Naturforbundethed i en afkoblet verden - Big Bang Konferencen 2025
Bepisoden her er optaget på bigband-konferencen og det betyder også, at Anette ikke er med I denne her episode. Der er det kun mig, Thomas Sider Larsen der er med som vært. Bepisoden her skal handle om naturforbund og den bygger på en workshop som Gitte Møller Baltslev og Katrine Bergquist Bork lavede på Big Bang-konferencen ud I lavugen. Og de skriver I beskrivelsen af workshoppen: At I denne her workshop arbejder deltagerne multisensorisk med at bygge natur forbundethed I ler. Naturvidenskabelige undervisning bidrager til en forståelse af naturfænomener og processer men bidrager den naturvidenskabelige undervisning også til naturfremmedegørelse.
Thomas:Vi undersøger elevernes bevidstgørelse af naturforbundethed. Formålet er at åbne for vores oplevelse erfaringshorisont og agans I forhold til menneskets følelse af forbindelse til naturen gennem materialitet. God fornøjelse. Velkommen her til denne her episode af Naturfastdidaktisk, hvor vi sender fra Big Bang-konferencen. Og hvor du kan få en lille del af konferencen med hjem I dine ører her frem mod sommerferien, hvor vi sender en hel række af små indblik I workshops og oplæg, som der har været her på konferencen.
Thomas:Og måske er du gået glip af noget, eller måske er der bare noget, du gerne lige vil opleve gang til. For det bare var en rigtig god oplevelse. Nu skal det handle om naturforbundethed. Til at tale om naturforbundethed har jeg besøg af Gitte Møller Baltslev og Katrine Bergquist Bæk 2 fra SDU. Nu skal det handle om naturforbundethed.
Thomas:Inden hvis den rigtig går I gang med at tale om jeres workshop så kan vi starte med at sige: Gitte, det her naturforbundet, hvad er det egentlig for dig?
Gitte:Altså lyden den, vi sidder med nu den lyd af en podcast og den taktile det ler, vi legede med I vores workshop det skitserer måske godt den store distance, der er imellem, hvad jeg tænker er natur forbundethed, og hvad man så kan lytte sig frem til. Så nu forestiller jeg mig, at jer, der sidder og lytter derhjemme, tænker: Okay, hvad er min naturforbundethed? Og lad jer lidt inspirere af måske noget af det, som Katrine og jeg vil fortælle om. Fordi for mig handler naturforbundethed rigtig meget om den måde, jeg er udendørs på. Den måde jeg er I første omgang I haven.
Gitte:Bare det at være ude I sin have uanset om den er stor eller lille eller en altankasse så er naturbundethed for mig noget, der starter med udendørshed. Og man kan sige, at for mig helt personligt handler det om vand. Altså det handler om saltvand, det handler om at bade om morgenen for eksempel se solopgangen. Det handler om at være aktiv mærke naturen og det handler om at engagere sig I udendørsheden altså I naturen I det, der nu omgiver ens liv uden for der, hvor du sidder inde bag din computer. Så det er noget af det, der for mig er natur forbundethed, og hvis jeg må, må jeg lige læse noget op?
Gitte:Fordi man kan egentlig sige, at jeg tror, jeg oplever noget lidt modsat af et citat, jeg gerne vil læse op nu her det er fra Europa, og det er fra det, der hedder indendørsmennesket. Og det er noget hun skrev I 2022. Hvordan ville jeg I sammenligning med Liv Vi forestiller os, at Liv hun sidder indenfor hvordan ville jeg I sammenligning med Liv nogensinde kunne slippe af med min indendørshed? Der er jo ikke noget der hedder indendørshed, men sådan havde jeg det. Jeg var på lang afstand, ude af trit med farverne, det salte vand, om de måger jeg stadig ikke kunne kende forskel på og ikke havde lært navnene på.
Gitte:Jeg holdt en tale for mig selv, som I korthed lød: Du er et menneske uden omgivelser Og jeg skultede mig, men jeg fik ikke varmen af rystelserne Og det viser lidt om, hvad det ikke er, om jeg så må sige. Og for mig handler det faktisk også om at se naturen gennem en linse. Jeg har forskellige typer af linser, blandt andet en kameralisse, så jeg laver nogle billeder, Og jeg skriver nogle altså de her meget korte digte til. Det kan vi altid komme tilbage
Katrine:til, fordi
Gitte:der er jo mere end bare min oplevelse, vi skal I gang med her.
