Hvorfor skal vi ud og undersøge
Du lytter til podcasten Naturfads Didaktiske nuancer podcasten, hvor vi dykker ned I Naturfads detekens fascinerende verden Hver uge samt med nye spændende gæster Vi vil gerne give dig der underviser I naturfag I grundskolen Tips, tricks og inspiration der kan styrke din undervisning Din vært er Annette Vestgaard Nielsen og Thomas Signler Larsen. Velkommen til! I dag har vi besøg af Michael Skyerby fra Professionshøjskolen Absalon og Julie Svensson, der er lærer på Blågårds Skole. Og det kan være, at I lige hver især skal sætte kort på, hvem I er. Vil du starte Julie?
Speaker 2:Ja, jeg hedder Julie og har været lærer igennem en lang årrække. Start på Randersgade skole. Og nu er jeg ind på Blågårds skole, hvor jeg har naturfagtimerne. Sideløbende laver jeg noget konsulentarbejde friland. Og udvikler forløb til forskellige platforme.
Speaker 3:Det er hyggeligt, at vi har børn I baggrunden. Det er super hyggeligt.
Speaker 1:Og Michael, vil du også kort præsentere dig selv?
Speaker 4:Ja. Jeg har også været lærer I en længere årrække. Og igennem de sidste 20-toogtyve år har jeg også været kombin mellem det startede med armcentral. Nu er det Absalon. Og har også været udviklingskonsulent I Astra på et tidspunkt.
Speaker 4:Men har undervist meget I naturteknologi og naturfagudskolningen.
Speaker 1:Tusind tak! Og I dag skal det handle om, hvorfor vi egentlig skal ud?
Speaker 3:Ja, og det er jo lige præcis det, som når jeg siger, at vi har børn I baggrunden og vi kigger ud af vinduet jeg ved ikke, hvordan det er, hvor Michael er, men når vi kigger ud af vinduet, så er der faktisk børn udenfor. Og det gør ikke noget. Men hvorfor skal vi derud? Og hvad skal vi lave derude? Hvordan gør man som lærer, for at komme så meget ud som overhovedet muligt?
Speaker 3:Lad os kaste os ud I det. Hvorfor skal vi egentlig ud? Jeg kan sige, at det er nemmest at være inde I klassen, fordi så ved vi, hvor de er henne. Og jeg kan også lave en målsætning om, at det er det her vi skal lære. Og jeg kan sågar udlevere et ark papir, som de skal krydse af.
Speaker 3:Og så har børnene lært det de skal lære, eller hvad? Julie,
Speaker 2:hvorfor skal vi ud? Vi skal ud sammen med vores elever og børn. Fordi de skal ud og undre os. De skal ud og opleve. Og vi er så heldige, at vi låner børnene I lang tid I forhold til deres forældre.
Speaker 2:Vi har dem på de gode tidspunkter, hvor de er glade midt på dagen. Når vi går ud, om det er skolegården eller længere ud for skolegården, så ser vi som regel børnene anderledes end de er I klasselokalet. De skal ud og opleve nogle af de her super fede naturfænomener, som kan være udenfor. Det kan både være regn og sol. Og vi skal ikke kun ud, når det er solskinspand.
Speaker 2:Men vi skal ud på alle tidspunkter af året. Så de prøver at være I naturen. Og bliver ikke med naturen, men lære naturen at kende på forskellige måder. Og lære at blive glad for naturen. Hvor de
Speaker 3:er. Hvad skal jeg have med her? Skal jeg have alle mulige apparater med? Hvordan oplever jeg bedst, når jeg er sammen med børnene udenfor skolen?
Speaker 4:Hun spurgte, om man skulle have alle mulige apparater med. Det kan godt være, at man skal nogle gange. Men det primære er at være ude og opleve og undre sig over de ting, som man vælger det sted, hvor man vælger at tage hen. Nu tænker jeg lidt på, hvis man skal undersøge, hvis man skal lære noget om vandløb, eller man skal lære noget om skov, eller man skal lære noget om de biotoper, som man arbejder med I både naturteknologi og biologi, så giver det mange gange rimelig god mening at være ude I den biotop man skal undersøge. Og være ude I det miljø, man rent faktisk skal lære noget om.
Speaker 4:Der er faktisk lavet en forskning omkring det, og der er også dansklærere, der er begyndt at være ude, når de skal læse om ting, der foregår I naturen, så være ude I naturen og læse om tingene ude I naturen. Fordi de siger, at børnene får et helt andet forhold til at læse om noget, der foregår I naturen, når de sidder ude I naturen. Der er noget med det der sanserapparat, at det er mere aktiveret, når man er og udenfor.
Speaker 3:Og nu sagde Julie det her med at undre sig. Hvad vil det egentlig sige at undre sig? Jeg har en ide, og med at undre sig, så sidder jeg lidt og kigger ud af vinduet og undrer mig over, hvorfor det regner, når det ikke skal regne. Hvad vil det sige I undrer sig? Har I brugt begge to brugt det udtryk?
