Hvorfor skal vi tegne i naturfagene?
Du lytter til podcasten Naturfads Didaktiske nuancer podcasten, hvor vi dykker ned I Naturfads detekens fascinerende verden hver uge samt med nye spændende gæster Vi vil gerne give dig der underviser I naturfag I grundskolen tips, tricks og inspiration der kan styrke din undervisning Din vært er Annette Vestergaard Nielsen og Thomas Sigler Larsen. Velkommen til! I dag skal det handle om, hvorfor vi skal tegne naturfagundervisningen. Vi har to gæster med, så udover mig og Anette så har vi Julie Svenson med fra Blågårds Skole, som vi også har mødt tidligere og vi har Louise, Isager A med fra Statens Naturhistorisk Museum I dag der skal det handle om Botanisk tegning eller tegning I naturfagene og så kommer det nok også til at handle en lille smule om planter.
Anette:Jeg tror faktisk lidt, at man kan også vende bøtten, fordi det handler om planter. Og så handler det om, hvordan vi lærer at forstå planter og lære dem at kende og få dem ind under huden. Jeg ved godt, at vi ikke plejer at have ting med. Men jeg har taget ting med I dag. Man kan lidt høre det.
Anette:Jeg har taget nogle frø med. Det er bare fordi, når vi snakker om planter, så skal vi også bare lige lidt have dem imellem hænderne. Det er også en rigtig hyggelig lyd. Det er fra nogle frø, jeg kan tage ud. Det er også lækkert.
Anette:Og så har jeg også en gammel log-ID med. Den er jo ikke gammel. Den er bare vokset så stor og flot, og så blomstrer den ikke I øjeblikket. Og det er der nogen, der ikke kan finde ud af. Og så har jeg taget noget hjerter.
Anette:Det er bare for at have
Louise:noget imellem hænder, når nu vi snakker sammen.
Thomas:Det kan noget med sådan nogle genstande
Anette:I undervisningen
Thomas:og så også genstande her I vores podcast.
Anette:Og det er jo fordi, vi på alle måder er fascinerede af planter. Både når det skal undervise, men også når det skal helt ind under huden på dem. Eller huden er det jo ikke. Hvad er det egentlig, der fascinerer jer ved planter? Lad os starte med det der.
Anette:Hvad tænker du, Julle? Du kan jo lide det hele. Ja. Men hvad gør planter ved din undervisning? Hvorfor er det lidt for dig?
Julie:Jeg tror gerne, at jeg lige spole helt tilbage til dengang, jeg var barn, og var hos min mormor og morfar I Helsingør. Og når jeg besøgte dem på Holger Dansksvej enogtredive, så havde min morfar den mest fantastiske og vidunderlige have. Jeg elskede at gå på opdagelse I den her have. Der var kæmpestore planter. Bønneneplanter.
Julie:Der var agurker I drivhuset. Og tomatplanter. Og forskelligt af de her planter. Og hans fortællinger om planterne. Det gjorde mig bare så glad.
Julie:Så derfor var det mit åndehul fra hverdagen. Mine forældre havde et hektisk liv, hvor de arbejdede meget. Og så når jeg var hos mine bedsteforældre hele sommerferien, så kunne jeg forsvinde ned I den der have og hans viden fortællinger om alle de her ting. Han havde de mest fantastiske bøger med billeder og planter, som vi sad og kunne bladre I og vi kunne tale om. Han fortalte alle mulige forskellige ting.
Julie:Samtidig var han super kreativ. Så han snittede I ting og han malede ting. Han kunne simpelthen fortælle på en måde, så jeg blev så fascineret af det og elskede de her historier. Mange af dem har jeg videre fortalt til mine børn fordi det er jo Ja Jeg synes bare, at han var sådan et fantastisk menneske. Og det er sjovt, for min søster har ikke på samme måde oplevet det.
Julie:Fordi hun var ikke interesseret I naturen på samme måde. Men jeg synes jo, at det var skønt at høre ham fortælle om stadion på en ærteplante.
Anette:Det har jeg også mange, og de er faktisk også interessante, fordi blomsten er jo smukke, så sælgerne de, men når først bælgene kommer, så kan den noget. Går det nok leve så også så langt tilbage?
Louise:Jeg skulle til at sige Nu har jeg jo stået og tænkt: jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg ikke har været fascineret af planterne. Det går så langt tilbage, at jeg tror bare, det har altid været en del af, at både min barndom og min ungdom, at mine forældre var glad for at tage os udenfor. Min morfar var biologiunderviser I folkeskolen,
Anette:og han
Louise:var også rigtig god til lige at sætte navn på alt det, jeg gik forbi. Så der har ligesom bare altid været en samtale, tror jeg, I mit barndomshjem og nu også I mit voksenhjem omkring den natur, der er omkring os, især planter, der er I min nærhed. Og så valgte jeg jo igennem studiet også at dykke endnu mere ned I planterne, fordi de er så anderledes væsener, organismer, end vi mennesker er, og derfor kræver det måske også lidt mere at forstå, hvordan vi imødekommer deres behov Hvordan vi imødekommer alle dyrene og vores egne behov. Fordi på et eller andet plan bør vi nok tænke planterne lidt før os selv en gang imellem. Altså planter før?
