Nysgerrighed og begejstring - hvad ønsker vi os af de nye fagplaner?
Er du klar, Anne? Altid klar. Er du helt klar?
Speaker 2:Nej, jeg skete.
Speaker 1:Ej, du spurgte du selv om. Vi er tilbage til at tale om fagplaner.
Speaker 2:Og det er jo ikke fordi, vi vil skrive fagplanerne, vel? Det er vi enige om.
Speaker 1:Nej, det er vigtigst.
Speaker 2:Vi vil ikke skrive dem,
Speaker 1:men måske lige inspirere
Speaker 2:Og hjælpe dem, der skal skrive.
Speaker 1:Ja, og det er altid godt lige at få. Hvem vil ikke have en hjælpende hånd?
Speaker 2:Det er jo derfor, vi har lavet den her lange række af, hvor vi interviewede flere, ik'?
Speaker 1:Ja. Men Annette, det kan være inden vi går I gang, vil du sige, hvad går det egentlig ud på det her med de nye fagplaner?
Speaker 2:Jamen, det vil jeg gerne. For det første så kommer der jo fagplaner. Engang kom det hvert tyve. År, så kom det hvert ti år. Det er lidt ligesom oversvømmelsen, ik?
Speaker 2:Der kommer kortere og kortere tid imellem. Og det er vel fordi
Speaker 1:Så det er en 10-års hændelse?
Speaker 2:Ja, eller fem års, eller også skal det bare være en anden proces, vi går ind I. Men måske, der kommer nye børn, nye lærere, nyt samfund, så skal der også være nye fagplaner. Og det, man gør denne her gang, det er, at man skærer det ned fra at være lange til at være ekstremt korte. Og jeg ved ikke hvorfor helt, om det var et eller andet politisk fortalerstolen, at de er for lange.
Speaker 1:Der er alt for
Speaker 2:mange mål. Vi skal have meget mindre.
Speaker 3:Og så
Speaker 2:er det ikke, at jeg stiller det spørgsmål. Bliver det så lettere eller sværere at være lærer?
Speaker 3:Det er
Speaker 2:faktisk det, det handler om.
Speaker 1:Man kan sige, at det er noget af det, som der er. Og nu
Speaker 2:har jeg fået et eksemplar af det. Nej, vi har fået en skabelon. Vi har fået første gang.
Speaker 1:Det er et brag eksempel på format for folkeskolens fagplaner for Natur og Teknologi. Tilfældigvis. For der findes kun den her, ikke? Men det er jo Natur og teknologi, vi ikke skal tale om.
Speaker 2:Det er jo, fordi det er skolens vigtigste fag. Det er faktisk kun det fag, der bør være.
Speaker 1:Og det skal vi tale om. Og jeg tænker, at måske skal vi sådan lige sige, at du lytter til naturfæstdidaktiske nuancer. Værterne er fuldstændig, som det plejer. Annette Vestergaard Nielsen fra CFFUL. Thomas Silas Larsen fra NaturCenter Amager Strand.
Speaker 1:Og I dag er vi besøg af Martha Christiania Skov.
Speaker 3:Meget frit.
Speaker 1:Ja, jeg kunne huske det. Og, Martha, vil du ikke lige præsentere dig selv, hvem du er? Så hvem du der med, de ved, hvorfor de skal lytte godt efter.
Speaker 3:Jo. Jeg hedder som sagt Martha, og jeg er lærer på Nørre Fælled Skole, som er en skole I København, hvor jeg underviser I naturteknologi I et. Klasse og I tre. Klasse. Og så har jeg også nogle forskellige andre fag.
Speaker 3:Blandt andet matematik og billedkunst.
Speaker 1:Ja, og det er jo en genial kobling. Billedkunst og naturteknologi det er jo virkelig en virkelig fed kobling.
Speaker 2:Og hvad er den sidste bare?
Speaker 3:Matematik. At man sige.
Speaker 2:Ja. Det er så også en fed kobling.
Speaker 1:Ja. Altså matematik, er det ikke bare sådan en redskabsfænger? Nej, nej, nej, nej, nej, nej. Det kan vi lave med en helt anden Ja, det tager vi en hel
Speaker 2:Nej, jeg bliver bare lige nødt til at sige. Jeg bliver bare nødt til at sige, fordi nu har jeg mødt James The Vinter. Og at James han siger, at når vi bruger matematik altså når vi anvender matematikken ind I naturfagene, så begynder vi at forstå sammenhængende. Det er en forståelse af sammenhængen gennem matematik, at vi bliver klogere på naturfag. Og det vil jeg bare lige sige.
Speaker 2:Og så skal vi lukke den der. Så matematik er ikke bare et værkstedsfag. Det er matematik I anvendelse, der gør os klogere på naturfag. Lige sådan som sprog I naturfag er det vigtigste I hele verden.
Speaker 3:Ja.
Speaker 1:Vi skal tale om de her fagplaner, som vi nu har printet det her layoutet eksemplar ud af og for ligesom at samle op fra vores lille intro her så har man jo nedsat en ekspertgruppe som har siddet I rigtig lang tid og talt rigtig længe og hørt på alle mulige andre eksperter også og fået en masse inspiration til, hvordan man kunne lave sådan en her skabelon til hvordan de her fagplannes syd. Og den skal vi måske ikke kigge helt nærmere på skabelon, men vi skal måske ikke kigge på noget af det, som vi gerne vil have ind I fagplanerne for Naturteknologi.
Speaker 2:Jeg elsker din bladlyde der, fordi det gør det virkelig autentisk. Jeg prøver
Speaker 1:at gøre det meget autentisk.
