Bevar glæden ved at undersøge - hvad ønsker vi os af de nye fagplaner?
I dag skal det endnu engang handle om de nye fagplaner eller fagfornyelsen og som alle ved så kom der jo et net-pavet eksempel på formatet for folkeskolens fagplaner. Kom her før jul. Og nu skal vi fortsætte den lange snak, vi har haft om, hvad det så er, der skal ind I de her fagplaner.
Speaker 2:Vi skal
Speaker 1:dybere ind. Længere ind. Du lytter til naturfagdidaktiske nuancer og dine værter er som sædvanlig: Annette Vestergaard Nielsen fra CFO. Ja. Thomas Silas Larsen fra Kultur Center Amagerstrand.
Speaker 1:I dag har vi fået besøg af Nicoline Rstrenge. Det er på Strandvejskolen. Nikoline, jeg rykker lige din mikrofon lidt tættere på. Bare sådan så vi kan høre dig.
Speaker 2:Super!
Speaker 1:Og, Nikoline, velkommen til. Og dejligt, at du vil være med. Og Nikoline, vil du ikke bare kort præsentere dig selv? Hvem er du, og hvad underviser du I?
Speaker 3:Jo, jeg er skolelærer på Strandvejskolen. Jeg er uddannet naturfagslærer med alle tre udskol naturfag og sådan noget matematik. Og har arbejdet på Strandvejskolen siden atten, hvor jeg blev færdiguddannet. Og ja, så synes jeg bare alt med fysikkemi er rigtig rigtig spændende. Jeg vælger også geografi og biologi, men det var I sin tid fysikkenin, der tændte en.
Speaker 3:Ja. Så jeg har arbejdet rigtig meget med teknologi og teknologiforståelse, og det bærer min undervisning nok også lidt præg af.
Speaker 1:Det kan du godt lide, teknologien. Ja. Der er også andre, der ikke bryder sig.
Speaker 2:Og det er jo det der med teknologiforståelse. Først da jeg så beskrivelse for det, der kunne være et fag, men som aldrig er blevet et fag, så til at holde op noget humanist-læder, der står der. Du skal tage pænt på Facebook. Men
Speaker 3:det Der er lidt mere tæt end det. Ja, ikke også? Og det
Speaker 2:er ikke der, du har din interesse I forhold til det?
Speaker 3:Nej, det er nok mere I det her med at forstå, hvad er teknologi, og hvordan former den os, og hvordan bruger vi den. Og ikke bare blive. Altså jeg har lidt tænkt på det som sådan ti tids reformation, ikke?
Speaker 1:Det er
Speaker 3:det da latin, vi ikke allesammen forstår, som vi skal ind til genierne og få fikset, når det går galt. Det er lidt bedre, hvis vi forstår, hvad vi
Speaker 2:laver. Hvis vi lige prøver bare lige at åbne den afsluttende hurtigt. Er du ked af, at det ikke er blevet et fag?
Speaker 3:Ja, det er jeg nok. Jeg har gået og ventet. Jeg har håbet på, at det kom ind.
Speaker 2:Hvorfor? Vi vil jo helst ikke have alle de der fag. Er der ikke for mange fag?
Speaker 3:Jo, det er der jo desværre også. Og det er jo nok det, der er det sværeste ved at få det til at gå op. Men det forsvinder bare rigtig tit, når det ikke får sin egen faglighed. Når det ikke bliver tit eget fagområde. Når det ligesom bare bliver skrevet ind I planerne, uden at man helt får fulgt op på, at lærerne bliver efteruddannet.
Speaker 3:Og for tydeliggjort, hvorfor vi gør det og alt det her.
Speaker 2:Jeg kan godt forestille mig den der: Nu skal jeg jo ikke putte nogen ind I en kasse, men lad os bare sige: historie, ej, geografi, nej, idrætsl der siger: Det går over. Musiklæreren, det går over det her.
Speaker 1:Det der teknologi.
Speaker 2:Ja, Teknologi det går over.
Speaker 1:Jeg giver det fem år. Ja. Ligesom internettet.
Speaker 2:Og det
Speaker 3:har vi jo så sagt nu I hvad? Ude80erne?
Speaker 2:Ja, halvfjerds'erne I firs'erne, ja. Så hvis vi vil noget med det, så tænker du, at det skal være et fag.
Speaker 3:Det er ved at være på tide, ikke? Det har lidt løbet os over herinde.
Speaker 2:Ja, fordi der er jo ikke nedsat et udvalg til at kigge på det fag. Så vi må jo gå ud fra, at det bliver heller ikke I den her omgang.
Speaker 1:Nej. Nej. Det bliver måske ikke lige nu. Nikoline. Til at tale Nu skal vi til at ikke tale om, hvad vi gerne vil have ind I de nye fagplaner og jeg tror, vi kommer måske mest til at bevæge os op I udskåretlingen I dag.
Speaker 3:Det er jeg har. Letteste ved at snakke med I hvert fald.
Speaker 1:Det er der, hvor du er. Men inden vi begynder at gå helt I dybden med det, så tænker jeg, at vi skal lige høre lidt om din undervisning. Ja? Hvad er det Hvor er det I din undervisning, at du selv tænker: Kæft, det er her. Det er her, hvor jeg Nu kan jeg slet ikke være I mig selv.
Speaker 3:Det er
Speaker 2:nu, eleverne shiner og er at gå hjem og har det skide.
Speaker 1:Og hvornår er det, at du bare har den der at det lyser ud af øjnene på eleverne, og de slet ikke kan få nok, og de ser Ja.
Speaker 3:Ja. Altså for mig så, naturfags vigtigste rolle I folkeskolen er jo at sørge for, at de her elever de kan stole på deres egen viden. At de kan gå ud I verden, og de kan høre og læse og opleve og vide, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er rigtigt. Hvad kan du stole på, når der står en politiker og snakker? Hvad kan du stole på, når det kommer op I dit feed på dine sociale medier?
Speaker 3:Hvad skal du ikke gå ud og prøve af hjemme I køkkenet og futte hele din lejlighed af? Og at de har nysgerrighed. Altså for mig er det rigtig meget, at de er nysgerrige på verden. At de gider ikke bare stille et spørgsmål, men også lige blive hængende længe nok til at få det besvaret. Så hvis jeg kan give dem det med, så synes jeg, at jeg er lykkedes.
