Kan du skille en motor ad? – Og hvad har det med matematik at gøre? - Big Bang Konferencen 2025
Velkommen her til Naturfast Didaktiske nuancer hvor vi sender endnu en episode fra Big Bang-konferencen 2025. I år vil vi gerne prøve at tage nogle af alle de mange oplæg og workshops, der er på konferencen og så de er noget af det med hjem og giver mulighed for at lytte til nogen af oplægsholderne og hvad det er, de har talt om, når de har været her på Big Bang-konferencen. Denne her episode skal handle om matematik på IBC og til at tale om det har jeg et besøg af Bettina Andersen fra åben virksomhed og det skal også handle om at sammen med en motor og det skal handle om at bytte noget af sin undervisning ude på et iværksted men inden vi går I gang med at tale om det, så netop du så ikke kan præsentere dig selv og fortælle lidt om, hvor det er, du kommer fra.
Speaker 2:Yes, jamen det er her du tro, Thomas. Du siger det jo. Jeg hedder Betina Andersen, og jeg arbejder ved Open virksomhed. Og til daglig er jeg folkeskolelæreronsulenter. Det vil sige, det er mig, der står for al kontakt mellem skole og virksomheder og udvikler undervisningsforløb.
Speaker 1:Og hvad er det her åben virksomhed? Hvad er det for noget? Hvis vi lige skal bare have kort på, hvad åben virksomhed er.
Speaker 2:Jamen, I åben virksomhed udvikler vi gratis undervisningsforløb. Og det vi udmærker os ved, det er, at det indeholder et besøg på en lokal virksomhed. Så vi har over 6 hundred og 50 virksomheder med I Danmark, der bare er klar til at vise sig frem for lokale skoleelever.
Speaker 1:Så det er uanset, hvor man kommer fra I hele landet,
Speaker 2:så er
Speaker 1:der adgang til. Og man kan jo altid som lærer prøve at sparke døren ind til en virksomhed men I har så bakket døren ind for lærerne, så det er lidt nemmere faktisk at lave et samarbejde med virksomhederne.
Speaker 2:Det er korrekt.
Speaker 1:Her på konferencen I år, der har I haft en workshop sammen med Aanger Hessel. Om motor og bilmotorer. Hvad var det I gerne ville have, at lærerne tog med hjem fra den her workshop? Hvad ville I gerne give dem et indblik I og hvordan ville I gerne inspirere dem?
Speaker 2:Jamen ganske kort, det vores oplæg gik ud på, det var faktisk, at vi har det her undervisningsforløb, der hedder Matematik på Bilværkstedet, hvor skoleklasser kan komme ud og besøge et bilværksted bl. A. Ejner Hessel, hvor de får lov til at samle en motor ad og prøve kræfter med nogle forskellige matematiske opgaver. Og vi tænkte: Kunne det ikke være sjovt at udsætte lærerne for det samme, som de udsætter deres elever for, når de bruger vores undervisningsforløb? Og det var faktisk det, vi valgte at gøre I vores workshop.
Speaker 2:Og der var der 30 lærere, der skulle prøve at skille motor ad, og de skulle prøve at løse nogle matematiske opgaver. Og de gjorde det okay, vil vi mene. Men deres lever er altså også gode.
Speaker 1:Men hvad er det, der er svært I det der med at skulle skille en motor?
Speaker 2:Jeg tror, altså nu havde Ejner Hessel de gjorde det rigtig godt. Og det var dem, der stod for det og snakkede med lærerne om, hvordan man gjorde det. Og det de gjorde, det var, at de fik en vejledning til, hvordan man skulle gøre, og en masse redskaber og værktøjer. Og jeg tror det var lige med, hvad var den her dims, hvordan skole man vurderer, hvad er det her for et værktøj, hvordan bruger vi det? Bare det der med at bruge værktøjet, finde ud af hvordan en motor overhovedet er sat sammen, Hvis man slet ikke kender til det.
Speaker 2:Det var faktisk ret svært.
