SkoleGPT - Generativ AI i undervisningen.
Nå, hvis du skal have Røntgenbilled , så
Martin:Så skal jeg bide over den!
Thomas:Ja! Du skal lige have et stykke vat først. Ja. Så får man ikke sådan et smut. Ja, det ville være rigtig godt, det her.
Martin:Er det
Thomas:fint? Ja, det er supergodt. I dag der skal det handle om skole GPT. Om generativ kunstig intelligens I en undervisningssammenhæng. Og Anette, du har fået lov til at være med.
Anette:Tak!
Thomas:Eller noget.
Anette:Meget bedre.
Thomas:Selvom du på en eller anden måde er lidt indblandet I det her skole GPT. Men måske mest I det nye af det, ikke?
Anette:Jo, som vi ikke er rigtig begyndt på. Men når det her bliver sendt, så er vi helt oppe og køre.
Thomas:Så er I helt oppe og køre. Så Aller nåde har du fået lov til at være med. Men vi prøver at holde dig I kort snor.
Anette:Prøv bare.
Martin:Good.
Anette:Prøv Thomas. Prøv det.
Thomas:Til at tale om skolekapit har vi besøg af Martin Blæner fra CFU. CFU. I lytter til det samme, som vi plejer at lytte til. Naturfæsts Didaktiske nuance. Og værterne er det samme.
Thomas:Som vi plejer at være. Anne Vestergaardgaard Nielsen fra CFU. Jeg hedder Thomas Sigba Larsen her fra Naturcenter Amager Strand. Og Martin. Ja.
Thomas:Velkommen til. Jo tak. Martin, hvad er det her skole GPT egentlig for noget? Og hvorfor pokker er I
Martin:startet på at lave det? Ja, det er jo fordi, at da ChatGPT kom I november 'toogtyve, så væltede det jo verden fuldstændig. Vi blev altså meget overraskede, tror jeg. Og var nødt til at finde ud af, hvad der egentlig skete, når den ramte skolen, hvilket den jo gjorde med det samme. Der var rigtig mange elever, der fik ChatGPT med det samme.
Martin:Og der var mange lærere, der syntes, at det var da spændende. Det skal vi da kaste eleverne ud I. Så var der nogle andre lærere, der syntes, det var da frygteligt. Det skal vi fjerne fuldstændig fra eleverne. Så der blev rigtig meget snak om.
Martin:Snyd, snyd, snyd, snyd. Og der var rigtig meget snak om data og databehandlingaftaler og GDPR og al den slags. Og der var bare slet ikke noget snak om læring. Så vi havde et værktøj, som var enormt spændende. Altså ChatGPT.
Martin:Men umulig at bruge for eleverne, fordi det må man jo ikke, når nu der er sådan en værktøjnegl logger data og den slags. Puhaha! Så derfor er vi jo nødt til at finde ud af, hvordan kan vi så sørge for, at der kommer nogen eller en mulighed for, at eleverne rent faktisk kan
Anette:lære Mette. Martin, er du sådan en, der altid har antennerne udenpå, hvad der kommer af nye ting, og hvilken betydning det har for skolen. Er det vigtigt for dig som person, fordi du ikke fik tid til sådan noget.
Thomas:Nej, du fik ikke præsenteret dig selv.
Anette:Nej, men er du sådan en af dem?
Martin:Ja. Det er måske det, jeg bruger mest tid på, tror jeg. Ja, det er helt klart. Ja, det må jeg sige. Så det er jo lige meget om det er.
Martin:Altså nu er det jo meget inden for noget med teknologi. Det har det altid været. Men jo helt klart. Altså jeg har jo været med til at lave Coding Prior, for eksempel. Eller nu havde Thomas Hanne vild anekdote herfra Codaders.
Martin:Det har jeg også været med til at lave. Og jeg har skrevet en lille tegneserie om teknologiforståelse på mellemtrinnet med Alinea og den slags. Så det er helt klart. Hvis der er en eller anden derude, som pludselig rokker ved verden, så synes jeg det er vigtigt, at man også tager den ind
Thomas:I skolen.
Anette:Og gør den skole klar. Eller skolelateret på en eller anden måde. Du sagde før, at det var snyd. Jeg hørte lige forleden dag, at det er okay, når lærere bruger det. Det er snyd, når eleverne gør det.
Anette:Hvad var det for noget? Fordi så får vi ligesom aflivet den. Er det snyd?