Thomas:Ja, jeg tænker, ja til det, men det var en meget god start på
Gitte:Stemstemning.
Thomas:Stem Semætter I forhold til, hvad naturforbundethed er. Og jeg tænker, at vi skal gå lidt dybere ind I, hvad naturforbundethed er. Det var altid sjovt, når der kommer. Så dukker der sådan nogle begreber op. Og der er rigtig mange, der kan se sig selv I det her natur forbundethedhed.
Thomas:Det giver rigtig god mening men der er ikke rigtig nogen, der alligevel helt ved, hvad det er samtidig med, at de bare elsker det. Men hvad siger forskningen om natur forbundethedhed, Katrine? Der er
Katrine:ligesom 2 forskellige forståelser af naturforbundethed. Naturforbundethed er brugt I 2 flere forskellige sammenhænge. Og man kan sige, at naturforbundethed, siger forskningen, er blandt andet et psykologisk begreb. Og et psykologisk begreb betyder, at det betyder noget for det enkelte individ det enkelte menneske at være forbundet med naturen. Vi er biologisk sansende væsener ligesom alle andre.
Katrine:Vi indgår I nogle omgivelser og det er vigtigt for os, at vi har en forbundethed med de omgivelser, vi indgår I. Og de omgivelser, vi er designet eller evolutionært udviklet til at indgå I, det er naturen. Og det vil sige, at der er rigtig mange forskere, der har kigget på den psykologiske forståelse af naturforbundethed og at den her menneske-naturrelation er vigtig for det enkelte menneske for at være I trivsel. Og det er vigtigt for os og vores elever alle individer Gittes natur forbundethed, min natur forbundethed og din natur forbundethed, Thomas. Men der er så selvfølgelig også den tanke om natur forbundethed, at det er noget, vi skal arbejde med I undervisningen.
Katrine:Og så er man begyndt at overtage denne her forskninglitteratur fra den psykologiske forskning og trække den over og sige: Hvad kan dette begreb naturforbundethed ind I en for eksempel bæredygtighedskontekst uddannelse for bæredygtig udvikling Positiv miljøadfærd. Er det sådan, at hvis man bliver mere naturforbundet, får man så en positiv miljøadfærd? Det kunne være rigtig dejligt, hvis vi gjorde det. Og det er der jo altså noget forskning, der tyder på, at hvis man er mere naturforbundet det kan måles på f. Eks.
Katrine:Nature Connectednes skala. Der er flere forskellige målredskaber, men det er et af dem. Hvis vi bliver mere naturforbundet, bliver vi også mere bæredygtige eller får en mere positiv miljøadfærd. Og det er vi interesseret I som naturfagundervisere fordi vi vil faktisk gerne bidrage ind I den her dagsorden, vi har med en biodiversitetskrise, en klimakrise og alle mulige andre kriser. Der er bare det, at vi I dansk kontekst også har et begreb, der hedder 'Naturdandannelse'.
Katrine:Og det er jo Heart Mig og Præsten, der definerede det I 2021 og der trækker de på noget af det her litteratur omkring naturforbundet og så kobler de det med den klassiske nordiske dannelsesstradition og siger: Det er rigtig godt, hvis vi trækker på naturdannelse som begreb men det er også vigtigt, at vi har en forståelse for naturen og det ligger der ikke nødvendigvis I naturbundetsbegrebetsbegrebet. Så hvis vi går med et natur- og dannelsesbegreb, så har vi også en form for almendannelse inde over. Og ligesom Gitte kan jeg godt lige prøve at læse et citat op, fordi der findes mange forskellige citater for natur forbundethedhed eller mange forskellige definitioner af natur forbundethedhed. Og en af dem, man kan trække på, det er f. Eks.
Katrine:Lamper med flere, som I 2017 har lavet en artikel, hvor de bl. A. Definerer natur forbundethedhed og måler på natur forbundethedhed. Men de siger, at naturforbundet er en værdsættelse og værdi af alt liv, der går ud over enhver objektiv anvendelse af naturen til menneskehedens formål. Og naturforbundet er underlagt personlige og sociale påvirkninger og består af kognitive, effektive, lærde, erfaringsbaseret og personlighedsmæssige faktorer som tilsammen skaber en forbindelse til naturen.