Speaker 1:Jamen og Og man kan sige, det kender eleverne måske ikke. Og lærerne kender det ikke. Men hvordan Hvordan kobler I så det her ind med matematik? Der er jo mange ting I gerne vil I det her. Man vil gerne noget med et virksomhedssamarbejde.
Speaker 1:Der er noget med noget praksisfaglighed. Der er noget med noget matematik I også gerne vil. Og det er jo altid det der med, når man vil mange ting, så kan det jo også blive sådan lidt små tyndt ud og Jeg kunne godt tænke mig I virkeligheden at dykke ind I nogle af de her ting her. Ja. Og jeg synes, vi skal starte med den her matematik, som I kobler ind I en motor.
Speaker 1:Det er sjovt at bruge et koblingssbegreb I en motor, ikke?
Speaker 2:Jamen vi kan jo starte med undervisningsforløbet, for det er jo der det meste af matematik, kan man sige, egentlig sker. Ude på et bilværksted inden vi udvikler undervisningsforløb så kan vi altid besøger virksomhederne værkstederne for at finde ud af, hvordan kommer matematik I spil. Og det vi hurtigt opdagede, det var faktisk, at mekanikere bruger rigtig meget denne her logiske tankegang til at finde ud af, når en bil kommer
Speaker 1:ind og melder fejl hvad der egentlig er galt med den.
Speaker 2:I matematik, der tænkte vi lidt om den logiske tankegang hvordan kobler vi det sammen? Men så tænk I lidt over, der er ikke denne måde, hvor vi taler om matematikken. Det er der faktisk ikke så meget med. Så det vil vi gerne prøve at dykke noget mere ned I og se, hvordan vi kunne koble det sammen. Så har vi udviklet også et spil, som hedder Værkstedet, som man kan finde I undervisningsmaterialet, hvor eleverne netop udfordrer denne her logiske tankegang og nogle skal agere computere og nogle skal agere mekanikere og sammen skal de så
Speaker 1:finde ud af, hvad der er af fejl på
Speaker 2:en bil. For det er lige præcis det, der sker på et værksted, når en bil den kommer ind.
Speaker 1:Så det giver sådan et indblik I, I det her arbejde som mekaniker, som ikke kun handler om, at man kan få beskidte fingre. Men, men også handler om, at man skal begynde at tænke på en anden måde for at lave de her fejlsøgning?
Speaker 2:Ja præcis. Man skal ligesom et: Ja, for at finde de her fejlsøgning. Bruge udeluelsesmetoden og det er også det vores spil handler om og forløbet handler om. Hvordan vi ligesom gør det og bruge den logiske tankegang.
Speaker 1:Og hvordan kommer matematikken frem I det her? Jeg kan også se der er noget med noget logisk tænkning og der kan jeg godt se en relation til noget matematik. Men matematik I forhold til det matematik man nu skal lære, når man går rundt I grundskolen. Hvordan kobler I sådan det ind I det her med at skille en motor? Det er jo ikke
Speaker 2:kun den logiske tankegang og det Renment osv. Der ligesom gør sig gældende I forløbet. De arbejder også med hyppighed og frekvens. Og også med noget geometri, som er der også nogle opgaver omkring. Blandt andet skal de regne hyppighed og frekvens ud på en airbag og regne ud, hvordan man ligesom, hvad man skal gøre for at skifte en lygte og alle mulige andre forskellige opgaver, som man som mekaniker også kommer til at stå overhovedet på bilværkstedet.
Speaker 2:Men det er mest en logiske tankegang I forbindelse med sådan en fejlsøgning, som vi lægger vægt på.
Speaker 1:Okay. Jeg tænker, at jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer ind I jeres undervisning. Og den måde som det er bygget op
Speaker 2:på. Du kunne
Speaker 1:have sagt, at til mig inden vi gik I gang, at I har en hjemmeside med opgaver. Det er nogle opgaver alle kan hente. Også når de er derhjemme. Men hvis man nu som lærer gerne vil have det her samarbejde med et bilværksted og man laver det samarbejde gennem jer Hvordan er den her undervisning så bygget op? I virkeligheden kunne jeg godt tænke mig at at vi også gik ned I nogle detaljer.