Anette:Planter før mennesker. Planter før mennesker. Ja, fordi vi snakkede om det her, inden vi gik på. Vi interesserer os måske for planter, når vi skal noget at spise. Eller når vi kan tjene nogle penge.
Anette:Hvis man ser på det, så kan man sige, at vores nysgerrighed og interesse for planter ligger måske der, hvor vi skal løse et problem. Vi glemmer måske at se planter, som bare er de fantastiske organismer, de er. Hvad tænker I? Det der også med, at planter bare er noget, der er? Og det er dyrene, der er de vigtige?
Anette:Det
Louise:er I høj grad. Altså, det vil sige, at der er et rigtig, rigtig stort fokus på dyr. Både I undervisningen, men også I samfundet generelt. Og noget, jeg vil næsten ikke sige morede mig over, men tænk en del over her de sidste par uger, det er hele den dialog, der har været ramt på samme. Ja, præcis mangel på samme omkring ingen brandbægere.
Louise:Der står vi med en plante. Den har været I Danmark siden, jeg var lige ved at sige tidernes morgen. Den hører til her, den har altid været her.
Thomas:Men man kan dø af den?
Louise:Nej, næsten kan få ondt I maven.
Thomas:Og så
Anette:ved jeg, hvad der er sneg.
Thomas:Det er
Anette:da næsten tilbage, når alt andet er væk.
Louise:Lige præcis. Og det er jo helt vildt fascinerende på et eller andet plan, at dem, der holder heste, kan få så stor taletid, fordi de har et husdyr, de ønsker at passe på, og derfor står der en plante, der altid har stået og vokset I det her område, men lige pludselig skal vi med vold og magt ud og rive den op, fordi deres heste kan få ondt I maven af den. Hesten, tror jeg, hvis den havde sit frie liv og ikke var et husdyr, så ville den jo aldrig gå hen og spise den, fordi hvorfor skulle den det? Den kunne jo bare gå hen og finde noget, der smagte godt, fordi de har jo en fornemmelse af, at man nok ikke skal spise det giftige.
Anette:Det gør det kun en gang. Præcis. Jeg kan tydeligt se, der hvor jeg bor, at det er den, der står tilbage. Det er derfor, jeg ved, hvad det er. Men skal man kunne det?
Anette:Skal man kunne sådan lige ryste af, navnlig noget
Louise:af ærmet? Hvor meget skal man kunne omkring de her danske, helt almindelige planter? Altså, jeg synes godt, vi kunne have en ambition om, at man skal kunne de mest almindelige, fordi du kan også de mest almindelige dyr, tænker jeg. De fleste ved, hvad en solsort er. Som et eksempel.
Louise:De fleste ved, hvad en hættemåge er, tænker jeg også. De fleste kan nok også sætte navn på en bæver, selvom den ikke er så almindelig.
Anette:Vi kan også de fleste rigtig mange insekter.
Louise:Jamen præcis. Folk er også hurtige til at råbe webps. Dræbernej. Og ingen brandbærere.
Anette:Men hvordan lærer vi de her planter at kende? Hvis du går ud, Julie. Har en flok unger med. Eller bare tager nogle planter ind. Hvordan tager man fat I, at nu skal vi lære om planter.
Julie:Ja, hvordan gør man det? Jeg tror, jeg ville tilrettelægge undervisningen på denne måde, at vi skal ud og finde nogle forskellige ting og undersøge, hvad det er, vi finder. Sådan så vi ligesom laver en indsamling af, hvad det er. Om det er, man tager et billede af det, eller at vi som inde og af billedet og er ved at tegne den her plante. For vi skal ikke bare ud og fjerne alt fra naturen.
Julie:Og så undersøge, hvad vi har gang I her. Børn kender nogle planter. Altså for eksempel mælkebøtten. Den kender de helt tilbage fra vuggestuen. Den ved de, at den er gul, og den ændrer sig, og den har nogle forskellige stadier.
Anette:Og brandillen. Og brandillen.
Julie:Altså, der er nogle ting, de kender. Hvor jeg har det sådan kender måske også vintergækken. Den relaterer til påske eller et eller andet, de har lavet noget, de har brugt den til et eller andet. Og jeg synes også, som vi tidligere talte om, det er lidt tarveligt I forhold til planten, at der ikke er kendt ti planter. Og den vil jeg da tage til mig nu og tænke: Okay, mine elever de skal derud og tvinge til at huske de her ting fordi det er da mega fedt at vide de her ting selvom man måske ikke har tænkt sig at gøre en karriere inden for noget med Botanik.
Julie:Så er det da bare rart at
Thomas:vide! Jeg synes, der er noget sjovt I det her. Du står I grundskolen og underviser dine elever, og du snakker om, at de skal lære de her ti planter. Der er også en grund til, at vi har inviteret dig, Louise, for du underviser så ikke elever I grundskolen, men folk på universitetet og I virkeligheden så står vi måske med det samme problem eller der er den her udfordring omkring den her planteblindhed. Op opdager vi overhovedet alle de planter?
Thomas:Fordi vi opdager solsort. Der er nogen, der fortæller os om den. Men der er en masse planter, som vi ikke opdager. Ja,
Anette:jeg tænker også, hvordan kommer vi skridtet videre fra mælkebøtte Brande alle vintergæk? Og er det? Jeg bor sammen med en mand, fordi han er meget sød. Han kalder alt det hele for blomster. Hvor jeg bare tænker Det
Louise:er lige folk giver mig en tics. Må da kunne se, at der er forskellen på, om du står ved siden af et egetræ. Eller om du står med en velkommen. Har du taget blomster med I dag?
