Taxonomies – naturfag og teknologi gennem botanisk kunst - Big Bang Konferencen 2025
Du lytter til Naturfagsdidaktiske. Og I dag er din vært kun Pernille Vestergaard Nielsen fra CFU. Episoden her er påtaget på Big Band-konferencen 2025 og den tager udgangspunkt I workshoppen Tagsonmisie naturfag og Teknologi gennem Botanisk Kunst, hvor Anette hun taler med Emanuela Aciiity fra Syddansk Universitet, Andrea Valente fra Syddansk Universitet, og Jeanise Marie Ottesen fra Spændererihallerne. Og hvis du skal have et lille indblik I, hvad episoden her kommer til at handle om, så kan jeg læse op her fra programmet til konferencen. Forløbet består af 3 workshops, hvor elever undersøger botanisk kunst, botaniske strukturer, farver og former.
Speaker 1:I første workshop fremstiller eleverne organiske farver med planter og madrester, og de får en kort introduktion til, hvordan de stabiliserer naturlige pigmenter. I anden workshop introduceres eleverne til Botanisk akvarkunst som analytisk metode I naturfag. I tredje workshop introduceres de unge til, hvordan de med kodning skaber planteformer til brug I fremstilling af botanisk kunst. God fornøjelse, når du lytter med her.
Speaker 2:Og velkommen til den her episode, som skal handle om tværfaglighed på den helt store skala. Vi skal både tale om simuleringer og noget kodning. Vi skal tale om, hvordan laver man egentlig den rigtige farve I forhold til, hvad er det for en kemi, vi skal sætte sammen. Hvis vi overhovedet forstår den kemi, som det er at lave farve. Og vi skal også tale om, hvad er det for et udtryk, vi kan gøre?
Speaker 2:Altså sådan mere billedkunstagtigt. Hvordan laver man det flotte og fantastiske akvaralgbillede? Og det hele, det er omdrejningspunktet til det hele, det er Botanik. Men jeg tænker, at hvis I begynder med at præsentere jer selv, og så tager vi sådan lige de 3 områder først for sig, og bagefter smasker vi det hele sammen og ser, hvad der sker. Jeanny, jeg tænkte, hvis du starter fordi du også starter, der ligesom har den første del af konceptet.
Speaker 3:Så jeg har baggrund som designer. Jeg starter med fashion design, men bagefter gør jeg ind til bæredygtighed. Ind I design. Så det er mit baggrund. Og jeg har altid været kreativ.
Speaker 3:Og jeg har altid tænkt: kreativitet er den ene ting. Og videnskab er en helt anden ting. Men når jeg arbejder med både ting I kombination, har jeg forstået meget mere. Og har jeg været begejstret med biologi og naturlige former. Hvordan kan vi arbejde med bæredygtighed?
Speaker 3:Hvordan kan vi arbejde med naturen? For at skabe bæredygtige produkter og innovative produkter? Og jeg arbejder meget med gymnasieelever I mit arbejde. Jeg udvikler forløb med gymnasieelever I en laboratorie I spinina-hallerne, der hedder BiotakLab. Og det er knyttet til Fablab I spinina-hallerne.
Speaker 4:Jeg kommer fra Italien, Og jeg har en blandet baggrund. Jeg læste arkæologi I Italien. Og så er det produktudvikling her I Danmark. Og jeg som journalist også er altid for signeret af kunst. Og jeg ville være kreative kunstner.
Speaker 4:Og jeg var altid forcen af naturlig organiske former. Og faktisk hvor gange de organiske former på en måde at spavle sig selv. Så gem deres udvikling og gem også Paradolligere og den tendens, vi har med vores hjerne. Og genkende antropiske som menneske-agtig eller dyre-agtig former I planterne. Når de er fiskene for eksempel og så videre.
Speaker 4:Og så jeg startede tidligt, da jeg var tolv:tredive, når jeg bemærkede det. Og tegnede konstant. Og jeg elsker at tegne. Og lige nu var det faktisk som at kigge på kunst som en vej tilladt at lave naturens skønhed. Og når man kigger til Botaniskskunst, som vi kunne sige platformen her Til at engagere sig med verden Det var faktisk også en del af naturvidenskabelig undersøgelse gennem mange mange og runder.