Speaker 1:Fordi det er jo også nogle gange I de der detaljer, at man får sådan et indblik I, hvordan I har tænkt undervisningen. Og det gør ikke noget at vi dvæ, også med detaljerne I jeres forløb. Skal vi ikke starte helt fra begyndelsen der hvor, hvor man har besluttet at det her forløb det skal jeg ud at have med min sjette glas skulle det være.
Speaker 2:Okay, ja så du tænker, hvad man som lærer tænker eller tænker du vores udvikling
Speaker 1:Jeg tænker ikke jeres udvikling, men hvad er det, man kommer igennem med sin klasse?
Speaker 2:På
Speaker 1:den helt optimale måde, der hvor alle lukker velforberedte op og det hele bare kører. Sådan det bedste forløb.
Speaker 2:Jamen, vi er jo rigtig glade for, at lærerne bruger vores materialer. Og vi har jo alle materialer liggende frit tilgængeligt på hjemmesiden, som jeg nævnte over for dig. Og vi har delt dem op I lektioner, så der er noget, der hedder Før virksomhedsbesøget, underbesøget og efterbesøget. Og der er forskellige forberedelsesark og opgaver til eleverne. Så det ideelle besøg for os, det vil jo være, at læreren ligesom forbereder sig på det, vi mener.
Speaker 2:Så har vi også det, vi kalder en onepage til læreren, der lider forberedelse til besøget. Og det vi går rigtig meget op I, det er, at et læreren skal bruge vores materiale, men de må egentlig også gerne tage at plukke I det og, hvad skal man sige, sætte det sammen med sit eget materiale, hvis de mener, at det passer bedre end I deres skema eller deres undervisning. Men vi går meget, meget op I, at de laver den her forventningsafstemning med virksomheden om, hvad der skal ske på et besøg, hvis de nu skal besøge Ejner Hessel for eksempel. Hvad eleverne har arbejdet med hjemme på skolen? Arbejder de med hyppighed, eller har de selv puttet noget andet ind?
Speaker 2:Har eleverne fået en forståelse for den her logiske tankegang, når de prøver at spille spillet værkstedet? Og hvad er det så konkret, de ser ude på Ejner Hessel? Hvordan spiller det sammen med det, lærerne eller eleverne har lavet derhjemme? Og så vil vi rigtig gerne have, at eleverne altid forbereder nogle spørgsmål. For det giver bare den bedste dynamik ude på virksomhedsbesøg.
Speaker 1:Og hvad er det så for nogle typiske spørgsmål, de her elever kommer med, når de kommer ud til sådan et værksted? Jeg kunne finde mange spørgsmål. Men hvad tænker man som elev, når man skal ud og besøge sådan et bilværksted?
Speaker 2:Man tænker rigtig mange ting. Vi har det rigtig mange spørgsmål. Tit er det jo nogle gode velformuleret spørgsmål, de stiller. Det kan være alt fra de spørger ind til medarbejdernes uddannelse: Hvordan bliver du egentlig mekaniker? Hvorfor ville du egentlig det?
Speaker 2:Det er de meget interesserede I. Men de er også interesserede I at høre lidt om bilerne. Hvordan sælger man sådan en bil? Hvordan skifter man en motor? Og sådan nogle ting.
Speaker 2:Hvad de også er interesserede I at høre, det er hvilken god størrelse medarbejderne har på og hvorfor noget tøj har man på, når man arbejder sådan et sted. Så det er alt mellem himmel og jord, man prøver at
Speaker 1:få spørgsmål der. Men der er alligevel også nogle ting, som taler ind I det som I også gerne vil med undervisningen. Ja. Nu forbereder lærerne besøget. I forbereder eleverne I en eller anden grad.