Speaker 3:En nysgerrighed? Ja. Ja. Og
Speaker 1:skal de også have lyst til selv at undersøge og udforske nysgerrighed?
Speaker 3:De skal I hvert fald føle sig kompetente nok til at turde.
Speaker 1:Der er
Speaker 3:rigtig meget: Uha, hvis ikke jeg er helt sikker på, at jeg kan gøre det her rigtigt, og hellere lade være.
Speaker 1:Og hvis nu vi skal ind I din undervisning, hvis nu du skal tage os med ind hvad er det så for noget undervisning, du laver Hvor du tænker, at det her der vil det I deres nysgerrighed? Hvor er det Hvor er du har sådan en oplevelse af, at det her der har vi allesammen fanget det her. Og Vi glemmer tiden, og vi kan slet ikke få nok. Vi er bare fysik. Det er,
Speaker 3:når det har et formål, og de bliver taget med på en rejse. Altså når de forstår alle de her aspekter, der er af videnskaben, og hvad de skal bruge det til. Når de bliver sådan forundret af, eller hvad kan man sige, ja, forundret og begejstret af, hvordan verden virker. Men også at det har et mål. Altså at de skal bruge det til et eller andet.
Speaker 3:Om det så er en af de her FFB fokusområder, de er I gang med at arbejde på, eller om vi er ved at lave en undersøgelse af noget I lokalområdet, eller hvad det er, vi er I gang med.
Speaker 2:Der var en jordmand, der engang sagde til mig, at de FFB fokusområder arbejder vi med for at undgå, at der er nogle mennesker, der dør. Altså, det er simpelthen, kan vi kun arbejde med naturfag for at undgå, at mennesker dør. Men ser du også nogle temaer, hvor eleverne ikke bare skal redde verden, men hvor fysik bare er spændende, fordi det er fysik eller biologi? Altså,
Speaker 3:faktisk er jeg nogle gange lidt ked af det her narrativ om, at det skal handle om, at vi skal redde verden. Fordi I takt. Noget af det, der er sværest for at holde deres nysgerrighed I live, det er jo, at de bliver bange. De bliver møg bange for verden, og klimaangst har jo sin helt store. Altså det snakker vi jo vildt meget om.
Speaker 3:De her børn er ægte angst for, at der er en verden I morgen, de skal leve I, og Hvordan skal vi allesammen klare os? Og skal de overhovedet have børn? Fordi er der noget at sætte dem I verden til? Og så videre. Og det går jo så over I en apati.
Speaker 3:Det bliver for stort. Så er det nemmere bare ikke at forholde sig til det. Og hvis vi skal holde den der nysgerrighed I live, så må du ikke blive så stort og skræmmende. Så skal det nogle gange også bare være spændende, fordi det var spændende, og fordi verden var forunderlig.
Speaker 2:Ser du Naturfanes ABC, er det en vi skal redde verden, ABC? Eller ser du det der naturfaglige dybde nysgerrighed I ABC'en? Vi kender den der Naturvidenskabens ABC, hvor det er faktisk delt op I noget fysikkeemi og Eva. Men det kan man godt gennemskue. Men ser du den der nysgerrighed kan udfol I det?
Speaker 3:Jeg er ret glad for Naturvidenskabens ABC. Jeg synes, den har udvalgt nogle ret gode forundringer ved verden. Og den taler netop ikke I, at det skal handle om kriser og alt det, der er ved at gå galt. Den er også bare Den handler jo mere om, hvad det er for nogle systemer og fænomener og kræfter og alt sådan noget her, du skal forstå for at få det her overblik over verden uden at behøve at vide alt.
Speaker 1:Det er
Speaker 3:jo det store udfordring I naturfag er jo, at hvis du skal kunne det hele, så kan det næppe nås på tre år.
Speaker 2:På ti år? På tyve år? Ja, altså på et liv, ikke? Præcis.
Speaker 1:Så måske skal vi bare ikke nu alt I løbet af ti års grundskole.
Speaker 3:Så kommer vi jo lidt tilbage på vores
Speaker 2:Her på vores fælles mål. Hvordan vi
Speaker 1:skal også I gang. Vi kan ikke bare stå her.
Speaker 2:Nej, nej. Der er blomster og runde cirkler. Jeg ved ikke hvad.
Speaker 1:Ja! Ja ja, vi skal I gang med den her.
Speaker 2:Hvad skal vi tage først, Thomas? Vores blomster.
Speaker 1:Skal vi starte her ved den her?
Speaker 2:Eller hvad det der?
Speaker 1:Den almene del, ikke? Den almene del vil indgå som indledning til hver fagplan. Med at introducere de centrale begreber: herrerstoffer og faglige mål. Didaktisk treklang samt de overordnede didaktiske principper og bidrage til at tydeliggøre sammenhængen mellem folkeskolens formålsparagraf, fagplanerne og den undervisning eleverne skal møde I folkeskolen.
Speaker 2:Lad os få de der tre vigtige ord.
Speaker 1:Ja, der er sådan et didaktisk treklang for elevernes dannelse. Det er sådan en blomst her med eleverne I midten og så står der: Konagement, kund og myndighed.
Speaker 2:Kundeskaber? Hvad tænker du når der står kundskaber?
Speaker 3:Ja, det har jeg også syet meget ved.
Speaker 2:Er det de der færdighedsviden?
Speaker 3:Det var jeg lidt nervøs for om vi skal tilbage til at det er meget sådan noget viden og færdighed. Så har vi ligesom en pakke af, hvad skal man vide, og hvad skal du kunne lave, og praktiske undersøgelser skal du kunne lave. Jeg har været rigtig glad for kompetence, tænkning, der har været I naturfag.
Speaker 1:Hvis vi skal kunne skabe, det skal I hvert fald ikke være viden- og fattigsmål, men der vil vi hellere have kompetencer?
Speaker 3:Det vil hellere have kompetencer.
Speaker 1:Hvis vi skal sammenligne
Speaker 3:det med lyde
Speaker 1:fra det gange.
Speaker 3:Og går skitse over, hvad skal vi I hvert fald have af temaer I hvert fald Men de her kompetencer, synes jeg, har været nemmere at omsætte til meningsgivende undervisning I naturfag.
