Vand og spildevand
Alle her I Danmark har en forsyning og I dag skal vi tale om, hvordan du kan bruge forsyningsselskaber I din undervisning. Vi skal tale om vand. Og man kan på en måde sige, at det er lidt en fortsættelse af vores lille miniserie her om forsyninger var ved at tale om affald og energi. Og nu er vi nået til vand og spildevand. Du lytter til naturfagdidaktiske.
Thomas:Værterne er dette sædvanlige Det er Annette Vestergaard Nielsen fra CFO Og mig Thomas Seder Larsen
Thomas:Her fra Natursat Amager Strand Og I dag har vi besøg af Marianne Juul fra Hillerød Forsyning
Thomas:Og Christiania Hasser Møllergaard fra Møl-Taarbæk Forsyning. 2 lokale forsyningsselskaber og inden vi sådan går rigtigt for alvor igang, må I gerne lige præsentere jer selv Marianne, vil du starte? Hvem er du?
Marianne:Ja, hvem er jeg? Jeg er formidling- og udviklingskonsulent I Hillerød Forsyning. Og I det ligger der, er jeg ansvarlig for vores skolet, som modtager alle de skoleelever, som er interesseret I, hvad vores lokale forsyning laver. Jeg er uddannet biolog, så jeg synes det er meget spændende, hvad det er for naturfag, der er, når man renser spildevand eller når man henter grundvand op af undergrunden. Det er min forudsætning for os at undervise eleverne I forsyning oppe I Hillerød.
Christine:Jeg hedder Christine. Jeg er undervisnings- og udviklingansvarlig I Lyngby-forsyning. Jeg er uddannet folkeskolelærer. Jeg har været på en folkeskole, hvor jeg har arbejdet. Jeg har været I en forsyning siden 2020.
Christine:Jeg er I april 2024 kommet op I Lyngby Tovic som er I gang med at starte skolet op. Så jeg er I opstartsfasen med at udvikle en masse spændende undervisning.
Anette:Jeg tænker bare på det her forsyning. Så føler jeg, at jeg får noget. Der kommer noget til mig. Nu har jeg lige været I bad, så jeg har været på toilettet og alt det her. Der kommer jeg jo faktisk af med noget, så man kan sige, at I er der hvor tingene sker lige nu, men så er der også sket noget før, så sker der noget efter og det er efter.
Anette:Det er jo der, hvor vi får vandet, og det er det, jeg tænker på som forsyning. Men hvad med den anden vej?
Marianne:Altså når vi tager spildevandet. Ja, det
Anette:er jo det, der er det mest spændende for en biolog, fordi der er mange mærkelige ting I det der spildevand.
Marianne:Ja, og det er jo også det, der er så spændende, når man er I en forsyning. Fordi der er forsyning, og så er der vores borgere, som jo også er eleverne. Og vi er afhængige af hinanden. De kan ikke undgå at skulle bruge os. Og vi skal bare have det fra deres afløb.
Marianne:Så det er ret spændende. For lige så snart de har lukket øjnene og trukket ud I toilettet, så kommer alt det der Jeg vil lige se guf hen til os. Og så er det jo os, der skal håndtere det. Og hvad er det egentlig, der sker, når alt det her blanding af hår og toiletpapir og tis og lort. Og der kommer også nogle gange et hygiejnebind og en skumplu med.
Marianne:Hvad er det egentlig, der sker? Hvordan får vi først fjernet alle de store fysiske ting? Og hvad er det så for nogle processer, som sker? Nogle I natur processer som fjerner alle de oplyste stoffer? For vandet er jo ret interessant.
Marianne:Vi kan se, når ting er nede I det. Det kan vi fjerne. Men der er også en masse oplyste stoffer, som betyder, at vi kan se dem. Men de er der stadigvæk. Det er blandt andet kvælstof, som vi gerne vil fjerne.
Marianne:Det kan man jo ikke tage at fiske ud med en rist. Der bliver man nødt til at bruge nogle andre processer. Og her er det rigtig spændende at være biolog på et renseanlæg fordi det er bakterier, som man har snuppet ude fra naturen og kultiveret og taget ind på sit renseanlæg, så de kan arbejde for en.
Anette:Hvornår kommer der kvælstof I spildevandet? Hvor kommer det fra?
Marianne:Det kommer blandt andet fra afføring og tis. Fordi alle de proteiner, vi spiser, når vi spiser kød og vingummi bliver optaget I vores system. Og når vi så skiller os ud gennem urin, der er noget orea I, det er kvælstof, som er bundet I nogle molekyler. Og de bliver så nedbrudt. Og på et eller andet tidspunkt vil de være I en form som amonium eller idræt.
Marianne:Det fungerer som gødning for planter. Og hvis man får for meget af det ud I naturen, I vandløbene, så påvirker man altså naturen ret meget. Så vil man I sidste ende kunne få rigtig meget iltsvvend, fordi alle de encellede organismer kan bruge det her gødning. Så hvis ikke man styrer det, hvis ikke man får det fjernet, så risikerer man simpelthen at påvirke naturen for meget, så der sker et skifte.
