Redaktionsmøde
Men jeg kan slet ikke huske, hvad der var skulle tale om. Det er
Speaker 2:fordi, vi bare også jo.
Speaker 1:Ja. Men skal vi så ikke
Speaker 2:Bare starte med at sige velkommen.
Speaker 1:Det er også lang tid siden med at sige hinanden.
Speaker 2:Det er det faktisk. Men det var fordi, vi var så pokkers effektive på Big Bang.
Speaker 1:Ja, 8 EØS hoved optaget på 2 dage. Man er helt forbudt.
Speaker 2:Men det er bare fordi, der var så mange usædvanligt, kloge, dygtige, men også engagerede mennesker, ikke?
Speaker 1:Men vi er ikke færdige, fordi listen er jo ikke tomt.
Speaker 2:Vi mangler københavnerne eller ude fra Sjælland, ikke?
Speaker 1:Ja, men der er masser, vi kan snakke med nu. Jeg synes faktisk, at I det hele taget
Speaker 2:Big Bang det der samsurium af mennesker, der bare ved noget, de kan noget, de gør noget, og de er bare inspirerende, ikke?
Speaker 1:Hvad var det en bedste bigang?
Speaker 2:Ja, det ved jeg ikke. Vi havde et interview med Jeg kan ikke huske, hvordan hed ham med vindmøllerne.
Speaker 1:Ja, det er den, der kommer I dag, hvor vi optager denne her. Okay.
Speaker 2:Så
Speaker 1:det var så I sidste uge, at jeg er skide
Speaker 2:klog på vindmøller. Og vi har også vindmøller, vi låner ud I røde kasser fra CFU. Men han vidste bare mere. Ja. Det er den, når man møder mennesker, der ved mere end mig.
Speaker 2:Og så havde vi også et afsnit omkring kunst. Ja Hvor vi havde det her med kunst, IT og det.
Speaker 1:Ja, det er taxa. Og at det var
Speaker 3:Det var
Speaker 1:ret vildt.
Speaker 2:Jeg synes bare, at det åbner ens verden, når man ligesom møder folk, der blander tingene sammen på en ny måde.
Speaker 1:Jeg havde en virkelig fed oplevelse med at snakke med Gitte Meladslev og Kathrine Berggaardgaardgaard fra Histo. På Naturforbundet. Det synes jeg, det var en Det var også en fed samtaleelighed det der. Jamen, det
Speaker 2:bliver man heller aldrig færdig med, vel? Naturforbundethed. Fordi det er ligesom om Jeg
Speaker 1:forstår det stadig ikke.
Speaker 2:Nej, men det er fordi, hver gang du skifter kontekst, hverken du skifter samtalepartner. Det er lidt ligesom en dråbe ude I rummet. Den former sig alt efter, hvor lige
Speaker 1:Hvad vil den?
Speaker 2:Ja, ikke? Hvem der vejer vil den?
Speaker 1:Du lytter til naturfæstdidaktiske dine nuancer. Og dine værter er som sædvanlig afilte Vestergaard Nielsen og Thomas Sig Larsen. Fra henholdsvis CF-ORD og Natursalama Strand. Vi har ikke nogen gæster I dag. Men man kan sige, at det på en måde er lidt en opsamling på noget af alt det, vi har fået strakt om det sidste lange stykke tid.
Speaker 1:Og så lidt et reaktionstid. Anette! Vi har talt om farvefornyelsen hele vinteren
Speaker 2:Og vi skal fortsætte Og det er faktisk det, der er det dejligt. Fordi jeg kan huske, at det er blevet fælles mål Der fik jeg den der opringning Der skal stå noget om kommunikation Hvad gør man? Så siger jeg: Jamen, jeg ved lidt om sprog. Jeg ringede til Ruth. Og så var det det, Ruth sagde igennem, som kom til at stå der.
Speaker 1:For det er derfor overti år siden?
Speaker 2:Det gik lidt hurtigt, ikke? Ja. Og der var ikke lavet den der plan for, at når Ruth siger sådan hvilken betydning har det så didaktisk? Den blev ikke lavet.
Speaker 1:Nej. Og
Speaker 2:der har jeg lidt på fornemmelsen af nu. Og det har jeg faktisk først fundet ud af, efter vi begyndte at arbejde med det og I det her halve år at der er tid til fagfornyelsen.
Speaker 1:Ja, det er som om, at man går lidt grundigere til værks.
Speaker 2:Og den er mere åben, ikke?
Speaker 3:Ja. Og jeg håber,
Speaker 2:at de lytter til naturteknologierne både på gulvet.
Speaker 1:Men hvis nu de skulle lytte til dig. Og hvis nu vi kun kigger på natur og teknologi hvad skal der så til for at Jeg skulle se, at I bliver men hvad skal der til for at at den her fagplan kan rumme dig? Altså, fordi det kræver alligevel et og andet at kunne rumme dig.
Speaker 2:Ja. Men det er også en gave at få sådan et spørgsmål, ikke? Ja. Fordi det er jo klart, at når der står 'S tværfaglighed'. Om det er at stå 'fællesfaglighed, eller hvad det er'.