Speaker 2:Og hvis du holder din bladlyde ovre på den der side, så vil jeg prøve også Så du har styr på, hvad det er, der står. Ja. Og så prøver jeg at få styr på, hvad Martha gerne vil gøre ved det. Skal vi holde den Skal
Speaker 1:vi ikke holde den der? Og så skal vi give Martha lov til måske først lige at sige noget om, hvordan ens undervisning ser ud I dag.
Speaker 2:Hvordan vælger du din undervisning? Må jeg starte der? Ja.
Speaker 3:Jamen, jeg vælger min undervisning ud fra, hvad jeg tror, eleverne ville synes var fedt, og hvad jeg selv er begejstret for. Ting jeg har oplevet alle mulige andre steder, ting jeg læser om. Så browser jeg rundt på de portaler. Der er nogle, der synes, at man kan have et eller andet forløb, der handler om landets kredsløb, eller om affald som ressource, eller hvad det nu kan være. Så sådan kigger rundt mange forskellige steder.
Speaker 3:Bruger det, jeg selv har oplevet. Jeg er spejderleder også, og jeg bruger også de oplevelser og de ting, som jeg synes er vigtige derfra ind I naturfagundervisningen. Og så har jeg jo undervist herude på Naturpark Center Amager Strand som studenterunderviser, så jeg hiver også lige lidt en gang I mellem I nogle af de temaer og emner, som har været her.
Speaker 2:Og du taler til en konsulent, der lever af at lave undervisningsforløb. Ja. Så det, du siger til mig, er det lige meget, hvad
Speaker 1:du laver, Anette. Jeg plukker det, jeg har brug for
Speaker 2:at vide I forhold til det, som eleverne synes er vigtigt, og som du synes er vigtigt.
Speaker 3:Ja. Men jeg vil gerne have, at du laver nogle undervisningsforløb, som jeg kan blive inspireret af, og som jeg kan plukke I. Men det kan godt være, at jeg tilpasser det til de børn, jeg har, og til det, som jeg selv synes er interessant eller det, der måske lige hylder. Altså nu er det så godt nok indskoling, så de er måske ikke super orienteret omkring, hvad der foregår ude I verden I mediebilleder. Men ellers kunne jeg godt finde på at tage de ting med ind I undervisningen.
Speaker 2:Så hvis vi taler fælles mål og viden-færdigheder, så hånden på hjertet hvornår har du sidst kigget på dem?
Speaker 1:Hånden på hjertet.
Speaker 3:Det kan jeg ikke huske. Altså, jeg har været lærer I tre og et halvt år, og jeg har kigget på dem I løbet af den tid, jeg har været færdig ude I mellem Men måske to gange I den tid.
Speaker 2:Så hvis vi taler om en anden del, som har fyldt rigtig, rigtig meget. I hvert fald for os konsulenter og for dem, der laver skolebøger. Kompceområderne. Fylder de mere end videns-færdigheder I din bevidsthed, når du begynder at trættelægge et undervisningforløb?
Speaker 3:Ja, det vil jeg sige, at det gør klart. Også fordi vi har naturfagudvalgudvalgsmøder på min skole. Hvor altså det kan jeg også mærke, at det fylder meget for dem, der underviser I husholdningen I naturfagene der. Og så prøver vi ligesom at tænke vores undervisning sammen. Og det, de synes er vigtigt I det, det er også kompetencerne.
Speaker 3:Og det er egentlig også det både I forhold til udskolingen, men I forhold til, hvad jeg synes er vigtigt, at eleverne får med fra naturfagundervisningen I det hele taget. Der synes jeg, at de kompetencer altså sådan noget med at kunne gå ud og undersøge ting, kunne finde ud af, hvordan man finder ud af mere end det, man ved I forvejen. Det, synes jeg, er helt vildt vigtigt.
Speaker 2:Og nu vil jeg også spørge dig: Er der noget om kompetencer I den nye skabelon der? Eller hvor står de? Hvordan står de? Kan du se noget?
Speaker 1:Altså, de direkte kompetencer, synes jeg. Det er ikke på samme måde bygget op som de gamle fagplan.
Speaker 2:Men der var en blomst der.
Speaker 1:En blomst?
Speaker 2:Hvad fortæller blomster netop?
Speaker 1:Det er der ligesom lagt op, så nu skal jeg læse højt.
Speaker 2:Ja tak.
Speaker 1:Der er også en almen del. Den almene del vil indgå som indledningen til Det skal også være en indledning her til Naturteknologi. Den skal introducere de centrale begreber: Kernestof og faglige mål. Didaktisk treklang samt de overordnede didaktiske principper og bidrage til at tydeliggøre sammenhængen mellem folkeskolens formålsparagraf og den undervisning eleverne skal møde I folkeskolen. Meddidaktisk treklang, der er det lavet sådan en blomst, jeg kan vise dig, hvis nu vi kommer til at bruge det på kameraet her Der er elevernes engagement.
Speaker 1:Kunskaber og myndighed. Og det er en didaktisk trekant for elevernes dannelse. Lyder flot.
Speaker 2:Men kan vel sige Det ved jeg ikke At kompetenceområderne for naturfag er vel en del af deres naturfaglige dannelse?
Speaker 3:Ja, det vil jeg da mene.
Speaker 2:Så smider vi den ind der.
Speaker 1:Ja, det kan vi godt. Vi kan også smide den ind der. Allerveret det kan også være, at vi kommer til at smide den ind mange steder.
Speaker 3:Ja. Og måske behøver det ikke For mig at se er det I hvert fald måske ikke nødvendigvis lige præcis formuleret, som det har været før med de fire kompetencer, der har været tidligere. Men at man har ligesom at formulere noget, der handler om, at man kan gøre noget I forhold til naturfag. At man ligesom, at det ikke kun handler om at vide noget, men det handler om, at når man er færdig med at gå I folkeskole, så har man handlekompetencer eller evner til at gøre alt muligt for at finde ud af mere om naturfag.
