Sol, jord og måne - modeller i undervisningen - Big Bang Konferencen 2025
Så er vi kommet op på Anittes værelse for at kunne tale om naturfagdidaktik her på Big Band-konferencen og I denne her episode, der er vi besøg af Ose Roland Charlotte Charlotte Trolde og Sofie Objerg Ramp fra Sciencesmuseerne I Aarhus Her på Big Penge, der holder de en workshop om modeller og modellering I forhold til Sol og måne, og det tænker jeg, det skal I have lov til lige selv bare ganske kort at præsentere: Hvad er det den her workshop på Big Band går ud på? Helt kort Hvem kunne tænke sig at præsentere det?
Aase:Det som I rigtig gerne vil, det er at præsentere lærerne fra en af de her workshops vi laver. Hvor de skal forstå lidt om Himmelbjerget, solo og månebevægelser. Men det skal de altså gøre ved at de selv skal bygge en model ud fra kendte materialer som piberensere og tape og ja, flamingokugler. Og så skal de få nogle udfordringer til at udvikle den her model og få en forståelse for modellen.
Thomas:Så det var den helt korte præsentation af jeres workshop. Og inden vi så dykker dybt ind I den her workshop og noget af alt det som deltagerne her på konferencen kan tage med og noget af det som man også kan bruge derhjemme I sin egen undervisning. Så skal vi jo også lige Bare kort vide vide hvem I er. Og nu starter du med at præsentere modellen-åse eller ikke modellen I jeres workshop. Vil du ikke også bare lige kort fortælle hvem du er?
Aase:Jamen jeg er plantegninspektør på Sciencemuseerne I Aarhus, hvor vi også har et observatorium og vi formidler alle mulige grene af naturvidenskab og selvfølgelig også astronomi. Og der bruger vi modeller I mange af de her udtilbud, som vi har til lærere og alle mulige andre. Og I vores udstillinger og det tror jeg Charlotte kan sige noget mere om.
Thomas:Vil du ikke også præsentere dig selv Charlotte?
Charlotte:Jo, jeg er en del af formidlingafdelingen også på Scienmusemuseerne. Og er oprindelig uddannet folkeskolelærer. Og har også været ude I den rigtige folkeskole. Og stod og brugte modeller I min undervisning og forsøgte på det I hvert fald. Og synes, det er ret spændende at bruge modeller I vores formidling, og hvordan vi kan gøre det, og hvad det giver af gode oplevelser.
Thomas:Og Sophie.
Sophie:Ja. Jamen jeg sidder måske lidt mere I formidlingafdelingen med den didaktiske kasket på. Nu har de andre rigtig meget fagfaglige viden, så jeg sidder og nørder mere I det pædagogiske framework hos os. Og hvordan vi gerne vil opretholde den gode udvikling inden for didaktik I formidling. Ja.
Thomas:Og nu tænker jeg, at vi så godt kan
Aase:gå I
Thomas:gang med at snakke om noget af det, som deltagerne her kan tage med fra Big Bang-konferencen, men også nogle af de ting, som I gerne vil vil give videre fra jeres workshop, som man måske kan bruge ind I sin egen undervisning. Og Charlotte vil du ikke starte? Hvorfor, hvorfor er det, at vi overhovedet skal arbejde med modeller og modellering?
Charlotte:Det skal vi, fordi modeller kan gøre ting håndgribelige, som kan være svære at fatte. Meget små ting eller meget store ting. Og det med de store ting, det er jo meget a la det vi gør I vores workshop her med Soljord og Måne. De er lidt svære at have med ind I klasselokalet ellers. Og så det der med at få noget konkret I hænderne, kan noget.
Charlotte:Og så igen, at man kan vise sin forståelse af et emne. Når du laver en model, så kan man som underviser se, om eleven rent faktisk har fat I det rigtige eller man lige skal rette lidt til. Så det kan rigtig meget at bruge modeller.
Thomas:Og nu er det jo så I forhold til Sol og måne og sådan noget der. Kan modellerne, kan de godt give eleverne en forståelse af noget der er så enormt ved at de putter det ned I en model eller får de bare en forståelse af en model og I virkeligheden ikke en forståelse af universet?