Speaker 2:Men bare det her med, at der er en sammenhæng for børnene, som ikke nødvendigvis er fagopdelt. Vi snakkede før om, lige inden ved tand mikrofoner, det her med, der er jo fag. Og det er naturfag, ikke? Og naturfag kan vi dele I 2. Der er det Natur og naturligt dannet, og så er der designet verden.
Speaker 1:Ja, der er det bare som om, at du afkobler os mennesker fra naturen som om, vi slet ikke alle dele af naturen.
Speaker 2:Den tager vi lige om lidt.
Speaker 1:Okay, en anden dag.
Speaker 2:Nej, men jeg tænker bare, at hvis nu man sagde, at dansk og matematik skal faktisk føde ind I naturfagene, så vi ikke har det her 45 minutters, og hvis det er et stort, 90 minutters hysteri, hvor vi skal nå en hel masse. Man siger: Jamen, når vi arbejder med naturen, I naturen, om naturen så bruger vi elementer fra dansk og matematik på en naturlig måde. Jeg var ved at skrive nogle kurser lige før I går foregå. Så tænkte jeg, at det fedeste kursus, jeg nogensinde kunne lave, det er oplevelser I naturen med tal og bogstaver. Altså, fordi tal og bogstaver ligger I det.
Speaker 2:Som du siger, er det bogstaver eller sprog? Hvad er Hvad er tal og det er undersøgelser?
Speaker 1:Du vil bare gerne have tal og bogstaver I naturen. Nej, jeg vil bare gerne have,
Speaker 2:at vi taler sammen om naturen. Der bruger vi nogle af de redskaber fra det der redskabsfat, Dansk og matematik. Værktøjsffagene. Matematik I anvendelse. Sproget som en indgang.
Speaker 1:Men hvis vi Man kan sige, at nu har vi spurgt alle mulige andre om, hvad de ønsker så.
Speaker 3:Hvad ønsker
Speaker 2:du dig?
Speaker 1:Hvad ønsker du dig? Hej, hvad ønsker du
Speaker 2:du? Nu ved jeg godt, at du sætter mig ind I den kasse, der hedder: Nu vil også bare blive noget teknologi.
Speaker 1:Men det
Speaker 2:vil jeg faktisk. Men jeg vil ikke lave den teknologi, som vi kun snakker om I øjeblikket. Altså den digitale teknologi. Jeg vil gerne derud, hvor vi snakker om den designede verden, altså det her Engineering, hvor mennesket skaber noget hele tiden. Man kan sige, at de gule marker, vi har lige set for en måned siden,
Speaker 1:det er
Speaker 2:jo menneskeskabte. Er det den natur, vi gerne vil have? Og hvad er landbrugsteknologi egentlig? Hvad betyder det, når vi tager imod en garanti?
Speaker 1:Det er det, jeg hører dig sige. Det er, at du gerne vil have, at faget skifter navn til at hedde ' Teknologi og naturfag'.
Speaker 3:Nej. Er
Speaker 1:det ikke bare: Skal det ikke bare hedde teknologi og naturfag? Der er alligevel ikke noget natur I det.
Speaker 2:Jo. Nej. Men lige mon på, hvordan vi definerer natur. Er natur, når måge spiser den der madpakke. For jeg ser madpakken som en teknologi.
Speaker 2:Og du ser måge som natur.
Speaker 1:Ja, og så er jeg blevet ude I sådan en menneskeskabt park her.
Speaker 2:Hele Danmark er jo menneskeskabt. Så er Danmark en stor teknologisk
Speaker 1:Sådan som naturteknologiundervisning er nu. Så er det jo ikke, fordi der så pokkers meget natur. Er der ikke rigtig meget indendørsundervisning?
Speaker 2:Ja, helt uenig. Vi har haft Julie på besøg, som tørrer ungerne ud og oplever en hel masse. Vi har haft fra skolehaver. Vi har haft rigtig meget ud af huset undervisning. Altså jeg vil sige de lærere, som bliver ved med at have naturfagundervisning inde I klasselokalet.
Speaker 2:Jeg vil ikke sige, at de er dovne. Men de mangler bare det der pu
Speaker 1:og det der skub. For der er
Speaker 2:så mange fede måder, at man kan gøre det
Speaker 1:på. Så du tænker også, at det her naturteknologiundervisningen også kræver, at man kommer ud? Det var faktisk vores allerførste episode nogensinde.
Speaker 2:Jamen, jeg vil sige, at Jeg vil sige Ud af klasserummet, ja men det er det med alle undervisningen. Det er der også, hvis du skal arbejde med transportteknologi. Så skal man også ud. Det er det her med, at hvis du skal kunne lære noget, så skal du kunne opleve det. Og du skal kunne opleve det med dine sanser.
Speaker 2:Og du kan ikke sanse noget som helst ret meget inde I et klasselokale. Så alt det, du skal vide noget om, det skal du ud og opleve.
Speaker 1:Okay. Så der er I hvert fald nogle ting, som du gerne vil have I en ny fagplan. Du vil gerne have noget sensor og noget krop.
Speaker 2:Jamen, det er jo bare sund fornuft I forhold til læring. Og det er jo rigtig svært at skrive en fagplan, fordi læreren, der ikke går ud, har jo en god grund til ikke at gå ud. Altså har du 28 elever, du er alene, og du har en anden klasse, så skal du bare tænke dig rigtig godt om, og de her børn skal være trænet. Træninget lyder som nogle små soldater. Men de skal ligesom have nogle gode vaner, når de er ude.