Anette:Og hviige om, at kvælstof ødelægger vandløbene, når landmændene smider for meget kvælstof.
Marianne:Det er jo ikke menneskettis. Det er gristis, der kommer ud. Men pattedyr. Så det er ligesom opbygget på samme måde. Men det bliver tonsyet ud på markerne.
Marianne:Det er smadder godt for planterne, der skal vokse. Men for at være sikker på, at de får nok og de vokser så meget, de kan jamen så giver man jo tit en lille smule ekstra. Og hvis det regner, når man har spredt gylle, så vil noget af det enten trænge ned I jorden eller noget af det vil blive skyllet ud I naturen og blive transporteret ned I de her vandløb. Så det både kan havne ude på landjorden men det også I sidste ende kommer ned I vandløbeneene og påvirker der.
Anette:Så hvad gør I med alt det her kvælstof?
Marianne:Ja, vi skal bare
Anette:lige have den. Vi er meget nysgerrige. Hvad gør I Mette?
Thomas:Ellers også vil jeg gerne have det.
Anette:Nej, jeg har ikke tid. Det er uden for mine ekspert.
Marianne:Når man renser spildevandet, er der en mekanisk, en biologisk og en kemisk rensning. Den mekaniske rensning er der, vi fjerner alle de fysiske ting. Det vil sige vatpinde og skumpluder og sådan noget. Der er 3 trin. Det er en anden historie.
Marianne:Så kommer den biologiske rensning, og det er her, der bare sker vildt meget. Det er bakterier, som lever ude I naturen naturligt nede I jorden. Og de omsætter alle de her kvælstofforbindelser. Så I sidste ende bliver det fra at være forbindelser, som kan fungere som gødning og som I øvrigt også kan være giftige, hvis man bløder dem ud I vandløbene til frit kvælstof, som er indtog, som er det, vores atmosfære består af ca. 80 procent.
Marianne:Så når de ligger og bobler rundt
Anette:nede I det her kar
Marianne:et sted mellem 6 og 8 timer, så får alle de her bakterier adgang til kvælstofforbindelser og bruger energien, der er bundet I dem. Og så ændrer de kemisk form. Og til sidst er det meste af det kvælstof, der er oplyst I vandet, blevet omdannet til frit kvælstof. Så bliver vandet ledt videre. Og så kommer det igennem den kemiske rensning, hvor man også fjerner nogle fosfor, hvor man hælder et kemikalier I vandet.
Marianne:Og så til sidst leder man det faktisk ude I naturen.
Anette:Så når man har den der, hvor bakterierne begynder at æde vores kvælstof Er det der, hvor det bobler og lugter?
Marianne:Ja, det gør det. Det ligner sådan lidt noget brunt skum, der ligger. Og jeg ved, at nogle steder står det udenfor, og der lugter det lidt. I Hillerød Forsyning har vi bygget vores renseprocesser I mit hus, så der har vi en bygning, der er 2 hundred meter lang. Og der står 3 kar, der hver er 4 meter brede, 6 meter dybe og hundred og 50 meter lange.
Marianne:Og så er der cresssen henover, så man faktisk kan holde på lugten, så der ikke lugter så dårligt derinde. Og så suger man den dårlige lugt ud. Når man åbner, vil man kunne se det brune skummende vand, som ligger og cykler frem og tilbage fordi der bliver dannet nogle gasarter, når bakterierne bruger energien I.
Anette:Kan man ikke bruge de gasarter til energi? Eller er det bare mig? Det er fordi, at jeg så det nede på et tidspunkt på Lolland jeg ved ikke, om I ved det, men man kan. Nede på Lolland der så jeg noget, der hed 'grønnene grise', hvor man simpelthen tog lugten fra de her grisestalde og lavede om til energi. Men det er jo en fed opgave, en fed skoleopgave, at man ikke kunne bruge nogle af de der gasser.
Marianne:Altså man kan sige, at noget af det, der lugter, har, kører man igennem et filter, så det ikke lugter mere. Der er nogle bakterier, som spiser det. Og fjerner lugten ved at ændre på den kemiske sammensætning af stofferne inden man leder luften ud af bygningen. Jeg ved ikke lige, hvordan det hænger sammen, når man bruger gassen inde I den biologiske rensning men når man har alt det snask, som man har fjernet I den mekaniske rensning, det putter man på råddent med tårn. Der ligger det I en måned, og der bliver lavet en masse gas.
Marianne:Og lige præcis den gas kan man godt se og brænde af og lave fjernvarme af.
Anette:Noget af det, der er
Christine:interessant ved en forsyning, er, at den fungerer allerbedst, når der overhovedet ikke er nogen, der lægger mærke til den.
Anette:Så man skal ikke vide, at den er et
Marianne:lukket hus.
Anette:Det er ved, hvad der foregår.
Marianne:Ingen ved, hvad der foregår.
Christine:Og så længe, at der ikke er nogen, der ved det, så er det et godt tegn.
Thomas:Så kommer
Anette:man ud af hanen.