Speaker 2:Tror du, at det er
Speaker 1:det, der ligger I det ord, der
Speaker 2:hedder 'myndighed'. Eller synes du ordene? Giver de mening de der tre ord? Var det engagement, kundskab og myndighed? Giver det mening for dig at
Speaker 3:Jeg tror ikke helt, jeg forstår. Nu har jeg bare lige kigget på det nu. Jeg tror helt, jeg forstår det der myndighed. Og vi talte også lige før her om ordet engagement. Altså jeg går meget op I, at eleverne ligesom skal være begejstret og nysgerrige, når de er I undervisningen.
Speaker 3:Det er ligesom der, jeg forestiller mig, at de får mest ud af det og lærer mest. Det er der også alt muligt forskning, der viser. Og engagement er ligesom måske en lidt mere udefrakommende end noget, der kommer indefra. Der er sikkert nogen, der har konsulenter brugt rigtig lang tid på at vælge det.
Speaker 1:Nu har jeg tænkt store tanker her. Det er der ingen tvivl om.
Speaker 2:Men myndighed, den har vi ikke rigtig fået. Fordi du taler om, at det, der er vigtigt, det er, at når de forlader dig Natur og teknologi eller I det hele taget grundskolen så skal de have noget med, en dannelse med, som gør, at de fortsætter. Og det skal jo egentlig ligge I de der dannelsesbegreber. Et af de tre der.
Speaker 3:Ja. Er
Speaker 2:der et ord, du synes, der mangler, eller kunne byttes ud?
Speaker 1:Det ved jeg
Speaker 3:ikke lige med. Altså jeg kommer også bare til at tænke på folkeskolens formålsparagraf, som jo ligesom er beskrevet I det med, at man ligesom skal være en aktiv medborger. Man skal ligesom være en både skolen skal ligesom danne eleverne til at kunne deltage I samfundet. Men de skal også danne eleverne til at kunne være hele mennesker eller vide noget om sig selv I relation til alt muligt andet. Og det tror jeg, der ligger der jo også noget I det naturfaglige.
Speaker 3:Hvor den naturfaglige dannelse er også med til at give eleverne noget, som de skal bære med sig hele livet.
Speaker 2:Og det ligger måske I det der myndighed. Ja. Jeg ved det ikke. Det virker
Speaker 1:bare Ja. Jeg tror også, at jeg skal lære
Speaker 2:at elske den der myndighed. Eller også bare lære at forstå den.
Speaker 1:Men det er jo også fint nok. Nu kan vi jo stå og gætte lidt her til at starte med. På et tidspunkt, når vi har gættet nok, så inviterer vi nogen ind, der kan forklares os det hvordan verden I virkeligheden hænger sammen.
Speaker 2:Det bliver spændende jo.
Speaker 1:Jeg kan ikke lade være med at bladre videre I denne her. Fordi det er noget af det, som som jeg tænker, hvis jeg kender Hvis jeg kender naturfagslærer bredt sådan hvis jeg kender dem rigtig godt kender dem ret så så bliver den her en spændende del. Det er den, der hedder fagets indhold. Det er den store del af det. Altså det er her, hvor man skal Afsnittet fagets indhold skal på en overskuelig måde præsentere fagets som alle elever skal arbejde med for at få mulighed for at udvikle engagement, kundskaber og myndighed.
Speaker 1:Så her er der noget kernestof, som
Speaker 3:alle skal
Speaker 1:arbejde med. Ja, de var der igen. Konagement, kundskaber og myndighed.
Speaker 2:Ja. Og vi har fire.
Speaker 1:Er der plads til fire? Er det
Speaker 2:ikke rigtigt på den model?
Speaker 1:Det er I hvert fald modellen her. Den her, der tænker man: Der er ABCD indholdssområde. Så det Og jeg tænker: Det kan jo blive en kamplads. Fordi der er jo masser af naturfagslager, som har deres kæheste. Og spørgsmålet er: Er du har Anette?
Speaker 3:Men Og
Speaker 2:ja, jeg sagde ikke noget.
Speaker 1:Jeg kiggede på dig. Ja, jeg kan se din kæheste.
Speaker 3:Men jeg bliver det også. Altså fire. Det bliver nødt til at være tænkt som et udgangspunkt. Altså de har jo også lavet den her skabelon for alle fag. Altså så er det lidt tilfældigt, at der lister naturteknologi på forsiden.
Speaker 3:Er det ikke rigtigt forstået?
Speaker 1:Jo, jo.
Speaker 3:Så de kan jo ikke regne med, at man skal beskrive alle fags indhold ud fra fire kerneområder. Det må jo være forskelligt.
Speaker 1:Det ser meget skabelonagtigt ud det her.
Speaker 2:Altså som jeg plejer at sige, så er det sådan med naturfagene.
Speaker 3:Ej der
Speaker 1:står her, at den visuelle præsentation af faget kan se forskellige ud I forskellige fag og fagblokke. Og nedenstående er udelukkende et eksempel. Og det kan godt være, der kommer mere end fire. Det kan godt nok.
Speaker 2:Men vi kunne godt ma nøjes med to, ikke? Fordi der er jo kun to temaer inden for naturfagundervisningen. Der er alt det naturskabte, og så er det alt det menneskeskabte. Og den nøjes med to. Men hvad tænker du?
Speaker 2:Hvordan skal det se ud? Kan vi putte de ti erkendelser, ABC'en,
Speaker 1:ind I en? Eller er der nogle ting Vi havde jo også,
Speaker 2:da vi lavede natur og teknik I sin tid, der havde vi jo skal være en sammenblanding, geografi, biologi og fysikkemi. Det var sådan tre klang. Hvordan ville du bygge det op?