Martin:Du skruer? Ja ja, men altså det er jo ligesom det er snyd at bruge lommeregner I matematikprøven uden hjælpemidler. Ja, det er da snyd. Sådan er prøverne jo lavet lige nu, så hvis man gør det, så er det jo snyd. Det kan vi godt blive enige om.
Martin:Men man kan jo snyde med alt. Alle kan snyde på alle mulige måder. Her er et nyt værktøj, som man kan snyde med. Og det ved jeg ikke rigtigt, om er anderledes. Jo, det er anderledes selvfølgelig er det, fordi der er desværre at opdage.
Martin:Men der er også så meget andet godt I det. Måske skulle man bare kigge på er det relevant at arbejde med den her teknologi mere end er det relevant om der er nogen der snyder til de skriftlige prøver. Og det synes jeg helt klart, der er læringen mere relevant.
Anette:Der er også nogen, der siger, at det er snyd, når man bruger en GPS I en bil. Fordi der var jo Krakskortet. Og det er jo den rigtige måde at køre på, at nogen siger. Så det er jo kun snyd indtil vi ligesom har vænnet os
Martin:til det eller hvordan?
Thomas:Ja ja.
Martin:Nu snakkede vi også lidt om det der med de ordblinde det er så snyd fordi de har ordblinde værktøjer. Det vil vi alle sammen gerne have, fordi så kan vi jo snyde I gåseøjne. Men Men I virkeligheden så er det jo bare et spørgsmål om at ja alle de her værktøjer det gør, at der er nogle ting, man så ikke skal men måske er de der ting, man så ikke skal heller ikke så relevante længere. Altså min søn skriver som en brækket arm I hånden Fordi han altid har skrevet på computer. Så er det så snyd, at han har en computer?
Martin:Eller er det fordi, at det at skrive I hånden for ham ikke er relevant længere? Der vil jeg nok sige det sidste.
Anette:Ja, der vil jeg gå den helt anden vej. Og den tager vi en anden dag. Han skal jo lære at tegne.
Martin:Det kan jeg heller ikke.
Anette:Nej, det vil
Martin:jeg sige. Hvor man skal lære at tegne.
Anette:Fordi så kan man udtrykke sig kreativt.
Martin:Det kan han godt på andre måder.
Anette:Det er er okay.
Thomas:Det kan vi godt fylde et helt afsnit med, men det er ikke det, vi skal I dag. Fordi I dag skal det handle om skole GPT. Og nu fik vi en ganske kort præsentation af dig, Martin. Ikke en meget kort præsentation af skolekapacitet og hvorfor det var, at I havde startet det. Og vi fik dykket en lille bitte måske kradset krase I overfladen på, at det handlede noget om at det skulle være sikkert og det skulle handle noget om at eleverne skal lære om den her ny teknologi.
Thomas:Men jeg tænker, det skal vi gå gå lidt dybere ind I. Jeg tænker, at vi skal tage det fra en indlæg og starte med at snakke ikke så meget om læring og undervisningen men at snakke om det tekniske.
Anette:Ja. Ej, hvor spændende!
Thomas:Det er fordi, det tekniske er det andet. Det
Anette:er fint.
Thomas:Og vi kommer nok ikke til at plante det sammen. Eller vi kommer nok til at kunne adskille det fuldstændig, for der er jo også noget af det tekniske, som også ligger I undervisningen. Så det bliver måske I virkeligheden lidt kunstigt at dele det op.
Martin:Vi prøver. Ja, fordi en del af hele præmis er, det er jo, at eleverne skal også lære at forstå det tekniske, fordi så kan de forholde sig til teknologien. Så ved de, hvad de har med at gøre. Hvis man ved, hvor den er dårlig, så ved man, hvad man har med at gøre. Hvis man skal ud og køre på glat bane kursus med sin bil, jamen så lærer man at køre bil.
Martin:Man finder ud af hvad man kan, og hvad teknologien kan. Og det samme med skole GPT. Det er jo at eleverne skal vide hvordan den er bygget op. Så det er en præmis af sig selv. For at forstå teknologien.
Thomas:Ja. Sådan er det jo med alt ny teknologi. Det er ligesom når jeg kommer hjem I eftermiddag. Fra arbejde så er børnene sikkert kommet hjem fra skole og lur mig, om der er ikke en af dem, der har fået fat I en eller anden iPad og tænker: Nå men, jeg sidder lige her og fodrer nogle store tech-virksomheder med data om mig selv?