Speaker 2:Og det kan nogle gange godt sætte en bremse for at være
Speaker 1:I det. Kan det ikke gå den anden vej? Kan det ikke? Hvis man siger: Jamen det her fag, der skal man simpelthen ud. Og så må læreren sige: Jamen, hvis jeg skal ud, så kræver det nogle andre rammer.
Speaker 1:Og så kan man på den måde få ansvaret opad.
Speaker 2:Jo, det ville være rigtig godt. Men også lad være med at tænke, at det er 45 minutter. Fordi du kan ikke gøre ret meget på 45 minutter torsdag morgen. Så det der med at have en hel dag til rådighed og tage flere fag sammen og det er ikke, fordi naturfagene skal have flere timer som sådan. Håndværk, design, billedkunst jamen alting kan du jo gøre med de oplevelser, du finder.
Speaker 2:Hvis man kigger på hele undersøgelsesdesignet altså måden at lære på ved at undersøge det kræver, at børnene får nogle oplevelser. Og de oplevelser er rigtig svært I et firkantet rum med hvide vægge.
Speaker 1:Er det natur? Eller er det naturfag? Det er ligesom om, at nogle gange bliver der sat fuldstændig lighedstegn mellem det her mellem natur og naturfag. Og det Nogle gange skal jeg I hvert fald godt tænke at Vi har haft enormt meget fokus på arbejde med naturvidenskabelige metode og alt sådan noget. Og det er jo en særlig måde at opleve og undersøge naturen på.
Speaker 1:Og hvis vi sætter sådan fuldstændig lidelsen mellem natur og naturfag så skubber det måske også til, at vi kun kan opleve naturen. Som en naturvidenskabelig oplevelse. Og nogle gange skal man måske bare opleve den for at opleve den.
Speaker 2:Jamen, jeg tænker på, når du siger 'den naturvidenskabelige metode'. Der er vi også den matematiske metode. Og det er jo det, man er gået lidt væk fra. At matematik kan også noget andet end bare at være regninger og metodeundervisning. Og man skal vel også tænke: Nu siger du det her med bare at opleve den.
Speaker 2:For mig er det også en oplevelse, når ungerne får den gode fortælling. Og fortællingen kan tage udgangspunkt I Mågen, der æder madpakken. Det kan man lave en fed fortælling på. Der bliver taget 5 billeder, og så laver vi selv fortællingen. Bagefter kan vi så gå ind og undersøge med naturvidenskabelige undersøgelsessmetoder hvor mange måger der er, og hvad de egentlig lever af, hvis vi har brug for det.
Speaker 2:Men jeg tror for mange børn, så er det parret.
Speaker 1:Jeg er glad for, at du lige hiver fat I den her fortælling. For det er også en af de ting, som jeg synes, der er ret vigtig at have med. Jeg kan lige se, at jeg havde sådan noget skrevet ned her.
Speaker 2:Jeg skal lige sige til lytter, at Thomas har papir I
Speaker 1:Thomas har papir med for engangfuld. Her er ikke at have. Her er han bare freestyle. I dag, der kan jeg med papir. Og det var bare fordi, at jeg ikke kunne lade være med sådan at tænke og det var sådan noget, jeg diskuterede med fagudvalget for naturteknologi.
Speaker 1:I hvert fald ude hos os herude på stranden, der når vi arbejder med børnehavebørn og dagtilbudsbørn så fylder fortællingen utroligt meget. Og I virkeligheden synes jeg, at den der fortælling er et fantastisk greb ind I undervisningen også. Så jeg synes, det kunne være dejligt, hvis fortællingen også fyldte meget mere, når vi arbejdede med skoleelever.
Speaker 2:Men grunden til, at I bruger det til dagtilbud, det er jo, fordi det virker. Ja. Altså hvis man virkelig skal forstå, hvad jorden er lavet af, så er fortællingen om Inge Lehmann bare en rigtig god indgangsvinkel.
Speaker 1:Men måske er det også bare, fordi fortællingen er en helt naturlig måde at kommunikere på.
Speaker 2:Og huske på. Og det er jo også det, som jeg ved ikke, om du kan huske med rute og Grethe. Hvis man siger, 'konen er et pattedyr', så husker man det faktisk ikke ret meget. For man kan ikke lave et billede af det. 'konen er et eller andet'.
Speaker 2:Men hvis man siger 'konen æder græs', så har vi billedet inde I os, og så er vi faktisk ovre I en fortælling, hvor vi kan danne billedet. I stedet
Speaker 1:for at sige, hvad den er, så skal vi fortælle, hvad den
Speaker 3:gør? Ja.
Speaker 1:Og I
Speaker 2:stedet for at fortælle, hvad naturen er, så skal vi mærke, hvordan den gør.
Speaker 1:Så du tænker, at den her fortælling skal fylde mere I naturstilefaget?
Speaker 2:Og den skal 'uges' på mange måder, ikke? Både verbalt og skriftligt. Hvor de selv skriver.
Speaker 1:Ja, derfor. For hvem er det så, der skal leve fortællingen? Det er jo også det næste. Altså, nu har vi diskuteret det her med, om vi skal have lærere, der står og forklarer. Og det Da vi snakkede om tidligere, får vi måske ikke så meget ved, at der var en, der står og forklarer hvad det er.