Charlotte:Altså jeg synes, vi oplever, at de får de der nogle gange sådan 'Nåååh, det er sådan der hænger sammen.' Det havde jeg ikke. Set. Og det gør voksne I øvrigt også. Vi laver også den her workshop med voksne. Bare sådan noget som månefaser er spredte det svært at forklare men når man kan vise det med en model så kan du pludselig godt forstå, hvordan tingene hænger sammen.
Charlotte:Så ja, det kan et eller andet med at ting går op for en på en anden måde.
Thomas:Hvis vi så skal skal prøve at gå ind I sådan den der praktiske del I den her workshop vi laver. Oase! Og jeg tænker, at vi kommer tilbage til Jeg tænker, at vi skal lige rundt om de her Hvordan griber I det så an, hvis I ikke gerne vil vil arbejde med modeller både I undervisningen eller I jeres formidling på et museum og I dag på en workshop her på Big Ping. Hvordan griber I det så praktisk an I forhold til at man også kan bruge de her modeller på en god måde, så det det ikke bare bliver et sjovt stykke legetøj.
Aase:Det er rigtig sjovt og opleve, hvordan at eleverne faktisk. Vok vokser med opgaven I og med, at de får lov til at snakke med hinanden om under den her workshop. De kommer alle sammen på banen, og de udvikler de her ting sammen. Vi går meget ud af at de snakker sammen I deres gruppe. Og gør de her ting sammen.
Aase:Og så kan man så opleve, jamen som Charlotte siger, den der -oplevelse: NåååYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY Fordi de selv har lavet modellen, og så får de det I fingrene med nogle kendte materialer.
Thomas:Og hvordan? Hvordan? Altså nu står der den her model foran mig og siger: Det er jo ikke et kendt materiale, og hvordan kan I ligesom få det fra den model og så over til det med at bygge sine egne modeller? I kendte materialer og så. Så stadig få en forståelse af universet?
Thomas:Det kunne jeg godt tænke mig sådan at gå lidt dybere ind I. Altså hvad? Jeg ved ikke om det er dig der skal svare på det, eller om vi skal tilbage til Charlotte, men I virkeligheden det her med. Jeg synes altid, det er lidt svært med de her repræsentationer af noget, som er så stort. Hvordan kan man gøre det til en forståelse?
Thomas:Hvordan kan modellerne være en hjælp der?
Aase:Det er det, at de først skal snakke om, hvad kender de nogle modeller? Fra deres hverdag fx. Eller fra deres undervisning? Og hvad er en model? Og hvad kan modeller vise?
Aase:Og så får de så præsenteret de her forskellige materialer og får at vide de skal bygge en model af hvordan at sol, jord og måne bevæger sig I forhold til hinanden. Og der har de nogle rigtig interessante snakke. Og det er noget af det som modeller de kan. At de får lov til at snakke og udvikle det her. Og næste skridt er så, at de får nogle udfordringer.
Aase:Og det vil lærerne også opleve I dag. De får nogle udfordringer, at de skal se på deres model om hvordan kan den fx. Nat og dag eller årstiderne. Og det er også noget af det, som modellerne kan, at de kan udvikle sig under over tid, selvom det er en kort tid I en to-tio-tio-workshopworkshop.
Charlotte:Jeg kan godt lige supplere. Altså det vi prøver at gøre også, det er at lytte efter, hvad er det, de snakker om. Og så tage fat I nogle af de ting, de snakker om og spørge ind til: Hvad? Nu har du sat den på den måde? Hvordan kan det være?
Charlotte:Hvad skal den? Hvorfor tager den den vej eller den anden vej? Eller kan du prøve at fortælle mig, hvad der sker, når du gør sådan her med den? Eller Hvorfor har I valgt at bruge det her materiale? Sådan så vi ligesom viser dem, at alt det, de tænker, er okay at tænke: Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her.
Charlotte:Det er okay at prøve sig frem. Og så snakke om, hvad det så virker? Hvis du gør sådan her, så vi ligesom kan facilitere og sige: Hvad nu hvis I fik den til at dreje den anden vej? Eller hvad hvis den var større eller mindre? Så man snakker ind I det, de laver og får dem til at forklare og sætte ord på, hvad det er, de gør.
Charlotte:Det er også det, som en model den kan.