Martin:Ja, det kan de desværre ikke rigtig gennemskue.
Thomas:Og det
Martin:er jo fordi, at teknologien er pakket så godt ind. Det er ren interface og overflade, intuitivt design osv. Så hvordan skulle de have en chance for at lære den her teknologi at kende? Så hvis man skræller nogle af de lag af, så kan de jo bedre forholde sig til det.
Thomas:Og det er det, I gør med skole GPT skræller nogle af de lag af, så man faktisk kan forstå teknologien.
Martin:Ja, det er det. Og skole GPT er jo en chat. Ligesom ChatGPT. Den er meget mindre, så den svarer heller ikke lige så godt. Men man går ind og så skriver man med den.
Martin:Og så kan man have forskellige samtaler kørende, som den ligesom lægger ude I venstre Mount.
Thomas:Som vi kender fra ChatGPT.
Martin:Men lige under dem, der er der et andet lille tekstfelt, som er et af de der principper, at det hele skal være synligt, så man kan gennemskue teknologien. Nemlig det der hedder system prompte. Og den er fuldstændig central for skole GPT og alle andre Generative chatbots. De andre gemmer den bare, men her har vi lagt den ud på forsiden. Og det er bare en tekst.
Martin:Det er nærmest skole GPTs personlighed, kan man sige. Det er dens instruks. Så den kan man jo slette,
Thomas:og så
Martin:kan man skrive noget andet. Og lige nu står der: Du er skole GPT. En venlig chatbot, der er udviklet på CFU og bla bla bla. Hvis nu man slettet det og skrev: Du er en svensker, der er et eller andet, så tror den, at den er det. Og det er jo det, rigtig mange af de her personficerede chatbots som f.
Martin:Eks. My AI, som man kender fra Snapchat, som rigtig mange unge mennesker bruger. Den har også en system prompt, hvor der står noget med. Du er min bedste ven. Du hjælper mig altid, og vil altid pakke mig op lige meget hvad jeg spørger om.
Martin:Du vil gerne svare på sværere spørgsmål og sådan og sådan. Men det kan man bare ikke se. Så derfor kan man ikke gennemskue, hvordan den er bygget op. Så nogle af de der ting har vi lagt helt ud på forsiden. Sådan så man kan se præcis, hvad den her teknologi indeholder.
Thomas:Og det er jo også en måde at forstå, når man catter med Vej-jeg- eller alle mulige andre, at de ikke bare er neutrale. Nemlig. Ja præcis.
Anette:Så det vil sige, at jeg som lærer kan bestemme, hvad det er for en makker, mine elever skal have ved at det er mig, der definerer, hvem det er, der svarer.
Thomas:Og så
Anette:kan jeg dele det med mine elever, altså med en copy-paste eller et eller andet.
Martin:Ja, hvis nu det er dansk ære, så kan du skrive: Du er gummitzandan. En dreng, der ikke rigtig har et fadligt forbillede og sådan og sådan og sådan. Altså en person karakteristik. Det er jo faktisk det, du laver. Af gummitzand, den smider du I systemproppen, så kan eleverne have en dialog I gåseøjne med en fiktiv karakter fra en bog, de har læst.
Martin:Og måske arbejde videre med Hvad nu hvis? Og måske skal de digtete en ny historie om gumitarszan, eller hvad det nu er.
Anette:Er der noget limit for, hvor lang sådan en bånd kan være? Hvis jeg fx skriver gummitarserne, jeg skriver både mor og far og alt muligt ind.
Martin:Ja, det er der. Det er der. Men du kan godt skrive en god halvside penge ind I den der.
Anette:Fordi det er jo det, der I didaktisk sammenhænge svarer lidt til den røde stol. At man sætter en I den røde stol, og så kan vi bare stille spørgsmål. Og det er jo der, hvor Det kalder du sådan en dialogmakker, eller et dialogredskab.
Martin:Ja, så har du jo faktisk et scenarie, kan du sige. Så kan du Ja, du kan jo netop have Du kan lave fanfiktion. Du kan indgå med fiktive karakterer I en dialog. Og du kan måske prøve at se, hvor tæt kan jeg Ved at styrke min personkarakter. Hvor tæt kan jeg så komme på det jeg forestiller mig, som den her person er?