Speaker 1:Måske bruger I jeres materiale. Det kan rigtigt, at det er de fleste plukker det, der giver mening. Og der er jo ikke nogen klasser og elever, der alligevel er ens. Så man skal jo altid på en eller anden måde plukke lidt. Men hvordan foregår det her besøg sig ude på virksomheden?
Speaker 1:Fordi det tænker jeg, det kan jo foregå på mange måder. Man kan både komme ud og på virksomheder som. Jeg kan huske, at jeg selv som barn har været ude og fået en rundvisning og så gik vi hjem igen. Men hvordan er det, at I tilrettelægger de her besøg på virksomhederne?
Speaker 2:Altså, hvis jeg ser udgangspunkt I matematik på bilværkstedet
Speaker 1:Det gør vi!
Speaker 2:Fedt! Som er sådan et klassisk besøg, jamen så kommer eleverne jo ind, og så får de en introduktion ganske kort til virksomheden. Og så vil vi altid gerne have, at virksomheden har en lærling med, som er ung og kan fortælle eleverne: Nu skal I Oliver høre min historie, som kan appellere til dem lidt bedre. De får en kort introduktion, og så skal de faktisk have en rundvisning, hvor de hører om de forskellige afdelinger I værkstedet. Og så tit så gør virksomhederne det, I hvert fald på bilværksted, at de skal huske at være opmærksomme, for der kommer en quiz med en præmie I slutningen.
Speaker 2:Så har man altså de gode unge mennesker der. Så de er meget opmærksomme. De får en fin rundvisning. De får en introduktion til stedet. Og så ser de altså en fejlsøgning på en bil.
Speaker 2:Altså en bil, der kommer ind og skal repareres og ser, hvordan man som mekaniker gør det. Og det går jo rigtig godt I spil med det spil, som de også spiller hjemme på skolen. Når de har set det, så får de også lov til at komme over I salgsafdelingen og sidde I nogle af bilerne, røre på nogle af bilerne for at få en fornemmelse af, hvad vil det egentlig sige at være bilsælger også? For vil vi også gerne promovere de forskellige uddannelse og jobmuligheder, der er sådan et sted I branchen. Så det får de også et indblik I.
Speaker 2:Så kommer de tilbage igen, hvor de mødtes. Der er typisk også lige en pause, og så slutter vi af med en lille quiz. Meget kort fortalt.
Speaker 1:Ja, jeg kan godt se nogle af de her interesser også. Altså og du siger det jo også helt ærligt det her. Altså vil jeg gerne også rekruttere til en branche og vise vise at man kan arbejde med biler.
Speaker 2:Yes.
Speaker 1:Og I øvrigt alle mulige andre virksomheder. Men når I så kigger på de ting I laver og I forhold til de ting, som man skal man skal lave og lære og underviser I, når man går I folkeskole hvor kobler I så jeres ting ind på det, Så det ikke kun kommer til at handle om at rekruttere til en bilbranche f. Eks.
Speaker 2:Åh nej, det handler det bestemt heller ikke om. Det handler egentlig også om for os at give eleverne en fed faglig oplevelse. Og åbne deres øjne for nogle uddannelser og for verden, de måske ikke vidste fandtes.
Speaker 1:Og hvordan Altså men alligevel. Man kan sige, det åbner øjnene for noget. Nu har jeg det her matematik på bilværkstedet. Og matematik det er jo I hvert fald en ting som man skal arbejde med I skolen. Det slipper man ikke udenom.
Speaker 1:Og der kobler I alligevel ind I matematikken. Men jeg kan godt bare tænke mig, hvordan den der matematik også kommer til udtryk. Når man så står på bilværkstedet så. Altså. Er vi på, der er sådan en fejlsøgning der kan ligge noget matematik I.
Speaker 1:Men kommer der også noget, hvor de faktisk arbejder og anvender matematikken?
Speaker 2:Ja, de kommer til at skulle lave nogle beregninger.