Speaker 4:Det er et godt forundspørgsmål. Hvorfor skal det regne lige præcis nu? Det er der så alle mulige gode forklaringer på, som er meget naturvidenskab. Men det er jo I princippet sådan nogle ting, som vi gerne vil have børnene undrer sig over. Det der nogle gange er udfordringen for nogle lærere, det er jo det der med, hvad nu hvis de lige pludselig begynder at undre sig over det og det?
Speaker 4:Og vi skulle jo have det og det ud af det, og vi skal jo lære om det og det. Men lige pludselig noget helt andet de bliver optaget af. Det er den naturlige undren at være ude I naturen. Det viser sig også mange gange, at man kan jo ikke styre børn, når man slipper dem løs et eller andet sted. Man kan ikke styre hvad det er de undrer sig over.
Speaker 4:I virkeligheden skal man måske heller ikke styre det. Det er måske den snak, vi skal have. Hvor meget skal vi styre børn og unge mennesker, når det er ude I naturen I deres undrings-base. Og jeg undrer så mange steder.
Speaker 3:Ja, og det er jo det der med, at skal vi ude I naturen hver gang, og når man nu er på Nørrebro, kan det nok bare gå udenfor. Men hvordan bliver undren til læring? Jeg vil jo gerne have opfyldt nogle læringsmål, Julie. Og du sagde også I vores indledende snak, at det er svært at styre ligesom Michael også siger. Hvordan kan undren blive til læring?
Speaker 2:Altså jeg plejer altid at sige til de lærere der kommer og siger: Uha det er lidt det der med at tage på tur I undervisningen. Så hav nogle meget simple regler. Du ved hvornår du skal afsted, du ved hvornår du skal slutte, og du ved måske hvornår I skal spise frokost. Men hav et tema for dagen. Det kan være, at vi skal tælle antallet af røde biler I dag.
Speaker 2:Og vi skal gøre det nede på Strandboulevarden, Østerbrogade, eller hvor man tæller de her røde biler. Så giver eleverne nogle muligheder for at samle data ind. Mens man så er I den der, så får de måske nogle andre observationer, eller observationer de gør. Så siger de: Nu har vi bemærket, Julle, at hver gang der er så så mange røde biler, så kommer der en gul bil, eller så kommer der en på cykel, eller der er også mange, der cykler med ladcykler, så kan man også udvide nogle af de her ting. Og så kan vi tale om dem.
Speaker 2:Jeg finder det. Spørgsmålet, man stiller I naturfag, er som regel dem, der får børnene til at undre sig endnu mere. Det er også der, hvor jeg har elastik I min, når jeg tager udfugt. Der skal være enormt meget elastik. Fordi, hvis man ser det med børnenes briller på, altså I deres øjenhøjde, så har de bare en fed måde at se verden på.
Speaker 2:Og jeg tror, vi skal sætte os med I den. I stedet for at være, at nu skal vi fra A til B, og vi skal opnå alle de her ting. For vi når alle de her ting, når vi kigger på målene. Vi når ind over alle de her forskellige færdigheder, der er ved at tage på tur og ved at undre os og være nysgerrige på omverdenen.
Speaker 3:Men det er jo netop et af de argumenter, man bruger til ikke at tage ud. Det har vi ikke tid til. Det kræver to lærere og en masse planlægning og busk og alle de her ting. Men du siger, at vi når de ting. Michael, hvad tænker du?
Speaker 3:Når jeg lige så meget, hvis jeg bare siger: I dag skal vi være ude og jeg har en lidt løs dagsorden for, hvad der skal ske. Kan man nå det samme?
Speaker 4:Nej, det kan man ikke. Hvis man blev oppe I klassen, så ville man sandsynligvis gå ind på en eller anden portal Så vil man sandsynligvis gå ind på en portal. Og så vil man tage et tema om skovensens nåleskov for eksempel. Er der noget, de skal læse. Så er der en lille film, de skal se.
Speaker 4:Så skal de lave en små udfnings noget. Det er der ikke ret meget undren I.
Speaker 3:Ja, det er faktisk det, vi kalder det firkantede natursyn. Vi kan se film, vi kan se billeder, vi kan kigge ud af et firkantet vindue.
Speaker 4:Ja. Og så vender vi den lige om og siger: Nu tager vi så ud I nåleskov. Hvad er det så for nogle ting, vi kan lære derude? Så kan vi ikke styre, at det er de enkelte spørgsmål, som vi skal svare på. Men til gengæld er der en masse andre ting, som de kan sige: Den der duft, hvor kommer den fra?
Speaker 4:Ej, det var sjovt. Den der lyd der Nå okay, bor der også sådan nogle? Er der fugle, der primært vil bo I nulskov? For hvis vi går I bøgeskoven I sidste uge, siger vi lige det scenariet. Der var der nogle fugle.
Speaker 4:Det vil sige, at skoven ikke er ligegyldig hvilken skov vi er I forhold til hvilket dyreliv, der er I. Den her mose, som ligger inde I nåleneskov, hvilke dyr bor der I den? Bor der nogle andre dyr I den, end hvis den lå I en anden type skov osv. Så er vi allerede inde på. At der er tonsvis ting, man kan undre sig over.