Speaker 1:Jeg kan huske, vi havde Katrine herinde som talte meget om det, at vi skulle vække med de her forklaringer lærere. Den her er jeg sådan set med på. Men skal vi så skifte den forklar lærer ud med den fortællende lærer?
Speaker 2:Nej, fordi læreren har måske ikke den gode fortælling. Jeg fik lidt hjælp I går. Jeg havde nogle lærere på besøg nogle børnehaveklasseledere på besøg og skulle forklare, hvad en meter var. Og så gik jeg ind: Okay, chat, kan du hjælpe mig? ChatGPT.
Speaker 2:Og så siger jeg: Fortæl mig om metroen. Så kom den med en fortælling om metroen. Og jeg skulle så egentlig ind og tjekke, om det var rigtigt. Det var faktisk rigtigt det, der stod en forklaring på det. Så siger jeg: Kan du ikke omskrive det til til et diasshow til børn?
Speaker 2:Det kommer den fra de celler. Vil du have det som? Ja, det vil jeg gerne. Så kom der med en fortælling om, at de er 2 franskmænd, der rejste land og rige rundt for at finde ud af, hvad en meter var. Og så siger den: Vil du have billeder af os?
Speaker 2:Ja, Ja, det vil jeg faktisk gerne. Så jeg fik både billeder og tekst, som jeg kunne sætte op til de her skolelærere på meget kort tid. Hvis vi også kan få børnene derhen, hvor de med deres egne billeder og deres egne tekst kan lave de her fortællinger, som har gjort dem nysgerrige på et eller andet, så fortællingerne er en måde at fastholde deres nysgerrighed på, så kan de godt udvide det til en naturvidenskabelig undersøgelse. Men jeg ser også lige p. T.
Speaker 2:Og måske har noget med bogbiilding at gøre. Rigtig mange forlag, der kommer med fortællinger, og englænderne har brugt I lang tid fortællinger som indgang til naturvidenskabelige temaer. Det er en måde at begribe det, synes
Speaker 1:jeg, det er svært ved. Nu kommer de. Hvis det er nogle andre, der kommer med fortællingerne, jeg synes bare, det bliver også lidt kedeligt hvis man aldrig nogensinde får lov til selv at lave fortællingerne. Altså hvis det altid Altså ved godt, fordelen kan jo ikke sælge, at børnene laver fortællinger.
Speaker 2:Nej, men det er bare lidt sjovere at se fodbold, hvis man selv kan spille det. Og det samme er her. Fortælerne kan blive mere nysgerrige og mere engagerende og vedkommende og spændende, hvis man også selv har prøvet at skrive en fortælling. Og det går hånd I hånd. Man skriver, at læsning går hånd I hånd.
Speaker 1:Fordi det føler sig af. Vi kan ikke kun fortælle. Vi skal også hyre historier.
Speaker 2:Ja, men fortællingen er jo ikke kun noget, der foregår I en bog. Det er også noget, der foregår på video. Det er noget, der foregår på podcast. Det er noget, der foregår I billeder. Det er rigtig nemt at arbejde med fortællingen også I helt små, og det er super skide sjovt at arbejde med det I udskol.
Speaker 2:For der er det et helt andet niveau.
Speaker 1:Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til noget. Jeg ved godt, at vi kører lidt I Øster, og vidste den her episode.
Speaker 2:Det er fuldstændig. Jeg synes, der er en rød
Speaker 1:rod. Det er klar, klar rød tråd. Eller mange klare røde tråd I deres retning. Det er jo bare, fordi I talte I starten om det her med teknologi. Og jeg kan godt nogle gange tænke, at det ved jeg.
Speaker 1:Det kan godt være, at jeg trækker din kæphest ud af stalden her.
Speaker 2:Hvis du tør.
Speaker 1:Hvis jeg tør. Jeg prøver. Fordi jeg synes, at nogle gange bliver det her teknologi. Der bliver sat et lille tegn mellem det og ikke heltale teknologi. Nu trækker jeg din kæest ud af stalden her.
Speaker 1:Det er bare, at jeg tænker, hvis jeg bare lige stille og roligt starter dig her og siger: Er det ikke fint nok bare med alt det her? At det ligesom er teknologdelelen I Naturteknologi? Teknologiforståelse. Og I teknologiforståelse. Men altså?
Speaker 1:At det så handler om digital teknologiforståelse.
Speaker 2:Jeg er inde I et dilemma, ikke? Fordi jeg vil gerne ikke have nogen fag. Væk med alle fagene. Og samtidig ved jeg bare, at hvis børnene skal lære det om digital teknologi, som de har brug for at lære for at være I den her verden, vi har
Speaker 1:og til nogenlunde fornuftige beslutninger.
Speaker 2:Så bliver de bare nødt til at være et fag. Og det er jo det, der er svært. For hvis det ikke er et fag, så har vi ikke kompetente lærere og underviser I det. Der er ikke sat midler af til det. Og så bliver det sådan lidt: Hvad har vi lige lyst til her på vores skole?