Thomas:Jeg kan skylle ud I toilettet.
Marianne:Alt er godt. Men I åbner
Anette:jo døren for børn. Hvorfor er det smart, der kommer nogle børn ind og ser, hvad der sker?
Christine:Det gør vi jo, fordi vand er enormt vigtigt. Og vand jo ikke bare sker, når man åbner vandhanen. Der er en masse processer både før og efter, som vi synes er vigtige at få fortalt eleverne. Det er en vigtig fortælling.
Anette:Hvorfor er det vigtigt? Lort og tis og ting, der lugter Hvorfor er det vigtigt?
Christine:Det er vigtigt, fordi det kan være med til at danne dem til de samfundsborgere, som vi gerne vil have ud I samfundet. Skabe opmærksomhed på, hvorfor vi skal passe på det her vand. De har helt sikkert hørt deres forældre sige: Husk nu at slukke for vandhanen, når I børster tænder og lad være med at tage de her lange bade. Det er, fordi vi er så privilegeret her I Danmark at vi får drikkevand op fra undergrunden. Men det er ikke en uendelig ressource.
Christine:Vi har ikke alt drikkevand I verden. Og det kræver også ressourcer, at vi renser det op. Og jo renere det vand, vi får fra undergrunden, er jo bedre vi er til at passe på det, jo længere tid har vi det gode, dejlige, rene drikkevand, vi har.
Marianne:Det er jo rigtig meget, at vi gerne vil sætte elevernes hverdag og liv I perspektiv til det vi laver. Og til hvilken effekt det har på dem. For hvis de ikke kan få rigtigt drikkevand, hvad er det så for et liv, de lever? Og det er jo kommet rigtig meget op her I løbet af de sidste par år I forhold til kritisk infrastruktur. For lige præcis vandrensning og vandforsyning forsyning, grundvandsforsyning, det er en del af den kritiske infrastruktur.
Marianne:Så hvad sker der, hvis der ikke er nok rent vand til os, når vi åbner vandhanen?
Anette:Ja, fordi der er jo en kæmpe forskel på spildevand og drikkevand. Og drikkevand er vi gode til at passe på det I Danmark? Nogle gange kommer de og siger: Ja, men der kommer for mange plads til sider I. Nu siger du selv, at man skal slukke, når man børster tænder. Og jeg tænker bare: Jeg har vand I kevlar, brug for pokker noget vand.
Anette:Er vi gode til at passe på vores grundvand I Danmark?
Christine:Alt er jo relativt. Der har været rigtig mange kampagner omkring at passe på vores print, så vi er blevet meget bedre. Men derfor kan man jo altid blive endnu bedre. Og det er jo også noget af det, vi snakker om med eleverne. Noget af det, vi ved, er, at teenagere bruger allermest vand på at gå I bad.
Christine:Og når jeg siger det til eleverne derude, så kan man godt se, at nogle af dem står og træder sig lidt over tæerne, for det kan de nikke genkendende til. Så det her med I små greb at være opmærksomme på, at når I tager lange bade så har det en konsekvens I bruger noget vand, der bliver beskidt, som vi skal bruge ressourcer på både at rense og bagefter. Både rense til det rene vand og bagefter rense, når det er noget beskidt. Og det er der jo nogen, der skal
Marianne:gøre noget ved. Jeg plejer, når jeg har mine elever, der besøger mig, at sige: 'Vand, der kommer ikke mere af det'. Der kommer heller ikke mindre af det. Der er den mængde, der nu engang er. Og når vi snuser det fra undergrunden og bruger det og kører det videre ud igennem renseanlæganlægget og I naturen, så låner vi det I kredsløbet.
Marianne:Så det er ikke vores vand, det er alles vand, og vi låner det. Det er en ret vigtig pointe, fordi det kan godt være, at det de gør lige nu, når de tager de lange bade, så kan vi bruge rigtig meget af det vand, der er. Men den adfærd, I også har nu, det er noget, som kan påvirke på langsigtet. For der går et sted mellem 50-to hundred år fra at vi leder vandet ud til at vi måske får det tilbage igen som grundvand. Og det kan godt være en lidt sværhistorie at give til netop de unge mennesker.
Marianne:Du har flere
Anette:1000 år.
Marianne:Det kommer lidt an på, hvordan undergrunden ser ud. Om det er meget tæt jord, eller om det er mere sabede?
Christine:Ja, og vi mindsker 14 dage om at bruge det. Fra vi trækker det op fra undergrunden, det bliver renset på et vandværk. Vi bruger det hjemme I vores husstand. Det bliver renset på et renseanlæg, og det kommer ud I havet. Det tager 14 dage.
Christine:Så hvis man sætter det perspektiv på, så er mellem 20 og 50 år jo lang tid.
Thomas:Ja, også den tager langt bedre, så det er alligevel kun få sekunder, man selv bruger det.
Anette:Ja. Sekundter for dig, men altså også med meget hår. Vi har altså lige lidt længere tid.