Speaker 3:Jeg tror, jeg ville bruge de ti erkendelser som udgangspunktet. Og ikke som nogen, der skal være inde I en, og så er der ligesom tre andre. Nu er der fire her. Men som det, de ti hvad kan man sige? Kerneområder I naturfagene.
Speaker 3:Som vi skal sørge for, at eleverne ligesom ved med om.
Speaker 1:Og I løbet af Naturteknologi, at alle de her tilkendegdelserne vil ikke?
Speaker 3:Der er jo nogle af dem, som er meget sådan altså som nok er svære at arbejde med I naturteknologi, som den ligger I, altså også I udskolsfagene. Men der er jo delelementer I det, som man godt kan have med I naturteknologi.
Speaker 2:Tænker du så, at der skal være en tydelig progression, hvor man siger, at hvis vi tager det periodiske system, som mange starter med I seks. Klasse, at vi siger, at det kan man faktisk også starte med I et. Klasse, og så bygge mere og mere på. Selvom, jeg kan ikke huske, hvad erkendelse er, men alting er opbygget af atomer. Er der ikke en, der hedder det?
Speaker 3:Jo, noget I den
Speaker 2:ene. Tænker du, at man rent faktisk kan begynde på det tidligt? Og hvis du ikke ved noget om det? Er det sådan noget, du vil give dig kast med, hvis der kommer til at stå noget, som du siger: Wow, den havde jeg ikke lige set komme? Det kunne også godt være programmering, eller?
Speaker 3:Ja, altså jeg ville nok se det her mere som et inspirationsmateriale. Altså jeg Nu har jeg jo som sagt måske givet I de gamle to gange I løbet af min tid som lærer.
Speaker 1:Ja. Men er det fordi, du tænker: Jeg har uddannet det her. Ja. Jeg beskæftiger mig med Natursenergi nu professionelt I mange år. Tre et halvt år som lærer, men jo også en uddannelse, og du har undervist herude I en del år.
Speaker 1:Jeg ved, du har undervist ti tusind børn inden du blev datledende lærer. Ja. Er det ligesom det, hvor du sådan tænker Ja, jeg ved, der er faktisk nogle ting, som jeg godt ved I forvejen, så jeg behøver ikke hele tiden at skulle orientere mig I det her. Det er mere sådan guidelines.
Speaker 3:Ja, altså nu Det tror jeg da. At der er noget I, at man må jo stole på, at dem som er uddannet, de er dygtige og engagerede og vil deres fag. Og interesserede I at være
Speaker 1:Ellers laver vi en ny læreruddannelse.
Speaker 3:Åh ja, det kan også være et afsnit. Nej tak.
Speaker 2:Jeg kan ikke den dag.
Speaker 3:Det kan den heller ikke. Men der er ligesom, altså hvis man har det her som en eller anden form for det rette snor, eller altså noget man kan falde tilbage på, når man sådan: Nu bliver jeg sgu lidt I tvivl om der er noget her, jeg skyder helt ved siden af, eller noget jeg mangler noget inspiration, eller Hvad er vigtigt? Altså, så kan man ligesom hive fat I det her og kigge der. Men ellers tænker jeg det, altså jeg Den måde jeg laver undervisning på er ligesom at sige: Okay, men jeg vil gerne lave noget, som bliver ved med at bidrage til, at eleverne synes, at det er fedt at lære noget. Altså sådan.
Speaker 3:Det er sådan det grundlæggende element I at lave undervisning for
Speaker 2:det.
Speaker 1:Men så kan det være, at vi faktisk skal have et bud på et indholdssområde. Ja. Fordi nu har du undervist I nogle år, er der et eller andet, hvor du tænker: Denne her, den virker bare hver gang. Lige præcis det her, det synes eleverne bare altid er mega fedt. Det her, det er noget, der skaber noget nysgerrighed og engagement.
Speaker 3:Ja. Og begejstring.
Speaker 1:Og samtidig så får eleverne nogle kundskaber. Og noget myndighed. Noget myndighed. Er der sådan et, hvor du tænker: Det her, det er virkelig det er kerne-natur-natur. Første og til tre.
Speaker 1:Klasse.
Speaker 3:Altså, jeg har lavet det forløb, jeg lavede med de tredje klasser, jeg startede med I år det var sådan et raketforløb. Fordi jeg var sådan: Jeg kender ikke de her børn, jeg skal lære dem at kende, jeg skal have dem til at synes, det er sjovt. Og så var jeg sådan: De synes sikkert, det er sjovt at få noget til at bevæge sig. Og prøve nogle ting af. Eksperimentere noget.
Speaker 3:Så jeg synes, okay, vi skal bygge raketter. Og så ind I det, så snakker vi om hvad kan man? Altså hvis man bygger en raket af papir og sender den afsted I en luftrampe Hvad er det så, det viser noget om I forhold til, hvordan ting bevæger sig eller aerodynamik? Eller hvilke materialer bruger man? Det er jo en model at snakke om.
Speaker 1:Det er meget fint at kalde det raketter og ikke sige, at balistiske missiler er en del af kerneområde.
Speaker 3:Men sådan det, det jeg ved ikke, om det skal være Det skal jo ikke være et kerneområde, men det er da noget undervisning, jeg har lavet, hvor jeg har været sådan: Okay, eleverne synes, det er mega fedt. De vil bare have mere, mere af det, mere af det, mere af det. Og så kan vi trække alle mulige tråde til alt muligt, som de er interesseret I, eller som jeg vurderer er vigtigt, at de ligesom forholder sig til eller får noget viden omkring. Så det synes jeg, at man skal jo ikke skrive. Det skal være et inspiration.