Katrine:Og noget af det, jeg synes er værd at bemærke I deres definition er, at naturforbundethed handler om, at vi værdsætter og giver al liv værdi uden at vi har et objektiv anvendelse- eller ressourceforbrug af naturen. Så det er blandt andet noget af det, som forskningen siger om det. Og jeg forstår godt, hvis man sidder derude
Thomas:Så kan man simpelthen lige holde fast I det
Katrine:her tid.
Thomas:Jeg sidder og holder fast I borkanten.
Katrine:Ja. Og jeg forstår godt, hvis man tænker: Det er godt nok meget ikke at tage ind fordi man måske kender en natur- og dannelses definition. Og nu kommer der så natur forbundethed. Bare for at sige, at den danske definition af naturdannelse udspringer faktisk af den her naturforbundhedslitteratur som kommer fra den psykologiske forskning.
Thomas:Så det er 2 ting, som man ikke helt kan adskille?
Katrine:Det kan ikke adskilleillill. Men vi har selvfølgelig I dansk kontekst valgt at koble dannelse på for det er det, vi gør I et
Thomas:Og det tænker jeg er udmærket at holde fast I. Nu kom vi sådan lidt rundt omkring det her begreb naturforbundet og jeg ved ikke, om det har gjort tingene klarere for folk Men I har jo alligevel gerne ville lave den her workshop her på Big Bang som på en eller anden måde taler ind I folks undervisning. Det er jo en undervisningskonference. Og nu kan jeg godt tænke mig, at vi så måske begynder at komme ind I den her workshop. Og måske I virkeligheden til at starte Det bliver jo sådan lidt bagvendt men start med at tale om, hvad I godt Altså, hvad I gerne ville have lærerne tog med hjem fra den her workshop?
Thomas:Hvad I gerne ville sætte os spor I dem?
Gitte:'Tilstedværd' og ' nærværværd' og egentlig en lille tidslomme. Fordi naturforbundet er ikke noget, man bare kan presse frem på 45 minutter. Jo, det kan man måske godt, hvis man sætter rammerne, men det handler rigtig meget om den stemning, man går ind til det med. Og som Katrine sagde, så er naturforbundet, det er jo det her med de her mange forskellige typer af komponenter, som kan være svære at oversætte til hverdagen I undervisningen. Men hvis man tænker: Vi skal have følelserne med, Vi skal have handlingerne med.
Gitte:Vi skal have kroppen med. Og vi skal også have vores egne tanker med. Så kan man sige, at det var noget af det, vi forsøgte at designe den her lille workshop op omkring. Det var de her 4 komponenter.
Thomas:Måske kunne det være en så at dykke ind I de her 4 komponenter. Vi kan jo bare tage dem fra en ende af og så starte med følelser. Og nu er det en af de ting, I gerne vil give deltagerne med.
Gitte:Ja, man kan sige, at nogle gange, når man skal have følelserne I spil, så skal man lukke for noget andet. Så vi søgte faktisk at lukke for vores deltagernes tale.
Katrine:Ja, så vi bad faktisk folk om at være stille. Og nu siger jeg, at vi starter med følelserne men det hele er jo sammenvævet.
Thomas:Jeg ved godt, at det er sammen med. Og nogle gange kan det bare være rart. Når man lytter: Jeg Jeg har det med at dissekere ting. Og jeg arbejder også på et naturcenter. Det gør vi.
Thomas:Vi dissekere ting hele tiden.
Katrine:Men det er mere for at sige, at følelserne kommer I spil på den måde, vi har rammeset rummet på. Så det handler rigtig meget om, at vi har forsøgt at skabe rum for, at vi kan få følelserne I spil eller hos folk, der kommer og deltog I vores workshop. Og lidt ulige Big Bang, som jo er ind og ud til mange oplæg så kommer folk fra travle, så vi prøver at rammesætte stemningen, folk går ind med. Og det kommer til at påvirke deres følelser.
Gitte:Og der kan man jo sige, at det er så ikke følelser med en føle sans som kan være med til at lukke op for det. Og den føles sans den havde vi designet eller sat rammen om ved at tage naturmaterialer med ind I rummet. Der var naturmaterialer og forestil jer bordene, der var en del borde der midt inde I den her altså et telt nærmest. Hvor der var ingen elektronik overhovedet. Så vi havde pyntet bordene op med alle mulige naturmaterialer og noget ler.
Gitte:Og det var bare på brugerne, da folk kom ind. Og det vil sige, de kunne gå I gang med nogle andre sanser end dem, de nu måske plejer allerede helt fra begyndelsen. Så på den måde så ved at rammesætte det både med fysiske ting og med et stille rum så lukker man op for noget andet, end vi traditionelt gør.
