Hvad ønsker vi os af de nye fagplaner #1
Du lytter til podcasten Naturfags Didaktiske Nuancer hvor vi dykker ned I Naturfagenes fascinerende verden Hver uge samt med nye spændende gæster Vi vil gerne give dig, der underviser I naturfag I grundskolen tips, tricks og inspiration der kan styrke din undervisning. Din vært er Annette Vestergaard Nielsen og Thomas Signler Larsen. Velkommen til! Velkommen til Naturfads Didaktiske I dag skal det handle om noget som er aktuelt for alle, der arbejder med grundskolen. Der skal laves nye fagplaner I alle faner.
Thomas:I dag skal det handle om nok mest natur og teknologi. Fordi det er noget af det, som vi beskæftiger os meget med. I stedet for, at der er nogen, der bare skal sidde selv og finde på hvad fagplanerne skal indeholde så kunne det være spændende at lave nogle afsnit, der har handlet om, hvad det er. Man som ganske almindelig lærer folkeskolen, der arbejder med naturteknologi. Hvad er det egentlig, hvis I tænker, at der er det vigtigste at have med når nu, at de skal skæres til, og at der skal skæres fra, og man skal finde ud af, hvad der er det allervigtigste I fagene, og hvad er det, de skal indeholde de her fag?
Thomas:Til at tale om det, så er det selvfølgelig Anette, der er altid med. Ja. Slipper man dem væk for.
Anette:Det gør man ikke.
Thomas:Det er mig, Thomas Silas Larsen. Og så har vi taget User med fra Budterslev Skole og Sebhe fra Nyager skole. Og Jusor, vil du ikke bare ganske kort præsentere dig selv, så vi ved, hvem du er?
Yusra:Jeg arbejder på Uudslev, som også det blev nævnt. Jeg underviser matematik og naturteknologi på anden årgang
Thomas:Og CEBIS vil du også præsentere dig sig? Ja, det
Sepide:vil jeg gerne. Jeg er også folkeskolelærer og arbejder på nyere skole. Og jeg har også matematik, naturteknologi og håndværk design. Øjeblikket har jeg naturteknologi I et. Og to.
Sepide:Klasse.
Thomas:Så vi skal I hvert fald tale om, hvad der skal til for at vi kan lave den bedste naturvidenskab genundervisning. Og hvad er det, de her fælles mål skal kunne for at det faktisk er muligt at lave god undervisning. Når det bliver så særligt indskoling I dag. Annette, vil du ikke have lov at lægge ud?
Sepide:Jo, det
Anette:vil jeg gerne. Jeg har haft nogle folk på kursus. Hvis I slår op på fælles mål kan vi lige blive enige om, hvordan det hænger sammen det vi skal arbejde med I dag. Og så siger nogle lærere: Hvor finder vi fælles mål? Og det kan de sige lang tid efter, at fælles mål er kommet.
Anette:Så det er jo ikke noget, vi bruger hver dag. Men hvordan tænker I? Læner I jer op af det, der står fra Minister, som vi skal nå? Er det vigtigt for jer at have sådan nogle pejlemærker?
Yusra:Altså jeg tænker personligt, at når jeg underviser på en årgang I naturvidenskab så læner jeg mig ikke rigtig meget, men det er mere ubevidst, hvor jeg gør tingene således at jeg har de her kompetencer indenfor naturfagene. Så
Anette:kompetencerne dem har du bare ubevidst på rygraden. Det er vigtigt. Ja. Og det er jo kompetencerne. Det er jo undersøgelse, perspektivering, modellering eller modeller og kommunikation.
Yusra:Og det tænker jeg, at det er dem, jeg skal prøve at have den med ind I undervisningen sørg for at have den så meget, som jeg kan.
Anette:Sigvi du hvordan bruger du fælles mål? Er det vigtigt for dig?