Speaker 3:Alle skal jo ikke undervise I raketter. De skal gøre det, som de synes giver mening for deres elever.
Speaker 2:Ja. Så jeg kan ikke lave en test efter sjette klasse. Ved I noget om raketter? Den kan jeg ikke lave. Det er vi enige om.
Speaker 1:Men det er bare fordi, jeg tænkte Jeg kan ikke lade være med at tænke det. Jeg synes også her. Altså Når man ligesom høre på vores gode ven, Mathias så er der jo også Vi skal ikke grine, ja
Speaker 3:Vi griner ikke.
Speaker 2:Jeg har tænkt: Har Thomas gode venner? Og så prøvede jeg Og så prøvede
Speaker 1:jeg og så fået jeg at finde
Speaker 2:ud af, hvem Mathias var, om jeg også havde mødt ham. Men ja, nu er jeg med.
Speaker 1:Men Altså noget af det, som der også bliver talt om det er jo det her med, at hvis man skifter skole, at så skal man faktisk vide, hvad det er, man har har lært. At vi skal have en anden om, at alle børn er nogenlunde det samme sted.
Speaker 3:Børn skal lade være med at skifte så meget skole. Det
Speaker 1:gør ikke noget godt. Løsningen på problemet.
Speaker 3:Men nu
Speaker 2:gang skal man ud I byen, men det er jo rigtigt nok. Og vi snakkede også om det I udskolingen, når de nu skal op til den fællesfaglige prøve, og de skal igennem de der fire forskellige forløb, og så er der noget, man ikke har. Men der er det, at vi kommer ind I kompetencer. Så det kan godt være, at din nye elev I tredje klasse ikke har lavet noget med raketter. Og det kan du ikke referere tilbage til, men du kan jo referere tilbage til undersøgelsen eller nysgerrigheden eller begejstringen.
Speaker 2:Hvad tænker du? Nu får du ham I Det kommer ind I fire. Klasse, og I har haft et fedt projekt omkring raketter. Nu skal I til det nye projekt, som handler om vulkaner. Ja.
Speaker 3:Altså det som har været vigtigt for mig I de forløb, det er jo, at vi gennem det faglige indhold bliver nysgerrige og gerne vil, men at det så handler om, at så sætter jeg hjælp og jeg dem ligesom med at sætte det I relation til kompetencerne. Så jeg siger: Nu bygger vi modeller. Og hvad kan de her modeller? Hvad viser de? Hvad viser de ikke?
Speaker 3:Så når der kommer en ny elev, så vil det måske være noget med at sige: Jamen, har du nogensinde altså lavet andre modeller? Hvis det er det, man refererer tilbage til? Så er det det kompetenceorienterede, der skal være den røde tråd.
Speaker 1:Det kan også være, at der er en, der kommer med noget, som man slet ikke har oplevet før. Ja. Gud, hvor fedt. Han ved noget her. Det skal han sgu dele med de andre.
Speaker 1:Ja. Det er fedt det her.
Speaker 2:Pule. Hvad er dit næste punkt på skabelonen?
Speaker 1:Det mest, fordi jeg tænker, at tiden også flyver afsted, det er godt.
Speaker 2:Ja, det gør den faktisk.
Speaker 1:Jeg tænker at det kunne være spændende at komme over fordi der er her på en af de sidste sider hvis ikke den nærmest er den sidste side der er ja der er en mikrofon efter det her det er den der hedder undervisning Det er naturteknologi inden jeg tænker ikke, vi skal have
Speaker 3:på
Speaker 1:vores hestes efter seks. Klasse det ved jeg
Speaker 3:ikke om I tænker Efter første?
Speaker 1:Efter første, ja Bare karakter ind så hurtigt.
Speaker 2:Nej nej, nej, man kan jo gøre det på mange måder.
Speaker 1:Nu må vi være åbne. Hvad står der, Thomas? Et afsnit her: Undervisningen og evaluering skal være skal være med at understøtte og så tror jeg, at jeg skulle have været til. Må jeg lige skrive til dem. Jeg skal være med til at understøtte de lokale pædagogiske og didaktiske refleksioner over, hvordan undervisningen I de konkrete fag planlægges, gennemføres og udvikles fra bedst muligt at bidrage til at udvikle elevernes engagement, kundskaber og myndighed.
Speaker 1:Jeg kom igen. Det er jo virkelig gode til at skrive nogle dejlige sætninger.
Speaker 2:Ja, det er jo, jeg arbejder sammen med på CFO. Hun vil sige: Vi starter lige forfra på netsætningen.
Speaker 3:Ja, sådan. Det vil jeg ikke være, det er ment med det.
Speaker 1:Afsnittet undervisning og evaluering skal være med til at understøtte de lokale pædagogiske og didaktiske refleksioner over hvordan undervisningen I de konkrete fag planlægges, gennemføres og udvikles for bedst muligt at bidrage til at udvikle elevernes engagement, kundskaber og myndighed.
Speaker 2:Vi sætter den ind ved siden af så man kan læse den til
Speaker 1:Vi bliver jo lige et link til den der skabelon, som man kommer. Er undervisningen I faget. Didaktiske overvejelser og principper. Det er her, hvor vi skal beskrive, hvad der kendetegner undervisningen, der fremmer de typer af kendelser, fortrolighed og mestring som faget er sat I verden for at fremkalde hos eleverne. Hvad er det, der skal kendetegnein I det her fag her?
Speaker 1:Martha,
Speaker 2:du har sagt 'nysgerrig og begejstring'. Det står der ikke.
Speaker 3:Nej, men det kunne de da godt skrive.
Speaker 1:Så skal de lige Der er lige en note til jer, der sidder og skriver fagplanerne.