Christine:Men noget af det jeg også synes er interessant, det er jo, at når vi så får eleverne ud på vores vandværk eller på vores renseanlæg, så kan vi skabe nogle sanser vi kan sætte nogle sanser I spil. Vi kan vise, hvor stort det er på vandværket. Der er koldt, fordi vandet, der kommer op fra undergrunden, er cirka 10 grader varmt. Så der er koldt, rent og klinisk. Der er meget larm, og så kan man se alt det her vand, der bevæger sig.
Christine:På renseanlægget er det modsat. Der er også enormt meget vand, der er enormt stort, men der lugter rigtig dårligt. Og der er rigtig meget lort, og der er rigtig meget Man kan også være heldig at se en rotte. Og det er ulækkert. Og alle de her sanser er noget, jeg synes, vi er rigtig unikt, og som jeg synes er fedt.
Christine:Når vi så har været denne her rundvisning igennem så kan vi gå ind og omsætte de sanser og de indtryk, de har fået til noget konkret undervisning. Vi kan lave nogle aktiviteter, vi kan lave nogle forsøg.
Anette:Det skal vi
Thomas:tale ind I. Lige præcis det her med undervisning, fordi Nu siger du,
Anette:at man kan få den her rundvisning på vandværket og rensningsanlægingsanlæg man kommer
Thomas:ud og se hvordan det foregår og en rundvisning kan jo noget Man
Anette:kan også se modeller af det I sine skolebøger Men hvordan hvordan Hvordan er det
Thomas:så at I didaktiserer den oplevelse det er at komme rundt og se det her. Fordi jeg tænker en rundvisning I sig selv gør jo ikke meget. Der er jo ingen grund til at I hos jer har ansat en lærer til at lave de her rundvisninger.
Christine:Ja, og I virkeligheden er det jo der, jeg synes det bliver rigtig interessant. Det er jo, at når vi har overstået rundvisninger og vi kommer ind Jeg har stået og fortalt de her processer. De har set hvor stort det er, og de har set hvor ulækkert vandet er, og hvor rent det ser ud, når vi leder det ud. Og så de her processer, som Marianne har forklaret med kemisk og biologisk og riste Der kan vi så sige: Nu laver vi de her forsøg, som er egentlig de samme forsøg, der sker ude som mine kollegaer arbejder med hver evig eneste dag. Dem tager vi nu ind I lokalet og så laver vi det samme.
Christine:Så ser vi, om det jeg lige har fortalt på rundvisningen er det, der sker. Er det egentlig det? Får vi renset det vand?
Marianne:Det er også meget at forbinde sin sanseoplevelse med et eller andet naturvidenskabelige fænomen. For når man står på vandværket og råvandet kommer op, lugter det af rådne æg, fordi der er noget svovlbrinte I. Der er også noget metan. Så det med at kunne lugte, hvad er det for noget? At man kan gå ind og forklare, at det der sker, når det lugter, det er denne her forbindelse.
Marianne:Og når den ikke lugter mere, fordi vi har bobppet den igennem en masse vand så sker det her. Så får vi det her ud af det. Og så lugter det ikke mere. Men nu har vi jo pustet, at vi har fået det her ud af det, så hvordan kan vi teste det? Netop hele tiden forbinde den sanselige oplevelse med de naturvidenskabelige og naturfaglige metoder og fænomener, som er det, der sker, som forklarer nogle af lugtene og nogle af de oplevelser, som de har ude på værket, når de har været ude at se det først.
Marianne:Så har man den der sans til hele tiden at trække tilbage på: Hvordan føles det? Hvordan lugtede det? Ja, det var ikke så lækkert. Men så prøver vi at bearbejde det med nogle naturvidenskabelige metoder for at vise, hvad der sker og hvorfor ændrer det sig.
Anette:Nu siger jeg, det lugter. Råvand er det, vi pumper op, som gerne vil blive til drikkevand. Det lugter af råddent æg. Spildevand lugter af notat lort. Og det vil de sanseindtryk, og jeg ved ikke om en professionel vandmand, som de hedder, dem der arbejder hos jer, om de kan lukke forskel på det der rådne æg.
Anette:Fordi det kan vi jo godt lide. Det er det nye, der kommer. Og så det der metan lort. Man kan vel lukke forskel, og man tror også, at børnene kommer dertil hvor de kan lukke forskel. Eller er det bare puh der lugter?
Anette:Altså italesætter I det, at det her er faktisk den lugt og det her er en anden lugt. Især fordi jeg tænker på, at det er lugt man ikke kan få andre steder.
Marianne:Altså det er jo sådan, at fordi på vandværkerne, hvor man producerer drikkevand, de er helt adskilt fra spildevandsangene. Det er en fødevareproduktion. Så derfor er der også nogle ret strikse regler for, hvordan man omgås ud på de her vandværker. Og det er jo en af de ting, vi kan, når vi er I virkeligheden. Fordi vi laver en aftale, vi åbner vores produktion op for jer så de er ret fysisk adskilt.
Marianne:Så jeg er ret sikker på, at de vil kunne adskille lugtene, selvom de ikke har dem lige ved siden af hinanden. Hvad tænker du, Christina? Jeg synes, der er stor forskel på,
Christine:hvordan det lugter.