Speaker 1:Nu har
Speaker 2:jeg selv været udeegne af Hessel nogle gange, men også ved simplere f. Eks. På en motor med hastighed. Og så går de rundt og snakker lidt med medarbejderne også og hører lidt om, hvordan de egentlig bruger matematik. Og igen, det er jo sådan det er jo alt fra sådan med fart og speedometer, hypighed og frekvens.
Speaker 2:Til hastighedsmålinger osv. Osv.
Speaker 1:Så der kommer nogle matematikopgaver, som det?
Speaker 2:Der kommer nogle matematiske begreber I spil. Også med geometri f. Eks.
Speaker 1:Ja, begreberne kommer og de bliver koblet til
Speaker 2:det der arbejde og til
Speaker 1:det arbejde og koblet til en motor. Men anvender de også matematikken, når de er ude på værkstedet? Eller Eller er det mere end snak om begreberne? Jeg skal bare forstå undervisningen.
Speaker 2:Det forstår godt. Det er lidt forskelligt hvilket bilværksted man kommer til. Men som regel så ja, så er det sammen med medarbejderne, at de prøver at løse nogle af de her opgaver de har med som de har arbejdet med hjemme på skolen og snakker med dem om deres løsninger og deres resultater. Det her spil Værkstedet f. Eks.
Speaker 2:Er faktisk også noget de har med på virksomheden, som medarbejderne skal prøve at spille sammen med eleverne. Og ligesom se, hvordan de kobler sig til deres hverdag som mekaniker.
Speaker 1:Når man så har arbejdet med med det her matematik og på bilværksted der hjemmefra og I øvrigt nogle af alle jeres andre forløb, fordi det er jo også alle mulige andre virksomhedsbesøg I formidler. Og man har været ude I det her tilfælde at besøge det her bilværksted. Hvordan arbejder lærerne sig videre med det, når de kommer hjem?
Speaker 2:Det vi lægger op til I vores materiale, det er, at man faktisk laver en video til bilværkstedet. Det var noget, vi opdagede, at vi var ude og researche området, inden vi lavede forløbet. Det var, at mekanikere laver faktisk mange videoer til deres kunder, når de er færdige med bilen og siger: Hey, vi har lige repareret dine biler, der er sket de og de her ting. Vi tænkte, det kunne være lidt sjovt at tage det element med ind I undervisningen også. Så det laver eleverne på baggrund af det her spil Værkstedet og fortæller lidt om, hvad de har fundet frem til osv.
Speaker 2:I deres fiktive fejlsøgning.
Speaker 1:Og nu har I så holdt det oplæg her på Big Bang-konferencen. Og der var en masse lærere inde og arbejde med matematik på bilværkstedet. Og kunne samle en motor. Og nu er det jo ikke alle, der har fået lov til at være med til jeres workshop her. Som giver et lille indblik I det man kan tage sine elever med ud til.
Speaker 1:Men vil du ikke prøve så at tage os med ind I den her workshop? Nu har vi hørt meget om jeres undervisningsforløb. Sådan som det foregår I hverdagen med alle de klasser I arbejder sammen med, og værkstedet I arbejder sammen med. Men kunne du ikke prøve at tage os med ind I den her workshop? Hvordan omsætter det så til en workshop, så det også kan inspirere lærerne til at måske gribe deres undervisning an på en anderledes måde?
Speaker 2:Jamen, det kan du tro. Altså vi startede meget kort med Intro om åben virksomhed, for det var ligesom ikke det, der var det rigtige, eller vigtige element I denne her workshop. Det var jo, at lærerne, jeg må bare sige eleverne, lærerne kom I gang med de her elevopgaver, som vi havde lavet sammen med Ejner Hessel. Så bagefter gik Ejner Hessel på og instruerede lærerne rundt I, hvordan er det så, man gør,
Speaker 1:Og hvad
Speaker 2:er det for nogle opgaver, de skal igennem.
Speaker 1:Havde de sådan en rigtig motor med sig?