Martin:Hvad er det for nogle karakteristika, der skal I? Og det er jo supercentralt for danskundervisningen lige der. Så sådan nogle eksperimenter. Nu
Thomas:går du over væk fra det der tekniske. Ja, det er fordi,
Anette:det er generelt.
Thomas:Ja, men jeg vil ikke
Anette:det er
Thomas:fordi, at jeg vil gerne der er lige nogen dejlige jeg har lige et spørgsmål, fordi så er der en systemprop og det giver mulighed for at kigge på en eller anden måde ind bagved og forstå, hvordan sådan en Genativ AM fungerer. Men I det her tekniske, der ligger der vel også altså det har jo også noget med en sikkerhed, at man ligesom ved, hvem det egentlig er jeg tænkt med. Men der er jo også der er jo også et sikkerhedslag når vi bruger sådan nogle nye teknologier og sætter eleverne til at bruge det I deres undervisning. Hvem deler vi med? Hvad er det vi deler?
Martin:Og
Thomas:hvem betaler for det?
Martin:Ja, præcis. Altså hvis man skal have noget teknologi ind I skolen, så skal man sørge for at have en databehandelaftale. Fordi der er som regel altid noget data, som bliver sendt mellem dem der bruger det, og nogen der samler det op. Så det gør alle chatbots. De samler de der dialoger op, når man snakker med dem.
Martin:Eller det vil sige, at det gør næsten alle chatbots, fordi det gør skole GPT ikke. Vi samler ikke noget af den data op, som eleverne sidder og snakker med overhovedet. Altså når de skriver et spørgsmål og de får et svar og indgår I en eller anden dialog, så ved skole GPT ikke mere før end efter samtalen. Den er lige så dum, som den var før som efter. Og der er ikke noget data, der bliver sendt ud på nettet.
Martin:Så derfor bliver det hele lokalt I de her samtaler på computeren. Så der er ikke noget logning af data. Det eneste vi ved, det er: Hvornår bruger hvor mange skole GPT?
Thomas:Det er
Martin:det eneste data vi har. Og så kan man sige: hvordan betaler man så? Fordi man betaler jo med data eller med penge. Sådan er det med ChatGPT og Jimi og biopleksi og hvad de ellers hedder alle sammen. Man betaler.
Martin:Enten på den ene eller den anden måde. Og med skole GPT, der er begge dele jo fraværende. Du betaler hverken med data eller penge. Men altså mig og Annette er jo ansat på CFU. Så vi er offentligt ansat.
Martin:Så derfor betaler man over skatten. Og vi er også fond finansieret I skole GPT. Vi får nogle fondsmidler. Så det er den måde, man betaler om.
Thomas:Og det er måske I virkeligheden bare en meget god ting at huske I det hele taget at alt sådan noget, der foregår ude på internettet eller det meste af det, der foregår I verden det koster på en eller anden måde.
Martin:Ja Og det koster jo også energi. Ja. Den seneste undersøgelse, der er lavet om ChatGPT, det er ChatGPT bruger nul komma ni Hvad er det for en enhed? Det kan jeg sgu ikke engang huske. Det ved jeg ikke.
Anette:Nul komma ni
Martin:nul nul komma
Anette:ni nul noget. Det er I hvert fald meget. Der var en, der sagde, at det koster et prompt. Det koster det samme som ti gange opladning på din mobiltelefon. Er det sådan noget lignende?
Anette:Eller er det rigtigt? Eller er det bare sådan noget, jeg har et sted fra?
Martin:Nu kan jeg simpelthen ikke huske enheden, men nul komma ni et eller andet pr. Prompt koster ChatGPT. Google koster nul komma tre pr. Søgning Og skole GPT koster nul komma nul tre pr. Prompt Det vil sige tre procent I forhold til ChatGPT.
Anette:Energi. Energi. Ja. Og det er ikke olieenergi, vel? Fordi vi er jo statsfinansieret.
Anette:Er det ikke rigtigt?
Thomas:Det er
Martin:hundred procent grøn energi. Fordi skole GPT ligger på en server nede hos dem, der hedder DBC, som er et Dansk Biblioteks center. Det er et statsligt datacenter, og alle statslige datacenter skal køre på hundred procent grøn energi. Så det er jo meget godt også.
Thomas:Så der er en god anledning til bare at prompte løs.
Anette:Løs. Jamen altså, kan I se Gorejen?
Martin:Kan det være kWh? Nå, det skal jeg nok finde. Det kunne
Thomas:det godt være.
Anette:Vi skriver det lige
Martin:I kommentaren, ikke?