Marianne:Det er der. Når man kommer ind I
Christine:sådan et ristehus, så lugter der bare lort. Det er bare super ulækkert. Og der er også noget med det visuelle.
Anette:Jeg står og tænker på de landmænd, der siger: Der lugter af penge.
Christine:Hos os lugter der lort. Og det kan jeg også noget, for det er det, vi gerne vil for at vi kan rense vandet. Men der er også noget med Der er jo beskidt på et renseanlæg. Der er møgbeskidt Eller ikke møgbeskidt, men forstå mig ret, det er jo meget beskidt vand. Hvor at når vi kommer ud på et vandværk, så er der rent, der er klinisk, det hele er rene overflader.
Christine:Når vi tager råvand Råvandet ser rent ud. Vi kan ikke se, at råvandet er beskidt. Når man så går hen og lugter til det, kan man lugte rådne æg og metalliske lugt. Men det ser rent ud. Så det er en helt anden sanseoplevelse, man får det ene sted kontra det andet sted.
Marianne:Man kan sige, at den oplevelse, man får, når man lugter til råvand, det er ligesom hvis man har nogle pilleæg I en topperwear, men så åbner den. Det er den, man bliver mødt af. Men altså, når der lugter lort, er ret anderledes. Men man kan også sige, at sanseoplevelsen, når man lugter til det rensede spildevand og til grundvandet, er også forskellig, fordi det er en ægget lugt på grundvandet. Men hvis man tager og lugter til renset spildevand, så lugter det faktisk lidt af Søværnet, hvis man skal sammenligne det.
Marianne:Og det er jo egentlig meget godt, for det er jo til naturen, at vi leder det ud. Så det med, at man også kan genkende nogle af de der lugte. Hvor er det, du kender den her lugt fra? Det er også ret interessant at høre eleverne, fordi så får man dem til at forbinde noget kendskab, de har, til noget af det, de oplever på værket.
Christine:Så synes jeg jo, det bliver interessant, når de kommer ind og arbejder med det. Lugten er Jeg har lyst til at sige en gimmick. En feature hvor at I det øjeblik, de kommer ind og arbejder med det her råvand. De kommer ind og laver de processer, der er og prøve at genskabe det selv. Det er her, jeg synes, det bliver interessant.
Christine:Og det er her, jeg håber, at vi kan binde de sanser, de har fået på rundvisning op på naturfaglige metoder eller nogle forsøg, de kan tage med videre.
Marianne:Noget af det, vi 2 har talt om, Christine, er at hele det fællesfaglige område som handler meget om drikkevand, spildevand og vandressourcer der taler vores forsyningarbejde, de lokale forsyninger rigtig meget ind I det. Så vi vil også gerne give dem mulighed for at de kan arbejde med nogle af de problemstillinger som de alligevel gør hjemme I skolen. At give dem en ny mulighed for at få noget ekspertviden og få noget anden viden. Og igen få de sanseoplevelser, som kan sætte deres faglighed I perspektiv og få de sanseoplevelser som en hukommelsekrog, de kan huske, hvad de lavede, når de kom hjem på skolen. Kan I huske, hvordan lugtede der?
Marianne:Hvorfor var de? Så man kan starte sin faglige samtale I en sanseoplevelse også når man er kommet hjem fra sit besøg på forsyningen.
Anette:Nu siger du de fællefart fokusområder, og så tænker jeg, at jeg kan da huske, at vandets kredsløb og den lagrer tit I 7. Klasse, fordi det var den nemme. Men det gjorde så også, at det ikke var den, vi tog med til eksamen, fordi det er kun ottende eller niende klasse, det melder. Sådan er det I hvert fald lige nu. Det er sikkert anderledes end et halvt års tid eller et eller andet sted.
Anette:Men som I forklarer det her, så er det jo næsten synd, fordi man kan jo virkelig gå dybt I fagligheden, hvis det er, man arbejder med spildevand og drikkevand. Og det er jo sådan lidt ærgerligt, at vi tager den der. Men der er vel en eller anden progression. Så hvordan, hvis man går I fjerde klasse, hvad gør man så for at prøve en indgang til det her? Vi skal jo bygge ovenpå hele tiden.
Anette:Hvordan tænker I sådan en progression ind, hvor vi virkelig kommer derned? Der op og bliver virkelig nørdet til sidst? På dybt vand nede I kar nummer 15, hvor der virkelig sker ting og sager?
Marianne:Man kan sige, at det som vi I udskolingen kan, der går vi meget ned I de der kemiske reaktioner. Så det er det, vi kan, når vi laver udskolforløb. Men jeg ved også, at du, Christina, du arbejder videre på et besøg til mellemtrinnet med vand, hvor man møder det på en anden måde. Så det med, at man starter vandets kredsløb et andet sted, når man er yngre, det tænker jeg, du er bedre til at fortælle om selv.