Anette:Nej. I dag er det kun planter, siger jeg. Der er ikke nogen blomster. Skal vi kende det der? Skal vi kende til blomsten, frøet, stilken, bladet, jordstængler, der kunne hjælpe os?
Louise:Noget, der hedder knolde. Skal vi kende alle de der udtryk? Jeg tænker, at vi skal helt sikkert I gang med at tale mere om, hvad det reelt er, vi ser. Altså, hvad er det for nogle arter, vi ser? Fordi vi står I en tid, hvor der er en biodiversitetskrise, og for ligesom at gøre en biodiversitetskrise lidt mere håndgribelig, så bliver vi allesammen nødt til at være bedre til at kende, eller vi bliver nødt til at erkende de organismer, der rent faktisk udgør den her biodiversitet, for at vi overhovedet kan forholde os til den.
Louise:At det er jo meget svært, at forholde sig til et ord som biodiversitet, hvis du ikke har en fornemmelse af, at jamen, hvis du står herude på Amager Strand, og du kigger ud over, jamen så kan du se: Hvad så jeg på vejen? Jeg så Røjle, for eksempel. Altså det der med
Thomas:Jeg stonekløver så du også?
Louise:Ja. Der var mange Jeg tror, jeg så en hyldest faktisk. Men det der med, afhængig af hvor vi er, I hvilken naturtype vi befinder os I, så er der nogle forskellige aktører. Og det er jo planterne, der sikrer, at der er et sted og et miljø for nogle dyr at leve I. Derfor bliver vi ligesom nødt til at have dem med, fordi du har ikke meget fortælling, hvis der ikke var planterne.
Louise:Den
Anette:fortælling, der er, når man går ud et sted som her, hvor vi er nu på Amager Strand, der har vi en fortælling om mange forskellige planter. Men man har også den store, kæmpe, gule rapsmark. Og så siger folk: Ej, den er fantastisk. Og så tænker jeg: Ja, eller også er det en gul ørken.
Louise:Det er så meget en gul ørken.
Anette:Ja, men det ser jo fantastisk ud, og det er det, som mange forbinder med Natur skønhed og nu sker der noget
Thomas:Ja, men også er det bare nogle planter, der har kultiveret os mennesker.
Louise:Ja,
Anette:det er jo det. Så et eller andet sted skal man jo også kende begrebet en planteørken. Vi har det også med en egeskov. Nej, dem er der ikke så mange af.
Louise:En bøgeskov. Brandskov er endnu I mere industryskov I Sverige.
Anette:Det er også det at kunne kende ordet biodiversitet. Det er at kunne forstå forskelligheden af, hvad de kan. Måske er det ikke kun en plante, man skal have, når man sidder og tegner. Eller hvordan man tænker på. Hvad skal man gøre?
Anette:Jeg tager den på mig. Jeg er skolelærer. Nu skal jeg tegne planter I min undervisning.
Julie:Jeg tror, vi skal starte med at få flyttet fokus fra Altså heroppe I fokus, hvor vi kigger på det store. Og så skal vi ned I planten. Altså, vi skal flytte fokus. Det kan vi ved, at vi kigger ind. Nu spurgte du før om det her med: Skal vi ikke kunne frøet?
Julie:Skal vi kunne de forskellige bladeyperne? Ja! Det skal vi. Det synes jeg, vi skal. Også selvom det er en fem.
Julie:Klasse, vi sidder med, eller det er en et. Klasse. Vi må gerne kunne vide, hvad det er, vi taler om, når vi italesætter. Fordi det gør også, at vores sprog bliver forfinet. Og det hjælper os, når vi for eksempel skal til privatsprøve I de større klasser.
Julie:Vi skal til eksamen, eller hvis man har lyst til at læse videre. Jeg synes, det er super vigtigt, at vi prøver at flytte fokus, når vi tager ud og kigger på de her planter. Vi kan godt sidde og tegne inde I et undervisningslokale. Men man kan også godt tage ud og sige: Nu er det, vi finder en ting, vi forelsker os I og så tegner. Jeg tror godt, at jeg kunne lægge hovedet på blokken og sige: Det, man ville tegne, det er for eksempel med stærke farver.
Julie:Altså, om det så er en lyngplante, som er super flot at kigge på, så er det ikke så tit, at man vælger den, der bare står og mørke grøn henne I et hjørne I en mærkelig busklignende form. Men man tegner også efter der, hvor ens kompetencer er selvfølgelig. Altså, så kan man godt finde ud af at tegne, om det er græsstrå eller om man er helt nede I at kunne tegne de forskellige og se, hvordan den her plante ser ud.
Anette:Men det er forskelligt. Det kan man sige, at det er sådan nogle stærke farver. Det er altså også, fordi det er det lette. Jeg har fundet ud af, at grøn er den sværeste farve af alle farver at ramme næsten efter brugen. Men hvor meget skal det egentlig ligne?
Anette:Hvor vigtigt er det, at det bliver et:et:et? Det jeg ser, er det, jeg tegner?
Louise:Det er ikke noget, jeg har gået synderligt meget op I I min undervisning, fordi jeg har præsenteret det at skulle tegne planterne som et læringsredskab, og noget eleverne gør, eller de studerende I mit tilfælde, gør for deres egen skyld.