Anette:Vi skriver det I kommentaren.
Martin:Ja, det er tidlig onsdagmorgen.
Thomas:Så der var I hvert fald noget omkring sådan det tekniske og sikkerheden. Og det tænker jeg sådan set, at vi er kommet rigeligt omkring nu. Så Anette.
Anette:Ja, men så mangler vi bare, at den der Uni-Login er jo så heller ikke vigtigt, fordi det er jo ligegyldigt. Så tilgængeligheden: Alle der har en telefon, en iPad, en eller anden device, computer, vi går på den. Og hvis jeg skal have et eller andet, ikke et personligt forhold, men hvis den skal kende mig, så skal jeg blive på den device. Det vil sige, at hvis jeg er på min telefon, så er jeg person. Hvis jeg går på min computer, så er jeg en anden.
Martin:Ja, så de samtaler, du eventuelt har gemt, så
Anette:er de jo ja. Okay.
Thomas:De ligger lokalt. På din enhed.
Anette:Så nu har jeg trykket.
Thomas:Nu har jeg trykket.
Anette:Og så tænkte jeg på
Thomas:Og vi forstår systemprten.
Anette:Før da du prøvede, da vi prøvede at komme væk fra didaktiske. Nu går jeg lige tilbage.
Thomas:Ja, nu vi skal tilbage. Det skal vi tilbage.
Anette:Det er godt, fordi så har jeg jo bare en del: Hvis nu jeg skriver ind nu er jeg naturfag. Altid det her gummitarpen. Det gør vi også nogle gange, men det er ikke så tit, vi er I gummitaron mode. Så nu er jeg naturfagslæren. Og jeg kender alt om Thomas.
Anette:Og jeg kender alt om, hvad han er for en, og hvad han kan. Jeg tager faktisk et aftryk I, hvad det er, han går og laver herude på Amager Strand. Det kan jeg så smide ind, som om nu er du Thomas, og det er dig, jeg kommunikerer med. Så det vil sige, at næste gang jeg er på Naturcenter Amager Strand, så kan jeg gå ind og sige: Hej Thomas. Nu står jeg her, solen er ved at stoppe.
Anette:Hvilke aktiviteter synes du, jeg skal lave?
Thomas:Ja, det tror jeg da en sjov
Anette:Vil det være muligt at få Thomas' svar på det?
Martin:Ja, hvis man nu havde udfyldt en
Thomas:Thomas-system prompt.
Martin:Ja, den bliver nok lang.
Thomas:Ja. Men spændende.
Martin:Eller også
Anette:så gør den.
Martin:Ellers så gør den ikke. Det tror jeg bestemt. Men så vil den måske komme med nogle forslag og sige: Gå ned og tage et net og et eller andet. Hvad ved jeg? Jeg er ikke naturfagslærer.
Martin:Det kan vi spørge Thomas om.
Thomas:Det kunne godt være, at jeg skulle lave en skole GPT Thomas system prompt, som jeg kunne sende ud, og alle andre kunne få lov til at bruge.
Martin:Og det er jo måske det, vi gerne vil lave. Ikke hvad, Sonja Annette?
Anette:Jo! Jo, for søren.
Martin:Vi har jo et projekt på bedding. Jeg ved ikke, om tager jeg overskudsskud på glæden?
Thomas:Ja, det gør du. Det kommer ud til det.
Anette:Jeg ved, hvad klokken er. Det gør du slet ikke.
Thomas:Fordi vi skal snakke ind I undervisningen. Ja. Vi har snakket det tekniske. Nu skal vi ind I undervisningen. Og du sagde til at starte med det her med, at det at det startede skole GPT så Det var ligesom efter, at ChatGPT havde taget verden med stormum og alle sagde: God!
Thomas:Nu begynder de allesammen at snyde. Alt Vi kan jo fuldstændig give op på at lave skole. Det er slet ikke muligt at lave sådan noget undervisning, hvor vi bare kontrollerer, om eleverne har forstået, hvad vi har sagt. Og hvad Hvordan skal vi så gøre nu? Fordi der kommer det her til at betyde for vores undervisning, at man nu kan bruge sådan ned som skole GPT.