Christine:Lige nu er jeg I gang med
Anette:at udvikle både på vandværket og renseanlægget og har meget den
Christine:progression med I min udvikling, fordi jeg vil rigtig gerne have, de kommer igen. Jeg vil gerne have, at det giver mening, at eleverne kommer igen. På vandværket arbejder vi I mellemtrinnet med vandets kredsløb og vandets menneskelige kredsløb. Så eleverne skal bygge sig vej igennem med rør. Dysiske rør.
Christine:Og der har jeg lavet nogle kildesstationer, hvor det er der, vi trækker råvandet op fra. Der er vandværket. Der er kunderne, der skal bruge vandet. Og så er der også et forsinkelsesbassin. Her kan vi have regnvand og spildevand til at vente, inden det kommer ud på renseanlægget og ud I havet.
Christine:Den proces skal de bygge sig igennem med rør. Rørene er notchet på den måde, at råvandet er gult, det rene vand er blåt, spildevand er brunt, det rensede spildevand er grønt. Så man får en forståelse af fra A til Z, hvordan vi bruger vandet. Det gør det enormt visuelt. Det gør det enormt sjovt.
Christine:Eleverne synes, det er mega fedt at bygge sig vej igennem. Og så kan det være, at når de står og bygger, at de ikke helt har den fulde fortælling men når de så trækker sig tilbage og har bygget det her så kan vi tage og snakke om: Hvad er det så, der sker? Vi trækker vandet op. Så renser vi det her på renseanlægget. Så er det, I bruger det til, hvad I bruger det på.
Christine:Så kommer det ud på renseanlægget og så er I havet. Så tager vi hele processen igen igen.
Thomas:Det er rigtigt, de rører og bygger.
Anette:Jeg tænker også.
Christine:Det vil
Thomas:jeg også gerne lege.
Anette:Ja, jeg tænker også. Det kan jeg da lave en rød kasse og så kan vi låne det ud til Cirk for at kunne mangle dem
Thomas:I din kasse. Jeg
Christine:har købt det. Hvad er det? 2 hundred og meter rør? Ej hvor fedt!
Thomas:Det er sindsygt fedt. Men jeg tænker det er jo også sådan noget Altså så kan du måske godt lave en stor kasse, ik'?
Marianne:Man kan jo finde en
Anette:virkelig stor rød. Og jeg stod også og tænkt på før, da vi snakkede om lugte Tænk hvis man kunne få lugt på dåse.
Marianne:Så er det man bare skal lave den der pilletæg I køleskabet og lade den stå en anden over. Og så får man lugken på.
Thomas:Så får
Anette:man lugken.
Christine:Det er jo lige
Marianne:præcis de der
Anette:med. Børnene skal ud. Ud med dem.
Marianne:Man kan jo også godt se, særligt når det er sådan Det er jo sådan lidt ulækkert og det vækker noget afsky og det er jo også ret sjovt at se at det er forskellige elever, der tjekker ind I den her type opgaver. Så der er faktisk nogle af de der, hvor som måske er lidt tilbageholdende, som virkelig sådan: Okay, nu gør vi bare. Og det er jo sjovt, at man netop ved noget, der er lidt ulækkert faktisk får trukket nogle elever frem I bussen, som tager styring på noget af det der og som tør op. Nu gør vi sådan der, mens der er nogen, der tænker: Det her, det kan jeg slet ikke adskille mig fra. Så de er ret gode til også at gå ind I det og bruge det der ulækker.
Marianne:Jeg har I hvert fald ikke oplevet nogen, der slet ikke er gået til det. Så har der været nogen, der har trykket frem. Og det er altså det der ulækre afsky. Det kan altså også noget. At det ikke alt sammen behøver at være så skønt.
Christine:Ude hos os skal
Anette:de på mellemtrinnet ude på renseanlægget dedikere spildevand.
Marianne:Det vil
Christine:sige, at jeg har lavet en kunstig spildevandsblanding som de simpelthen skal disseker ligesom jeg tænker, at I disseker fisk. Så skal de jo finde ud af, hvad er det egentlig, der er I det spildevand? Hvad er det, der kan være? Hvad er det, der gerne må være? Og hvad er det, vi helst ikke vil have, der er I det?
Christine:Og det er jo også det her med at få sanserne I gang. De synes, det er enormt ulækkert, og de tror, det er rigtigt spildevand. Så de er jo bare sådan Jeg beder dem om at tage handsker på, og jeg beder dem om at stå med pinset. Så den her følelse af, at de gør noget, der er ægte det giver også noget. Det giver også noget til oplevelsen, de får.
Christine:Og så på mellemtrinnet ude på renseanlægget er, at der er fokus på mekaniske rensning og I virkeligheden også vandforbrug. Og så, når vi kommer op I udskolingen så kan vi køre det mere på naturfaglige metoder. I virkeligheden håber jeg, at det er noget der giver mening I forhold til FFB fokusområder og eksamen.
Marianne:Den spildevanddesektion virker mindst lige så godt på de store. Så er det også et spørgsmål om at lave nogle ting. Altså, hvad indeholder spildevandet? Så blander man det også, så der er nogle dele I det, som de kan genkende. Så vil der jo være nogle batrondeller for det bruger man, når man går I 7.