Speaker 4:Altså, de gjaldt om at genforrene videnskabelige viden- og undersøgelsespraksis med Botaniskon-praksis I forhold til at lave fuldt skønlitter af naturen.
Speaker 2:Det lyder smukt, ik? Altså, for at opleve den fulde skyld. Og Andrea du ikke sidder ikke og falder af søvn vel? Det gør det. Fordi du har så en helt tredje baggrund.
Speaker 5:Ja, så er jeg også I italien og mit baggrund er lidt mere lineært på en måde. Jeg elsker at programmere. Jeg har selv lært programmering når jeg var 12 13 med basis. Og så Jeg studerer det som der tager lov I Italien men jeg er også blevet blandet fordi jeg kunne lige formelle elementer I programmering og Datalogi men også visuelle elementer. Så nu jeg laver forskning I æstetik I Koldinging og vi samarbejder med tekniske færge, men også jeg underviser med umanior studerende, så det er meget interessant, fordi vi også så blandede meget teknologi og så problemer kommer fra måske men men naturligt sprog og hvordan vi kan bruge teknologi til den slags undersøgelse.
Speaker 5:Så I denne her projekt, Baktonomi, det var mig interessant for mig fordi. Det var den problem at finde nogle tekniske dele vi kan bruge til Computational tænkning som er også æstetisk interessant og det er kreativ nok. Og det var ikke så svært hvis du ikke er en programmør før. Så vi kigger lidt tilbage og vi har fundet nogle elementer vi kunne bruge fra vores forskning som manualer. Vi har bare det melt fysisk så vi prøver at lave populationelementer til tegneybols så du kan spilde lidt med konceptet på en fysiske måde.
Speaker 5:Og på denne gang der var nogle kortne vi har udviklet. Baseret på LINMYESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESESES
Speaker 2:Men som I godt kan høre jer, der sidder og lytter, det er en pose skare af mennesker, vi har siddende rundt om bordet I dag. Og vi skal lige høre om senere, hvad det egentlig resulterer I, når man sætter sådan nogle hjerner sammen som jeres. Fordi jeg kan jo se en masse I, at vi får fat på nogle nye elever. De er der jo allerede, men de er måske et skjulte, når vi kun snakker om science, og vi skal have skaffet noget viden, og vi skal have lavet nogle eksperimenter. Jeg tænkte på, Jeanni, det du gør.
Speaker 2:Nu er du bæredygtige designer. Kan man sige det som tøjdesigner? Eller er det bare design?
Speaker 3:Bare design nu, fordi jeg starter med tøjdesign, men jeg tror, jeg har skiftet meget. Jeg har åbnet op meget. Så design er at starte I mine ting, men alle mulige. Men jeg tænkte sådan Kan man
Speaker 2:sige det sådan, at du har haft fokus på den del I virkeligheden, der hedder design og måske tøj og nu er det design I al almindelighed. Og du nu har brug for science? For at gøre det bedre?
Speaker 3:Ja, fordi jeg har Jeg har arbejdet meget med materialer. Vi har haft en kursus I Designskolen, der hedder 'Materiary' og det var om at skabe bæredygtige materialer fra starten. For det skaber materialer end engineering-ting. Og som designer vi kan ikke bestemme, hvilke materialer vi arbejder med. Og det begrænser os meget, hvis vi arbejder med bæredygtighed fordi der er mange materialer, der er ikke bæredygtige fra starten.
Speaker 3:Så hvis vi laver et produkt fra en materiale, der er ikke bæredygtige så kan produktet ikke være bæredygtig. Så Jeg har fundet en ny passion, tror jeg, med materialer. Og man skal være lidt god med science og biologi. Jeg arbejder meget med biologiske materialer. Så vi gror materialer fra svampe og fra bakterier.
Speaker 3:Og så skal man forstå, hvordan man arbejder med lavthængende ting. Hvordan bakterier? Fx en bakterie der hedder 'Ghantino-bakterium livio'. Det kan lave en blå og lilla pigment. Og det er en naturlig proces, fordi bakterien benytter det pigment for at protector sig selv fra andre organismer.