Speaker 2:Og så kan du faktisk godt selv fylde fylde ud, hvad det er for nogle faglige områder. Er det de faglige områder, du vælger? Er det dem, du selv ved en masse om? Eller går du også ind og siger: Jeg ved ikke rigtigt noget om det her, men jeg synes, det er spændende, og det vil jeg gerne udforske sammen med mine elever. Hvordan vælger du dit fagfaglige område?
Speaker 3:Altså, hvis
Speaker 2:nu du fik frit valg, og kun skulle vælge dem, du gerne vil.
Speaker 3:Altså hvis jeg helt selv måtte vælge.
Speaker 2:Vi drømmer, vi ønsker, vi håber.
Speaker 3:Man kan jo godt blive lidt forfalden til kun at undervise I det, man selv synes er spændende. Der har jeg nok I baghovedet et eller andet lille blik på de forenklet fællesmål, der har været tidligere, når jeg har sammensat sådan helt økulum for tre år.
Speaker 2:Fordi det er dem, du er vokset op med eller er blevet lærer på? Ja, det
Speaker 3:er dem, jeg er blevet lærer på I hvert fald. De fyldte rigtig rigtig meget. Jeg startede på lære det hedder vi så ikke lære ved den her. Jeg startede på Professionshøjskolen I to tusinde fjorten. Der var lige.
Speaker 3:Der havde lige været en lockout og der var kommet en ret stor omvæltning og I naturfag var der kommet den fællesfaglige prøve.
Speaker 1:Og alt skulle være totalt målstyret?
Speaker 3:Det skulle det. Hatti havde taget landet med storm. Og det hele var målstyret og vi skulle have klare mål for undervisningen, og eleverne skulle yde præcis, hvad de skulle lære I alle timer.
Speaker 1:Ja, fuldstændig.
Speaker 3:Det har jeg jo praktiserede religiøs. Nej det har jeg ikke. Det har ikke.
Speaker 1:Ved siden og indtil her I sidste uge.
Speaker 3:Ja, det er sjældent. Jeg får skrevet lige imod på den tavle der. Det må jeg indrømme.
Speaker 1:Ja. Men Og hvorfor stoppede du med det?
Speaker 3:Ja, det egentlig et godt spørgsmål. Måske er de bare
Speaker 1:Var det fordi, det var besvær, fordi det overhovedet ikke gav nogen værdi til din undervisning?
Speaker 2:Jeg tror ikke, de der ting er besværlige. Jeg tror bare, at på et eller andet tidspunkt ryger de lidt på rygraden.
Speaker 3:Ja. Så det
Speaker 2:er noget, jeg kan garanteret gå ind I I hvilken som helst af dine timer og lektioner og sige, hvad er målet egentlig nu? Og så vil du kunne sige det. Ja. Jeg tror, det er den, vi er kommet hen til.
Speaker 1:Ja,
Speaker 3:det er det nok. Og så kan man snakke om, hvorvidt eleverne mister noget ved, at jeg ikke synliggør for præcis hvad det er. Men altså, så italesætter jeg det på et eller andet tidspunkt I løbet af legtionen, hvad I skal gå med.
Speaker 2:Skal du også ind med en differentiering, der siger, at der er nogle elever, der kan komme herhen, og at der er nogle andre, der kommer et andet sted hen?
Speaker 3:Helt bestemt. Og det bliver meget ondtfly. Altså det er jo, jeg ved hvad er rammerne inden for det farvestof jeg underviser I, dem der er rigtig dygtige, hvor kan jeg komme op I forklaringsfeltet med dem, og hvem er det jeg bare gerne vil have til at forstå. Altså på den der grundlæggende forståelse af det fænomen, den lov eller den dynamik I verden.
Speaker 2:Og det er vel der, din lærerprofessionalisme
Speaker 3:skulle sætte ind.
Speaker 2:Ja, det er der, du er læreren. Og ikke en anden. Ikke for dig en søster, men altså. Man skal bare være professionel I sin gerning, og derfor behøver vi måske ikke at gøre
Speaker 1:alt.
Speaker 2:Er vi færdige med blomsten? Ja, okay. Arrangementet er et tema for et andet tidspunkt.
Speaker 1:Er det så vigtigt?
Speaker 3:Ja, men altså, det du nævnte bagste dig nysgerrighed.
Speaker 2:Ja, fordi det nævnte du I vores indledende snak. At engagement og nysgerrighed, er det det samme?
Speaker 3:Nej, men jeg synes, nysgerrighed er et element I, og hvor engagement. Du er nødt til at være nysgerrig eller interesseret I det du arbejder med for at være engageret I det. Ellers så bliver det virkelig, så skal du altså være pligtopfyldende, så er det venner.
Speaker 2:Og den her nysgerrighed, hvis jeg virkelig tager mig sammen som natur og teknologi. Og nu er jeg lidt ironisk, det bliver jeg nødt til at sige, for ellers er der nogen, der tror, er hun virkelig sådan: Jeg kan jo dræbe denne her nysgerrighed. Det skal tage mig cirka et halvt år. Hvor jeg laver måske lidt matematik I mine timer, og vi bliver I lokalet, og sådan nogle hæfter de kan udfylde, så har jeg dræbt den nysgerrighed.
Speaker 1:Og så åbner du en fagportal, og så læser du op fra, hvad der står på skærmen.
Speaker 2:Jep. Jep.
Speaker 1:Yes. Det virker også, hvis man gerne vil.
Speaker 2:Hvilken betydning har det for dig, at jeg som naturteknologilærer har dræbt elevernes nysgerrighed, når du møder dem I syv.
Speaker 3:November. Så er det rigtig rigtig svært at få rundet alle de her kompetencer. Så skal jeg først starte med overhovedet at finde ud af, hvordan jeg gør dem interesseret på verden. Hvis ikke de stiller spørgsmål. Hvis ikke de er interesseret nok til at give dig at blive ved med at stille spørgsmål.
Speaker 3:Ikke at være tilfredse med, nu har jeg forstået det. Men at blive ved med at spørge om det næste. Blive ved med at spørge om det næste. Og også vil have svaret på det. Så kommer jeg til at skulle kæmpe imod mine elever hele vejen igennem.
Speaker 3:Eller de skal kæmpe imod mig, er det nok nærmere.
Speaker 2:Så min fornemmeste opgave som naturteknologi lærer det er at bevare nysgerrigheden.