Thomas:Jeg bliver sådan lidt nysgerrig på det her med, de tænker, det kunne jeg godt tænke mig vi dykket mere ind I med de her modeller og den måde I så arbejder med op med at lave sine egne modeller af Sol og måne og Jorden. Fordi hvordan arbejder I med den der sådan dynamik I modellerne? Det er noget af det som vi Garmin lipisode har talt med Lars Buinorup om, at modellerne bliver først rigtigt interessante når de også på en eller anden måde er dynamiske og netop kan være sådan en måde at forklare både for sig selv og for sine sine kammerater hvordan hvordan tingene hænger sammen hvordan arbejder jeg med det her med at gøre sådan modellerne sådan dynamiske så det ikke bare bliver en statisk model og siger solen er her broen er her Månen er her men at det også er noget, man kan forstå det der med at tingene bevæger sig I forhold til sådan en.
Charlotte:Hvis jeg kan lige starte med at svare, så tror jeg, jeg vil kaste den over til åser bagefter. Men det er netop det der med, at vi giver dem så nye udfordring. Hvad så hvis du skal vise årstiden, eller hvad nu hvis du skal vise boligformelse? Hvad skal modellen så kunne? Kan den model, du har lavet nu det?
Charlotte:Eller skal vi så ændre på den? Skal den kunne noget andet? Det er I hvert fald noget af det, vi prøver at gøre.
Aase:Og så det, som vi oplever, det er jo så, at de her fantastiske modeller som de får bygget jamen de ser meget forskellige ud. Og de kasser også noget forskelligt. Så derfor får de også lov til undervejs at fremlægge deres modeller for hinanden og forklare: Hvorfor har vi valgt at gøre det eller hvorfor har vi valgt at gøre det? Og så de ser hinandens forskelligheder I modellerne. Men også ser at: Jamen, du kan vise de samme ting på rigtig mange forskellige måder.
Aase:Og det tror jeg godt, at Sofie kan supplere noget med.
Sophie:Ja, altså først og fremmest så er det ikke vigtigt for os, at modellen I sig selv er dynamisk. Altså det vigtige for os er, at børnene selv får det I hænderne. Og så er vi lidt ligeglade med, om det er rigtigt eller forkert det de får lavet. Vi har en læringstilgang på Sciencemuseerne, der hedder, at vi ikke skal stå og snakke. De skal sådan set bare I gang.
Sophie:Vi vil rigtig gerne lave oplevelsessbaseret læring. Og vi har sådan en læringsmodel, hvor vi starter ud med at finde krogen hos eleverne. Vi skal simpelthen finde: Hvad er deres interesse for at være kommet hos os I dag? Og derudover starter vi, og så behøver de nødvendigvis ikke have noget forudgående viden for Soljordone som her eller et eller andet fagfelt. Vi vil egentlig gerne kaste dem ud I det.
Sophie:Og så er det, som Charlotte også siger: Jamen så faciliterer vi den snak undervejs ud fra deres model. Og så er det, at vi kan sige: Det her er måske faktisk ikke hele sandheden. Men vi kan vise det ud fra deres model, så de har et ejerskab ind I det. Og så kommer det ofte til at give meget mere mening for dem, fordi så kan vi også lave et scenarieid didaktik I det. Okay, månen er faktisk ikke større end Jorden, som er på din model, fordi det vil have de og de konsekvenser.
Sophie:Så ud fra det, så kan vi have en rigtig meget snak om: Hvad ved de? Hvad ved de ikke? Og når vi senere stiller dem nogle nye udfordringer, så kan vi også tage udgangspunkt I, hvor vi ser: hvilken viden var det egentlig de kom ind I det her med.
Thomas:Før vi snakker videre, så bliver jeg nødt til lige at have sådan nogle billeder oveni mit hoved. Fordi nu har vi sådan en sådan en flot købt model her stående på bordet. Men når man skal lave sine egne modeller og med kendte materialer. Hvordan? Hvordan kommer de her modeller til at være?
Thomas:Altså hvad? Kan I ikke prøve at give mig sådan lidt nogle billeder af hvordan. Hvad er det egentlig eleverne bygger?
Aase:For eksempel så har de nogle papkrus, som de så har en kugle som de laver om til månen og til solen og en tredje til jorden. Og så bevæger de her papkrus så begyndte de så at bevæge dem I forhold til hinanden. Og så nogle gange laver de nogle snore fra den ene til den anden. Og noget med nogle afstande eller at de kun kan bevæge sig den ene vej rundt. Og så begynder man så at spørge ind til Jamen, hvorfor gør de det?