Speaker 3:Så det er en naturlig proces, og man kan benytte dem for at farver tøj. Så der er mange af de ting jeg finder rigtigt Ja, jeg tror det er spændende. Og jeg har arbejdet med
Speaker 2:hvad. Hvor I naturen finder man sådan en bakterie? Jorden.
Speaker 3:Det er en jordbakterium. Men der er også mange andre arter, der benytter den. Så det er en sympatisk relation. Der er en salamander, der har den bakterie ovenpå deres hud. Så det arbejder sammen.
Speaker 3:Det er bakterie protectct.
Speaker 2:Og det er du blevet nødt til at finde ud af? Ja. Fordi du skal bruge farven I dit design.
Speaker 3:Det er rigtigt. Og men hvis vi arbejder med naturlige organismer, det er en kollaboration Partner. Vi kan bare ikke sige: Vi vil gerne, at bakterien gør den her. Vi skal finde ål. Hvad kræver bakterier?
Speaker 3:Hvilke temperatur, pHniveau, alle de ting. Og vi eksperimenterer, at vi finder ål. Og vi justerer vores design, vores approach.
Speaker 2:Så det kan godt være, at du sidder og udtænker et eller andet design, men du må også gå på kompromis med naturen? Eller er det et kompromis, du er villig til at tage I forhold til, at det skal være bæredygtigt, så derfor går jeg på kompromis? Skal man tage det valg? Træf det valg?
Speaker 3:Træf det mellem bæredygtig eller ikke bæredygtig?
Speaker 2:Ja, altså det der med, at når nu jeg vælger bæredygtighed, så kan jeg ikke få den der blå-grøn farve. Jeg bliver nødt til at tage en grønblå farve f. Eks.
Speaker 3:Det er måske lidt svært at besvare det spørgsmål. Men jeg tror bare, at vi som mennesker tror, at vi er det sejeste arter. Men vi er det samme som Vi er en del af naturen. Men vi arbejder Vi benytter ting og vi laver ting der ikke går sammen med naturlige processer. Så hvis vi forstår naturlige processer, og vi arbejder sammen med dem I stedet for agast.
Speaker 3:Naturlig mønster. Naturlig. Vox. Vox. Ekolig vækst.
Speaker 3:Jeg tror, vi kan få designs og produkter, der er spændte og der har en fremtid. Ja, det er min barndom. Det er min passion.
Speaker 2:Manu, du har Du forsker.
Speaker 4:Nå ja.
Speaker 2:Du er scienceforsker.
Speaker 4:Jeg glemte at sige, at jeg er lektor på Institut for Matematik og Datalogi her på SEO. Det er
Speaker 2:en lille bitte ting. Men din forskning og kunst det, du kan med farver og billedkunst det hænger sammen for dig. Hvordan hænger det sammen? Og hvorfor skal det hænge sammen?
Speaker 4:Jeg har lært, også gennem min arkæologiske studie, at der står bevægelse. Imellem de 2. Fordi faktisk også når man kigger på kunsthistorie. Og arkæologi og eksamminære De artifac fra årti og hvordan det blev skabt. Man blev jo klog på, hvor meget videnskabelige viden allerede er forhistorisk historie.
Speaker 4:Når vi tænker med sten som teknologi. Det kræver viden om forskellige sten, og hvor hurtigt de er. Så man kan stifte sine egne værktøj og lave skulpturer og f. Eks. Man laver lager.
Speaker 4:Og forskellige krukke og tallerken og værktøj med ler Det kræver også om at få viden, når at lærer kan blive hårdere, når det bliver tørt, så kan det holde vandet og så videre Og når man kigger på det græske, de romerske, det er utrolige, hvor udviklet de var I den tid. Så det er nogle, jeg altid har været så forsineres af salg Og når man kigger på, igen, når man f. Eks. Kommer I Renaissance, hvor det var endnu mere end bevidst agenda. Og man undersøger naturen.