Speaker 3:Det vil I hvert fald gøre det meget nemmere, når vi får dem op I udskolingen, hvis de stadigvæk har nysgerrighed på livet og på verden. Og den ryger altså nogle gange der I seks. Klasse fem. Seks. Alt efter hvornår hormonerne begynder at sparke ind for alvor og alt muligt andet er mere spændende og måske også
Speaker 1:Så det er der, hvor man I virkeligheden skal holde fast I nysgerrighed?
Speaker 3:Ja, det er virkelig meget. Jo, og hvis ikke du er uddannet Naturteknologi-lærer, så er det jo nok også der din faglighed bliver udfordret. Og nu kommer du op, hvor du ikke bare kan sige: Kom, nu går vi ud I naturen og kigger på nogle blade eller er den her nysgerrig, undersøgende tilgang? Nu skal du koble det op på nogle fagbegreb, nogle systemer, nogle blåmæssighed, som hvis ikke man er uddannet I det, så kan det altså være svært. Du behøver at blive svært der.
Speaker 1:Så du
Speaker 3:bruger meget tid I privaten på lige at læse op, inden du stiller dig foran eleverne.
Speaker 2:Så du siger, at nysgerrighed det er den vigtigste egenskab eller den vigtigste kompetence. Jeg ved det hedder vel en. Det mest vigtigste angreb, som vi skal holde fast I. Der er mange, der siger, de skal lære at læse inden de kommer I syv. Fordi der er det slut.
Speaker 2:Og der siger du, at nysgerrighed er faktisk det vigtigste.
Speaker 3:Ja, Ja, det synes jeg. Altså selv dem, der har svært ved at læse, der er et hav af dejlige videoer I naturfag. Det er ikke det, der skal holde os tilbage der. Det kan det så gøre I alle dem I andre fag.
Speaker 1:Hvis du stadig er nysgerrig, så
Speaker 2:Så skal
Speaker 3:du nok nå derhen. Altså lige meget hvor svært du ellers synes, det er. Måske alle de her formalia, du skal kunne leve op til. Så længe du er nysgerrig, så kommer du til at gå ud af folkeskolen I naturfag med en ganske udmærket eksamen og også en lyst til at ville undersøge. Det mener jeg.
Speaker 2:Stille spørgsmålet. Stille spørgsmålet. Og blive ved. Du lyder som om, du er klar
Speaker 1:til at
Speaker 2:sige noget. Ja, du larmer.
Speaker 1:Jeg larmer. Og det er fordi, at noget er det, der ser ud til at skulle fylde meget. Fire til otte sider I faget indhold. Ja. Ja.
Speaker 1:Og nu er det her, det er jo alt det, som man ligesom skal. Ja. Det er jo det vigtigste. Ja, det. Og Her der skal vi jo have præsenteret Freds kernestof.
Speaker 1:Nu har du alle naturfagene I udskolingen men det kunne være vi skulle bare gribe ind I af dem. Hvis man ligesom skulle Det kan også godt være der er nogle ting, hvor du tænker: Det her det er kernestof på tværs af alle der men det kommer vi måske tilbage til fordi der også er noget tværgående, ik'? Jo. Tværegående inden og problemstillinger kommer tilbage til. Så hvis vi hvis nu du frit måtte vælge et af dine naturfag udskolingen og så sige det er det her, der er kernestoffet.
Speaker 1:Det er det her, som er det allervigtigste som ingen må slippe udenom gennem hele deres skoletid, uanset hvor I landet, I bor. Eller hvor I er rigsfællesskabet.
Speaker 2:Ja. Og teknologiforståelse kommer en anden dag, så det skal du ikke.
Speaker 3:Ja ja, nej. Nu holder vi for sig lige nu. Og hav, det er et godt spørgsmål. Altså jeg har virkelig kigget på de der og tænkt. Jeg vendte spændt på, at de endelige farvebeskrivelser kommer.
Speaker 3:Men vi
Speaker 1:kan ikke vente mere.
Speaker 3:Det kan vi ikke. Altså jeg håber.
Speaker 1:Vi vil have dem, Nikoline. Vi vil have, hvad
Speaker 3:du tænker
Speaker 1:er det vigtigste.
Speaker 3:Jamen altså, jeg kigger meget netop til sådan noget som Naturvidenskabens ABC. Nu er den meget fysik to, vil jeg sige. Ja. Vi kunne godt lave noget, der var også lidt mere tilgode så. Biologi og geografi, måske udforske dem på lige vilkår.
Speaker 3:Men den kigger netop på, hvad er det for nogle større forståelser, vi skal have I verden?
Speaker 1:For at
Speaker 3:kunne forstå det her fagfelt. Frem for, hvad er det for nogle helt konkrete videnselementer, vi skal runde for at have rundet hele faget. Om de kan aflæse en hydro figurfigur, eller om de ved præcis, hvor istidenslinjen gik til, er måske ikke for mig helt lige så vigtig som, at de forstår de der større sammenhænge I vores verden. Alt det andet, det kan man jo så finde ud af, når man udvælger hvad for nogle emner. Så må man jo se, er det for noget viden, de overhovedet skal have for at kunne leve op til det og besvare det og forstå det.
Speaker 3:Men jeg vil nok nærmere have ramt for sådan en uld-åndologi af træets indhold. Så vil jeg nok nærmere have de store systemtanker, eller fænomener vi skal forstå.
Speaker 1:Ja. Og så kan vi putte alle mulige emnerne I det. Ja. For at forstå det.
Speaker 3:Og som jeg læser de her nye bagbeskrivelser, så er det jo også mere lagt ud til den enkelte at afgøre, hvad er det så, der skal være for at mine elever når frem til de her forståelser.
Speaker 2:Naturvidenskabens sandwich, det er også lidt jeg vil ikke sige, at det er let at sige det, men det dækker jo bare alt det naturfaglige. Som jeg plejer at sige, vi har kun to ting I det her fag vi har en naturskabte og menneskeskabte. Tror du ikke, der vil være nogen lærere, der siger: Okay, hvis det er naturvidenskab, skal vi se, hvor skal jeg så starte og være et stort spørgsmålstegn? Eller vil der være nogen, der siger: Hvis det er så bredt, så tager jeg det, jeg er god til. Kan man ikke have en eller anden far?
Speaker 2:Jeg kommer lynhurtigt ud. Jeg er lærer.
Speaker 3:Helt klart.