Thomas:Ja. Også at de eleverne vil jo uanset hvad det Ja, en eller anden GPT. Ja, det
Martin:er vi jo. Og hvad de bruger, det kan vi jo hverken tage ansvar for eller stilling til som CFF konsulenter. Og lærerne kan nok heller ikke, hvad de bruger derhjemme for eksempel. Men lærerne kan I hvert fald ikke opfordre dem til at bruge alt muligt. De er nødt til lige at sikre, at der er databaftaler på det.
Martin:Men det vi jo så kan sige, det er jo, at vi ved jo ikke, hvordan undervisningen bliver. Nu er det jo tilgængeligt, men når det også bliver fuldstændig udbredt. Det vi ved lige nu er, at der er halvfjerds tusind kroner. I snit prbs om dagen på skole GPT. Altså det vil sige spørgsmål og svar.
Martin:Og det synes vi er rigtig meget. Så det bliver brugt derude. Og det man så kunne forestille sig, det bliver brugt til lige nu, det er som et dialogværktøj. Det håber vi I hvert fald. Så det er ikke bare det der, jeg har fået en opgave om det og det.
Martin:Hvad skal besvarelsen være? Bum besvarelse. Bum. Værsgo. Men mere det der med nå men jeg skal ud og undersøge noget.
Martin:Hvilke aspekter kan jeg kigge I her I den her bumage? Hvad er der for nogle muligheder? Hvilken retning skal jeg gå? Hvis jeg har en skriveblokade? Hvad for nogle ideer kan du give mig til noget om fodbold?
Martin:Og nå Den nævner en masse fagord. Hvad betyder det? Altså så man hele tiden kører I en dialog med det her værktøj. Fordi ellers så er det bare. Ligesom zonen for nærmeste udvikling.
Martin:Hvis man får et svar, der ligger for langt væk fra ens egen zone, så lærer man ikke noget. Men hvis man nu, når man får et svar, der er for langt væk, prøver at spørge ind til det og træk det lidt tættere på en. Så nærmer man sig. Så kan man også gøre det lærer noget. Og det er jo det det skal kunne.
Martin:Det skal være et dialogværktøj, som man hele tiden spørger ind og spørger, når den siger noget. Og måske siger noget man ikke forstår. Fordi den er jo super hjælpsom. Den skal nok svare. Og på den måde, så får man trukket tingene tættere på ens eget.
Thomas:Og hvordan kan vi så som undervisere lære eleverne at bruge Eller undervise eleverne I at bruge bruge sådan en chat her som en dialogværktøj så det ikke bare bliver sådan et spørgsmål svarmaskinen. Det er jo også en ting, som man jo skal lære. Ja. Jeg tænker, når alle snakker om, at kunstig intelligens kommer til at erstatte folk på arbejdsmarkedet. Der var nogle, der havde været en undersøgelse af, hvor mange lærere man kunne spare væk ved at bare bruge kunstig intelligens I skolen.
Thomas:Ja. Og hvor jeg tænkte: Ja, der er nok ikke rigtig nogen, der bliver erstattet af kunstig intelligens, men bliver erstattet af folk, der kan bruge kunstig intelligens.
Martin:Ja. Jeg tror et godt eksempel er Profagene bruger det rigtig meget, hvor man så kunne lave en system prompt, der sagde: Du er en ekspedient I et bæreri I Paris. Der kommer en kunde ind, og du skal så hjælpe kunden til at bestille det, kunden vil have. Og kunden har så gennemført missionen, når kunden har bestilt fire croissanger og to bækket og nogle makaron eller et eller andet. Og så siger man: Du skal selvfølgelig tale fransk, og du skal tale I korte sætninger.
Martin:Og så sætter vi ellers line I gang. Og så skal man jo I franskundervisningen pludselig finde ud af Sharevurare og så kører man ikke. Det er svært, men det er jo sådan det kan bruges. Så det er et dialogværktøj. Og der kan man jo instruere den til at have det sproglige niveau 11 selv har.
Martin:Så man kan sige, at du skal svare med ord, der mindst har tyve bogstaver og masser af accent Aggyde og sådan noget. Men man kunne også bare sige: Husk det her er en dansk turist på otte år eller et eller andet.
Thomas:Men har I så sådan En ting er, at I har udviklet det tekniske omkring skole GPT. Men har I også udviklet ting og alt det didaktiske udenom, så man faktisk som lærer kan blive klædt på til at bruge skole GPT ind I sin undervisning?