Speaker 4:Men det kræver selvfølgelig også, at når man tager ud med eleverne, at man har et mindset om, at nu skal vi undersøge nåletræer, men som Julie siger, Der er nogle få konkrete ting vi skal. Og alt andet ved vi ikke noget om, hvad det er vi kommer ind på. Det kan være det er et lille bille på et træ, som bliver den store ungdomskilde den dag. Det kan også være alt muligt andet.
Speaker 3:Det er også der
Speaker 4:med at undre sig naturligt og stille spørgsmål til, som man naturligt undrer sig over uden at vide, at nu skal du undre dig over det her. For det er der nok ikke ret mange, der kan undre sig over noget på kommando.
Speaker 3:Nu siger du noget med fugle. Du siger noget med nåletræer. Du siger noget med forskellige biller og fuglefløj. Der er rigtig mange ting, jeg kan blive vildt skræmt over at være lærer, for kan jo ikke svare på, hvad det er for en fugl, der siger den lyd. Hvordan skal jeg agere I det her virvar af spørgsmål og ting, jeg ikke ved?
Speaker 3:Jeg vil nødig opfattes som en, der ikke ved noget. Julle, du står nikker har du prøvet det? Jeg
Speaker 2:tror, det er fordi, der er mange lærere, der har den der med, at jeg vil helst ikke stå I en situation, hvor jeg ikke ved det. Så I stedet for, så tror jeg hellere, at jeg vil vende situationen om, og så sige til mine elever: Lad os finde ud af det sammen! Lad os finde ud af de her ting sammen. Jeg er ikke super skarpt på fugle, men jeg har dæleme lavet mange fugleforløbelserne Lad os finde ud af det sammen: Kan vi tage et billede af fuglen? Kan vi zoome ind på fuglen?
Speaker 2:Kan vi prøve at undersøge? Kan vi have en fuglbog med? Der er nogle forskellige redskaber, vi kan bruge inden for denne naturfagundervisning. Og så undersøge det. Jeg har mine faldgruber af emner, hvor jeg bare sådan: Puha, når jeg virkelig målet.
Speaker 2:Når jeg skal undervise I elektricitet, så er jeg bare sådan hver gang tunge I munden, og kan jeg nu finde ud af det her rigtigt? Men heldigvis har jeg en god ven, som kan hjælpe mig med de her ting. Vi tager lige et hurtigt brush-up på nogle forskellige ting. Og det gør jeg også med fuglene. Så sætter jeg mig ned og finder ud, hvad er det for noget, jeg skal kigge efter her.
Speaker 2:Det kan jeg lære videre til eleverne, for så bliver de gode til det. Om det er fuglefløjt fordi fuglefløjterne er på forskellige måder så kan man afspille oppe I klassen og lave den inden og så sige: Her er der nogle forskellige fugle lyde så de kan lære dem, og de måske selv lærer at fløjte også. Og så kan vi gå ud og høre det derude, for det er super fedt en tidlig forårsmorgen, hvor man kan høre fuglene nu har jeg været på fugletur I Fælledparken selv Fælledparken har ekstremt mange fugle. Det er jo fantastisk at kunne bruge halvfems minutter med en tre. Klasse op og høre fuglefløj og så tilbage igen.
Speaker 2:Det er jo ikke super kompliceret I virkeligheden, for jeg kan lige gå over på den anden side I Østerbrogade, og så kan jeg gå tilbage igen. Og så kan jeg høre min fuglefløj. Og jeg vil sige til de her unger hver gang: Lad os finde ud af det sammen. Det her er min viden simpelthen ikke tilstrækkeligt, men vi googler også lige til det. Vi prøver lige at spørge nogen, der ved noget om det her.
Speaker 4:Jeg er
Speaker 3:så glad for, at du siger det, fordi forleden dag var jeg ved at overbevise en kollega om, at vi behøvede ikke at have et optag udstyr til fugle fordi der er ikke nogen fugle I København alligevel. Jeg bliver
Speaker 1:også virkelig glad for den tur I F Fælledparken fordi det er netop det her med at sige, at det behøver ikke være besværligt. Så er det en skole midt I København, men der er også pakker og ting, man kan undersøge. Sandstranden ligger lige ned under stenen. Så der er et eller andet med, at det er ikke sådan noget med at hvis man med en tredje klasse skal opleve natur så behøver det ikke være kæmpestor vild natur og at vi skal ud I en regnskov eller ud I en kæmpestor skov et sted I Jylland. Der er også masser oplevelser, man kan få, selvom man bare lige går udenfor døren og masser af ting, man kan undersøge selvom man bare lige går ud for døren.
Speaker 1:Og jeg tænker også, at en I Fælledparken er aldrig den samme for de elever efter de har brugt halvfems minutter på kun at lytte efter stolene.
Speaker 2:Ja, og så skal vi også huske på, at eleverne tager det som regel med hjem om det er til morgenmaden eller aftensmadenbordet så sidder de som regel og taler om de her ting. Og Jeg er næsten stensikre på, at den opgave de har skrevet, den fortæller de måske ikke så meget om. Men det her med at fortælle videre om, at det har jeg lært eller skal vi ikke prøve at gå hen I Fælledparken, når vi alligevel er på en af legepladsen hov, det er en fugl, jeg kan høre denne fugl nu eller en morgen, man er ude tidligt eller man vågner, fordi vinduet er åben så kan man høre det her. Og det beretter de også til deres forældre. Det er den feedback, jeg får for forældrene, når jeg holder morgenmad eller eftermiddagarrangementer med forældrene.