Speaker 2:Hvad skal jeg tage? Eller Jeg er læremiddelproducent. Hvad skal jeg give dem? Altså vil der ikke være?
Speaker 3:Jo, det var der. Helt bestemt. Så snart vi siger frihed og frihedsgrader, og det er op til den enkelte, og nu lægger vi det ud til først kommunerne, og så til skolerne, og så til lærerne, hvad de vil udvælge. Så kommer vi jo til at have differentiering. Altså så kommer du jo til at være afhængig af, har du en rende ild sjæl som din lærer, eller har du en, der er ved at være lidt træt af at være I sin profession, eller hvad der nu kunne være, eller mangler den.
Speaker 1:For har jo lige er blevet bedt om at undervise I noget, som de faktisk ikke har linjefag I. Lige præcis.
Speaker 3:Hvis nu man kører det.
Speaker 2:Det kan da godt være bange for det der med, at man siger og lad os lige også prøve at tage prøven ind og eksamen, eller hvad vi nu vælger at kalde dem, hvad vi er I. Og sige, at den tager vi også lige væk. Vi laver en anden form for evaluering. Og så er vi tilbage til der, hvor prøven ryger, læremiddelemidlerne ryger.
Speaker 3:Det mister meget sin form. Og der bliver det nogle gange lidt ideologisk. Nogle af de her, altså det her meget flotte med træklang, og vi skal tilbage til det dannede menneske og væk fra den her konkurrencetænkning og uddannet til erhverv eller ja, det skal vi jo så stadigvæk. Men altså at det meget er. Der har været nogle år, hvor vi har skullet uddanne eleverne til at komme ind I en virksomhed bagefter.
Speaker 3:Vi skal ud og
Speaker 1:beskrive noget I samme. Nu
Speaker 3:skal de bare være hele det andet mennesker, når vi gør det.
Speaker 1:Ja, og så skal de starte på en erhvervsskole.
Speaker 3:Ja, det skal de så halvt. Jo. Hvad er din holdningfulde.
Speaker 2:Hvad er din holdningtal det her?
Speaker 3:At det man vil I retning, men sætter måske ikke helt rammerne for at skabe den retning. Altså hvis man gerne vil, de siger de gerne vil sørge for, at alle kan skifte frit mellem skoler og være sikre på, at de så har fået det samme alle steder, men samtidig så vil de indskrænke, hvor præcist man har beskrevet indholdet I alle fag. Og de to ting, synes jeg, taler lidt mod hinanden. Ja. Jeg siger ikke at noget af det er bedre end andet, eller hvilken retning det skal gå I.
Speaker 3:Men, I hvert fald ikke det de beskriver de gerne vil, som de opnår med det greb, synes jeg.
Speaker 1:Der er I hvert fald en spændende balance I det, hvor hende så skal skæres. Jo,
Speaker 3:præcis.
Speaker 2:Men det er der vel også sige, at når man snakker om det hele skabende, tænkende, meningsfulde menneske I den perfekte undervisning, og samtidig skal du også som lærer nu gå ind og tænke på, at der er nogle elever med særlige behov. Det kan være I den ene eller anden ende af skalaen. Men man ved også, at den der midtergruppe bliver mindre og mindre. Samtidig bliver klasseekvotientenen større og større. Eller nogle gange laver man I hvert fald nogle muligheder for, at den kan blive ret stor.
Speaker 2:Hvordan ser du det der skis? Vi har hele tiden skulle lave differeneret undervisning. Men den bliver mere og mere differeneret. Hvordan?
Speaker 3:Det gør den. Og presset på den enkelte lærer bliver større og større. Nu har jeg jo den lidt særlige privilegie at opleve for første gang I min lærerkarriere ikke at være klasselærer. Det er et stort skift, lad os sige.
Speaker 2:Er det godt eller skidt, at du ikke er klasselærer mere?
Speaker 3:Jeg kunne godt lide at være klasselærer. Jeg var enormt glad for det bold, man får til eleverne, og det arbejde man laver med eleverne, men det slugte størstedelen af min tid. Altså, det var Der var ikke meget tid til virkelig at dykke ned I min faglighed. Virkelig arbejde med naturfag eller matematik, eller hvad det nu var, jeg skulle stå og undervise I. Og så kunne jeg godt forestille mig, at hvis man er lidt udfordret på sin viden I et fag, eller hvis man ikke lige var uddannet til det, så kunne det blive rigtig meget portal arbejde eller færdigproducerede materiale, man ikke selv har rigtigagtigt, tænkt ind og tilpasset osv.
Speaker 2:Har du mere mulighed for nu at bruge tid på din form? Nu ved jeg godt, du
Speaker 3:Ja, lige nu er kandidatstuderende på Kandidat I Stemundervisning. Så jeg har en del mere frihed og en del mere af min arbejdsuge går med at være refleksive over min egen undervisning osv. Så. Men det er ikke klart noget andet nu, end det var sidste år.
Speaker 1:Men det er ikke bare noget andet, fordi du ikke er klasselærer. Det er også noget andet, fordi du ikke
Speaker 3:er klasselærere.
Speaker 1:Hvor har du noget tid på for alle de studerende.
Speaker 2:Kommer man så til at mangle den der nære relation, man får til eleverne, hvor man næsten er på fornavn med deres forældre?
Speaker 3:Nu er jeg så fortsat I de klasser, jeg så har.
Speaker 2:Dem du kender I forvejen.
Speaker 3:Så der har jeg den jo stadig.
Speaker 1:Jeg vil gerne holde fast I det her, vi lige snakker
Speaker 2:om nu. Undskyld,
Speaker 3:det bliver jeg bare nysgerrig
Speaker 2:på hvordan man ophold. Jamen,
Speaker 1:jeg synes I hvert fald der er noget spændende I det her med. Fordi det Det er det du siger med faktisk at kunne fordybe sig I sine fag og I sin undervisning og leve god forberedt undervisning og redidcitisere de ting, som du finder på portaler eller I bøger eller alle mulige andre steder. Og jeg tænker at nu kommer jeg til simpelthen og lægge derover I munden. Men det er bare fordi jeg tænker det
Speaker 2:gør jeg det.
Speaker 1:Det gør jeg vist
Speaker 2:nogle gange.