Speaker 4:Og man kigger på de par kunstnere som Leonardo for eksempel. Leonbartiale Verti. Den, som er formaliseret, hvordan vi tegner perspektiv. Det kan jo hvile om, hvordan man skal ser verden. Sådan nogle om, at man skal opfræise.
Speaker 4:Men også nogle om, hvordan natur er mere objektiv. Jeg ser altid det samspil I forhold til den æstetiske engagement med verden og fascination med naturskøn Hvordan vi kan opfatte det og hvordan kan vi kommunikere vores forståelse, opfattelse og følelse omkring det, når vi skaber kunst. Og jo mere vi vil ung viden, jo bad vi bliver som designer og som kunstner.
Speaker 2:Ja, fordi hvis man siger, nu nævner du Da Viny, men vi kan jo også nævne den danske Tycho Tycho Brahe, der også var dybt religiøs og samtidig videnskabsmand og samtidig kunstner. Og dengang skæltede man væk mellem, om det var det ene eller det andet eller det tredje. Det gør vi I dag.
Speaker 4:Ja, det gør vi mere.
Speaker 2:Det gør vi mere og mere. Ser du det som et problem, at vi på den måde har delt verden op I fag?
Speaker 4:Jeg synes, at vi har brug for begge dele. Fordi selvfølgelig, der skal være rum til at undersøge den matematiske, dem biologiske I sig selv og den kunstneriske I sig selv. Men vi kræver også nogle muligehere rum til at vi kan fåren dem. Hvis vi tænkte Emil Ladder I Universitet, der de tabte de der trivi Moccro dieum Fordelingfer musik gik samme med matematik. Og det var det samme med det pædagogiske skole I Gammel Græska.
Speaker 4:Og de startede med at undre sig om, hvad er det fraktioner. Men at spille de der Man spiller monokorten og eksperimenter: Hvilken ton spiller det, når vi bruger alle hatte snor Og hvad hvis vi stopper I midten? Så skifter toner og bliver mere akut og servere. Musikken var en del af deres undersøgelse I akustik og fysik af Musicalinstrumenter. Vi kan ikke skabe god kunst udland at få hvad som helst videre om det.
Speaker 4:Det er der, jeg ser, at det går alt sammen. Og når jeg tænker romantik, og det sublim og oplevelseelse Det er faktisk både for enædt oplevelse af den store kønne natur, men også af det største kunstarbejde. Og når man tænker f. Eks. Rembrandt var en en samler naturlig, hvad man kan sige, kolloriitet.
Speaker 4:Og efter de der wonder, der var faktisk en almindelig praksis hos forskellige kunstnere. Fordi det var altid lige at undersøge naturen I sig selv. Til at
Speaker 2:forstå det hele. Og så vender jeg mig så mod dig, Andrea fordi nu skal det blive konkret. Ik? Nu bliver det meget konkret, og det gør det ved, at vi flytter ind I en computer og gør det hele til civilisation. Så nu kan vi slet ikke holde på noget.
Speaker 2:Men du har jo faktisk også taget det her op og sige: Jamen, hvordan kan vi arbejde med naturen inde I en computer? Og på den måde så har du faktisk I din workshop begyndt med at tage computeren ud på bordet med nogle kort. Prøv lige at fortæl, hvad er det du gør for at forstå, hvad der foregår inde I computeren.
Speaker 5:Jep. Så vi er en ide generelt, når vi laver forskning med Compvitational tænkning, at du skal tænke på nogen måde, så det hjælper dig at forstå hvorfor computerarbejde på den måde er. Så du skal først tænke på problemet på en bestemt måde og det hjælper for nogle enkelt model inde I OL og I praksis og så computeren bare kører den samme model meget hurtigere på en måde. Så det er ikke I Datalogi vi siger, at det er den model du er I året som er den interessante del og så computer bare kører det for dig så vi kan demiciari på en lille smule vi kan lave det mindre skræmme hvis vi viser dig systemet manuelt og så når du forstår det, at vi kan gå tilbage til computeren og få den bedste oplevelse, fordi den kører af batterre den kører af Urteret, den kan lave meget mere variationer men vi skal muligvis forstå hvordan det fungerer. Så vi prøver at lave den med de der tangenter så hvis du skal lave en algoritme hvis du skal simulere det, hvor der er en plante I voksen vi kan starte med nogle materialer som er papirbaseret eller du tegner nogle ting og du følger med nogle regler og den algoritme du får ud af det Den du kan transportere det I computeren så den kan køre af meget debat og meget hurtigere Så meget konkret: Vi starter med at tegne sammen med studerende eller lege med en kort spild som viser hvor får den plan der skal vokse ind på den måde.