Thomas:Det kan jo være spændende her at lukke ned for nogle ting og sådan noget men hvordan tænker I, at de skal bruge det med hjem og bruge ind I deres egen undervisning? Det lyder jo også lidt langhåret her.
Katrine:Måske. Vi har I hvert fald valgt at prøve at rammesætte det, så vi faciliterer nærmere end at vi underviser I traditionel forstand. Derfor bød vi ind med det, vi er budt ind med I den her podcast. Vi vil rigtig gerne definere naturforbund, fordi det er et fluffy begreb og vi vil rigtig gerne sige noget om, hvad naturforbund betyder for os. Og så inviterede vi deltagerne til at de kunne finde ud af, hvad naturforbundet var for dem.
Katrine:Og det gjorde vi gennem en følessanaktivitet, hvor de byggede naturforbundet I ler. Så deltagerne blev inviteret til I stilhed og med en meget smuk musik af din mand.
Gitte:Der byggede de. Og det, der er interessant her, det er: Fordi der var musik så lukkede det ned for talen, fordi du siger nemlig, at det lyder sgu lidt langhåret det her Og det er det måske også, men det er enormt enkelt at få frem Fordi det eneste, man skal gøre, er egentlig at skrue op for noget andet, der gør, at man selv kan skrue ned Og hvis du skruer op for noget musik, så kan det indikere, uden du bliver hørt ned til at sige det som lærer, så indikerer det: Nå okay, så nu skal jeg lytte. Nu skal jeg ikke selv tale. Så det er egentlig meget enkelt. Altså, det er utrolig enkelte mekanismer, det her.
Thomas:Ja, og vi kan godt lide, når det er simpelt.
Katrine:Lige præcis. Så det er relativt nemt at rammesætte I sin egen undervisning og gå hjem og prøve at eksperimentere med at sætte en højtaler til, som spiller noget fuglesang eller noget naturmusik.
Gitte:Ja, vi havde valgt det her 'Nure Moments', som egentlig er fortolket ud fra naturen. Og de sad så med naturen I deres hænder og skulle bygge deres egen personlige natur forbundethed. Og det gjorde vi kun I 10 minutter. Det var ikke superlangåret tidsmæssigt. Men kun 10 minutter, hvor de sad og arbejdede alene og I tavshed, men med musikken.
Gitte:Hvorefter vi faktisk åbnede op.
Katrine:Og så åbnede vi op til, at de muligvis kunne byde ind med fortællinger om deres egen natur forbundethed. Måske relaterede det sig til de oplevelser, de havde haft med at bygge eller modellere deres egen natur forbundethed men man kunne høre rundt ved bordene, at det var også andre samtaler, der åbnede sig op omkring: Hvad er naturforbundet for mig? Og hvordan griber vi egentlig det her? Hvorefter vi inviterede dem til at prøve at trække det over og sige: Hvad kan det have så have betydning for undervisningen? Så det var relativt simpelt rammesat.
Katrine:Det her er komponenterne af workshoppen 'Byg din naturforbund I ler'. De byggede I stilhed og de reflekterede I grupper omkring: Hvad er naturbundet egentlig? Og hvordan kan vi tage det med over I vores undervisning?
Thomas:Og så talte de også I starten om at der var det der med følelser og følesansen men der var også det der med handlinger og lå handlingen bare I det her med, at de så skulle bygge deres naturforbundethed? Er det?
Gitte:Hvis vi nu havde haft et lidt andet forløb, så kunne vi jo have kommet til de reelle handlinger, hvor man hver især begyndte at gå ud og sige: Okay, jeg vil ikke købe såja-produkter eller produkter med palmeolie eller hvad det nu kunne være. Det nåede vi ikke til. Men handlingen var I sig selv det at håndtere andre materialer end pen og papir og computer.
Thomas:Ja, men den gør man også måske ud på en eller anden måde at interagere med nogle naturmaterialer og noget natur I en eller anden grad. I en
Katrine:eller anden grad, ja. Så vidt man kan rammesætte det på 40 minutter I en larve.