Speaker 2:Det, synes jeg, ikke, er fedt. Slet ikke, når man så siger: Hvis digital teknologi er den pulje af teknologi, der findes I naturteknologifaget, eller der er også lidt I fysik. Hvis det er det, hvad så med alt det vigtige teknologi? Man kan sige, at den vigtige teknologi er også sovset ind I digital teknologi. Så hvis man for eksempel siger, at vi arbejder med de her 7 domæner Det er noget, amerikanerne har lavet: Standard for teknologisk kollektion.
Speaker 2:Der har vi noget, der hedder Medicin, landbrug, energi, transport, fremstilling, altså produktion og konstruktion. Hvordan bygger man en bro? Det har de lavet 7 domæner med. Og så er der selvfølgelig den, der hedder IT og Kommunikation. Og det er jo klart, at digital teknologi taler ind I alle de her andre domæner, fordi tingene hænger sammen, og du kan heller ikke have en landbrugsteknologi uden også at have en transportsteknologi uden også at have en transportsteknologi.
Speaker 2:Det hænger sammen. Så hvis vi kun går på ben og siger, at vi arbejder med kodning og programmering, som fylder rigtig meget I teknologdelen så er vi på fuldstændig bar bund, når vi kommer I udskolingen og skal tale om, Hvad er det der transport? Hvad er det med fly, der skal flyve på Jeg ved ikke, ethanol eller andet, whatever.
Speaker 1:Så starter vi måske I virkeligheden et kært sted ved at lade en digital teknologi fylde så meget I de mindre klasser.
Speaker 2:Jamen, jeg synes, den skal fylde meget.
Speaker 1:Den digitale teknologi?
Speaker 2:Ja. Men den skal fylde meget I alle fag. Ja. Og det skal være et naturligt redskab, som vi lærer at bruge. Og ikke som en afgrænset: Nu skal vi have teknologiforståelse.
Speaker 2:Teknologiforståelse skal være I håndværkerdesign, når du laver et eller andet design I 3D for eksempel.
Speaker 1:Jeg synes tit, jeg går og tænker på det her med: Hvor er det, vi starter, når vi laver undervisning? Og jeg tænker mest på naturfag undervisning men hvor er det, vi starter? Starter ved det problem, som vi tænker, der er og så siger, at der er et problem I forhold til, at vi har nogle børn, der ikke forstår den her digitale teknologi så derfor starter vi med at arbejde med den her digitale teknologi. Og så springer vi I virkeligheden en masse led over, før vi kommer hen til at arbejde med den her digitale teknologi. Jeg har det sådan lidt Jeg synes, jeg tager det også I forhold til vores undervisning herude.
Speaker 1:Der taler vi meget også om de her ganske almindelige bedre som en teknologi. Et fiskenet som en teknologi. Hvis ikke man intuitivt kender teknologien og kan bruge teknologien så forstyrre den nogle gange det, som vi I virkeligheden gerne vil lære børnene. Og starter vi nogle gange for langt op ad trappen, når vi arbejder med teknologien ind I indskolingen.
Speaker 2:Men altså Så man
Speaker 1:I virkeligheden ikke forstår den, men at vi kommer hen et sted. Ja ja, så anvender jeg den. Men jeg har faktisk ikke helt forstået teknologien.
Speaker 2:Men altså helt ærligt, Thomas, du underviser ikke I waders. Jo, I waders. Men ikke om waders.
Speaker 1:Nej. Du kan jo ikke. Vi starter jo også med at putte børn I waders, når de er 3 år. Og så kan det godt være, at vi ikke underviser I waders. Men når de er 3 år, så underviser vi heller ikke I at de skal ud og undersøge ret meget livet I havet.
Speaker 1:Det bliver mest, at de går rundt I det, der waders og har en oplevelse med, at det klemmer om benene. Så har de dem på igen, når de er fem-seks år og så har de dem på op igennem ens skol. Så kommer der mere og mere på, og så er der ikke nogen grund til at undervise I waders fordi det er fuldstændig intuitivt at bruge de her waders. Men vi kan også se nogle gange, når vi har haft udskrivingselever herude og det så er første gang, de forværres på så kan vi godt glemme alt om at bruge at de hurtigt kan komme til at lave en nogenlunde fornuftig undersøgelse. Fordi det eneste, de kan, det er at stå derude og skrige højt og være helt fjollet og sige, at det klemmer benene.
Speaker 2:Det er tre-årige?
Speaker 1:Ja, det bliver tre-årige.
Speaker 2:Det er tre-årige. Og det er fuldstændig det samme med digital teknologi. Hvis vi først begynder at undervise I, hvordan man koder I 7. Klasse, så
Speaker 1:skal vi starte med at undervise I, hvordan man koder, eller hvor skal vi starte henne?
Speaker 2:Hvis det er nødvendigt I forhold til det, børnene skal lave. Altså, vi skal jo starte med der, hvor nysgerrigheden er, der hvor vi ser, børnene er begejstrede. Og hvis børnene er begejstrede for en robot, der kan gå hen og lukke døren for os eller et eller andet hvis det er der, begejstringen er, så kan vi da begynde der.
Speaker 1:Nu sad du bare og talt om dine mange domæner I forhold til teknologi. Og hvor du siger at der er jo ikke nogen af dem her, som ikke er afhængige af hinanden og de er jo nok også alle sammen afhængige af en eller anden form for digital teknologi. Så måske skal man måske også starte med noget af det mere analog teknologi?