Speaker 5:Og så når vi har forstået det, vi prøver at skifte reglerne en lille smule og vi leger lidt mere og så til sidst vi går til computer. Så når du starter med at se hvor folk computer laver det på den måde du forstår at måske bedre, hvordan det fungerer I sig selv. Teoretisk på en måde. Det må også praktisk på din egen ende og så computer bare kører det for dig, så det er latterligt og og kigge på landskab og siger: Okay, hvor mange forskellige planter kan jeg få nu? Fordi computere er så hurtigt, at jeg kan Forskel forskellige former.
Speaker 4:Former. Jeg kommer til
Speaker 2:at tænke lidt på en udstilling som var på Eksperium om hvordan pixsejls, dem der laver tegnefilmfilm, skal få et græsstrå til at være helt naturligt. Og det er jo lidt den samme, kan jeg forestille mig. At de har et græsstrå foran sig og de tegner det rigtig mange gange, og når de ligesom har fundet ud af, at græsråb kan bevæge sig på de her 4 hundred måder eller 3 hundred måder, så koder de dem ind, og så kan de få en græsplæne til at bevæge sig. Er det ikke den tankegang, der ligger I den?
Speaker 5:Det er også fordi, når vi snakker det sammen med men de andre 2 workshops dearbejde på en måde de går fra en enkelt plante til en tegning en plante som er lidt mere en model af plante selv. Så du har en tegning proces som går fra konkret til lidt mere abstrakt. Du prøver at lave en model af plante. Der er mange af de der Renæssanceegning, som er faktisk lidt De går lidt efter plantten efter natur, men de også kigger lidt mere eksempelvis gennem titlen, så du kan få måske den samme plante Skærra de 4 og det viser den fire-Sayon I årret. Som er ikke muligt I virkelig, men der hjælper mig at få en model med alle firs-Sayon sammen.
Speaker 5:Så det er lidt en model som er ikke virkelige men det kommer fra natur direkte. Så det er en model du bygger fra en natur. Så på min workshop, vi kører det forskelligt omvendt. Så vi går fra: Hvad kan en model være, som genererer de enkelte planter for dig og hvordan du leger mellem modellen producerer forskellige slags planter så computer kan lave en masse planter for dig så du kan bruge det for at lave en tegning om det eller for at lave en videosbil så de der system eksisterer eller det er brugt for at lave 3D-tegning som du siger også ved pixa eller valget. Så de bruger en masse tics som er baseret på det realsystemet.
Speaker 5:Så det ikke er noget nyt, men normalt du tænker ikke på den komm frem model som jeg kan lege med fysisk. Så det ikke er så mystisk. Det er ikke programmering I sig selv. Det er bare nogle skiftning af nogle elementer med andre elementer som jeg kan simulere med korterne på spil akkord på en måde. Så vi prøvede at lave det lidt mærkangyble på den måde.
Speaker 5:Og det var interessant, fordi vi har kørt denne her 2 gange nu. Begge gange det var ca. 30 og det var alle Kunstnærestuderende og med meget minimum baggrund I programmering. Så det var meget interessant for os fordi Det var næsten umuligt at starte og snakke med mælk Coning, men gennem de der tangyibols Det var efter den første time de var alle sammen interesseret og prøv at li' om det. Så det hjælper da også at komme ind I, at starte og tænke på den.
Speaker 5:Og så den næste time. Vi kører den sammen med en workshop på en måde igen på computer og så har vi meget mere fri og vi kan lege lidt og så er der en æstetisk Så du kan prøve at lave din egen plante, I stedet bare køre den eksempel vi gik I begyndelsen.