Anette:Altså ligesom at tage en note?
Louise:Præcis. Altså beskriver det som det her. Det er bare ligesom, du ville tage noter. Problemet er bare, når du skal beskrive, hvordan en bladstilling er, så er det altså nemmere at gøre det med fire streger, der viser nogle blade, end det er at sidde og skulle skrive det hele ud og dele det samme med blomstens opbygning, fordi der er så mange nuancer. Hvordan er det så lige, du forklarer det?
Louise:Så sidder kronbladene på den her måde, I den her vinkel I forhold til frugtknuden. Det er noget nemmere at tegne, end det er at prøve at skrive sig ud af. Så det er ligesom den, jeg har taget på. Og for lige at vende tilbage til det med, at man har en tendens til at gå efter de meget farvestrålende, farverige planter, det er jo, fordi vi som mennesker har et kognitivt bias. Så det vil sige, når vi går ud I naturen og kigger, jamen det vi lægger mærke til, det er mønstrene, det er de stærke farver og så er det bevægelse.
Louise:Og det er også derfor planterne og hele planteblindhedssbegrebet er opstået, fordi vi har vi har bare lidt sværere ved at se den her grønne væg af natur, fordi den står bare lige så stille.
Thomas:Når jeg faktisk kigger ud på noget af vores undervisning til grundskoler herude på stranden med planter, hvor et af de steder, vi også går hen, det er også noget nede I opskyldszonen hvor der skyller en masse gamle ålegræs op og det er grønt I grønt, og på den her tid af året, så er det også oppe I halvanden meters højt, men det er grønt I grønt, men der er bare et hav af forskellige planter dernede.
Anette:Det var fordi, nu vi snakker grønt I grønt. Nu kommer jeg lige tilbage til dyrene. Bare et øjeblik. Jeg ved jo, at der er nogle dyr, der simpelthen ikke ser den grønne farve. Den ser de bare igennem.
Anette:Det er også derfor, vi har noget farveblindhed engang imellem. Men de ser også de stærke farver. Så vi er faktisk en sjældenhed, en sjælden art, der kan se den grønne og de grønne nuancer. Min søn gik engang til maling ovre på skolen, da den var lille. Mor, er du klar over, at der er alle farver af grønt I en skov.
Anette:Og en lille lort der alligevel. Han er ikke så stor. Så tænkte jeg: Okay, det er alligevel meget skarpt. Så begynder man ligesom at se, når man kører på motorvejen, hvor mange nuancer der er af grønt, Og hvor svært det er at skelne fra hinanden. Men det er ikke det, der er vigtigt her.
Anette:Det, der er vigtigt, er, at vi kan sige: Bøbertræet har denne facon. Ja,
Louise:og bladet ser ud på en bestemt måde. Ved at bøens blade ser ud på den her specielle måde, så adskiller de sig fra ens blade eller fra nåletræets nåle. Så det er jo de ting, jeg I hvert fald gerne vil have, at mine studerende bliver opmærksom på, at der er rigtig meget I et blad. Og jeg er lige ved at sige, at der er rigtig mange ting, du kan lægge mærke til. Og det der med, at hvis du først bliver trænet til at se det, og det ser du tit nemmere, hvis du skal sidde og tegne, fordi så bliver du tvunget til at forholde dig til, jamen okay, er det buet til den ene side eller buet til den anden side?
Louise:Er der takker på? Er der store, bløde buer omkring? Hvordan er det, den her bladkant f. Eks. Ser ud?
Louise:Og jeg tror på, at hvis man bliver opmærksom. Altså hvis du får den der opmærksomhed, så er du også mere tilbøjelig til netop at lægge mærke til de der små nuancer, når du så kommer ud uden for undervisningslokalet og ser nogle af de arter, vi har beskæftiget os med. Og måske kan de få gang I en opmærksomhed af Gud, hvorfor står der alle de hvad skal vi sige, mælkebøtter lige her? Det var da mærkeligt, fordi der burde de ikke kunne vokse, eller hvad ved jeg.
Anette:Så vi faktisk på en eller anden måde lærer at se? Jeg tror, det
Louise:er en rigtig god måde at lære at se på også. Der er jo studier, der har vist, at når vi skal lære, der er det, der hedder 'pitch' superporiity effekt. Altså det der med, at hvis du skal lære noget, du lærer det bedre, du husker det bedre, hvis du rent faktisk også har en tegnedimension eller en billeddimension. Så hvis du får noget ind, både altså hvis du sidder og lytter, men hvis du samtidig så også har et billede, du kan hæfte på det begreb eller på den ting, du nu skal lære, jamen så husker du det formentlig bedre, end hvis du ikke havde billedsiden.
Thomas:Julie, er det noget, du kan genkende I din undervisning I grundskolen?
Julie:Ja, hundred procent. Jeg talte med mine elever I dag om, hvorfor I godt kan lide, når I tegner jer undervisningen. Og var der rigtig mange fede svar. Og en af dem var det der med: Vi kan huske bedre, hvad vi skal lave, når vi tegner det her. Der var en, der endda sagde: Det her med, at vi får en slags piktogrammer, vi kan lære at bruge, så vi ved, hvad det er og hvordan vi skal udtrykke os.