Speaker 1:Det er jo det, der er det spændende ved at undervise det er jo ja. Det er jo ikke spændende at undervise I noget, som der bare er nogle andre, der har lavet som slet ikke kan få lov til at forholde sig kritisk til eller og tilpasse til de elever man har. Altså Hvis man bare har Altså Hvis man bare er sådan et instrument der skal udføre noget nogen andre har udviklet eller som Anette har udviklet ude
Speaker 2:på skolen. Og dig eller dig Thomas? Eller mig?
Speaker 1:Eller mig?
Speaker 2:Du udvikler os. Det er
Speaker 1:kun mig. Jeg prøver bare at skyde skylden på
Speaker 3:dig, for at
Speaker 2:placere det. Jeg ved godt, halvdelen af mine af det jeg laver, faktisk bliver kasseret. Det er så ikke den samme halvdel, der bliver kasseret hver gang. Men det er jo rigtigt, I plukker jo. Vi plukker det
Speaker 3:rigtig meget. Men
Speaker 1:det er vel sjovest, når man plukker?
Speaker 3:Ja ja. Det synes jeg også.
Speaker 1:Også. Samar på litteratur
Speaker 3:og altså.
Speaker 1:Ja. Men det er vel også der, hvor Altså det er jo plukkeriet og udviklingen hele tiden. Det er vel også det, der gør, at man faktisk gider blive ved med at arbejde. Men hvis man bare stod og skulle gøre noget udføre noget som nogle andre udviklere. Ja.
Speaker 1:Så på et andet problem retter det jo.
Speaker 3:Men det kan vi jo også se. Vi kan jo se hvor mange uddannede skolelærer der søger væk. Og søger alt muligt andet. Og moren ikke, at der er en lille snert af, at der er noget faglighed, der simpelthen gradvist bare kan dvæle en lille smule. I alt det andet.
Speaker 3:Og det er jo ikke fordi, at alt det andet er jo vigtigt. Det er derfor, vi bruger tiden på det. Det er derfor, vi lægger den ekstra tid på at sørge for, at alle de her elever bliver grebet. Og de får den støtte, de skal have både I det private og I skoleregi og I helt generel velvære.
Speaker 1:Alle ting er vigtige, men god undervisning kræver bare?
Speaker 3:Det kræver, at man har fokus på den. Og at man ikke finder på, hvad man skal undervise I detaljerne I hvert fald på vejen af klasselokaler. Fordi at den tid, man havde afsat til det, den gik lige med et ekstra møde. Eller der var lige en forælder, der skrev om noget vigtigt, som var væsentligt at tage sig af på tidspunktet.
Speaker 1:Ja, man tager et dørhåndtaget og siger: Okay, I dag der skal vi
Speaker 3:Yes! Det skal jeg altså heller ikke sige mig fri for at have fundet på noget på vej op ad trappen en gang imellem.
Speaker 2:Nej. Men derfor vil dig også få en dobbelthed I, at du både skal have styr på det fagfaglige og nogle gange kaste dig ud. Og det vil du jo gøre, når man er naturfag mand. Kaste dig ud I et eller andet, hvor man ikke er helt skarp.
Speaker 3:Det er det andet med at lave et forsøg, man ikke selv har testet igennem før.
Speaker 2:Man krydser pænt fingre, ikke? Jo. Men så er der jo også den didaktiske nysgerrighed, du har, også I og med dit studie. At du hele tiden er nysgerrig på, hvad nu hvis jeg gør sådan? Hvad nu hvis jeg gør sådan?
Speaker 2:Hvordan får jeg ham med? Hvordan får jeg hende med? Og have det der meta-niveau på din egen undervisning.
Speaker 3:Ja, og det er jo også noget af det, der skal leve I alle de her praksisfællesskaber I skolen. Altså hvor vi har vores bag-teams og møder osv. Som jeg I hvert fald oplever også forsvinder lidt I alt det andet. Der er ikke så meget tid, når du kun har to gange på et år, at du skal mødes med dit fagteam. Så er det altså ikke meget detail og altså, du kan ikke gå ind og prøve alle de forsøg af, man gerne vil give til hinanden og sidde og udvikle erfaringer osv.
Speaker 3:På halvanden time, to gange om året.
Speaker 2:Bliver meget drift også nogle gange.
Speaker 3:Det gør det.
Speaker 2:At få tingene til at virke. Står og peger Thomas?
Speaker 1:Ja, det står og peger. Og det er fordi, at tiden flyver afsted. Og jeg synes, at det hvor du trækker os hen af Anja det er jeg bare glad for at du ligesom trækker os I den rigtige retning. Det vil bare sige at
Speaker 2:er så sjældent du roser
Speaker 1:mig. Ja, men
Speaker 2:jeg vil slet ikke være I mig selv.
Speaker 1:Vi skal derhen bortset til om undervisningen I faget Jeg rasler med papiret, ikke? Fordi der står, at der er det her afsnit, der hedder didaktiske overvejelser og principper som jeg tænker, vi skal tale om. Altså, hvad er det, der kendetegner undervisningen? Og hvad der kendetegner en undervisning, der fremmer de typer af kendelser, fortrolighed og mestring som fædre er sat I verden for at fremkalde os eleverne. Altså Hvad?
Speaker 1:Det er tænkt. Det er meget sjovt. Du kan også godt lige ej, får ikke mere. Men det er Jeg tænker, det er der, vi skal Det er det vi skal tale om. Hvad skal være kendetegnende I didaktik I forhold til naturfagen?
Speaker 3:Altså Undersøgelser har jo alle dage hvad. Eller det har ikke alle dage. Det har I nyere tid været grundsten I naturfagundervisningen. Vi skal undersøge verden. Også ude I praksis.
Speaker 3:Også den virkelige verden. Ikke kun den tænkte og ikke kun skoleeksempler. Men vi skal ud I den rigtige verden. Tage nogle prøver, lave noget data. Undersøg et eller andet.
Speaker 1:Så du vil gerne have, at et didaktisk princip I din naturfagundervisning, det er, at vi skal
Speaker 3:ud. Vi skal undersøge verden.
Speaker 1:Vi skal rigtigt undersøge. For alvor.
Speaker 3:Og så skal vi huske rent faktisk at bruge det til noget. Fordi det har jeg været slem til.
Speaker 1:Det kan jeg
Speaker 3:I hvert fald se nu, hvor jeg begynder at være lidt mere selvreflekssiv I min undervisning her med mit studie. Jeg er rigtig god til at gå ud og undersøge et eller andet med. Vi bruger det sgu ikke rigtig til noget. Den her data, det er.