Speaker 2:De havde en rigtig motor med, ja ja. 6 rigtige motorer.
Speaker 1:6 rigtige motorer.
Speaker 2:Yes. Så der var dækket pænt op, og så skulle lærerne ellers ud I grupper, som man gør med eleverne ude I noget gruppearbejde. Blev instrueret I: Det her det er leveopgaverne. Det er sådan her, I skal prøve arbejde. Og så gik de ellers I krig.
Speaker 2:Og der var meget frustration blandt lærerne nogle gange, må jeg sige. Det var måske ikke så nemt, som det lige så ud til.
Speaker 1:Nej, og jeg kan ikke lade være med at tænke det der med, så må man sige. Nu har vi ikke Annette med I dag, som ellers altid plejer at være med. Og hun er altid så optaget af det her med teknologiforståelse. Men også det der med at have nogle af de her teknologier, som ikke bare er digital teknologiforståelse, men også det der med at forstå andre teknologier. Og jeg tænker, at de fleste kan godt det der med, at så kan jeg sætte mig ind I min bil eller der er en bi og en bremser-enkobling og her der tænder jeg den, og så kører den, og når den ikke virker eller når lamperne blinker for meget, så gør jeg den hen på værkstedet, og så er der nogle andre der fikser den.
Speaker 1:Men arbejder I også med det der med at forstå den her motor og forstå den her teknologi. Nu går jeg ud fra, at det er forbrændingsmotor, vi snakker om her. Og får eleverne, og I det her tilfælde på jeres workshop også, en forståelse af, hvordan sådan en forbrændingsmotorsmotor virker.
Speaker 2:Yes, det gør de. Jeg gik ikke så meget I dybden med det her med lærerne, netop fordi vi havde ikke så meget Den
Speaker 1:kort tid her.
Speaker 2:Det var rigtig kort, men når eleverne normalt arbejder med materialet, så ja, så får de en forståelse af, hvordan motoren virker som teknologi, men også hvordan en bil rent faktisk virker og fungerer som en teknologisk genstand.
Speaker 1:Og er det noget, sådan som man faktisk godt kan fange som elev? Det der med, måske også blive fanget af, hvordan sådan en motor virker. Er der nogen der ligesom også bliver bidt af det? Jeg kan ikke lære jer med at tænke, at det må også være nogle af de elevers der, som alligevel.
Speaker 2:Totalt. De bliver bidt. Vi havde mange lærere, der faktisk kom op efter oplægget og det har vi prøvet at faktisk kørt forløbet med deres elever men vi ville gerne selv prøve også at skille sådan en motor ad. Så de havde selv meldt sig til her og var sådan: Vi har nogle elever, der bare er helt fan af det her og havde flere lærere, der gerne ville besøge et bilværksted bagefter. Og det er jo det, vi gerne vil.
Speaker 2:Altså give dem en praktisk oplevelse, de kan tage med videre til deres elever.
Speaker 1:Ja, og man kan sige. Det kunne jeg godt tænke mig sådan her til sidst. Nu tiden bliver afsted. Jeg kunne godt tænke mig at måske I virkeligheden Den ene ting, den kan starte med. Det er det her med Du kan ikke altså vi kan jo ikke alle sammen have et klassisk sæt af bilmotor derhjemme.
Speaker 1:Nej. Og derfor giver det rigtig god mening. Og det er jo noget, der så adskiller det her besøg fra skolen. Men samtidig så så kunne jeg godt tænke mig bare sådan en kort refleksion. At eleverne skal jo også på en eller anden måde tænke at jeg forstår godt hvad det er vi skal her på det her bilværksted.
Speaker 1:Og hvordan arbejder I så med at didaktisere det her besøg? Fordi det er jo ikke nok bare at blive stillet foran motor og så er der en der siger hvordan man skal samle den eller skille den ad. Og hvordan arbejder I så med den didakcering? Det lige pludselig er mekaniker der skal stå og undervise I en skoleklasse?