Julie:Nogle gange er det svært at udtrykke sig verbalt. Så er det nemt at udtrykke sig, så det bliver visuelt. Og det har jeg bare set, at det er rigtig godt for de her elever. Fordi de kan sidde og fordybe sig I noget. Og så kan de levere videre til andre.
Julie:Jeg kan godt lide at lave et plantleksion, så alle får det samme. Men hver elev har tegnet en til flere tegninger. Et eller andet, vi har været ude og observere. Og så samler vi dem, og de får denne mappe Så de bliver oplært I at få deres forskellige planter. Og det med, at de både kan se, at man tegner forskelligt.
Julie:Der er forskellige måder at udtrykke sig på. Det synes jeg også er vigtigt. At alle ikke bare kan tegne. Nej, vi prøver at tegne. Vi øver os.
Julie:Vi bliver bedre til at tegne. Vores finmotorik bliver bedre. Og vores udtryksformer bliver bedre. Og så var der også en elev, der sagde: Det er bare ligesom om, undervisningen bliver sjovere, når vi får lov til at sidde og tegne.
Anette:Er der forskel på eleverne?
Louise:Ja, der er der nogen, der siger: Jeg kan bare
Anette:ikke tegne! Især fordi man har den her: Det skal være rigtigt.
Louise:Ja, det er hvad?
Julie:Ja, fordi de vil gerne have, at det skal være så perfekt I forhold til, hvor autentisk det ser ud. Og så SKAL det ligne. Du skal bare udtrykke dig! Så udtryk dig, hvordan synes du, det ser ud? Hvordan ser de der kronblad ud?
Julie:Hvordan er stilken på den her plante? Den er ikke helt præcis. Nogle sidder jo med linalen og måler og virkelig prøver at tegne det så godt som muligt. Og når måske kun en halv plante at tegne? Det er helt fint.
Julie:Tag og tegn et lille stykke af planten, men så du øver dig I det. Næste gang kan du nå at tegne mere. Nogle gange laver vi også hurtigt tegning. Nu skal I tegne det her, og nu får I det bare hurtigt. Fordi de skal opøve sig I at tegne planter.
Anette:Vi snakkede også, inden vi kom herind, om det her med at kigge I stereoluber. Det skal man begynde på: Hvornår kigger man I stereeluber og siger: Jeg tegner det, jeg ser?
Julie:Luber har I hvert fald altid været interessant for alle. Helt små børnehavebørn er det også interessant at kigge. Jeg har en fantastisk overbo. Jeg har en lille en, som man kan sætte på mobiltelefonen. Så jeg kan se det på skærmen, det jeg kigger på.
Julie:Vi har kigget på, hvordan forskellige stof er vævet. Det synes han er super spændende. Forskel på sofaen og kopperstoffet. Det med at mønsteret I det, det kan han rigtigt. Han er fire år.
Julie:Det er fantastisk at have den der forståelse af, at ting er forskellige, selvom han ikke kan se det med det blotte øje. Det var lidt svært I starten. Men Jeg synes, at børnene skal introducere til det så hurtigt som muligt. Og som jeg sagde tidligere: Jeg kan godt lide at kigge på vandpest. Det er en nem plante at have I klassen I natur- og teknologilokalet.
Julie:Den er taknemmelig. Den skal ikke have så meget. Den skal have noget lys. Men den er også nem at kigge på. Den er nem at finde nogle grønkål I.
Julie:Den er nem at observere på hurtigt. Og så er den også nem at tegne. Der behøver man ikke være så perfektionistisk hele vejen. For den er meget ens på en eller anden måde. Men også flot på den grønne farve.
Louise:Og så
Julie:kan den også være mørk grøn og lyse grønne hen ad alle mulige grønne farver. Ja, og det er en fascinerende nem plante at starte med. Så kan man begynde at avancere I det. Specielt, hvis du skal hen til en stereotuøb og så begynde at kigge lidt mere I dybden med noget. Jeg synes, at jeg introducerer så hurtigt som muligt.
Anette:Hvad ser man så, når man kommer I dybden med noget?
Louise:Mit forskningsfelt.
Anette:Hvad er det, det er?
Louise:Jeg arbejder med sukkerstofssammensætninger af planters væv, fordi når man kigger ned igennem et mikroskop, så kan man se, at planterne består af en masse celler. Og alle de her celler er omkranset af en cellevæg. Og den her cellevæg, vi kan sige, det er ligesom, hvis du bygger en Lego klods. At den består af mange forskellige typer sukkerstoffer. Og afhængig af, hvordan den her sammensætning af sukkerstoffer er, så får et givent celle eller et væv forskellige funktioner.
Louise:Så f. Eks. Nu har du noget, der ser små sukkulent ud med. Hvis du skærer sukkulte planter over, så findes der overordnet set to forskellige typer. Der findes nogle sukkulenter, der har et vandbaseret væv, hvor der er en meget tydelig afgrænsning, når du skærer bladet igennem fra de ydre cellelag, hvor der er grønkorn I, hvor de kan fotosyntese syntestisere, og hvor midten ligesom bare I gåseøjne skal kunne holde på vandet.
Louise:Og så er der en anden type sukkulenter, hvor sukkulsen ligesom sidder I alle cellerne. Hvor alle, også de sukkulte celler er I stand til at fotosyntesesynsitisere. Så det jeg har kigget rigtig meget på, det er, hvordan de her vandbaseret cellers cellevægge fungerer, f. Eks. Når du glemmer eller tager på ferie og ikke får vandet din aloe veraer I nogle uger.