Thomas:Og men man skal jo også huske nogle gange det der med at når man er voksen så vil man gerne langt væk fra at have naturoplevelser men når man er barn, så findes der store naturoplevelser lige udenfor. Altså, jeg kan da huske den skov, der var kæmpestort, der lå lige I min skole. Og når jeg er gået forbi den I dag, så kan jeg godt se, at den er ikke mere end 20 meter på valget. Men det var gigantisk. Man kunne blive væk.
Gitte:Og lige det, du nævner der, eller lige det, det inspirerer mig til, at det, du siger, du tænker tilbage på noget, du selv har oplevet. At tage menneskets egen oplevelse uanset hvilken oplevelse det så måtte være. Jeg sagde min udendørshed, altså som er en oplevelse det kunne jeg tale længere om det gør jeg ikke her men det, at de får lov til også lige at sætte et par ord på noget, som er dem nært. Altså I forhold til måske matematikbogen, som kan føles langt væk fra en elev så kan den oplevelse med skoven det er nogle af de oplevelser, og det er jo så den effektive komponent, som er utroligt vigtig for, at barnet forbinder sig. Det er meget mere en interesse, noget af det, som vi også har hørt om tidligere her på Big Bang I dag.
Gitte:Om vi skal gå efter interesse, altså altså denne her ild, eller om vi skal gå efter tændstikken, ikke? Altså rammerne omkring det. Og er elevens eller personens egne oplevelser faktisk rigtig vigtige I at forbinde en krog til hvad kunne naturforbundethed være for den enkelte.
Thomas:Og hvor kommer den her krop så ind I det? Det er jo netop svært at skille ad men alligevel så kan det jo være en hjælp til at starte med alligevel at pin de her ting ud hvor kommer kroppen ind I det her natur forbundethed? For er det ikke nok, at jeg bare tager ud så Altså mine øjne og censor sig. Det er jo også en del af min krop men skal jeg også ud og boltre mig inde?
Katrine:Optimalt set ville jeg jo sige, at man skulle ud og boltre sig I det. I det her tilfælde skabte vi naturlige rammer kunstigt I en larve og opfordrede folk til at bruge deres hænder. Så her kommer kropsligheden I form af arbejdet med ler. Vi hørte et udtryk som Nej, hvor er det rart, man kan sidde og dimse med det. Fordi det er det, vi mangler I vores dagligdag.
Katrine:Så kropseligheden kommer ind I form af aktiviteten. Men selvfølgelig, hvis man havde haft mulighed for at gå ud jeg har sådan et fantastisk eksempel med børn, der ruller ned ad bakker så havde man haft mulighed for at tage tal bare lidt længere ud Jeg ved, at lige bagved konferencecenteret ligger en dejlig skov hvor man kunne have opfordret til at rulle ned ad mindre bakker eller kramme et træ osv. Men havde vi haft mulighed for det, så ville det selvfølgelig have været at foretrække. Når nu man skal prøve at trække det her hjem I sin egen undervisning så ville det være rigtig godt, hvis man kunne få en kropslighed og en omsluttethed ind I det her så man faktisk føler, at man er omsluttet af naturen Naturværende, så det, man har tilgængeligt hvor man nu er.
Thomas:Og så den sidste, jeg havde, det var det her med tankerne. Hvor kommer det så ind I det? For det skal vi også lige have
Gitte:med. Altså, faktisk så vil jeg gerne knytte det til kropsligheden faktisk fordi det, at der ikke er noget rigtigt og forkert her det, at du kan sidde og dimse med noget og det, at du bare går I gang uden at have tænkt dig om det har en værdi I sig selv. Og så efterfølgende det så vi faktisk det ser vi, når vi gør det her vi så det særligt også I går med de deltagere, der var jamen, det handler om, at man går I gang, og man sidder og dimser, som Katrine siger. Men så lige pludselig kommer der altså noget ud af, at lige pludselig kommer tankerne og ordene alligevel med. Det så vi et par eksempler på.
Gitte:Og faktisk vil jeg også lige sige det her med, at man kommer ind I det der rum og tænker lidt:
Thomas:'
Gitte:hvilket også I sig selv opleves som befriende I hvert fald, som jeg talte med nogle af deltagerne om efterfølgende. Så det, at tanken ikke er formålet, men kommer med ind lidt automatisk gennem kropsligheden det virker ret hurtigt.