Speaker 2:Selvfølgelig. Altså det der, hvis du skal forstå, hvordan en elektrisk cykel virker. Og hvordan du kan Hvis du skal
Speaker 1:starte med at vide, hvordan en cykel virker?
Speaker 2:Ja, netop. Du har selv en cykel, ikke. Og du
Speaker 1:Ja med remtræk. Ikke kæde remtræk.
Speaker 2:Det er
Speaker 1:virkelig lækkert cykel.
Speaker 2:Ja, jeg kunne godt tænke mig på den. Jeg må indrømme, at det ikke kun er dig, der har påvirket mig. Jeg har overvejet at købe en cykel.
Speaker 1:Anette har
Speaker 2:overvejet en cykel? Nej, jeg overvejer stadig. Jeg synes, det er dyrt. Nej. Men ja, hvad er forskellen på remtræk og tandhjulræk?
Speaker 2:Hvad sker der, når vi sætter batteri til en cykel? For så får vi lige pludselig noget elektricitet ind. Hvad er et batteri? Også, at du har garanteret en måler på eller en lille gps, der viser, hvor du gør igen. Nej, sådan en som mig vil måske nok lige overveje noget el.
Speaker 2:Men lige pludselig at glæde det sammen. Det med at have den der løbcykel først og have den der iterativ proces, hvor man finder ud af, hvad kan det der transportmiddel, det tager tid. Så kan man sige, at skal man lære at cykle I skolen eller om cyklerne I skolen. Man skal lære rigtig meget. Og der er noget, man skal lære på en måde I skolen og en anden måde på sin farmor.
Speaker 2:Men forskel på remtræk og kædet, det er måske en skolting. For dem, der synes, det er spændende. Der kommer vi ind I noget. Jeg
Speaker 1:kan sagtens sige, at jeg synes nogle gange, at teknologi kan fylde for meget men det er nok især digital teknologier, jeg synes, der kan fylde for meget. Jeg synes I hvert fald, at der er noget spændende I forhold til nogle af alle de her analoge teknologier og prøve at udforske dem med sin krop og med sin sensor. Og selv undersøge dem.
Speaker 2:Og hvad kan det?
Speaker 1:Hvad kan det ikke? Da vi snakkede sammen I vinters, sad du hele tiden og byggede broer ud af et eller andet. Der lød du ikke andet, når man bygger broer. Hver gang vi snakkede sammen, så har du bygget en ny bro. Måske var
Speaker 2:det. Det føles sjovt! Det er jo super sjovt, ik? Så kan man sige: Kan børn blive fascineret af broer? Hvis de selv skal lave en og gå over den, kan det godt være, at det er sjovt at lave en bro.
Speaker 2:Men vi skal også huske, at vi ikke skal trække emner, temaer og fagfaglige områder ned over hovedet på børn, som vi synes er spændende. Og med vores perspektiv, som vi nogle gange gør. Altså de her velsmagende fokusområder I 7. Klasse, hvor de skal redde verden. Det er nok en voksen-ting.
Speaker 2:Kunne man ikke ligeså godt finde ud af, hvad hvad de bliver nysgerrige på? Øen klasse I stedet for hvad voksne synes, de skal. Jeg tror godt faktisk selv, de kan danne den der slutning, der hedder, at hvis vi bliver ved med at gøre, som vi gør, så falder rappler verden sådan uden, at vi behøver at tage pegeferen.
Speaker 1:Du synes, det kunne være spændende at tale om det her med at rigtig acceptere?
Speaker 2:Jamen, det er jo fordi, at jeg har jo lavet vejledninger på et tyve- lektioners undervisningsforløb på over
Speaker 3:hundred sider.
Speaker 2:Er der
Speaker 1:nogen, der har læst det nogensinde?
Speaker 3:Aldrig! Det
Speaker 2:tog lang tid at lave. Det er nogle af de projekter, man laver. I øjeblikket har jeg noget, der hedder 'Den fantastiske verden'. De fantastiske materialer, som er det fedeste undervisningsmateriale. Der er over 2 hundred sider, det er der ikke nogen, der kan.
Speaker 2:Så får jeg nogle gange den der med, at lærerne jo bare har sådan noget plug-in-play?
Speaker 1:Kunne
Speaker 2:vi det ej? Undskyld. Nej, de vil ej. De vil gerne have nogle forslag til, hvordan de selv kan plukke og sætte sammen.
Speaker 1:Det er også det, der er det sjove. Det er jo faktisk at kende nogle elever. Og ja, her kunne jeg måske lige gøre det. Og her kunne jeg måske lige gøre det. Og her kunne jeg sætte nogle tanker I gang hos dem.
Speaker 2:Men det er jo den måde, vi er på som lærere I Danmark. Jeg vil jo ikke gøre som dig. Fordi jeg kan ikke få det til at fungere.
Speaker 3:Nå. Du laver jo mærkelige ting. Du går ud I naturen. Ja.
Speaker 1:På zen mellem tæerne. Jeg kommer bare til at tænke på, at nu bliver det sådan spontant her. Jeg kommer bare til at tænke på, når du siger det her med at så udvikler man masser af materialer ikke har skrevet hundred sider og der er aldrig nogen, der læser det. For jeg kan ikke lade være med at tænke sådan en bæredygtighedsting ind I os. Det er jo ikke fordi på den måde Men det virker bare, og nogle gange virker det helt skørt, at der hele tiden bliver udviklet nye materialer.