Speaker 2:Hvorfor skal der stå nysgerrighed og begejstring? Hvorfor er det en vigtig didaktisk pointe for dig?
Speaker 3:Jeg tror, det er vigtigt, fordi det er den måde, eleverne bliver ved med at opdage verden og opdage alt muligt. Så hvis undervisningen ligesom er præget af, at nysgerrigheden vækkes hos dem, eller de bliver begejstrede, så vil de gerne lære noget mere. Og så er de ligesom I læringen.
Speaker 2:Og
Speaker 3:hvis de ikke er begejstrede, eller ikke er nysgerrige, så glemmer de ligesom det, de har beskæftiget sig med.
Speaker 1:Og hvad står der så for test og prøver? Nej, vi skal videre. Jeg vil gerne dybere ind I det her.
Speaker 2:Okay. Endelig!
Speaker 1:Der er noget nysgerrighed begejstring, som er et didaktisk princip. Men men hvad hvad er det, der ligesom skal kende? Altså, jeg tænker, det er super vi kan arbejde med børnenes nysgerrighed på rigtig mange måder og hvis hvis man er spændende nok, så kan man jo godt have nogle nysgerrige elever der står og lytter til en lærer, der taler et smartwatch hvis bare læreren er er spændende nok at lytte til.
Speaker 3:Men du tænker på: Hvordan?
Speaker 1:Ja, hvordan skal vi egentlig gøre det her, hvis vi gerne vil lave en undervisning? Ja. Som som er med til at at man kan være nysgerrig og begrænse noget.
Speaker 3:Jamen, der tænker jeg, at det handler om, at eleverne er aktive. At de Altså deltagende. De bruger deres krop og deres hænder. De er ude og opleve ting. De gør ting.
Speaker 1:Så man skal ud og opleve ting I virkeligheden. Og man skal bruge sin krop og sine hænder.
Speaker 3:Yes. Yes. Så Altså Man skal ligesom Og det man skal beskæftige sig med det skal også være noget som er vedkommende på en eller anden måde. Noget som de kan relatere til.
Speaker 1:Ja. Så vi skal prøve at gøre det vedkommende relevant? Autentisk?
Speaker 3:Yes. Tænker jeg ikke,
Speaker 1:der er så meget nyt her, vel?
Speaker 2:Nej. Nej, altså Danny. Det har jo lige sagt noget med meningsfuldhed. Det er jo også et dejligt ord,
Speaker 3:ikke? Ja. Og så altså, nu arbejder jeg jo på en skole I København, og solen er lige ved gang med at blive bygget om, og der er ikke særlig meget udeområde. Så vi har ikke lige en skov I baghaven, eller et sted, hvor man kan tage ud og ligesom bare være I naturen og på den måde
Speaker 1:blive på. Du skal så grund på læse og pakke I.
Speaker 3:Den er vældig spændende. Men der er det jo også fedt at komme ud og bruge alt muligt omkring skolerne. Altså alt det med åben skoler, ligesom komme ud og se steder, hvor
Speaker 2:der
Speaker 3:også er nogen, som jo ved rigtig meget om noget. Og det kan også give begejstring. Og smitte med Men det med begejstring, at man ligesom møder nogen, som bare vil helt vildt meget om noget.
Speaker 1:Og nu har vi så snakker natur, så gik du får om lidt,
Speaker 2:Det er bare fordi, at der kom en af mine kæphheste.
Speaker 1:Det er
Speaker 3:jo lige ind for det.
Speaker 2:Den kom lige ind med Yes.
Speaker 1:Nu når vi så snakker Naturteknologi. Og det didaktiske I det. Hvor meget skal det her så? Fordi for at arbejde med natur,
Speaker 2:det
Speaker 1:er ting. At arbejde med teknologi,
Speaker 2:det er
Speaker 1:en anden ting.
Speaker 3:Og så
Speaker 1:er der nogen, der ligesom siger: Nå, hvis det er natur, så er det naturvidenskab. Og meget skal det være naturvidenskab? Og det er naturvidenskab I metode selvfølgelig? Skal det være et didaktisk princip? Eller kan vi arbejde med naturpar for naturens skyld og så sige, at det der naturvidenskab, det må de sgu vente til, når de kommer I udskolingen?
Speaker 3:Det ligger jo I den For mig ligger det I den der nysgerrighed og begejstring. At man det med at være nysgerrig, så stiller man spørgsmål. Det at stille spørgsmål. Og prøve at få svar på dem. Det er på en eller anden måde kernen I det naturvidenskabelige.
Speaker 3:Ja.
Speaker 1:Det ligger op til nogle undersøgelser. Ja. Det Det er ikke nok at stille spørgsmål. Man skal også prøve til, om man kan være med til at finde svar. Ja.
Speaker 1:Og det er ikke nok at finde svar ved at sige, at man skal have læreren op foran SMARTmålet.
Speaker 3:Nej, og det forklarer. Der sker nogle gange det, at eleverne stiller mig et eller andet spørgsmål og sagde: Jamen altså, jeg kan godt forsøge at svare på det her. Men jeg kan også vise dig sådan: Hvad nu hvis jeg ikke svarer på det? Hvad nu hvis du skulle finde ud af det uden, at du havde mig som lærer? Hvad ville du så gøre?
Speaker 3:Altså udfordre dem I: Okay, men du kan finde ud af ting. Og det at jeg siger det jo selvfølgelig har jeg en eller anden autoritet, og de skal da helst tro på, at det jeg fortæller er mere eller mindre rigtigt. Men de må jo gerne være kritiske. Jeg vil helt vildt gerne have, at de også prøver at finde ud af: Nå, men hvis jeg finder ud af ting på denne her, denne her måde. Hvis jeg undersøger noget, så kan jeg gøre sådan her, sådan her, sådan her.