Thomas:Nu begynder tankerne så at køre rundt heroppe I mit hoved. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på det her med den her natur forbundethed og det blik på ens naturfagundervisning at det måske også kan være med til at se en anden bredde I hvad det er naturfag er. Jeg har da også tit oplevet naturfagundervisning som har haft enormt stor fokus på målinger og tal og data og alt muligt hvor jeg sådan tænker Det er et matematik blik på en naturoplevelse men det er jo kun et lille bitte hjørne af de mange spændende oplevelser, man kan have med natur. Og tænker I, at det her sådan et naturforbundhedsbegreb inde I sådan en undervisningkontekst også kan være med til faktisk at åbne de her naturfag op til at være noget andet end bare dataindsamling?
Gitte:Altså, helt kort vil jeg gerne lige sige: Ja, fordi jeg har hørt elever sige: 'Jamen det her, det er jo ikke 'bestå'. Det er jo 'Forå'. Altså, så der er noget, vi kan Det er ikke, fordi vi siger, at vi skal droppe den mere traditionelle form for undervisning, som vi kender I den danske folkeskole I dag. Men det kan godt være, vi skal supplere den.
Katrine:Altså, jeg vil også meget gerne byde ind for det er jo faktisk det, jeg har kigget på I mit ph. D. Projekt I Naturbaseret læringsmiljøer har jeg været så heldig at få lov at kigge på rigtig mange unge mennesker der er på netop de her naturvidenskabelige felteksk I naturen. Og der kan jeg også sige, at det at indlægge spare små sekvenser med fx mindfulness på en solrig plet, en forårsdag I april hvor vi ikke helt havde forventet, at det faktisk var så varmt, som det var og de unge mennesker, der lægger sig ned I 10 minutter I stilhed på en solrig plet og siger efterfølgende: Jeg har faktisk aldrig tænkt på, at fugle lød sådan fordi det er rigtig mange år siden, de her 16-1700-årige unge mennesker har lagt mærke til fuglelyde. Så det med, at man godt kan tage ud og de var I gang med at lave en biodiversitetundersøgelse af henholdsvis ældre løvskov og blandet løvskov og driftskov sådan helt klassisk driftskov.
Katrine:Det var deres primære formål med det her med at få den her mindful-session ind, som bare tog 10 minutter var det, jeg ville evaluere på eller konkludere på, at de faktisk føltes af naturforbund når jeg snakkede med dem og når jeg observerede dem undervejs. Så der er altså noget I, at selvom vi I naturfag gerne vil gå hypottik til værks som er det, som meget klassisk undervisning I grundskolen er lagt an på I naturfag så er der mulighed for at bruge andre metoder. Et andet eksempel kunne være, at man kunne arbejde med observationskompetencer ved hjælp af æstetiske metoder og det kunne jeg tale rigtig meget om, for det arbejder jeg også rigtig meget med men f. Eks. Male, tegne eller bruge kameraet som et medie til at tage nogle billeder som gør, at man forbinder sig til lige præcis det, man har udvalgt at arbejde med.
Katrine:Så det her med ikke at se det, vi kigger på, berører, indgå I, indlems I naturen I den felteksk som datamateriale men at se det som andre arter, der lever I de her omgivelser ligesom os selv og faktisk få en forståelse af, begribe, at det er her, de bor. Om det er en vejrenøgle eller om det er en go-dekor eller hvad det nu er, vi har med at gøre. Men også at få sat ord på det, naturvidenskaben kan byde ind med det er, at det kan sætte ord på at sige, at det her er faktisk en sommerfugl og vi har valgt at kalde den vejrenøgle jeg ved ikke, hvad den kalder sig selv men vi kender den som vejrende øje den har virkelig meget behov for, at vi har lige præcis den her værtsplan ellers overlever den ikke. Men det ved vi kun, hvis vi får en naturvidenskabelig kontekst på det men vi finder aldrig ud af det, hvis vi kun går hypottisk detektiv til værks jeg tror, naturfagene har brug for at brede sig ud og bruge rigtig mange metoder til at undersøge den verden, vi indgår I.
Gitte:Og hvis man skal gøre noget andet, end man plejer I sin undervisning
Thomas:Det skal vi. Det er jo tydeligt.
Gitte:Det kan være lidt angstprovokerende. Det kan være lidt svært. Og det kan være lidt svært at holde det der rum. At gøre noget andet, end jeg plejer, kræver også noget andet tid. Altså, det kræver også en langsomhed at gøre noget, man ikke har gjort før.
Gitte:Uanset om man er lærer, eller om man er elev, kan man sige. Så det med, at man lytter, eller man kigger gennem nogle andre linser om det hedder 'Dudtivt' eller endda 'Abtutivt' det er noget af det, som vi også skal have lidt mod til at turde.