Anette:Og lige den. Den kan sagtens klare
Louise:det, men der er jo mange, der sagtens kan klare det. Og så er der nogle, der overhovedet ikke kan klare det. Nu har jeg
Anette:jo lært engang, at tykke blade godt kan klare det uden vand, og de skal nok råbe på dig, hvis de mangler vand. Så det er sådan noget, du faktisk ved noget om. Og du kommer ind på dyrene igen. Men elefanter kan vi ikke hedde træstammer. Det er vel også to forskellige former for sukkerstoffer?
Louise:Der er rigtig meget lignet I en træstamme. Så der er nogle kemiske stoffer, som vi har lidt udfordringer med. Jeg kalder det nedbryningsmæssigt endnu, men hvis vi kom dertil, er vi efterhånden blevet altædende. Så skal der ikke nok oprens en hel del for at få noget spiseligt ud af en træstamme.
Anette:Så alle plantten, dem kan du faktisk sætte navn på og fortælle om. Hvilke egenskaber har den her plante så?
Louise:Dem, jeg har studeret, kan jeg. Men jeg tænker, at der er rigtig mange celler, jeg overhovedet ikke ville kunne sige noget. Men jeg kan sige rigtig mange sukkerstoffer. Fordi igen, altså de fleste har jo uden måske at tænke over det også derfor, jeg tror, vi skal have noget mere plantesnak ud I verden. Fordi hvis du tager din jordbær-marmelade for eksempel.
Louise:Hindbarammelade bedre. Vi tager hindbærammelade, fordi den kan mange også godt lide at få I spandovnen. Den hindbæramaden, du smører på rundstykkerne søndag morgen er formentlig anderledes end den hindbæramaden, bageren smækker I spanderoren. Og det er den fordi, at den pertin, så pertin er et sukkerstof, der sidder I planteselvæggen den kommer I mange forskellige varianter. Og den kan du modificere.
Louise:Så hvis du har brug for en marmelade der kan stå stille, hvad vil jeg sige, midt I spandovnen, så er det en specifik type Pettin, fordi den skal kunne holde til, at bageren kan smække dem I ovnen. Hvor den Pettin, du skal bruge I din marmelade skal være af en anden type, fordi den skal helst bare lade være med at løbe ned I brødet. Er det den samme
Anette:peptin, som også er I vandplanter, som man så putter I
Louise:is, hvor isen ikke skal smelte? Ja, det er sikkert. Jeg har ikke kigget så meget på is. Jeg har mest holdt fokus på marmelade marmel af en anden krukke. Men jeg synes, pictinen er ret sjov som sukkerstoffer, fordi de fleste har forholdt sig til den.
Louise:Og det er også den, man for eksempel putter I en medcheck, så den ikke skiller. Så hvis du vil binde mælkeprotein med farve og smag, så er det en piktin, du sætter I heller I bøtten for de to ting.
Thomas:Hellere når man laver et paradis I æble, gele.
Louise:Jamen præcis. Julie, når du hører Louise tale
Anette:omkring de mindste detaljer I planter. Kan det så give dig nysgerrighed og lyst til at sige, at I udskolingen skal vi ikke bare kigge på Der bruger vi nogle gange løg for at kigge på cellerne. Og går skridtet videre til at sige, hvad kan man egentlig, hvis vi skal udvide det her I udskolingen? Du har også været meget I udskolingen.
Julie:Hundred procent. Altså jeg kan mærke, at jeg bliver helt har lyst til at gå endnu mere ned I teorien omkring det og undersøge mere: Hvad er det, der er muligt at lave med de her elever? Hvor meget kan jeg udfordre dem? Fordi der sidder altid nogen, der vil synes, at det her felt er spændende. Og der kan jeg mærke, at den der undren og interesse, jeg selv også har, vil gerne give videre til mine elever.
Julie:Så jeg bliver enormt fascineret af at høre det. Sådan: Nå kan det også lade sig gøre. Og så får jeg sådan nogle ideer om: Det her burde vi faktisk kunne. Det her kan vi godt lave derhjemme. Den med Pettinen er jo ret fed, og den kan vi jo godt lave.
Louise:Selv, jeg skulle til at sige, men der kan du jo bare gå ud og købe det på brev. Så hedder det mammelade sukker eller lignende? Så har de væltet noget piktin I. Ja, lige præcis.
Julie:Og der
Louise:kan man jo
Julie:godt lave den her form for opløsendestyper og mængder. Altså sige, hvad er det, vi gerne vil lave her? Og så se både den der densiteten selvfølgelig I det, men undersøge det. Altså, det Ja, men det
Louise:er jo også bare ved forskellige frugter. Man mener, æbler har jo vildt meget ptikeltintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintintin. Som er blevet skibet heroppe fra juicindustrien I Sydamerika. Så der er også ligesom en samtale omkring, hvordan er det, planterne bevæger sig rundt I verden,
Julie:og hvordan kan det være, at vi ender med alle citronskallerne og Brasilien? Ja, den er jo ret interessant også. Også på under transporten. Det kan jeg godt se I forhold til geografifaget også. Og så er der også kartoflen.
