturteknologi. Fordi vi slipper ikke udenom at skulle undervise I en anden grad af teknologiforståelse I hele tiden folkeskolen. Tak fordi du lyttede med. Vi lyttes ved I næste uge.