Aase:Og hvad er det du gerne vil vise med det? Eller hvad er det I gerne vil vise med det her? Men især, som Charlotte også siger, at vi lytter meget til hvordan de snakker med hinanden og supplerer ind I det I stedet for, at vi går ikke ind og siger: Jamen det er sådan og sådan det skal være. Tværtimod, vi spørger ind til dem. Det stiller rigtig mange spørgsmål og det gør det også til hinanden.
Sophie:Ja, og til at supplere det, så vil jeg også nævne, at der er nogen, der bruger de her papgrogrus blandt andet, så de kan flytte deres modeller. Der er også nogen, der starter ud med at klistre alle 3 ting fast på et A4-ark. Og så er det lige pludselig bare statisk, deres model. Og så er det, at vi undervejs kan sige: Kunne vi optimere den her? Og så ender det med, at de begynder at klippe A4-stykker papirer ud, så de lige pludselig kan begynde at flytte på dem.
Sophie:Så det er I sig selv en erfaring, de får lavet lige der.
Thomas:Og man kan sige, det er noget af det, det kan ved at man netop ikke bare bruger en model, som nogle andre har bygget men at man bygger den selv. Det er den der videreudvikling efterhånden, som man kan forklare ting bedre.
Charlotte:Vi kan også se, at de bliver inspireret af hinanden. Altså at de kigger. Altså fx nogle gange er der nogen der har brugt flotte røde piberenensere og så de så har alle flotte røde piberenensere fordi det så faktisk også meget fedt ud. Det kan godt være, at de måske ikke lige gjorde det, den skulle, men det så fedt ud. Der er også sådan lidt, at det må godt se lidt.
Charlotte:Det må godt se flot ud. Der er også nogle, der går meget op I det, sådan skal også lige skal pyntes lidt.
Thomas:Ja, det må altid gerne se flot ud. Men kopierer de også nogle af de ting, som som er gode måder at forklare det fænomen, så vi gerne vil bruge modellen til at forklare?
Charlotte:Jamen, det gør de. Altså de bliver inspireret og lytter til hinandens grupper også. Og det må de jo også. Det må man også gerne. Altså det er jo bare fint, man lærer af hinanden, og der går nogle ting op for dem.
Charlotte:Det var ret smart det de gjorde det, og det prøver vi lige også.
Thomas:Men, har det også noget med den måde? Det kan godt være, at det bliver lidt ledende. Det har vel også noget at gøre med den måde, at I er nogle af jeres didaktiske overvejelser. At det ikke er plenum-ting, hvor I fortæller, men at det netop foregår I en eller anden interaktion.
Sophie:Helt hundred. Altså det er lige nøjagtigt det vi gerne vil. Vi vil rigtig gerne have Altså vores hovedformål med sådan en workshop, det er egentlig at sætte noget refleksion I gang. Vi er lidt ligeglade med, at de kommer ud med en masse fagfaglig viden om Sol, jord og måne. Men at den der med, at de selv kan tage en kritisk tilgang ind I det.
Sophie:Hvordan fungerer det, fordi vi har set det ud fra det her? Fremfor at vi fik fortalt at.
Aase:Der vil jeg også godt lige supplere med, at workshoppen den er opbygget ligesom af 2 dele. Så de får lov til først at fremlægge den enkelte model, bare med bevægelse, med Himmelbjerget mekanikken, mellem de 3 himmellegemer og hvorfor de har gjort det. Og så kan de høre hinandens argumenter eller hinandens fremlæggelse. Og blive inspireret af hinanden og så bagefter, så får de som sagt de her udfordringer, at modellen skal vise de forskellige ting. Og så får de lov til at arbejde med det og måske tænker på, hvad nogle af de andre har gjort.
Aase:Sådan så at læringen også går på tværs af de andre grupper I undervejs her.
Thomas:Jeg tænker at, jeg kunne godt tænke mig sådan at dykke lidt mere ind I de her didaktiske overvejelser som I har. I Magasin nu har I jo valgt nogle ting til. Jeg valgte den måde at arbejde med modeller på. I har valgt også en arbejdsform, hvor det er noget man laver I grupper. Men hvad har I valgt fra?