Speaker 1:Så I samler noget data
Speaker 2:og lægger det
Speaker 1:ned I skuffen?
Speaker 3:Lige præcis.
Speaker 2:Jamen det kan jeg ikke, fordi du er matematik. Altså det er oplagt, at man bruger en matematisk angelse.
Speaker 3:Det ville være så oplagt. Det er jeg da helt enig med. Og det er lykkedes mig meget få gange at få det I spil I undervisningen.
Speaker 2:Det er
Speaker 3:sådan nogle ting,
Speaker 1:du gerne vil?
Speaker 3:Det kunne være super fedt. At man kan finde ud af at bygge den brugt. Det er jo det, min uddannelse handler rigtig meget om. Men det er
Speaker 2:vel også det, det handler om I den der tværfaglighed.
Speaker 1:Ja, fordi der er der nemlig det næste, hvor det skal beskrives kort. Den hedder tværgående emner. Ja. Hvordan der inden for fagets indholdssområder og I samarbejde med andre fag, kunne være matematik, kan arbejdes med udvalgte tværgående emner og problemstillinger. Det synes jeg, den ligger lige til højrebenet.
Speaker 2:Det gør den. Og det
Speaker 3:gør den jo særligt I naturfag, fordi den har gjort det I mange år. Ja. Der har både biologi og geografi og fysi jo arbejdet sammen med de her Fællesfaglige fokusområder, som jeg har elsket.
Speaker 1:Men er det fællesfaglige det samme som tværfaglig?
Speaker 3:Nej, det er det ikke. Det kommer jo øjnene på hvordan. Ofte når jeg bygger de der forløb op, så først så har vi ligesom banen for sig deromme, hvor du danner noget viden, og du får lagt et grundlag til så at kunne være tværfaglig.
Speaker 1:Hvor
Speaker 3:det er problemet, eller det du arbejder med kernen af, hvad end det er, det tema du har valgt, der sætter dagsordenen for, hvad for nogle fag, der skal I spil hvornår. Og hvornår du overhovedet ikke tænker over, hvad for nogle fag du bruger. Du bruger bare noget faglighed.
Speaker 2:Lad os lige prøve at tage et meget konkret og aktuelt emne. K kvælstofkredsløb.
Speaker 3:Hvad fag er det? Det kommer an på, hvordan vi bruger det.
Speaker 2:Okay, så vi kan I hvert fald sige, at det ligger under biologi. Det ligger under fysik. Eller kemi. Det er mere, det er kemi.
Speaker 3:Det er mere, det er kemi. Det er kemi, men altså.
Speaker 1:Er med at det
Speaker 2:er kemi. Det er med at det
Speaker 3:er kemi.
Speaker 1:Det slipper vi nok ikke for. Nej. Og så
Speaker 2:kan vi jo være kreative og sige, at der er vel også noget dansk.
Speaker 3:Der er stort tit altid noget dansk I naturfag, fordi at du er nødt til både at læse nogle helt specifikke slags kilder og forholde dig til sproget I dem. Men vi skal jo også producere. Vi skal producere skriftligt naturfag.
Speaker 2:Så man kan sige, at der er faktisk mange temaer, som er brede, ik? Jo. Det er derfor jeg siger, at der kun er fag. Så er der alle støttefagene.
Speaker 3:Det var en øvelse af at tyvjjal fra en af mine medstuderende med at få eleverne til at skrive en erindring I naturfag for at vække lidt deres natur forbundethed. Det var en fed øvelse. Jeg er ikke dansk lærer sådan helt modsat I faglighed af en dansk lærer. Men det var virkelig spændende at få dem til at sidde og skrive en erindring om en naturoplevelse og se, hvad der kom ud af det.
Speaker 1:Og det er
Speaker 3:jo en faglighed, jeg aldrig ville have taget I spil, hvis ikke jeg bare tilfældigvis lige sad ved siden af en dansk, der også havde naturfag, som også var interesseret I hjemmet.
Speaker 1:Jeg kan huske for mange år siden, Annette. Sindssygt. Sindssygt mange år siden, hvor der var nogle peacea eller et eller andet. Hvor der var nogle De danske børn klarede sig virkelig dårlig I dansk og matematik.
Speaker 2:Som ville have været meget længe siden.
Speaker 1:Meget lang tid siden. Så de skulle have flere dansktimer og flere matematiktimer. Jeg kan bare huske dengang, at det kunne være meget fedt, hvis meget heldige timer til naturfag lande.
Speaker 2:Ja! Skal vi sgu nok putte noget dansk og matematik ind I.
Speaker 1:Det er svært ikke at læse I at spille nu og bruge sprog og hvad muligt.
Speaker 2:Og nu er jeg jo meget nørdet omkring det. Det er bare sådan, at de der tekster, som vi bruger I naturfagene, dem kender dansklærerne ikke. Nogle gange prøver at lave en sprogbaseret tilgang til læring I forhold til naturfag, det bliver godt nok mærkeligt. Jeg har hørt en fortælle om de fem-syv-ti riger, eller hvad hun fik det frem til. Hvor jeg tænkte: Luk den.
Speaker 2:Kom væk. Væk derfra. Men der er
Speaker 3:da også mange steder.
Speaker 1:Jeg tænkte, at jeg skulle bare hive din klippehest frem.
Speaker 2:Jeg prøver virkelig at holde den ude I garagen.
Speaker 3:Tænk, hvis dansk lægerne fik lyst til at bruge nogle naturfaglige emner, når de skulle have artikler fx.
Speaker 1:Hvis de
Speaker 3:havde lyst til at kaste sig over IMvandringer. Eller kvælstof.
Speaker 2:Der har været en masse sider. Ting de ikke forstår.
Speaker 3:Og så bliver det mærkeligt. Ja.
Speaker 2:Og det er også fordi, du kan ikke tage en tekst og så tage den ud fra resten af det, du underviser I. Så når du læser om kvælstof, så er det fordi, du lige har lavet noget undersøgelse om kvælstof. Og så er du lige præcis. Er du
Speaker 1:nødt til at tale med sine kolleger, før det giver mening?
Speaker 2:Nej, man er nødt til selv at finde ud af, hvad der foregår I forhold til læsning og skrivning I fagene.