Martin:Altså det er det vi gør, og andre gør. For eksempel I sprogfagene er det jo Daniel og Christina, to CFFU konsulenter, sprogkonsulenter, som har lavet helt vildt mange forløb til, hvordan bruger man kunstig intelligens og oversættelsesmaskiner I sprogfagene. Og de ligger inde på skole GPT. Så dem kan man bare gå ind og kigge på. Og det ligger der jo så I lidt forskellige fag bestemt ikke alle fag.
Martin:Men det er jo det, vi gør. Altså vi samler ind og sørger for, at alt det, vi finder, det smider vi derind. Og vi kan se, at forlagene også lige så stille går I gang.
Thomas:Så Jo. Vil du fortsætte, Annette?
Anette:Jamen, jeg står det, fordi jeg skriver samtidig ned, for jeg får gode til, hvordan jeg kan udvikle det her.
Thomas:Er du ved at udvikle en kasse?
Anette:Det er jeg. Den måtte jeg komme. Nej, jeg tænker på, fordi nu siger du som en dialogværktøj. Tænk gang, hvis man kunne skrive sammen med Marie Curi. Ja.
Anette:Eller Niels Bohr. Eller nogle af de andre fede personligheder. Det ville jo være toppen af proppen her hos mig måske. Jo. Men jeg tænker også på, og det er ikke fordi, jeg skal tale prøver, men vi har lige I øjeblikket ingen prøve I, om eleverne kan udtrykke sig skriftligt.
Anette:Og der kan jeg bare se en fordel, hvis de kan lære at skrive os. Men så bliver det ikke på den måde dialogværktøj, så bliver det jo et skriveredskab. Kan man ikke også bruge det til det? Det er jo det, jeg også tænker ind I det nye projekt, vi har. At man kan få elever til at sige, at nogle gange skal jeg bare skrive noget og have noget hjælp til det.
Anette:Har nogle erfaringer med det?
Martin:Jeg tror lige, jeg skal forstå det. Prøv lige en gang til.
Anette:Okay. Jeg har været ude, og så har jeg lavet en stor undersøgelse ude på stranden her, og denne her undersøgelse vil jeg gerne videregive til nogle andre. Og nogle gange vil jeg gerne videregive den som en rapport til min lærer, som hun bliver glad. Men andre gange har jeg faktisk brug for at skrive det ind I en novelle til min eller som en lille artikel eller som en tale til en fest. Har I nogen
Martin:Ja. Ja. Fordi Dorthe Harested, som også jeg siger, FU-konsulent, har lavet sådan en sådan prompter du I skole GPT? Plakat. Og der er tre ting, man skal huske.
Martin:Der er noget omkring, hvad er det for et miljø, det her foregår I? Hvad er det for nogle relationer, der er I den her samtale? Og hvad er det for en måde, man gerne vil have det her output på? Og det er jo lige præcis de tre ting, ikke? Så der er måske miljøet, det har noget med radioaktivitet eller kviksølv eller hvad ved jeg at gøre.
Anette:Eller bare snegle.
Martin:Snegle. Og hvem er med? Det er så Marie Curie og en eller anden. Og hvad er det så for et output? Jamen det er så som en novelle eller en rapport eller et eller andet, så man kan lave en prompt I skoleapacitet, der indeholder alle de her ting og så får man så et output.
Martin:Det er ikke sikkert at det er noget man kan bruge til noget, men det kunne være en inspiration til noget andet.
Thomas:Det er jo der, hvor det bliver dialogværktøjet. Der er noget her, jeg faktisk gerne vil være rart. Det skal jo ikke være den her spørgsmåls-svaremaskine.
Martin:Nej, netop. Netop ikke. Så okay, det passede ikke helt. Jeg ville faktisk ikke have, at de skulle skændes. De skulle bare Eller altså så kan man på det.
Thomas:Det skulle bare en ophed diskussion. Ja. Jeg
Anette:kunne godt tænke mig, at vi lige også fik et andet take på det, fordi hvis vi er. Hvis nu vi ikke er elever, men vi rent faktisk er lærer.
Thomas:Ja, så er det snyd.
Anette:Nej, det var omvendt. Nej, skat. Vi snyder ikke mere. Nu bruger vi bare det her redskab, der er tilgængeligt, før vi alle sammen kan blive klogere, dygtigere og et bedre menneske. Men jeg var ude at se morgenen forleden forleden dag, da jeg var I England.
Anette:Det var fantastisk, ikke? Så får man sådan lidt: Jeg vil vide noget mere om månen og månefaser. Og så skrev jeg ind: Fortæl om månel faser. Og det kunne jeg godt se, at det var fuldstændig rigtigt, det der stod. Krydser fingre for, at det var det eller er det?