Speaker 2:Så kommer de og siger: Det var så pudsigt, for vi talte om de her fugle. Vi ved ikke noget om fugle derhjemme, men det gør vi nu, fordi vores søn har været hjemme og fortalt om de her ting.
Speaker 3:Vi har snakket det der med tid, og I siger, at man ikke lærer det samme, men man lærer noget andet. Så har jeg også læst det. Jeg tror, det var et af de slides, jeg så engang Michael. At man faktisk bliver gladere af at være udenfor. Ja.
Speaker 3:Det er jo altid dejligt at underbygge det. Jeg kan huske, du underbyggede det med en eller anden forsker, der hed Forsker I. Hvorfor bliver man gladere af at være ude? Er der noget med, at man ikke bliver deprimeret, når man har været udenfor? Hvordan hænger det sammen?
Speaker 4:Sammen? Ja, vi ved faktisk ikke hundred procent, hvordan det hænger sammen. Helt præcist. Men der er faktisk lavet en del forskning på det ikke I Danmark. Der er lavet noget forskning I udeskole I Danmark, hvor man har prøvet at ville måle på, hvad der sker med elevernes niveauer eller deres næseiveau og matematikniveauer osv.
Speaker 4:Men det man kunne måle på, og så har man også målt på deres trivsel osv. Det der bonede klart ud, det var trivsel. De var I markant bedre trivsel fra de startede udeskole, og så steg den varer hen ad perioden undervejs I forsøget. Men den du reparerer til, det er en tysk undersøgelse, hvor man har målt amygdala eller hjernescannede nogle mennesker, Så har man bedt dem om I Jereladel findes der et angsthormon. Der går ind og siger: Der er på vagt-agtigt.
Speaker 4:Det er vores krybdyrshjerne, der går ind og siger: Nu skal vi være på vagt. Det er vi ret gode til at styre, fordi vi har mange andre centre I hjernen. Men f. Eks. Hvis du har Pusttraumatisk stress syndrom, så er du ikke så god til at styre den der mygdala.
Speaker 4:Og så kan det nogle gange komme som et pludseligt udbrud, som din hjerne bare laver. Fordi du kan ikke lige styre alle de stresshormoner, der kommer op I den der. Men der har man så lavet en undersøgelse I Tyskland, hvor man har scannet nogle personer og scannet deres mytel, og alt var som det skulle være. Den var nogenlunde ens. Så bad man nogle af dem om at gå en tur igennem Berlin centrum.
Speaker 4:Og den anden gruppe bad man om at gå en tur I en pakke eller et stort grønt område, hvor der ikke var noget trafik osv. Så tog man dem ind igen og scannede deres hjerne. Så viste det sig faktisk, at amygdala var markant øget I beredskab for alle dem, der havde gået inde I byen. De bemærkede ikke selv, for som menneske er man god til at styre det der, når man er nogen, der er normale velfungerende. Men man kunne se det på scanningerne.
Speaker 4:Den var meget mere aktiv for dem, der havde gået inde I det urban miljø, I forhold til dem, der havde gået ude I naturen. Så der sker et eller andet med vores hjerner, når vi er ude I nogle naturområder, som vi måske rent biologisk hører bedre til, end vi gør I de urban miljø. Som vi har skabt inden for de sidste par hundrede år.
Speaker 3:Så det du siger: Det handler ikke kun om at komme ud. Det handler også om at finde de der smørhuller. Og I sagde Fælledparken. Det er ligesom der, hvor I går ud. Og det er jo bare ovre på den anden side af gaden.
Speaker 3:Bare man et par hundrede meter væk fra larm og beton, så kan man faktisk allerede opnå den her angststemmende. Det er rigeligt. Men er det vigtigt for børnene? Hvis de bliver inde I klasserummet, så er der måske heller ikke så meget angst. Hvad sker der når vi kommer ud af det?
Speaker 2:Der er den ene ting I klasserummet. Det er her, at det
Speaker 3:er at det er trygt og godt.
Speaker 2:Og vi ved hvad der sker. Der er et smart board eller et adjektiv board, der er oppe I den ene ende og vi ved hvor vi skal sidde henne og hvor vores plads er. Det der sker, når vi kommer udenfor er, at der sker nogle sociale dynamikker I klassen. Som jeg synes er ret vigtige for børn og unge. At de kan gå og smålyde med hinanden.
Speaker 2:At de ved, hvordan de er, når de går udenfor og går på vejen hen til specielt for en byskole, når vi skal transporteres hen til assistent Kirkegård eller Fælledparken så skal man nogle forskellige ting. Man skal stoppe brosten og sådan noget. Og man skal gå over for grønt I stedet for rødt. Og der sker den der småsnak, hvor de kan gå og fortælle om deres hverdag og at de ikke er på en skærm hele tiden. Og det er en ret vigtig adfærd også, for der kan vi også som lærer observere vores elever.