Speaker 1:Der må være et ton-syn. Det er
Speaker 3:der også. Og tænk på, hvor let
Speaker 2:det er at undervise I naturteknologi fordi du kan undervise I det, der er omkring dig. Ja. Du behøver faktisk ikke ret meget mere. Altså flyde I synkeforsøg Børne- og klasse første klasse.
Speaker 1:Så alt, du skal bruge, er nogle nysgerrige børn?
Speaker 3:En skål med vand. Forskellige ting. Put det ned I. Flyder det synker det. Ja.
Speaker 3:Det er så nemt.
Speaker 1:Der var lige.
Speaker 2:Leg? Leg med En injektion? Ja, leg med luft. En støvsuger en føntør. Det kan du hoppe dig.
Speaker 1:Nyskab værn. En støvsuger en føntør.
Speaker 2:En sureør. Altså.
Speaker 1:En sureør.
Speaker 2:Og det er det, verden omkring dem
Speaker 1:er deres ting. Der var lige acccitere til. Hvad med, hvis du trækker ting ud her som man bare kan trække ting ud af, Anette? Du har bygget bro af hele vinteren. Hvad skal man bruge udover nogle lyskaber end?
Speaker 2:Papir. At man kan starte med papir. Man kan selvfølgelig også låne en CFU-kasser. Men det er bare ikke nødvendigt.
Speaker 1:Så start med noget papir.
Speaker 2:Ja, start med papir.
Speaker 1:Og folde det.
Speaker 2:Folde eller rulle det
Speaker 3:eller lægge
Speaker 2:dog over I manden. Hvad
Speaker 1:man nu kan lave I en stærk konstruktion ud af papir?
Speaker 2:Altså hvis du har sådan noget A3papir, så er det godt, som er I en pakke. Det er en bro. Det kan være en bro. Hvis nu man folder de her tripapir ud og folder dem på forskellige måder og sætter dem sammen så har du bro. Der er nogle broer, der er god, nogle broer, der er mindre gode.
Speaker 1:Alt, du skal bruge, er en kassepapir og nogle nysgerrige børn. Eller hvad du nu har, ikke? Altså jeg er jo en af dem, der er rigtig, rigtig kede af, at det der plastikurør er røget ud.
Speaker 2:Jeg har faktisk stadigvæk en kassesurør. Der er mange, der må bruge dem. Fordi det er mine, ikke? Ik'?
Speaker 1:Jeg synes, det er så latterligt, at det er det, der ryger ud. Fordi der er for meget plastik I havet. Det giver ingen mening. Det er dit bedste urus. Det er det!
Speaker 1:Det kan
Speaker 2:bare noget I sådan nogle sugerør.
Speaker 1:Har du andre ting, som du skal være væk her, som man kan gribe og have didaktiler?
Speaker 2:Lige nu sidder jeg med den der materialernes fantastiske verden. Som har den der ekstremt lange lærervejledning.
Speaker 1:2 hundred og sider? 2 hundred
Speaker 2:og sider. Christina Bina har været inde over den. Og det er helt sikkert godt.
Speaker 1:Ja, det
Speaker 2:er virkelig godt.
Speaker 1:Og man burde tage til at sidde og læse den? Nej.
Speaker 2:Men man skal se filmen.
Speaker 1:Hvad skal man gøre?
Speaker 2:Man skal se filmen.
Speaker 1:Og hvad skal
Speaker 2:der være musik? Jeg skal jo gå ind og sige, at jeg disseker denne her lange lærervejledning, og så sige, hvad er det, de her skeer kan? Hvis nu for eksempel der er nogle skeer, som bør børnene ske, og hvis maden er for varmt, så har skeen en anden farve. Man skal sige: Kan det her materiale sætte nogle tanker I gang hos nogle børn? Hvis det ikke kan det, skal jeg ikke bruge det.
Speaker 2:Der er sådan noget, der hedder hukommelsesmetal. Kan det sætte noget I gang I forhold til at tænke nye tanker? Så er det det, vi skal bruge det til. Så de her vejledninger er jo fantastisk arbejde, men hvordan kan lærerne bruge det? Og der er det sådan, at de også skal kunne være nysgerrige og være undersøgende sammen med eleverne.
Speaker 1:Og hvad skal man bruge at undersøge de her materialer? Ud over nogle nysgerrige børn.
Speaker 2:Og materialerne.
Speaker 1:Hvad er det for nogle materialer?
Speaker 2:Det er blandt andet forskellige papir, der kan vise varme. Eller ikke papir. Der er også noget også noget stof.
Speaker 1:Jeg kan ikke huske det hele. Men der
Speaker 2:er også noget stof, hvor det er tørt på den ene side og vådt på den anden side. Hvordan kan stof lige pludselig have den effekt? Eller have den teknologi I sig.
Speaker 1:Tiden flyver afsted, end
Speaker 2:et. Jeg mangler det der.
Speaker 1:Der er
Speaker 2:bare det der med rigtigt aktivis. Som er enormt vigtig. Fordi når jeg ser dig undervise det er der, jeg bliver nysgerrig på min egen undervisning. Og det gør vi alt for lidt. Så I stedet for at udvikle en masse selvfølgelig skal vi også have lærervejledninger men den der pe-to-piger med, at lærerne fortæller ligesom vi gør her, når Julie kommer ind og fortæller om noget, hvordan nu gør udenfor.