Speaker 3:Læse om det eller prøve nogle ting af eller altså. Der er mange måder at finde ud af ting på, og man skal ligesom Det vil jeg helt vildt gerne lære eleverne. At de skal være nysgerrige på den måde. På den undersøgende naturvidenskabelige måde.
Speaker 1:Ja, ja, når man tænker bare
Speaker 2:på det. Men der er jo mange måder at være I naturen på, fordi der er også den der oplevelse. Og der er et eller andet, man kan komme med et udtryk. Så du kan gå ud, læse digte I naturen, skrive digte om naturen. Men du kan også gå ud og lave en collage.
Speaker 2:Var det ikke sådan noget? Men det kan man vel også gøre, så det bliver billedkunst? Ja. Giver det en forvirring hos børn, at man ligesom siger: Det her tema, det faglige felt, det kan bruges på forskellige vinkler. Hvordan kan det styrke eller gøre det sværere?
Speaker 2:Hvad tænker du med den der tværfaglige
Speaker 3:tilgang? Altså jeg tror, at når man hiver alle mulige forskellige elementer eller alle mulige fag ind omkring et emne, så er det bare med til at berige elevernes forståelse og engagement måske omkring de ting, de beskæftiger sig med. Fordi det elever tænker Altså Når jeg underviser I et eller andet, så vil eleverne jo typisk få alle mulige associationer. Og de er jo ikke begrænset til fag. De kan jo sagtens være noget, der handler om billedkunst.
Speaker 3:Det kan være, at de pludselig snakker om farver, eller det kan være, at I stiller spørgsmål til noget, der har noget med samfundsfag at gøre. Altså, det kan være alt muligt forskelligt. Og det kan man jo ikke Altså, det mener jeg I hvert fald, at det er drænende og dræbende, hvis man lukker ned for alt det der. Man skal ligesom give plads til, at faget og det man underviser I kan udfolde sig I alle mulige retninger. Så bliver det nærmest partto tværfagligt.
Speaker 3:Og det
Speaker 2:er vel også, fordi børn er tværfagligt, og børn er vel også forskellige.
Speaker 3:Ja, de er jo bare mennesker. De er jo af natur. De fleste børn er super nysgerrige, og de kategoriserer ikke nødvendigvis ting I fag. De kan godt blive forvirrede over, at det har vi da haft. Men så er man sådan: Ja, men nu er det spændende, eller sådan: Nu nørder vi ned I det.
Speaker 2:Begkkører vi ovenpå eller kun?
Speaker 1:I forhold til det tværgående, og det jeg tværfaglige med ind I nu, så står der også her, at der skal beskrives kort, hvordan der indenfor fagets indholdssområder og I samarbejde med andre fag kan arbejdes med udvalgte tværgående emner og problemstillinger. Nu sagde du til at starte med? Du er jo billedkunst-lære.
Speaker 2:Og håndværker-design.
Speaker 1:Håndværker-design? Ja, jeg
Speaker 3:er uddannet håndværker-design. Det underviser ikke lige I nogen gange.
Speaker 1:Du underviser billedkunst? Ja. Men du er uddannet håndværker-design-lægerærer. Matematiklære. To ting-illære.
Speaker 2:Og det er din fedeste kombi, jeg har sagt.
Speaker 3:Ja, jeg er også meget glad for den.
Speaker 2:Hun kan garanteret også spille guitar. Hun er spejder. De kan også spille guitar. Tre
Speaker 3:er kortere, tror jeg.
Speaker 2:Men det er også nok. Det er mere end Thomas.
Speaker 1:Det er mere end jeg. Men det er bare fordi nu Men jeg tænker, at det måske kunne være meget godt lige at gille inspiration til nogle tværgående emner og problemstillinger. Det kunne godt være Nu byggede du raketter. Om det er noget håndværker design eller?
Speaker 3:Ja. Det kan man jo godt. Altså sådan det kan jo godt Altså man kan jo godt gøre det meget mere kompliceret end
Speaker 1:at rulle et stykke papir.
Speaker 3:At putte tape på. Det kan man sagtens. Og genbrug.
Speaker 2:Ja. Hvordan bliver genbrug hvert fagligt?
Speaker 3:Genbrug? Jeg vil kun være fru Lauren? Nej, det ved jeg ikke. Altså, hvis man underviser I, hvordan man håndterer affald og ser det som ressourcer, så kan man tale om møbler, der er lavet af genbrugsplastik eller altså, som så bliver en håndværkerdesign-ting. Det kan jo bruges på alle mulige forskellige måder.
Speaker 3:Altså materialer er jo, vi ved ikke, det er ligesom med I I hvert fald mange af de fag, jeg beskæftiger mig med I både naturteknologi og billedkunst og Håndværker design. Og der er også Altså, jeg synes, der er meget I Altså I det med modellersparompeten og modeller I forhold til at forstå Så er de koblet til matematik og statistik, og de er koblet til samfundsfag. Så sådan Altså det tænker jeg, er helt vildt vigtigt at forstå. Og på en måde taler det igen ind I det der med den kritiske sans, at elever skal kunne eller det synes jeg er helt vildt vigtigt, at vi som skole bidrager til, at eleverne, når de er færdige med at gå I skole det kan være, at der er nogle af dem, der ikke får mere uddannelse end at gå I folkeskole At de ligesom har nogle evner I at kunne se, at ting hænger sammen på tværs af alt muligt.
Speaker 2:Og
Speaker 3:det der med at kunne være kritisk og stille spørgsmål til, hvordan ting er fremkommet.
Speaker 2:Så er vi tilbage til det periodiske system. Ja. På en eller anden måde, ikke?