Marianne:8. Eller 9. Klasse. Så det der med, at man faktisk kan gøre vandet personligt afhængigt af hvilken målgruppe, fordi så er det jo også, når man har mulighed for at lave det selv, fordi de ikke må håndtere det så kan man også ramme det og sige: Det der, det kender jeg. Den kunne jeg godt have smidt I toilettet derhjemme så man forbinder deres adfærd med det, der sker ovre på renseanlægget.
Marianne:Fordi det er lokalt. Det er dit toilet, vi får alt fra.
Anette:Så står jeg og tænker, hvor langt kan sådan en legoklodser-klods er de helt små? Hvor langt kan den egentlig komme I hele det der? Hvornår bliver den så til at fejre fra? Tager den virkelig taget I mekanisk rensning for hold up, den er bitte. Nogle af de der, hvor man skal have værdi med neglene.
Marianne:Ja, den bliver taget I mekanisk rensning. Sidste del af den mekaniske rensning ligner en plastikdug. Nogle meget små huller. Jeg ved ikke, hvor store de er.
Christine:Jeg er bare tit kaffe og filter.
Marianne:Ja. Så det ryger ikke igennem. Det havner også I rådnetanken.
Thomas:Der kommer også så mange gaver her som man kan bruge I sin undervisning. Både hvis man tager ud og besøger jer på forsyningsselskaberne og forsyninger kan man jo finde I hele landet. Så det er jo ikke sådan noget, der er begrænset til jer os 2 kommuner.
Christine:Nej og vi har masser af gode kollegaer der
Anette:gør det samme som os.
Thomas:Masser af kollegaer der gør det samme, men men men alligevel så får jeg også lyst til fordi der er også nogle af de her ting her, som man I virkeligheden godt kan gøre I sæt og det er jo altid rart lige at få sådan en enkel forening eller 2 af nogle af de her forsøg som I har udviklet eller øvelser I har udviklet. Som man måske kan kære dig hjem til, hvis man står med næste mandag og tænker: Nej det kunne det egentlig være meget sjovt at lave noget med spildevand eller vand.
Marianne:Altså hele renseprocessen på den mekaniske rensning på spildevand eller renseanlægget, det kan man jo relativt nemt lave derhjemme. For det er et spørgsmål om, at man har noget vand og noget olie og noget sæbe. Og noget hår og nogle badrondeller og noget toiletpapir. Og LEGO klodser. Lige præcis.
Marianne:Jeg er lige ved at sige, at man nærmest kan vælge frit på alle hylder fordi der findes mange spændende ting I det her spildevand.
Thomas:Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad folk sidder I toilettet?
Marianne:Lige præcis.
Christine:Så skal vi lige have styr på, Marianne. Det er kun alt det, der kommer fra den menneskelige krop og toiletpapir, vi ønsker I toilettet. Så alt det andet end andre legoklodser og ellers gode ting De skal jo ud på De
Marianne:skal skraldespanden.
Anette:Jeg har set den der hårbolle. Jeg gør det ikke.
Marianne:Men man skal også huske, at der er scanet sæbe og noget olie, fordi spildevandet kommer mange steder fra. Det kommer jorden, fra håndvasken og vaskemaskinen, opvaskemaskinen og bruseren og bruseren og toilettet. Så der er ret mange forskellige ting I det. Men det, der må komme I toilettet, er fuldstændig rigtigt. Og så kan man jo netop altså det kræver måske bare en almindelig dørslag eller en si fra køkkenet.
Marianne:Og så en tragt og et kafffilter for at lave den næste rensning. Og så kan man jo også godt kigge på, hvordan sand og olie opfører sig I vandet, fordi det er der altså at se.
Anette:Men toilet og køkkenvask, det er samme rør,
Marianne:ikke? Jo, det er det. Vi mødes
Anette:på et tidspunkt.
Marianne:Det har jeg brug for at sige. Der er rigtig mange af vores elever, der kommer og besøger os, der har enormt svært ved at adskille at rense spildevand. Man skal kunne drikke renset spildevand, og det gør vi ikke. Det er kun grundvand. Så der ligger også en ret stor opgave for os I at forklare, hvordan det egentlig hænger sammen, når man skal have rent drikkevand og når man skal af med sit spildevand fordi der er en meget stor fysisk adskillelse mellem de 2.
Marianne:Og det er det, de alle sammen spørger med rigtig mange: Kan man drikke det til sidst? Det kan man nok ikke. Der er masser af mineraler I. Du kan bade I dig, det er rigtig rent og det kan komme ud. Men når vi karakteriserer drikkevand, så er det kun grundvand I mod brug.
Anette:Du skal heller ikke gå og drikke søvand. Nej, så det skal lige ud I søen og så skal det hele vejen rundt op og ned og ned gennem jorden og siver ned igennem 50 2 hundred år efter, hvor man er henne. Og så hiver vi det op, og så er vi klar igen.
Marianne:Lige præcis.