Speaker 2:Jeg ved godt, at der er mange lærere, der synes, det er moms stressende at gå der med elever I trafikken men hvis man nogle gange siger: Okay, vores elever nu har vi lært dem at gå I trafikken, vi kan godt gå I trafikken. Så observer eleverne og gå og observer deres snakke Jeg har for mange år siden observeret deres snakke og set, hvordan de tager billeder og anskuer ting. Og det er derfor, jeg pludselig vendte min undervisning på hovedet. I stedet for det der med, at alt var timet og træthedsregistrering, fem minutter på den her post, så stedet lavede jeg meget mere elastik I det, fordi jeg kunne høre, hvor bliver det spændende det her. Og så griber jeg der, hvor de er.
Speaker 2:Ligesom, hvor er det deres fokus er I det øjeblik. Fordi nogle gange er man nødt til at stoppe turen og sige Nogen har kommenteret det her træ. Lad os kigge på det her træ et øjeblik. Hvad tror I, det er for et træ? Hvad ser vi her?
Speaker 2:Hvad ser vi I den her? Om det er urban I en bydel, der er delt op? Hvorfor er gaderne sådan her? Det er jo det, der bliver spændende, når man er på tur. At man tager hvor eleverne er uden for klasserummet og får en anden snak med dem I stedet for sid nu, stille ti nu, der er højere til loftet.
Speaker 3:Så det, jeg hører, du siger, er måske at når børnene går, når de bevæger sig udenfor så er der en snak snak imellem dem. De snakker I almindelige hverdagsprog. De snakker sådan om det, der sker, eller det, der skal ske eller det, vi gjorde I weekenden. Men der vil så også være situationer, hvor I går ind I et et læringsrum. Hvor du griber det, der er.
Speaker 3:Det, at du griber situationen, det kan man ikke gøre inde I klasserummet. Der har du lagt strategien, og det er dig, der bestemmer. Michael tænker du, at når vi er udenfor, så har børnene en større andel Er det mere elevcentreret? Hvordan tænker du det?
Speaker 4:Det bliver jo ikke sjovt, for inde I en klasse, der tror man også, at man kan styre det hele. Og det viser, at hvis man rent går ind og kigger på, hvad eleverne laver bag skærmen, så kan vi ikke styre noget som helst alligevel. Men det ser bare pænt ud. Alle ser pænt ud, og de sidder med deres computer, og alt ser godt ud. Når vi er ude, så kan vi jo sige, at alt det de laver, det er ikke ved skærmen.
Speaker 4:Det er alle mulige andre steder. Så der bliver pludselig synligt, hvad det er for nogle ting, de lige pludselig bliver optaget af, og hvad det er, de søger hen imod, og hvad det er, de undrer sig over. Så jeg tror I virkeligheden ikke, det er så meget forskelligt, det der sker ude inden I klassen. Det bliver bare synligt, når man er ude. Så er det ikke I vante rammer, og det foregår ikke på skærmen.
Speaker 4:Det bliver pludselig synligt, at vi undrer os over forskellige ting. Og Hvis man koger det helt ned, så kan man sige hvad er det vi skal lære I naturfag? Vi skal lære at undersøge. Det er jo et af kompetencemålene. Vi skal lære at undersøge og modellerlere.
Speaker 4:I virkeligheden de to ting, de gør ikke andet, når de er udenfor. De undersøger og modellerer hele tiden. Så jeg tænker, at snakken omkring, om man lærer noget, når man er udenfor. Hvis vi egentlig bare lærer dem at undersøge modulere over nogle bestemte temaer, så kan det være ligegyldigt, hvad det er for nogle temaer. Nu ved jeg godt, der står nogle ting I fælles mål.
Speaker 4:Men I virkeligheden er det jo fløjtende ligegyldigt, hvad det er for nogle temaer, vi lærer dem. For hvis de lærer at undersøge ting, så kan de lynhurtigt overføre det til noget andet. Men hvis de bare lærer om et eller andet vidensbaseret, så kan de ikke overføre det til noget andet. For så har de ikke lært hele grundkommissionen I, hvordan man undersøger. Vi
Speaker 3:kan hurtigt blive enige om I det her lille forum, at fælles mål er elastisk. Og det er jo ekstremt rummeligt. Som jeg plejer at sige, når jeg skal overbevise nogen om, at naturfagene er det eneste fag, der egentlig har betydning. Det er jo fordi, det handler kun om to ting. Det, naturen har skabt, og det mennesket har skabt Og så alt det ind imellem.
Speaker 3:Men nu siger det jo mod modellering. Og så tænker jeg på en progression: Du snakkede om trafiklys, og vi skal have tillid til, at børnene rent faktisk kan gebær sig ud I trafikken. Nu kan man jo se de her børnehavebørn, som går pænt I to rækker. Så et eller andet sted er der en måde, vi er på ude I naturen. Og på et eller andet tidspunkt stopper vi, eller gør vi, når de kommer I syv.