Speaker 4:For.
Speaker 2:Så det I hører allesammen siger: Hvis vi har virkeligheden planten, blomsterne, naturen, så disseker I den faktisk og siger: Jamen, når jeg kigger på den med mine øjne, mine designøjne eller mine forskerøjne eller mine programmeringsøjne, så får man noget forskelligt ud af det. Så jeg har den der Vi har virkeligheden ud I nogle fag og så tilbage til virkeligheden igen. Er det I virkeligheden virkeligheden? Er det det, vi ser uden for vinduet, der skal danne grundlaget for det, vi skal lære? Fordi jeg synes lige I øjeblikket, så har vi en skole, hvor man går ind, og så har man matematik.
Speaker 2:Og lærer matematikens fag, og så lærer man danskfaget, og så lærer man IT eller computerfaget. Er vi I virkeligheden startet et forkert sted, når vi har taget virkeligheden lidt væk fra det, vi underviser I? Det vil du gerne svare på, hvad der er.
Speaker 5:Ja, men igen, jeg er kommet fra Italien og vi har et system som er meget mere traditionel på mange måder så det er lidt mere klassisk. Så der er endnu mere delt op I forskellige fag. Så de snakker ikke så meget imellem dem. Så det er svært at lave tværs af projekter. Vi har ikke faktisk projekter så meget vi har mere task spaserede.
Speaker 5:Så jeg syntes I Danmark det var mig interessant fordi de der projektkultur. Så jeg har et problem og vi prøver at ramme det fra forskellige vinkel og se hvis vi kan løse det som gruppearbejde, som tværs af forskellige fag. Det hjælper mig fordi du MÅ bruge teknikker fra forskellige filts. Så som studerende, jeg synes det er de arbejde en lille smule mere fordi det er problempareret I skol og det rigtige. En lille smule alligevel.
Speaker 2:Hvad tænker du om det, Amanda?
Speaker 4:Først og fremmest, da ikke og jeg vil for at slå mig og mig revolutionært det hele, fordi der er stor risiko. Vi snakker om unge kognitive udviklings- og kompetenceudvikling. Vi snakker om også undervisere kompetence og værdier. Så jeg skal sige, at jeg er meget meget baseret på et parti design. Og det jeg prøver at gøre, jeg prøver altid at give rum til undervisere komme med det design behov.
Speaker 4:Og det var det, der sker også med undervisere fra Råds Gymnasium. At vi ville faktisk støtte hinanden. Så jeg ville ikke sige, at vi kom og startede fra den forkerte side. Men mere at vi kan nå at arbejde lidt mere. Især til at støtte elever som af udfordringerne med de videnskabelige fag.
Speaker 4:Og især, vi har store problemer med matematik og programmering, som er meget baseret på matematik. Okay, mine, fysik, folk bor, det bliver meget meget abstrakte. Jeg synes, at en ting, at de danske skuldre gør det godt, og der kunne gøres måske mere faktisk er de der tværfaglige moduler tema-Ua Hvor forskellige underviser for en stærstyrke ligesom vi har selvgjort og så prøve at give elever en hands-on oplevelse om hvordan viden kan skabes og forstå og laves Ulla virkeligheden. Så jeg vil sige mere, at det kaldte det med at finde en balance med det abstrakt og akademiske Vi startede, at vi har brug for det. Vi har brug for det.
Speaker 4:Men på samme måde, det kommer vi med at rum til de der tværfaglige moduler hvor børnene kan tænke ikke kun disciplinbaseret men også vi kan lige snakke med min forskningsgruppe om de der prædisciplininer når vi tænker de græske, det er Renansen og så videre. Og det tager også tilbage med dertil, som et historisk perspektiv om hvordan de forskellige discipliner udviklede sig. Og mange gange I de spørgsmål laver stille. Man kunne se, at hvis de fik mere forståelser om, hvor de stammer fra. De der vej til at skrive-formål.