Thomas:Tiden flyver afsted, så det er bare ikke så længe, før jeg skal til at runde af men noget af det I sagde til mig lige inden vi gik I gang det var også, at I havde grebet denne her workshop an på en anden måde hvor I ikke sagde, at det var deltagerne, der skulle være I lagde ansvaret over på dem for denne workshop og I lægger det over på den lærerne og det kunne jeg godt tænke mig som sidste ting I det her lige at gå ind det her med hvordan vi skal For det er jo den der med, hvordan skal vi så undervise så vi ikke går ud og forklarer natur forbundethed. Altså,
Gitte:en lille kommer måske lidt fra filmvidenskaben vi ved fra Lars Fontrier, at han aldrig gjorde noget eller gør noget, når han laver film. Medmindre der er en skarp ramme. Medmindre vi har det vokabular inden for naturvidenskaben, som vi skal have. Så det vil sige, at vi siger ikke, at det her skal stå alene, men hvis vi har et vokabular fundament, så er der mulighed for improvisation. Det er der, det bliver interessant, det er der, at det enkelte individ kan begynde at forbinde sig til det emne, man nu arbejder med.
Gitte:Og det synes jeg, at den didaktik det, at man som lærer kan skabe ramme, hvorinden eleven kan improvisere. Der tror jeg, det bliver lidt interessant.
Thomas:Det er det der med sådan hvordan kan man iscenesætte sin undervisning eller iscenesætte en oplevelse. Som så det ikke bare er fuldstændig opseende selv at sige: Nå men, vi er her. Og så kan det gå I 28 retninger men det der med iscenesætte det det er også en måde at skabe en ramme på en eller anden måde.
Katrine:Det handler rigtig meget om fysisk at rammesætte det miljø, man er I. Og det hjælper det understøtter, at man kan lægge noget andet fri. Og så selv have en god tidsfornemmelse for at hvis man kun har 45 minutter, så hvordan skal vi tilrettelægge de 45 minutter? Men vi fik feedback fra vores deltagere på, at de faktisk følte, at det var kort tid og vi følte, det var lang tid. Så som underviser kan det være svært at træde tilbage og sige, at nu har jeg været stille I et kvarter og jeg har godt nok lyttet på, hvad der sker men jeg ved det jo reelt.
Katrine:Så det handler om det mod til at slippe undervisningen fri og stole på, at eleverne nok selv skal opsøge den viden som man har rammesat de meget gerne skulle arbejde indenfor I ens undervisning. Og det vil jeg anbefale uanset, hvilken form for undervisning man kører med undersøgelsessbaseret undervisning eller hvilken tilgang, vi tager. Det er, at man har rigtig godt styr på sin ramme,
Gitte:og så sætter man eleverne fri. Og man kan sige, at det, vi arbejder med på Fnug, er egentlig, at vi forsøger at lave eller designe læringsmiljøer netop hvor vi er ganske struktureret og næsten overforberedtte. Men når vi står der, så har vi plads til netop fordi vi er forberedte og har strukturen på plads så har vi egentlig rum til at improvisere og lade den lærerne træde mere frem I læringsmål.
Thomas:Ja, og man kan sige, at det er også det der med Altså hvis man er overforberedt så ved man også, hvad det er, man kan vælge til og fra undervejs. Der, hvor jeg I hvert fald selv har haft oplevelse af, at det er gået helt galt det er, hvis jeg har haft en plan og jeg død og pigen skulle holde mig til den. Så Man kan sige, at det nemmeste er jo bare at skrive ned og så tale I 45 minutter og så forvente, at så har de fandme lært det. Men det blev jo godt, at det er ikke det, der skal til. Er der noget sidste, som I tænker, vi lige skal give folk med her på vejen?
Thomas:Du har jo lagt alle mulige billeder frem her på bordet.
Gitte:Ja, altså Vi kunne godt lige give en lille engle-trompet med på vejen. I skal forestille jer et billede af en engle-trompet, det er jo sådan en meget flot blomst og hvis man kigger helt ind I bunden af blomsten, så har den jo de her støvdragere og forestil jer, at der nærmest er en lille stjerne inde I bunden af den her engle-trompet. Og så kunne man sætte nogle ord på. Blødt, sart, lyst, Astralis. Engle-trompetens dyb hav magisk tiltrækningisk tiltrækning