Speaker 2:Vi onboarrer faktisk alle vores virksomheder I åben virksomhed også mekanikerne, så inden de får besøg en skoleklasse, når vi laver det her forløb. Der ringer vi faktisk til dem, eller sidder og besøger og har en onepage med, der fortæller, hvad de med fordel kan sige at vise og fortælle eleverne, så det matcher vores undervisningsmateriale sådan så den her faglig kobling, den kommer til at ske. Så vi har en rigtig god samtale med dem allesammen inden de modtager besøg af skåneklasser og så vil det første besøg på en virksomhed jo altid være I det testbesøg. Hvor de lige skal rette sig ind bagefter. Og de gør jo det bedste de kan.
Speaker 2:De skal jo egentlig ikke stå for selve undervisningen. Det er lærerne, der skal stå for at lave den faglige kobling mellem undervisningen og det de ser på værkstedet. Men de skal byde ind med alt det de ved om deres værksted.
Speaker 1:På den måde, så er det også det ikke et besøg, man kan booke som lærer os at sige: Så klarede mekanik min undervisning den dag. Og der står en kaffemaskine herude.
Speaker 2:Bestemt ikke. Det vil vi ikke have.
Speaker 1:Og så så så lærerne er faktisk enormt aktive I undervisningen også når det foregår på værkstedet.
Speaker 2:Det er bedst I hvert fald, hvis det foregår på den måde, ja. At det ligesom læreren, der har den faglige viden med sig og kan lave den kobling, som værkstedet måske ikke altid kan.
Speaker 1:Og som måske også godt kan stille nogle af de spørgsmål, som eleverne ikke selv kan stille. Men som man fordi man kender sin lidt
Speaker 2:mere.
Speaker 1:Det her. Hvis ikke I selv stiller det, så bliver jeg nødt til at stille det for jer. For at sætte nogle tanker I gang. Det giver jo altid nogle erfaringer, når man får lov til at dykke ned I en form for undervisning. Og I nogle af de erfaringer I har fra jeres undervisning vil det være på bilværkstedet, men I det hele taget når I laver de her samarbejder med virksomheder.
Speaker 1:Er der noget af den erfaring fra undervisningen, som I tænkte: Det her, det er faktisk nogle erfaringer vi gerne vil. Også give videre til nogle lærere, som de kan bruge helt selv I deres daglige undervisning. Er der sådan et eller andet, hvor vi tænker: Det her, det synes jeg faktisk lærerne skal tage med sig ind I deres daglige undervisning.
Speaker 2:Ja, altså. Jeg, vi synes jo, det der med at komme ud på virksomheder. Altså, jo mere man kan det, jo bedre. Når læringen foregår ude på en virksomhed, så er det bare en anden måde eleverne ligesom tager læring ind på. Nu er jeg selv tidligere skolelærer, og jeg har haft mine klasser med ude.
Speaker 2:Og det er ligesom der, man kan se nogle elever blomstre, som måske ikke på samme måde blomstrer I klasselokalet. Så det er nok det, vi gerne vil have. Det er jo selvfølgelig, at de tager ud på nogle virksomhedsbesøg sbesøg og ligesom giver eleverne den her fede oplevelse og får dem til at møde nogle rollemodeller. Måske nogle mennesker, de kan spejle sig I og blive inspireret af og få en om nå jamen er det også sådan her, en virksomhed kan se ud.
Speaker 1:Og det her, det er noget man kan. Både med grundskoler, men også på gymnasiet. Og det er åben virksomhed, som Betina Andersen kommer fra. Og jeg er sikker på, at hvis man nu har lyttet med her og tænker: her, det vil jeg faktisk gerne vide mere om. Jeg vil gerne have nogle af mine elever med ud.
Speaker 1:Så er man velkommen til at tage fat I jer.
Speaker 2:Altid! Altid!
Speaker 1:Det lød godt. Tak til jer, der lyttede med og vi lyttes ved I næste uge, hvor der er endnu mere naturfestivalax I dit podcastfeed.