Speaker 3:Nå jo, men hvis du havde tid til at sidde sammen med en dansklærer, og man kunne støtte sig lidt op ad hinandens faglighed, så kunne du. Altså behøver de jo ikke helt på egen hånd at tyde, hvad alt det der betyder.
Speaker 2:Ja, jeg har hørt de der Når der kommer et samarbejde, og man arbejder med fx systemisk Funktioning I dansk, og prøver at tage det med ind I naturfagene, så er der altså mange ting, der går lettere. Og for eleverne også. At man bruger de samme faglige begreber. Men det er jo også det der med at have styr på sin læringsproces. Og det der her, det var også arbejdet med, at eleverne rent faktisk også skal vide, at man skal kende til, hvordan er det, man lærer?
Speaker 3:Ja, det var egentlig noget, der startede, fordi de nye valgfag kom I syv. Og otte.
Speaker 2:Og så
Speaker 3:var der pludselig nogle timer I ni. Klasserne, som skulle fyldes ud, fordi vi måtte ikke bare give dem fri jo.
Speaker 1:Nu var
Speaker 3:der ikke længere et valgfag, der skulle fyldes ud. Og så blev de lidt stillet ud til os, så vi kunne finde på, hvad vi selv ville. Og så tilbød jeg et kursus I hukommelse og noteeknikker. Det blev de vildt begejstrede for og sagde, hvorfor har vi ikke fået det før? Og syntes det var sjovt at lære om, hvordan deres hjerner tænkte.
Speaker 3:Og hvorfor var de nogle gange bedre til at huske noget I noget andet.
Speaker 1:Det var fint valgfag.
Speaker 3:Sindssygt sjovt. Så skulle de prøve at huske en indkøbsliste over to måneder. Nogle mærkelige skadelige øvelser. Snakkede om alle de ting man kunne aktivere for at huske, og hvorfor er det bedre at skrive noget ned, også selvom du aldrig bruger en nodan til noget igen og sådan noget her. Så nu har jeg prøvet på at se, hvor langt ned kan jeg tage den?
Speaker 3:I årgangene.
Speaker 2:Så nu er det faktisk blevet en del af den måde, at din didaktiske proces, at eleverne er bevidste om, hvordan de er, de lærer.
Speaker 3:Altså det er en del nemmere, hvis de har fundet ud af, hvordan man tager gode noter, inden de når ni. Klasse. Så skal de ikke lære det hele forfra. Og det er en del bedre, hvis dem, der er rigtig dårlige til at få faglig information ud af en tør tekst, de har opdaget, at de godt må gå på Youtube og finde en video, der forklarer det. Og ja osv.
Speaker 3:At de rent faktisk kan være sådan lidt refleksive over, hvordan lærer jeg bedst. Ja,
Speaker 2:start tidligt. Det har jeg skrevet I. Start tidligt. Tidlig aktivering.
Speaker 3:Jo, det behøver jo ikke at være. De skal jo ikke sidde I, altså nu snakkede vi om I fjerde klasse og være fuldstændig selvreflekssive over, om de har aktiveret noget visuelt eller noget auditivt. Men man kan jo bare starte med at hjælpe dem med overhovedet. Tænk over, hvad har jeg egentlig lært. Hvad lærte jeg af dagens?
Speaker 3:Hvad har jeg taget med mig?
Speaker 1:Hvad har
Speaker 2:du taget med dig, Thomas?
Speaker 1:Jeg har taget med mig at tiden flyver afsted. Ja. Og der Jeg har en ting som jeg bare vi har sådan lige berørt det sådan let men jeg vil gerne lige at vi kommer ind på det her til allersidst Fordi nu er vi jo mest talt ind I udskol naturfagfagene, som er dem du har. Og men men men men men men hvis man alligevel skal have et lille ønske til bagplanerne I Natur og teknologi fordi det har jo en betydning I forhold til, hvad det er for nogle elever du modtager oppe I udskolingen. Hvad tænker du så, er det aller aller vigtigste, de har med fra naturteknologi?
Speaker 3:For mig er det nysgerrighed. At de stadigvæk har lysten til at ville være nysgerrige. Og. Ja. Fordi alt det der faglige, det skal vi nok få fyldt på dem.
Speaker 3:Det er trods alt, nærmest, hvis de har lidt et grundlag. De skal kunne undersøge. De skal kunne forstå hvordan laver man en undersøgelse.
Speaker 1:Ja. Så nysgerrighed og undersøgelse. Ja. Ja.
Speaker 3:Så er det meget nemmere at splitte det ud I alt det her fagfaglige viden. Ja.
Speaker 1:Men hvis
Speaker 3:de har en grundsten til, at der er altså den her videnskabelige metode, når du undersøger verden, og at de stadigvæk er nysgerrige på at ville nå hele vejen frem til et svar.
Speaker 2:Det tror jeg faktisk godt, at ChatGPT kan hjælpe lidt med at lave en smuk formulering omkring det. Det tror jeg faktisk godt kan lade sig gøre.
Speaker 1:Jeg tror også. Anette, er der mere, du vil spørge om eller sige?
Speaker 2:Jeg har lige krydset listen af, ikke. Ja nej. Jeg synes faktisk, vi er kommet rigtig godt omkring. Man kan også snakke om ressource I forhold til flere New, divendte elever I det ved du hvad, det tager på et andet tidspunkt. Det bliver ikke I dag.
Speaker 1:Den klipper vi lige fra den der, den sidste. Tusind tak fordi I lyttede med og vi håber også, at alle andre der underviser I grundskolen blander sig I at prøve at komme med deres besyv7 I forhold til, hvad de nye bagplan skal indeholde. Fordi ellers så er det jo svært rigtigt at have et ejerskab til dem hvis man ikke på en eller anden måde har været med til at blande sig.
Speaker 2:Jeg tænker ret spår. Det kan jo godt være, at man sidder og hopper lidt for at få lov til at blive hørt.
Speaker 1:Så skal man bare sige til.
Speaker 2:Så ringer man bare. Og det er også, hvis det handler om et eller andet sten, for eksempel.
Speaker 1:Hvis man har et eller andet, som man tænker: Det her vil jeg faktisk lige gerne dele med alle andre. Ring. Skriv. Til os.
Speaker 2:Så
Speaker 1:laver vi en aftale. Tak fordi I lyttede med.