Speaker 3:Klasse? Fordi så skal de bare lære det og det og det. Vi snakkede om tidligere det her med, at hvis de ikke har været ude, så er det rigtig svært I udskolingen. Hvordan tænker I sådan en progression? Hvornår skal de lære hvad og hvordan skal man egentlig sætte det op?
Speaker 3:Så alle børnene får noget ud af det. Så vi ikke I syv. Eller otte. Klasse kan gå ud og undre os over det, vi ser. For jeg vil ikke sige skderne, når der er mikrofon.
Speaker 3:Men det gør jeg, når jeg skal indberette nogle FFB fotos. Hvordan skal en progression være, så jeg sikrer mig, at eleverne kan tage de store samfundsvidenskabelige problemstillinger op, når de kommer I husholdningen? Hvad tænker I? Hvad skal I gøre?
Speaker 2:Jeg synes, det er vigtigt, når vi får vores elever I syv. Klasse, eller om det er seks. Eller syv. Klasse, alt efter hvordan skolen er bygget op. At man så finder ud af, hvor deres forståelses er henne I forhold til naturen.
Speaker 2:For mange år siden, da jeg var helt ung lærer, havde jeg en klasse, hvor vi læste noget om landbrug. Og det var lige efter sommerferien, og så var der en elev der siger Julie, det med de får jeg forstår ikke hvor de kommer fra. Og så var jeg sådan Nå, jeg er vokset op selv på landet, de kommer I landbruget. Han forstod godt grisene, den kunne han acceptere. Men fornem, jeg har aldrig set et får, jeg ved ikke hvor får kommer fra.
Speaker 2:Og du kunne mærke, at den sad ved mig. Og da jeg gik til frokost, var jeg sådan: Det går ikke det her. Vi er nødt til at se et får. Vi er nødt til at komme ud og se et får. Så den her elev vidste, at de var ægte.
Speaker 2:Altså det var lidt pokkeragtigt. Men sorte svan. Og så har jeg en veninde, der er på en gårdbord på en gård. Jeg ringede til hende og sagde: Jeg kommer på tur I næste tur, og vi besøger dig, fordi vi skal se et får. Og inden det med tab på en tur, så er der selvfølgelig regler vi skal stille op med hvordan vi opfører og hvordan opfører vi?
Speaker 2:Når vi besøger naturen, så skal vi kun efterlade vores fodaftryk I virkeligheden. Og det gør jeg meget ud af med mine elever fordi vi skal respektere naturen. Og når vi så kommer ud på det her landbrug og se eleverne være så undrende, så nysgerrige blown away over det landbrug for de kom direkte fra en københavnerskole ud og så de her ting. Altså jeg blev så glad helt indeni fordi jeg kunne se, at de var sådan et: Kør er så store! Altså der fik jeg mega store!
Speaker 2:Der findes får I flere farver. Altså får er ikke kun hvidt, og nogle af dem har heller ikke noget uld.
Speaker 3:Altså, man var også beskidt. Det
Speaker 2:var meget fedt den måde, og alle de ting Og begyndte jo at skulle have billeder med alle de her forskellige dyr. Det var meget mere lærerigt for mig, tror jeg, at se, hvordan de observeredeede hvor de var. Og det er også det, vi skal tage ud I naturen. Vi skal se på, hvordan andre observerer det. Så Bondegårds Touren er lige så relevant I syv med klasse som den tredje.
Speaker 2:Fordi vi glemmer nogle gange hvad der lige præcis er omkring os. Det er lavt-hængende frugter vi skal ud og vi skal op. Nogle gange skal vi bare sidde sammen med vores klasse og observere det kan de altså også få noget ud af.
Speaker 1:Jeg synes, der er noget spændende I det her. Når man taler om at tage børnene ud af klassen og ud I naturen og alle sagde det til at starte med så kan det være besværligt. Og nogle kunne måske betragte det som en kæmpe omvej men måske er det I virkeligheden en genvej til at lære nogle ting og få en forståelse for nogle ting at man tager ud og ser det I virkeligheden. Og så bliver det jo lige pludselig ikke besværligt så er det bare en genvej fordi det besværlig er at få en forståelse for de ting som måske kan være lidt abstrakte, hvis man skal sidde og læse om hvor mange forskellige får, der er og hvor beskidte de er. Og hvor store køer er.
Speaker 3:Og hvor gør man af det afføring, som kan være til gylle? Jeg ved jo ikke, hvad gylle er, Annette. Hvor fans skulle han vide
Speaker 1:det fra? Det
Speaker 2:er nemmere at læse om det bagefter, når vi fx er inde I vores fællesfaglige fokusområder. Så kan man se, at det kan vi bruge til gylle eller hvis vi kommer ud på gården, hvor der var forskellige ting. Fx en lille vindmølle, som havde en el til gården. Så kunne vi tale om det, og vi kunne tage det med hjem igen. Så det
Speaker 3:er noget med, at man også samler flere indtryk. Hvordan får I de indtryk med hjem? Hvordan får I dem fra oplevelsen til et teoretisk kvælstof, kredsløb, som er vigtig at kunne, inden man skal I ni. Klasse?