Julie:Kartoflerne er også super interessant, når man står ligesom Den kan også have forskellige former, hvis man skal tale om vand tilstandsformer. Kartofftens tilstandsformer er også super interessant. Jeg står og får en masse ideer, når her kan jeg også lave, det her kan jeg også lave. Jeg bliver super inspireret af at høre.
Anette:Vi starter jo et sted I biologien, men vi går også over I kemien, og vi får også skiverne med. Det er jo det dejlige med vores fag. Det er jo ikke et område, vi er
Louise:I. Men
Anette:vi begynder med den oplevelse, hvor vi går ude og lægger mærke til planter, at der er forskellige slags. Og hele det her biodiversitet. Om det så er en krise, eller det er det jo egentlig ikke. Og især I Danmark, for vi har jo kontrol over alt, hvad der sker. Men så kommer vi igen tilbage til det her med, at vi har noget produktion, og at vi har en forskellig kemi, som vi faktisk kan gå ind og undersøge.
Anette:Så hele progression er der faktisk. Hvad gør den lærer, som bare siger: Jeg skal ikke tegne? Fordi så udstiller jeg simpelthen mine egne manglende kompetencer. Jeg tegner bare ikke særlig godt. Det gør jeg ikke.
Anette:Hvor skal jeg begynde henne? YouTube. Der
Louise:er så mange tegnevideoer, var jeg lige ved at sige. Jeg tror måske også, man skal
Anette:Det er jo sådan at sætte
Louise:det ned. Det er jo den vigtige del. Det er jo kunstværker.
Anette:Det jeg ser på YouTube, det er jo sådan en kunstværker. Lige med et strøg, så bliver tyve forskellige grønne nuancer. Er det det? Jeg tror ikke,
Julie:at der er nogen omkring det her bord. Der er Bob Rus, der kan stå og male den helt store bjergkæde eller noget med sne og det hele på. Men det er simpelthen bare at kaste sig ud I det. Og så få sin egen udtryksform. Lav nogle enkelte ting, hvor man ved, at det her symbolisere et frø.
Julie:Det her symboliserer denne her type blad. Hvis jeg kan udvide det her blad med nogle takker på, så bliver det til det her type blad. Så man får de der piktogrammer, vi har talt om. Så du har dine egne standard-modeltegninger til det. For når du står ved tavlen, så kan du godt finde ud af at tegne det.
Julie:Eller sætte dig ned med et stykke papir og dukkle lidt derudaf. Og så øv dig lidt I det på den måde.
Thomas:Er det vigtigt, at vi kan tegne rigtig godt?
Julie:Nej, overhovedet ikke. Det er vigtigt, at vi kan udtrykke os.
Anette:Så jeg skal bare kunne lave en busk og et løvtræ og et nåletræer? Eller?
Thomas:Ja. Og hvis vi skal kigge på detaljen, så skal du måske ikke bare Nu har vi også talt om det der med, at vi kan bruge tegning til at komme ind og se på nogle detaljer, som vi måske ellers ikke lægger mærke til. Hvis vi taler om planteblindhed, og vi gerne vil lægge mærke til tingene, så skal du måske lidt videre end bare se og adskille busk fra træ. Det kunne jeg godt tænke mig, hvis du ikke bare kun så Den grønne væg.
Anette:Det er noget med stammen. Jeg tror, det er stammen, der er forskellen der. Du skal ikke
Thomas:kun se Den grønne væg. Du bliver også nødt til at se på nogle detaljer.
Anette:Jeg tror
Louise:også, det er vigtigt netop at få nogle detaljerne med, fordi hvis, forhåbentlig, nogen bliver interesseret I at gå videre, men så er det jo netop din opmærksomhed på de små detaljer, der gør, om du kan slå op I en flora og prøve at finde ud af, hvad er det egentlig, jeg står med? Hvis man ikke bare skal bruge en app til at identificere en given plante. Jamen, det der med, at du rent faktisk begynder at kigge. Det er jo faktisk også et sted, du kan finde de simple tegninger. Altså en dansk flora.
Louise:Slår op I den, fordi der er virkelig mange meget simple tegninger af blade, for eksempel. For det er jo både med formen og kanten.
Anette:Ja, så tegning, ja, og strengene. Og så er der travelødder og pæleødder: Skal jeg kunne alle? Hele terminologien?
Louise:Det kommer undervejs. Det kommer af sig selv, fordi du sidder og kigger på det, og så tænker jeg: Hvad er alverden det der? Jeg har en studerende, der har kigget på sukkulenter, og der kunne vi lige pludselig se, at nogle af de planter, vi havde udvalgt, de havde vinduer. Så siger hun: De har jo vinduer. Og det er så åbenbart et mordforologisk træk hos nogle sukkulenter.
Louise:De simpelthen har nogle helt klare celler I en del af bladet.
Anette:Altså kalder man dem vinduer? Du kalder dem vinduer? Vinduer, vinduer, vinduer, fordi cellerne er gennemsigtige.
Louise:Det ved vi ikke, hvad handler om. Men vi synes, det var sjovt. Det var plantevinduer.
Anette:Hvis du havde tegnet en fantastisk tegning, ville Julie så kunne bruge den? Og hvordan bruger vi den slags modeller I undervisningen?
Louise:Jeg skal slet ikke tegne noget af den slags.