Christine:Og I den proces,
Anette:den nedsivning, der sker fra at regnvandet falder ned, til at den siver ned og bliver klar
Christine:til at være grundvand. Der sker jo også en rensning. Så det kunne man jo også lave et forsøg på. Sådan så man var helt klar til at komme ind til os på vandmærket.
Thomas:Er der mere vi skal rundt om?
Anette:Jamen, der er så meget mere. Vi har slet ikke snakket om børnehaver, og vi har ikke snakket om, hvad man skal forberede sig på.
Marianne:Nej, lad
Thomas:os se Vi kan jo
Anette:bare ikke nå det hele.
Marianne:Nej,
Thomas:vi kan ikke nå alt. Jeg synes, det er meget godt lige at få de her fif, man kan tage med hjem og gøre selv. Men I virkeligheden så lidt til den anden side, så så måske bare give kort den der: Hvad er det? Så man får ekstra ved at man tager sig selv og sine elever med ud og besøger. Altså vi snakker meget om
Anette:den sendeslige oplevelse og alle lugtene og
Thomas:sådan noget der, men hvad er det for nogle ting, man ikke kan gøre selv derhjemme?
Christine:Jeg tænker, at noget af
Anette:det som vi kan være medvirkende til
Christine:at hjælpe til det er at de her enormt svære og abstrakte processer dem kan vi være med til at vise og konkrettisere dem så de forhåbentlig bliver lidt nemmere at forstå fremadrettet.
Marianne:Det er et besøg I virkeligheden. Det er at komme ud og se hvor er det det sker, og hvordan sker det. Så man kan lave en model og man kan modellere derhjemme men virkeligheden, den får du altså kun når du kommer ud I vores forsyninger.
Thomas:Og nu møder man så jer ude I Hillerød på Lyngby Tovic Forsyning. Og I er jo sådan nogle sådan nogle undervisere der ved en masse om undervisning men møder man også nogle af de andre, der arbejder derude og som bare lever af at arbejde med vand og tænker på vand som det første når
Anette:vi står op om morgenen?
Marianne:Det kan man godt, ja. Fordi det er jo en drift og et levende sted på den måde, at man vil altså se, når man kommer ud på enten renseanlægget eller på vandværket at de går og reparerer ting. Der er altså medarbejdere, mine kollegaer og Christianias kollegaer, som går og ordner ting, og så er der noget, der er stoppet, så har de åbnet et låg og så står de og reparerer på et eller andet. Og det er I hvert fald noget, som jeg gør mig umage for: Hvis der er nogle af dem, som står med fingrene I vandet, så stopper vi og hører hvad er det I laver og hvorfor er det, fordi det igen er mødet med virkeligheden, så man bliver nødt til at gribe chancen, når de er der og har gang I et eller andet.
Thomas:Og det er de også med som.
Marianne:Det er noget, som jeg også har oplevet I den her forsynings verden. At de har jo ønsket, at vi skulle være her, fordi at rigtig mange af dem, som arbejder med driften og planlægger I en forsyning, de er ret stolte af det, de laver. De vil gerne fortælle noget om det. Så det der med, at vi er med til at bringe det tættere på forbrugeren, det synes jeg er ret godt. Så derfor vil de gerne støtte det, vi laver og selvfølgelig møde vores elever, når vi kommer med dem.
Marianne:Det er I hvert fald mit indtryk.
Christine:I Lyngby-Taaric-forsyning eller I Lyngby-Taarbæk Kommune har man alle 7. Klasserne ude på virksomhedsbesøg. Der er vi også repræsenteret. Der er fokus på ikke så meget vandrensning, men mere: Hvad kan jeg blive? Og det er jo et andet perspektiv, man også kan tage det her på.
Christine:Noget af det, der er I en forsyning, er, at der er alle forskellige mennesker og uddannelser. Der er driftfolkene, der har styr på de processer, der sker der. Og så er der mikrobiologen, der har fuldstændig styr på alle de processer rent teoretisk. Så det er alle mennesker I et bredt spekter, der mødes I en virksomhed I en forsyning.
Marianne:Vi vil jo gerne vise, hvad det er vi laver, fordi vi spiller så stor over lidt I deres hverdag.
Thomas:Tror vi er kommet meget godt rundt om ugen.
Anette:Den var da også god at slutte med, at de faktisk spiller en rolle I deres hverdag.
Thomas:Det synes han.
Marianne:Det er
Anette:nu vi kan relatere til, ik'?
Marianne:Ja, det
Thomas:er det. Og vi tænker kun på forsyningen, når det ikke virker. Skal vi ikke sige, at det var det for I dag og sige tak til dem der lyttede med. Og vi lyttede ved I næste uge, hvor vi snakker videre om de der små detaljer man kan bruge ind I sin naturfag undervisning. Dine værter var Annette Vestergaard Nielsen fra CFU.
Thomas:Og mig, Thomas SIG Larsen her fra Naturcenter Anders Strand.
Marianne:Tak for
Anette:I dag.
Marianne:Tak for I dag.
Christine:Tak fordi vi måtte være med.