Speaker 4:Hvis vi er I udskolingen, så tror jeg, det er vigtigt at gå tilbage til det, Julie sagde tidligere. At have fokus på, hvad skal vi ud og undersøge. Hvad skal vi I hvert fald have svar på? Og så have nogle meget faste punkter for at sige: Det er det, vi skal ud og undersøge. Og hvad der så ellers sker, det ved vi ikke så meget.
Speaker 4:Det ved vi ikke udskoling altid. Så på den måde er det ligesom en ventrikelsystemet klasse kan være. Men jeg tror, det er vigtigt at tage hjemmefra fokus på, hvad vi skal have svar på. Så man ved det på forhånd.
Speaker 3:Det handler måske også om, hvad det er for nogle spørgsmål, jeg skal have fat I? Vi kan også finde svarene, når vi kommer hjem.
Speaker 4:Helt sikkert. Jeg tror, det handler mere om, at man kommer ud Der er mange, der siger: Jeg skal se det I praksis for at forstå Og jeg tror faktisk, det er det, der er helt afgørende for det med at være ude, at de får en helt anden forståelse for det, de sidder og laver I det fællesfaglige. Når de har været ude og se, at fårene har mange forskellige farver. Nogle er langpælelser, nogle er ikke langpælelser, nogle er faktisk ret beskidte. Det tror jeg faktisk gør noget.
Speaker 4:Det kan noget helt andet, fordi de taler om det på nogle helt andre måder. Jeg kan tydeligt mærke, når jeg har været ude som beskidte sensor en del gange, hvem der faktisk har været på besøg ude på en gård eller været ude og undersøge ting helt konkret ude I naturen mod dem, som ikke har. Fordi de snakker om det på en eller anden måde. Og som en naturlig del af deres begrebsapparat.
Speaker 3:Jeg kigger lidt ned af mine noter om: I har sagt alt det, som jeg har tænkt mig, at I skulle sige. Og det, der står der, er faktisk noget med meningsfuldhed og uforudsigelighed. Det har vi faktisk været inde på. Når vi tager børnene ud, så ved vi ikke rigtig, hvad der sker. Vi har en fornemmelse.
Speaker 3:Vi ved godt, at når vi går ud på en gård, så skal vi ikke lave trafiktælling. Så der er et eller andet indikator på, hvad det er, vi får med ind her. Men der er vel også den der meningsfulde lige pludselig kan naturfagene give mening og ikke bare være noget, vi krydser af I klasserummet.
Speaker 2:Men samtidig får vi nogle dialoger
Speaker 3:og
Speaker 2:samtaler efterfølgende, når vi har været ude I den rigtige verden I det store rum. Fordi så alle observationererne kan vi reflektere over, når vi kommer tilbage og sidder I klasselokalet. Og det er jeg synes, vi begynder at have noget spændende undervisning. Fordi så tager vi fat I nogle af de ting, de har, som vi ikke har fået snakket om, når vi er på tur. Kan I huske, at her kan man måske bruge Google Maps over, hvor grunden lå, hvor så du, og hvordan var der mange veje rundt omkring.
Speaker 2:Altså alle de her ting, man kan begynde at reflektere over. Og for at komme tilbage til de her kompetenceløft, perspektiver vi det ud til andre ting. Vi laver nye billeder hos dem så vi kan få dem til at sprede sig længere ud og kigge og åbne en anden verden op lige pludselig. Og det synes jeg jo er spændende.
Speaker 1:Det er vel
Speaker 4:også noget
Speaker 1:af det, der er spændende ved at være lærer. At koble alle de her spændende oplevelser, man har til hinanden og til ny viden, som man måske kan få I klasselokalet.
Speaker 3:Lige præcis. Jeg vil faktisk gerne give Michael det sidste ord. Michael, hvis nu jeg var den lærer, som ikke gik så meget ud, fordi jeg ikke ved noget om fuglefløjt. Fordi jeg er bange for, at eleverne ikke kommer over trafiklys allesammen sammen. Fordi jeg har utryghed.
Speaker 3:Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvilket spark bagi vil du give mig, for at jeg gør det?
Speaker 4:Hvordan gør man det? Altså I virkeligheden, så har jeg det sådan Det kommer lidt an på børnene på klassetrinet Det er
Speaker 3:nogle søde børn, jeg har. Og det er I fjerde klasse.
Speaker 4:Ja, okay. Så tror jeg, jeg vil gribe den an som, at de første gange man er ude, og man skal ud og være et eller andet sted, så tror jeg ikke, man skal have de store mål med, hvad man skal ud og lave. Hvis de aldrig har prøvet at være ude på en bioop eller på et eller andet område I skoven, eller hvor det nu er I en park, eller hvor det nu er, man tager hen Jeg tror ikke, man skal have de store mål for, hvad vi skal nå I dag. Hvor målet er egentlig bare det at være ude. Bare det at være ude I en time og få den uformelle snak med dem undervejs.
Speaker 4:Måske forberede sig lidt på, hvad vi kan tage ud inde og se på, hvad man kan støde på herude. Okay, skal jeg lige have en insektbog med I tasken? Hvad finder vi skoven med I tasken? Er der lige nogle ting, jeg kan forberede mig på undervejs? Så vi kan få de der snakke og måske også få svar på nogle af dem.