Anette:Men snakke om fx at kunne identificere forskellige plantedele I undervisningen ved brug af andres tegninger. Helt tilbage I de gode gamle dage I folkeskolen
Julie:havde vi mange anskuelsestavler. Nu er det så blevet erstattet af de her SMART-Bo, hvor vi kan trække en masse billeder frem. Og så kan vi ligesom Google de her ting.
Louise:Men er det ikke lidt ærgerligt? For nogle gange sidder man og Det
Julie:er jo så ærgerligt!
Anette:Jeg siger ikke, at man keder sig I undervisningen. Men nogle gange sidder man lidt og drømmer. Og så
Louise:kigger man op på de her ekstreme hvide vægge.
Julie:Det er super ærgerligt! Jeg har lige fundet her for to dage siden et kæmpe lager af anskuelseavler på Blågårds Skole. Det var Jeg kan godt sende billeder. Jeg glæder mig simpelthen som et barn til at gå dem igennem og se, hvad der er. Jeg kunne ikke lige kigge ned og se, at der var nogle klokkeblomster og forskellige ting.
Julie:Og det er nemlig lige præcis det, du siger med at kunne sidde og få den der rejse ind Og få sådan: Det er sådan her, tingene ser ud. Og jeg ved godt, at de er dis proportional meget store I forhold til, hvordan de ser ud. Men man kan se, at det her kan jeg simpelthen genkende, når jeg er ude I naturen. Og jeg kunne godt tænke mig, at der var mere mulighed for, at eleverne kunne se anskuelsesavler igen. Ligesom da vi havde Atlas, vi kunne trække ned.
Julie:Det er bare noget andet. For den taktile, hvor vi kan sidde med det, det er noget andet end vi sidder hele tiden og kigger på det her SMARTboard. Så hvis vi har noget, der minder om det. Nu nævnte du også de her bøger, vi kunne slå op I.
Louise:Jeg tror, man skal have bøger tilbage I klasselokaler. Det er fordi, du har brug for at sidde og kigge igennem. Det der er både med anskuelsestavle, men også med jeg tror, forskning generelt og især forskning, der er artsbaseret. Der er jo en tradition nærmest fra dag et, der har inkluderet tegninger, fordi det var den eneste måde, hvor man kunne rejse ud og undersøge noget. Fordi hvis du fangede et næbdyr eller plukketede nok-id på taget Manien, før du ligesom når tilbage til England primært med de ting, så har de ændret form og farve en hel del.
Anette:Det må man gerne
Louise:lave frem. Og det er også derfor, de rejste rundt med tegner, så der har altid været tegner med på de gamle ekspeditioner også. Så slæbte forskerne ting ombord, og så var der nogle, der sad og havde rigtig, rigtig travlt med at tegne, fordi det var den eneste måde, de reelt kunne
Julie:dokumentere på. Så kunne
Louise:vi dokumentere på. Jamen, vi har fundet de her arter, og så måtte man presse dem, og så havde man en tegning, så der også var en farve.
Anette:Men måske også se, at den plante I den habitat, den hører til. Der
Louise:er jo forskning.
Anette:Altså det, jeg hører, I siger, det er, at hvis man kender en CFU-konsulent, som indkøber bøger, så skulle du gå ud og købe den bog, hvor de tyve mest almindelige planter I Danmark er tegnet eller på en eller anden måde gengivet. Så skal eleverne måske ud og prøve at finde det samme. Eller på
Louise:en anden måde supplere bogen med flere tegninger. Altså på Dansk Botaniskforenings hjemmeside er der også en rigtig fin samling af, jeg tror, det er hundred og tyve arter, man kan gå ud og finde, hvor det også er tegninger af dem. Kan du simpelthen sætte et kryds? Har jeg set den? Yes.
Anette:Det er dejligt, og de findes jo også. Men hundred arter, men de firs af dem er jo dyr.
Louise:Bare rolig danskportalensforen. Det er ren plante.
Thomas:Hundred og tyve arter.
Anette:Hundred og tyve plantearter. Danske plantearter. Har vi virkelig så mange?
Thomas:Jeg tænker, at vi lige skal smide et link ind til Dansk Botanings Forens
Louise:hundred
Thomas:og tyve plantearter.
Anette:Det er bare lige en service. Hvis man skulle få lyst til at sidde og arbejde I stererober, så låner man også fra CFO.
Thomas:Det kan være, at man også kan låne en flora fra dig.
Anette:En florabog? Det er ligesom Julie siger. De står altså I gemerne nede på skolerne. Der er så mange af de der opslagsbøger, hvor man kan gå ned og finde ud af, hvad er det for Og så er der jo hele Danmarks florabog, som her til sidst ligger ude på mit toilet, for det er den, jeg bladrer I.
Thomas:Jamen, så skal vi til at slutte af. Tusind tak fordi I ville være med. Hvis man nu går rundt udenfor sammen med sine venner og snakken tilfældigvis falder på planteblindhed så kan man jo for eksempel anbefale det her afsnit til sine venner og ellers ved jeg også, at der lige om lidt, eller måske faktisk, når den her er udkommet kommer en podcast fra Statens Naturhistorisk Museum også om planter. Tak til dig, der lyttede med på dagens episode. Er du nysgerrig på mere, kan du nede I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag.
Thomas:Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand og dine værter var Annette Vestergaard Nielsen fra CFU og mig Thomas Eger Larsen. Vi lyttede med!