Sepide:Jamen altså, jeg kan genkende det, du siger. Jeg smører hver eneste gang, hvor er nu det fælles mål, der er. Selvom jeg slår op mange gange. I min dagligdag jeg tænker virkelig ikke over det. Og jeg bruger den ikke som bevidst eller ubevidst.
Sepide:Natur bruger jeg den ikke. Men engang imellem skal jeg sige til mig selv, at nu skal jeg gå og kigge for lige at være sikker på, om jeg har det hele med. Og jeg synes heller ikke helt, hver gang jeg kigger på det. Jeg bliver så klog på det. Men jeg læner mig som industritekniker, rigtig meget oppe ved de fire kompetencer.
Sepide:Så det er måske dem jeg kigger mest efter I fælles mål for at være sikker på, om jeg kommer igennem dem. For det synes jeg er ret vigtigt for eleverne. Men det synes jeg også alligevel er irriterende med de kompetencer fordi så skal man lave forskellige ting med de forskellige kompetencer. Nogle af jer ønskede mig, at man for eksempel kunne bruge de fire kompetencer I samme emne fordi så kan det være sådan, at du kan arbejde med vejret eller med vind. Så ligger jeg I undersøgelse.
Sepide:I kommunikation skal du gå og arbejde med noget andet emne. Det synes jeg, at jeg nogle gange kan være alle de irriterende. Jeg gad godt kunne bruge alle fire kompetencer på gang.
Thomas:Ja, så de I virkeligheden hænger sammen og understøtter hinanden. Ja. Jeg tror også, at det er det, der er nogen, der har tænkt og så er der bare kommet alle mulige andre ting I os.
Anette:Ja, eller når man laver læremidler, så siger man: Nu skal vi arbejde Big time med undersøgelsesskompetencer. Det var også det, vi gjorde, da vi lavede Metolap på Eksperimentarium. Sagde vi: Nu arbejder vi kun med undersøgelser fuldstændig taget væk fra de andre kompetencer. Der var de andre kompetencer ligesom heller ikke I spil. Men Just, du tager kommunikationskompeten med hver eneste gang.
Anette:Ja prøv lige at forklare hvordan du gør det?
Yusra:Det gør jeg ved, at når vi tager og får snakket om et emne så prøver jeg at høre elevernes selv eget ord. De prøver at forklare det der vi har været igennem med deres eget ord. Dem skriver jeg op på tavlen. Og så skriver de det ned. Selvfølgelig når jeg har skrevet det op på tavlen så skriver de det ned I hæftet.
Yusra:Således at jeg ved på en måde, når de har genfortalt det jeg har været ind igennem så ved jeg at hvor meget har de forstået. Så de prøver faktisk på en eller anden måde at omformuleret mit eget ord til noget børnevenlige ord ved noget de selv kan forstå.
Anette:Så der sker en oversættelse eller du forsøger at få nogle farveord ind og nogle af børnene bruger de fagord og fagbegreber og andre bruger de ord, som de kender. Det bliver så til noget, de selv skriver. Ja. Og der laver det så en eller anden form for evvalu.
Sepide:Og så
Yusra:en gang imellem så prøver jeg at sætte nogle tværfaglig ord. Nu nævner jeg et eksempel fra et forløb, I lige har haft: Kolofofyl hvor jeg prøver at forklare dem, hvad det er så prøver de selv at omformulere ordet hvor de ser, at det er noget meget farvestof eller saft. De kalder det for saft som er dyrebare, kalder de klorofyllen. Okay. Så de vil kunne huske ordet ud fra, at det er noget dyrt fra træet meget dyrt fra træet.
Anette:Og klorofyl,
Yusra:det ord introducerer du I? I forbindelse med emnet blad og det introducerer jeg, at det er et farvestof.
Anette:Men er det I et. Klasse eller seks. Klasse?
Yusra:Det er anden klasse.
Anette:Det er anden klasse. Ja. Så de kan godt lade sværere ord I to. Klasse.
Yusra:Der er to ud af toogtyve elever. De kendte allerede ordet til at starte med. Det var lidt selvom de to elever, men det var imponerende. De vidste, at det hed glurofyl.