Speaker 1:Men det er jo, man kan sige, der siger du også noget af det, som Jesper sagde til os før jul. Ja. Og før eksperterne kom der, så sagde han jo netop det der med, at der er nogen, hvor det eneste naturfagundervisning vi nogensinde får. Det er det de får I folkeskolen. Og den naturfagundervisning ikke nødvendigvis skal pege frem ud, at vi alle sammen skal være ingeniører eller fysikere.
Speaker 3:Men pege
Speaker 2:frem mod en eller anden form for dannelse, som man kan tage med sig.
Speaker 3:Ja, altså at man bliver et opløst, kritisk menneske. At man har mulighed for at lære mere. Og det er derfor, jeg synes, nysgerrighed er så vigtig. Og at man har evnen til ligesom at forholde sig kritisk til alt muligt I verden.
Speaker 1:Det kunne være ret spændende, hvis man ligesom tænker, at folkeskolen havde sådan en ret I sig selv og ikke bare var en sorteringssmekanisme til ungdomsuddannelserne. Ja, det kunne
Speaker 3:jeg ville jeg sige. Det kunne
Speaker 1:jeg godt, det kunne være spændende.
Speaker 2:Vi skal ikke være kritiske altid.
Speaker 1:Nej nej nej
Speaker 2:nej nej. Altså nu ved jeg godt, klokken er der, og jeg vil bare lige sige to ting.
Speaker 1:Jamen bliver du
Speaker 2:Vi er
Speaker 1:ikke heltværdigt, fordi vi mangler Formtiv evaluering. Jeg står og bladrer.
Speaker 2:Formtiv længe. Jeg synes, ja.
Speaker 1:Løbende evaluering I fødder. Det står også, at det skal beskrives I den her. Så hvis vi lige skal gøre arbejdet færdigt for for noget udvalg.
Speaker 3:Den formmative evaluering for mig foregår I mit kendskab til mine elever. De ting jeg laver med dem. Altså, så ser jeg, hvordan de arbejder med stoffet. Jeg får dem til at forklare ord, vi bruger. Vi bruger dem på forskellige måder.
Speaker 3:Vi laver aktiviteter. Hvis jeg ser, at de ikke køber ind I det, eller hvis de taler på en anden måde, end jeg regnede med, at de ville tale, så I undervisningen ligger min evaluering. Og så vil jeg jo justere min undervisning.
Speaker 1:Og det er fordi, du faktisk prøver at registrere den respons, du får på de ting, du laver?
Speaker 3:Ja, det tænker jeg meget fint. At man ligesom ikke bare siger: Nå, men nu har jeg fortalt jer det her. Så har I sikkert lært det. Ja. Men at man ligesom er I dialog med de der børn om: Hvad er det egentlig, I forstår ved det, vi beskæftiger os med.
Speaker 2:Så det er en almindelig del af det at undervise og være lærer. At man søger den her feedback på: Virker min undervisning? Lære er børnene det, jeg tror, de lærer.
Speaker 1:Annette, har du noget, du vil?
Speaker 2:Det er jo bare fordi, at jeg brænder jo ind med det hver gang. Ja, kom med det.
Speaker 1:Og har du en kasse eller noget?
Speaker 2:Nu sagde Martha jo, at skolen er ved at blive bygget om, så skoven er der ikke.
Speaker 1:Og så tænker jeg jo bare, nej, men for pokker er byggeriet. Der kunne jeg godt tænke mig,
Speaker 2:at sådan et byggeri blev til undervisning. Og det burde jo stå I en af de der fire bokse, hvis vi får fire bokse. Så vi har Naturvidenskab, og så har vi også teknologien C-to-tre. Det var bare det, jeg ville sige. Ja.
Speaker 2:De behøver ikke diskutere det.
Speaker 3:Det havde været så fedt, hvis de måtte få lov at komme ind på den der byggeplads. Ja. Det er for skoleleder, men der er alt med mulig sikkerheds fidusus.
Speaker 2:Men der skal bare være, at når man laver et byggeri på en skole, hvordan inddrages de I undervisningen? Ja. Der er
Speaker 3:så meget læring I.
Speaker 2:Og så kan det godt være, at børnene skal have en hjelm på, og de skal gå efter hinanden på en række. Jeg havde nogle unger oppe at se, hvordan taget var I samarbejde med Karen fra Grøn FLEX Hånd Ha Skole. Og de var oppe under taget for at se, hvordan man lagde tag. Det var hidskoldt, og det var så spændende. Det var fantastisk.
Speaker 2:Det skal bare skrives ind. Laver vi noget byggeri på skolerne I København, skal børnene have adgang på en eller anden måde fordi så ville de også kunne få adgang. Ja. Men der skal jo være en politiker, der tør os til at have sådan en beslutning.
Speaker 1:Ja, men der var nogle der sagde: Vi skal sgu have nogle klassesæt af sikkerhedssko og hjelme I flexveste og så skal man simpelthen have mulighed for at komme ind og Og opleve de her byggepladser. I har også bedre, har I ikke? Jo, men det er måske lidt træls at gå rundt med bedre inde på en byggeplads?
Speaker 2:Jo jo, men man skal bare klædes på til der, hvor man kommer hen, så kan man jo komme wok som helst hen. Ja. Oppe på raketten.
Speaker 3:Og på. Rumdragten.
Speaker 1:Tak fordi, at I lyttede med og tak fordi, at du ville være med til at putte en lille smule indhold I det her. Vi snakker videre med andre også I kommende episoder om, hvad der skal være med I de nye fagplaner. Og nu er det jo ikke kun os, der skal give inspirationen her. Det er jo I virkeligheden en samtale, som alle lærere helst skal være en del af. Så selvom jeg skal lave fagdamen, kan lave noget, vi også kan bruge til noget.
Speaker 1:Tusind tak fordi du ville med.