Charlotte:Jamen altså, vi har fx valgt fra at stå og holde et foredrag. Og bruge en PowerPoint med 48 slides som vi står og fortæller om. Altså, vi har nok lidt den med, at hvis vi synes, det er kedeligt, så er jeg helt sikker på, at eleverne også synes, det er kedeligt. Så det gør ikke noget, at man også har det sjovt, mens man lærer noget. Så vi har valgt foredragene fra.
Charlotte:Og vi har en masse studerende og studenterformidler, som vi lærer op I at formidle. Og det er noget af det, vi arbejder meget med. Det kan godt være, du ved rigtig, rigtig meget om månen. Men du kan ikke nå at fortælle det hele på de 2 timer, du har I den her 5. Klasse.
Charlotte:Du bliver simpelthen nødt til at lære at vælge ud. Og det er jo det, der er den store kunst, kan man sige, når man laver de her workshops. Hvad skal vi vælge? Og det så fravælger vi jo så også rigtig meget. Det er jo det allersværeste.
Charlotte:Men en af de ting, vi jo helt bevidst fravælger, det er foredrag og lange powerpoints. Indtil det, så vil jeg
Sophie:også sige, at vi er jo et eksternt læringsmiljø og I det har vi en styrke I os selv som institution. Fordi de kommer til os og vi er fremmede for dem. Så det de kommer ud for, det er jo for at få en oplevelse. Vi er noget helt nyt, de kan opleve, og det er også den, hvor vi virkelig kan vinde på at lave sådan noget oplevelsessbaseret læring eller modellering. Fordi at vi kommer som et nyt sted.
Sophie:Vi har ikke den der læringsplan, der slår os oveni hovedet. Vi kan give dem en fed oplevelse I stedet, som så kan tale ind I den plan.
Aase:Og det som vi også fravælger, det er at fx den her flotte model og faktisk fortælle dem I starten, hvordan er det, det virker og så skal de bygge en kopi af modellen. Det gør vi ikke. De får lov til at fortælle og snakke om, hvad er en model Og så skal de så selv bygge modellen eftersom, hvad deres fantasi er til. Og noget af det som vi også har fravalgt, det er, at vi vil jo rigtig gerne have alle mulige materialer som de kender. Men hvis der også er for mange materialer så er det også forvirrende.
Aase:Så vi har valgt materialer som de kender og som de er forskellige. Noget de kan klippe I, noget de kan omforme. Men ikke noget der hverken ligner en sol eller en jord eller en måne. Det er deres fantasi og deres opfattelse af den her himmelik, som er styrken I at bruge modellen og lave modellen.
Sophie:Ja, I forhold til materialerne, der er vi jo rigtig inspireret af den pædagogik, der hedder Ritu Imelia. Som er et område nede I Italien, hvor de har sådan et børnesyn, hvor børnene ses som kompetente og har kæmpe potentiale for at være kreative og skabe nyt. Og der har vi selv været nede på studiebesøg og se, hvordan de arbejder med det. Blandt andet deres arbejde med materialer og præsenterer dem, hvor de er rigtig fint op I gruppers og piberenensere og ligger og Saxo ligger Det har de rigtig god erfaring med at invitere børnene til at gå I gang med det samme. Og invitere dem til at bruge de her helt simple materialer og være kreativ med dem.
Thomas:Jeg kunne godt tænke mig at gå ind I det fravalg du lige havde her, UC. I har valgt valgt ikke at vise modellen til at starte med. Det det det tænker jeg det. Og jeg er bare nysgerrig endnu. Har I prøvet hvor I har set modellen først?
Thomas:Altså, jeg tænker, jeg sådan. Nu når du lige hiver det frem, og jeg tænker, der er altid noget spændende I det der med end, at når man præsenterer et eller andet, så kan det jo også godt virkelig skubbe tingene I retning. Og har Er det sådan en ting, I har prøvet siden I nævner det som et fravalg?
Aase:Altså, vi gør jo det, at vi tager klasser ind og vi laver inddragelse og brugerinddragelse, når vi udvikler de her forløb. Sådan så vi har elevernes erfaring og hvad virker? Og hvad virker ikke så godt? Og det tror jeg Charlotte, hun kan supplere mere og med under udviklingen af det her forløb. Hvad det var for nogle tilvalg og fravalg, der blev gjort.