Speaker 4:De der vej til at undersøge hverdag og vej til at skrive på en bestemt måde, når man skriver til danskerne, når man skriver til naturfag så det ville gøre det lidt mere intuitivt. Så jeg synes, at det gjaldt meget med at gøre det rigere og I kan nødvendigvis vise, som var slet I det hele, vi har. Stayvist egen rolle, det er vigtigt. Men til at prøve at gøre mere brug om de der muligheder tværfaglige rum. Hvor forskellige undervisere kan bygge sammen et overlevelsesrum.
Speaker 4:På diverse discipliner.
Speaker 2:Og, og hvad Jeanie, hvor ser du egentlig de største udfordringer? Ved det her tværfaglige samarbejde? Du har jo stået der, hvor science og matematik har ikke været vigtig for dig. Men nu er det super vigtigt for dig.
Speaker 3:Ja, det var ikke vigtigt for mig, men det var for svært for mig. Og jeg har ikke, når jeg var I højskoler og I gymnasium jeg har bare ikke forstået: hvorfor jeg skulle lærerne det. Det var for abstrakt for mig. Jeg er en visuel tænker. Men nu har jeg skiftet lidt, fordi jeg har brug for det.
Speaker 3:Jeg vil skabe med naturen, med matematik, med alle de ting, så jeg skal forstå den først. Det er min materiale, jeg skal skabe med. Så jeg kræver at forstå den.
Speaker 2:Så hvis det var mig, der var din biolog-lærer dengang eller din science-lærer dengang du ikke forstod det. Og du synes det var vigtigt, men det var svært for dig. Hvad skulle jeg have gjort anderledes?
Speaker 3:Det er svært for mig at besvare nu. Jeg tror jeg har fundet en anden nysgerrighed på denne farve senere I mit liv. Jeg er ikke Det er den expected. Men jeg tror Der er en ting Jeg kommer fra Tyskland. Og vi er også Vi har fokus på naturfag.
Speaker 3:Og der var talenter I mit klasse. Og de har haft en chance At gå ud og udforske lidt. Og Der var kompet og alle de ting. Og jeg har bare tænkt, at jeg er for dum for det. Det er ikke min farve, jeg er god til kunst.
Speaker 3:Og det er det. Men jeg tror nu, jeg har oplevet science på en anden måde. Og jeg har set, at designprocessen og videnskabelig processen der er mange ting, der er faktisk det samme. Og jeg kan godt gøre det. Måske jeg tager lidt længere til.
Speaker 3:Og jeg Jeg bare tager lidt mere til. Og det skal bare være lidt mere visuelt for mig. Hvis du var min underviser Jeg vil ikke rigtig Jeg tror, vi arbejder med naturlige nysgerrighed. Fordi eleverne er så nysgerrige. Men der er målsætninger specifikt for det scien-lære.
Speaker 3:Det skal bare ramme alle de viden ind I studerende, fordi det er vigtigt. Men det har ikke så meget mening. Det er ikke Intertingenmenter. Jeg var så At være så nysgerrig på kemi. Fordi jeg har set alle de ting eksplodere og bag skifter og alle de ting.
Speaker 3:Og hvis jeg kommer ind på kemiklasse så var der ikke ingenting. Så jeg tror bare Og det er det, jeg så
Speaker 2:Du forventede et Big Bang, som skulle udblev.
Speaker 3:Ja, jeg har forvandlet til Big Bang, og der var ingen Big Bang for mig. Så jeg tror, vi skal arbejde med nysgerrighed. Og der skal være en rum for kreative studenter at opleve science: 'Hans on'.
Speaker 2:Og når jeg lytter til det her igen, så vil jeg opleve, at jeg har faktisk været alle fag igennem. På nær måske lige idræt og dansk. Men man kan ikke sige, at vi ikke har snakket om sprog, for det har vi også. Men vi er kommet omkring historie, vi er kommet omkring kunsten, håndværkerdesign. Vi er faktisk kommet ret meget bredere ud end det, vi normalt tænker på som en tværfaglig inden for science.
Speaker 2:Hvor vi bare tænker på biologi, geografi og fysi, Så når det her bredere ud det, vi har snakket om I dag. 1000 tak fordi I ville være med.
Speaker 3:Tak.
Speaker 4:Tak tak.