Speaker 1:Så får du lyst til at
Speaker 2:lave noget. Vi bliver inspireret af hinanden, og jeg synes faktisk, vi har nogle knalddygtige. Det
Speaker 1:er det, der burde have tid til også. Det var at dele.
Speaker 2:Ja, og blande og sllanse hinandens ting.
Speaker 1:Anette, vi skal til at slutte af. Men er der noget, som du tænker, det kunne være godt at komme til at snakke om I løbet af det næste år? Og de næste 40 udsendelser?
Speaker 2:Altså, vi kan jo ikke komme udenom fagfornyelsen. Nej. Og vi har slet ikke snakket om, hvad der sker med kompetencerne. Det er jo det, som vores gæster mange gange har sagt: kompetencerne. Men jeg kunne også godt
Speaker 1:Så du kunne godt tænke dig at tale om Kompetencefonden. Kompetence. Jeg kunne
Speaker 2:godt tænke mig at tale om kompetenceudvikling. Fordi jeg er jo en kursusvirksomhed. Og det kan jo være lidt svært, når læreren ikke har tid til at komme på kursus. Og det bliver jo prioriteret, hvis det var vigtigt. Så hvad er det egentlig, lærerne efterspørger I forhold til deres kompetenceudvikling?
Speaker 2:Ja.
Speaker 1:Jamen, jeg tror, at jeg har nogle gæster, vi skal tale med der.
Speaker 2:Ikke nogen kursusudbydere. Dem orker jeg ikke. Men de der lærere, som
Speaker 1:Nej, det bliver en overraskelse.
Speaker 2:Jeg synes også, vi skal være lidt nysgerrige på EASA-konferencen, som ligger I august.
Speaker 1:I august.
Speaker 2:Den skal vi måske nok lige træde ind med træsko støvler og høre, hvad der er det, der er sig omkring forskningsstilaktik.
Speaker 1:Ja, det er en god Og er der andet, vi skal have fat I I løbet af året?
Speaker 2:Skal vi ikke lige prøve at gribe fat I den med broerne? Eller den designede verden? Jeg ved godt, at det ikke lige er dit domæne. Og det er heller ikke mit. Og problemet er jo, at vi ikke taler om det.
Speaker 2:Og når vi ikke taler om det, så har vi ikke et sprog. Og så ved vi ikke, hvordan vi skal gøre det. Så Jeg lærer nyt. Jeg var ude at lede efter Dem og duder I BAUHAUS forleden en dag. Og tænkte bare: Hvorfor ved jeg ikke, hvad de hedder?
Speaker 2:Hvorfor ved jeg ikke, hvad de hedder? Alle andre ved, hvad de hedder.
Speaker 3:Men De lader bare som om.
Speaker 1:Jeg kan
Speaker 2:ikke huske, hvad det var, jeg fandt, hvad det var.
Speaker 1:Hvad skal vi ellers snakke om ud over farforstyrelsen, konverteringsudvikling, jeg ser her over?
Speaker 2:Nej, det hedder Standard for teknologisk lit. Standard for teknologisk lit. Jeg vil også bare sende dig et link. Og det vil sige, lad os da få DSB ind og høre, hvad de har at
Speaker 3:sige omkring deres tog. Hvordan virker et tog? Hvordan kan
Speaker 2:det blive til undervisning? F fed undervisning? Ligesom vi havde de her farmaceuter. Ligesom vi havde de her farmaceuter inde og tale om medicin. Og det er ikke, fordi det er erhvervsliv.
Speaker 2:Det er bare, fordi det er spændende.
Speaker 1:Jeg vil gerne snakke om spændende ting. Jeg vil også gerne forstå, hvordan I tænker.
Speaker 2:Det kunne også godt tænke mig, at vi snakkede mere om evaluering. Altså feedback og feedforward med noget Kety Bluom. Altså det her med at stille spørgsmålet I stedet for at teste.
Speaker 1:Ja. Og I
Speaker 2:det hele taget det der med at
Speaker 3:få børnene til at stille spørgsmålene? Det gad jeg også godt.
Speaker 1:Jeg tror godt, vi kan fylde fyrre-sensorer med det her I løbet af et år.
Speaker 2:Og så skal vi også sige til lytterne. Hvis de brænder inde med noget, så siger det det til os. Der er ikke nogen, der skal gå derude.
Speaker 1:Du skal ikke. Nej, men
Speaker 2:skal jeg ikke.
Speaker 1:Nej. Slet. Og siger man bare til. Eller hvis man tænker: Kæft, jeg har lavet noget spændende. Det her bliver jeg nødt til at dele med nogen.
Speaker 1:Og I
Speaker 3:lytter Gert.
Speaker 1:Ja, og dele det med os. Vi kan sagtens holde på en hemmelighed også. Tak fordi I lyttede med til det her lidt anderledes afsnit end det, vi plejer at lave hvor vi bare snakker med hinanden. Og så lyttes vi ved. Værude.
Speaker 1:Hele est Wars. Og der kommer også nogle vikinger frem I sommerferien. Men I sommerferien holder vi fri.