Aase:Erfar er
Charlotte:den med, at det ligesom ødelægger deres kreativitet. Altså, så er det sådan lidt, hvad er det læreren gerne vil have, vi gør? Hvor vi har erfaring med, at de skal lige prøve os selv først. Så det kan godt være, at vi aller til sidst slutter med at vise en hel ægte, rigtigt, færdig model hvis vi synes, det er relevant. Men så også det der med at lade dem se hinandens modeller og lade dem selv.
Charlotte:Altså det giver også noget inspiration til hinanden. Det har vi altså bedre erfaringer med.
Aase:Ja, og så er det også det, at hvis vi så til sidst viser sådan en fin købt model her så er der også tale nogle valg med den model. For eksempel for at tage noget helt at størrelsesforhold er forkert, afstanden er forkert. Så på den måde så har den her model, kan den også vise noget men den har også nogle valg, der er blevet gjort. Og det vil også være godt for eleverne at ligesom se, at de fine modeller der har også taget nogle valg der. Men det er så til slut, hvor de allerede har haft deres egen læring I hænderne.
Thomas:Er der noget vi sådan mangler lige at få med her til sidst. Jeg synes vi er kommet godt både omkring både nogle didaktiske valg, men også I forhold til hvordan I griber jer denne her undervisning eller formidling an I forhold til at arbejde modellering.
Aase:Ja, altså Jeg ved ikke om nu ved jeg ikke om det er relevant. Det bliver måske klippet fra, men jeg synes også at det er måske godt at få iscenesat, hvor det er henne, at den her workshop den foregår, fordi den foregår faktisk på vores observatorium, som der er nyrenoveret. Så derfor kan man sige, at den her model, jamen eleverne bliver på en eller anden måde spurgt ind på bare det de går ind I huset. At det handler lidt om, hvad der findes på himlen og lidt om stjerner og tole og måne f. Eks.
Aase:Og de får også vist vores flotte kikkert lige I starten. Det kan vi så ikke gøre på det her på det her workshop I dag. Men det er derfor, at det er eleverne I den her workshop. At de har forudindat. Ved hjælp af den bygning de er I og ved lige en kort rundvisning først.
Aase:Og så kommer de så ind og laver den her.
Thomas:Men så tror jeg sådan som sådan en opsamling på det, fordi det er jo sådan en oplevelse man kan have, hvis man kommer op til designmuse I Aarhus. Men hvis man skal tage noget af den her erfaring med hjemme I sin egen undervisning. Er der så sådan nogle. Sådan sådan nogle ting, som vi tænker: Det her, det er vigtigt at tage med? Er det den erfaring, vi virkelig gerne vil give videre?
Thomas:Nu kan jeg starte Charlotte?
Charlotte:Jamen, jeg tænker altså For det første bare gør det. Altså brug modeller. Det er jo ikke kun at klippe klistre og lave modeller. Og modeller er jo mange ting, så jeg tænker også I forhold til naturfag, at jeg får italesat overfor eleverne: Det her er en model. Denne her model er et hjerte.
Charlotte:Det her skemegrav og et eller andet, det er også en model. For at snakke om modeller kan være utroligt mange forskellige ting, for det tror jeg nogle gange er svært derude, når man står. Eleverne er simpelthen ikke klar over, at det her er faktisk en model. Så få italesat det og så få brugt dem. Og så bare prøve.
Charlotte:Det er ikke farligt.
Thomas:Har du også en sidste ting,
Charlotte:som vi skal tage med?
Sophie:Jamen, jeg tænker, at vi som sciencemuseerne også har et budskab I det her med, at vi som formidler, godt må fralægger den der faglige viden til en start. Altså vi behøver ikke at stå og undervise I noget, hvor at de så kan gå ud og lave en model. De må godt bare gå I gang med det samme. Fordi på den måde får de mere ejerskab ind I det, men vi bibeholder også deres nysgerrighed, fordi de ikke allerede har svarene på forhånd.
Thomas:Det tænker jeg også er en rigtig god ting at se med generelt til sin undervisning. Tak til jer der lyttede med og der kommer flere episoder her fra Big Bang-konferencen det næste stykke tid, hvor vi bliver nødt til at udnytte, at der er
Charlotte:samlet så mange naturfagfolk på sted og så på en
Thomas:eller anden måde bringe det ud af det videre I de her podcast, så der kommer mere herfra. Vi lyt ved.