Speaker 4:Og så sæt forventningerne helt ned. Der vil være rigtig mange ting, som bare at lære at være ude og bruge naturen som et undervisningsrum. Hvis
Speaker 1:der
Speaker 4:er mange, der ikke har prøvet det før, så vil det være helt nyt for dem. Så det skal man også lige være obs på, at man er nogle lærere, der siger, at nu prøver jeg det så. Og så giver man det lige et skud og tænker: Vi nåede ingenting af det. Det gider vi ikke mere. Vi bliver hjemme.
Speaker 4:Og I virkeligheden er det først der, at man er på vej til at starte. Det er fuldstændig det samme, som hvis man følger skole. Så ved man godt, at så er der en tilvænningsfase til at eleverne skal vænne sig til at være på et nyt sted. Det er fuldstændig det samme, som hvis man er udenfor. De skal også vænne sig til at være på et nyt sted.
Speaker 4:Så I virkeligheden skal man starte I børnehave I børnehaven. Og det skal man bygge videre på. Hvad er udrummet for en størrelse? Nogle gange kan det godt være, at det ikke skal handle om naturfag. Eller engelsk eller noget andet ude I naturen.
Speaker 4:Men bare flyt undervisningen derud, hvor det giver mening I forhold til den kontekst, de skal lære I.
Speaker 3:Så hvis jeg lige skal opsummereer, så handler det altså noget med: Gå ud og gør det flere gange. Det behøver ikke altid være naturen, det handler om. Det kan også handle om andre ting og fag. Sæt ambitionsniveau I forhold til den børnegruppe, man har, men også det sted, man er ude I. Er det et sted, jeg kender godt, så kan jeg forberede mig meget.
Speaker 3:Er det et sted, jeg kender mindre godt, så skal jeg måske lige se tiden an. Og så prøve det nogle gange. Det er jo flere gange, vi prøver tingene, jeg bedre bliver
Speaker 1:værd. Siden har været gået. Det har været spændende at tale med jer og jeg synes du har samlet fint op på hele snakken men jeg synes alligevel, så skal Julie og Michael måske også lige have en chance for hvis der er en vigtig pointe de gerne vil tage med herfra eller give videre herfra ud fra en halv time snak Hvis der er et eller andet, man lige tænker: det her! En kort skarp pointe?
Speaker 2:Ja, altså, jeg kan godt lide at lave lister. Jeg synes, at man som lærer skal lave en liste for sit kommende skoleår og så have fem ting, man godt kunne tænke sig at besøge eller prøve. For så kan man springe ud I det på den måde. Så kan man være modig på den korte bane ved at lave en liste. Og så sige: Okay, jeg kan faktisk godt overskue det her med min kommende femte klasse.
Speaker 2:Det er måske at tage hen på Assistens Kirkegård. Det er en af mine modige ting. Og så lave tingene mere og mere modige. Sådan så de bliver mere farlige for den lærer, som står I det her. Og så altid spørg dine kollegaer.
Speaker 2:Altid. Med et godt råd.
Speaker 1:Så start med noget, der er nemt?
Speaker 2:Start med noget, der er nemt, ja.
Speaker 1:Og hvad siger du, Michael?
Speaker 4:Så vil jeg følge op på den. Ved at starte med noget, der er nemt, synes jeg giver rigtig god mening. Men så også gør det nemt. Fx når man tager ud I naturen, så har man nogle små plastikkliboards med. Hvor man har sit papirbombe, man lige kan notere og se ned.
Speaker 4:For det kan man ikke så godt lide at hæfte udenfor. Hvor skal man lægge det henne? Det bliver vådt, hvis man lægger det på græsset. Så sådan nogle plastikkliboardsboards er ret nemt. Det kan man lave ret hurtigt.
Speaker 4:Eller man kan også lave det selv. En anden ting er også det her med Når man er ude et eller andet sted, er der nogle oplevelsesskvaliteter ved de steder, man besøger. Derfor er det måske vigtigt at være obs på, hvad det er vi skal lave udenfor. Er en stor græsplæne så lige oplagt til det? Eller skal vi finde et sted, der er et mere diffust område I forhold til nogle af de ting, vi gerne vil lave?
Speaker 4:Så det her med, hvad er det for et sted, vi tager ud og besøger, hvad er det for nogle oplevelsesskvalitet vi har på stedet. Og hvordan bruger vi sat dem bedst muligt. Det ved jeg godt, at det ikke er noget man normalt tænker som meget. Det er noget der er forholdsvis nyt indenfor, hvordan vi ser på naturen. Men det kunne måske være noget man kunne gøre og blive mere skarp på.
Speaker 1:Det synes jeg også var et rigtig godt råd at have med herfra. Tak til jer Michael nede fra Professionshøjskolen Absalon, Michael Sheepøe og Julie Svendsen fra Blågårds Skole. Tak fordi I ville være med her I dag. Tak til dig, der lyttede med på dagens episode. Er du nysgerrig på mere, kan du nede I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag.
Speaker 1:Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand og dine værter var Anette Vestergaard Nielsen fra CFU og mig, Thomas Sigel Larsen. Vi lyttede med!