Anette:Men så stod der også noget, som jeg siger: Nu bliver det for detaljeret, og er det her rigtigt? Hed det det rigtige ord? Fordi jeg vil gerne have den på dansk, og den tænker nogle gange på engelsk, det var I chat. Undskyld, jeg er ikke gået helt på skole GPT nu.
Martin:Det klipper vi ud,
Thomas:vil jeg ikke også? Overhovedet.
Anette:Kan jeg være sikker på, at det, der bliver skrevet, at den oversættelse, der er passer til det, som jeg tror?
Thomas:Nej! Det kan du ikke. Og det
Martin:er jo også en rigtig vigtig pointe. Det er, at eleverne skal lære at tage kritisk stilling til den her teknologi. Du kan ikke være sikker på det, fordi sådan nogle generative kunstig intelligens chatbots er baseret på sandsynlighed. Det er højst sandsynligt den her næste Tok, som er en form for stavelse af et ord, som er den næste. Men det er ikke hundred procent sikkert, at det giver mening.
Martin:Men højst sandsynligt, så er det det her, der er den næste staelse og staelse og staelse. Så hvis du spørger om et eller andet: Hvad er godt at sidde ved? Når man skal spise, så siger den: Det er måske et bord, så siger den det og så det næste ord den vil foreslå er R og så et osv. Den gætter sig frem og højst sandsynligt kommer den frem til et bord, men det kunne også godt være den kommer frem til et salonbord eller en bar stol eller hvad ved jeg. Der er mange muligheder, Men den gætter sig lidt frem.
Martin:Og nogle gange gætter den også lidt skævt med vilje, fordi den har den der sandsynlighed eller tilfældighedsmotor indlejret, som også gør den menneskelig.
Anette:Så det vil sige, at hvis jeg beder den om at skrive de vigtigste opfinder I
Martin:forhold
Anette:til science, altså I forhold til det naturfaglige område, så sandsynligheden for, at den vælger Marie Corri som det vigtigste, fordi det synes læreren jo er det vigtigste. Hvor stor er den?
Martin:Jeg synes næsten, du skulle gøre det. Og så kan jeg fortælle dig altså, at hvis du siger: Kom med de ti vigtigste opfinder indenfor naturvidenskab, så vil den finde på fire rigtige og så
Thomas:Ja prøv lige!
Martin:Vi skal frem I fremtiden. Så gør jeg det!
Anette:Det er fordi jeg har er nødt til vagt tid og
Martin:det er
Anette:over tid.
Martin:Så siger vi Ja, så gætter den. Så finder den på nogen til sidst. Så nu siger jeg Her skal du lige Hvad vil komme med de ti vigtigste opfinder
Anette:Eller forskere eller teoretiker eller
Martin:eller kvinder fint inden for naturfag. Så siger den: Ja. Eisc Newton. Det må man sige, det var jo I ordningen. Albert Einstein?
Martin:OK. Galile-Le-Le-Le-Le-Le-Le-Le-Le-Leee. Den er også I ordningen. James Clarkwell Han var skotds fysiker og matematiker. Hvad så med Michael Ferday?
Martin:Ja? Jo, Ferday.
Anette:Det har vi da godt forbi Han skal feber forleden en dag.
Martin:Og nr. Syv.
Anette:Cuririir eller Annette?
Martin:Nicolai Tesla, Pasteur og Mikkel. Så det var faktisk ti saglige. Så prøver vi lige med danske. Kom med ti danske!
Anette:Det er sjovt, fordi vi synes jo alle sammen, bord må være den allervigtigste. Det er faktisk ikke, når vi tager dem.
Martin:Nu kommer den så med nogle danskere, og nu begynder den nok. Thomas Bridstof. Opfandt den første danske cykel. Valdemar Poulsen. Han lavede en magnetiske lydoptag.
Martin:Det var nærmest god nok. Jens Skov en biokemiker, der modtog nobelprisen. Erna ikke om det er? Niels Ryberg Findsen. I siger bare: Når I ved det ikke?
Martin:H. C. Ørsted. Jo, den var fair nok Ole Rømer. Fair nok.
Martin:Bernhard Bange.
Anette:Men det er sjovt at de ikke er øverst Rømer Ørsted ik'? Hvor kommer bor henne? Det kan være en slik