Anette:Sig vil jeg opleve, du er noget lignende med nogle af de børn du har, De kan flere ord og på et andet niveau, end du tror? Ja,
Sepide:det vil jeg sige. Det vil jeg sige helt sikkert. Jeg bliver gang på gang overrasket I både første og anden klasse, hvor meget de kan. Og ikke ret meget på forhånd. Altså ikke alle.
Sepide:Der vil altid være tre-fire stykker, der kan. Det er I hvert fald det niveau, som jeg havde tænkt mig, må skulle komme I klassen med. Så jeg skal udfordre dem på en anden måde.
Anette:Er det noget, du anerkender? Eller siger du Jaja, Cloove, du skal lige tie stille og tage det I lidt mor? Hvordan tager du det, at børnene er et andet sted, end du tror?
Sepide:Jeg anerkender det. Jeg synes, det er simpelthen så dejligt, at de kommer med det. Og jeg kan også sige, at det smitter på de andre, så de bliver også inspireret. Både lytte. Jeg tror faktisk, at børn har det bedre med at lære noget fra hinanden end for os voksne.
Sepide:Så når et barn, der siger det på den her måde, så er de faktisk mere optagede, end jeg skal sige det. Så på den måde bruger jeg den rigtig meget. Og på det smitte til de andre. Og jeg bruger også rigtig meget. At starte faget med at spørge til dem, hvad de kan og hvad de ved om det.
Sepide:Så jeg kommer ikke med, at alle de ord og emne, som jeg havde tænkt på. Jeg starter ude, hvad de ved om det. Så trækker jeg ud fra dem og så bygger jeg det stille op på det.
Anette:Så det er vigtigt, at folk med en eller anden sproglig eller kommunikation proces eller progression I forhold til det, I laver. Hvad med de her undersøgelser? Dem nævner I også som en del af kompetencerne. Det, at børnene gør noget med deres hænder eller undersøger noget eller laver nogle forsøg eller er det en vigtig del af undervisningen eller kan vi klare det hele med at snakke og tale?
Yusra:Jeg tænker personligt, at det er meget vigtigt, at der engang imellem nogle undersøgelser altså ikke engang, men altid I hvert forløb minimum et undersøgelse fordi det kommer til at sætte sig bedre fast I nuet når man arbejder med hænderne. Så bliver det meget nemt at huske og så kan man også snakke om det anden gang I undervisningen: Hvad har vi lavet? Og hvad var formålet? Plus, at de har noget at sige frem til. Fx de spurgte, da vi var første gang at arbejde med et forsøg, så spurgte de anden gang Får vi papirerne?
Yusra:Er det ikke nu, vi får papirerne med farve? Ja, så de gør det mere spændende for dem.
Thomas:Og
Anette:hvad siger du det? Du er forholdsvis ny naturteknologi-lærer. Hvordan gør du, når du skal lave nogle undersøgelser eller noget hands on med nogle ting, du aldrig prøvede før? Har du været ude I den situation? Det må du have været?
Anette:Det har
Sepide:jeg prøvet et par gange.
Anette:Hvad sker der så?
Sepide:Jeg er inspireret rigtig fint af nogle dejlige konsulenter eller vejleder. Nu kan du prøve det her. Og jeg tænkte: Årh, det ved jeg ikke, jeg aldrig prøvede. Men jeg er faktisk blevet enormt Hvad skal man sige? Altså jeg blev støttet af selve børnene.
Sepide:De er ret dygtige, så lige så snart jeg kommer med det og præsenterer ideen, så tager de fat og gør det til deres og prøver de det. De er meget dygtigere på nogle punkter med hænderne og undersøg end os gamle hoveder. Så de er efterhånden ikke så meget bange for det. Så jeg kommer med tingene og så er det lige lidt. Men jeg bruger rigtig meget med klasseledelse og rammerne, for det er ikke godt totalt kaos I det.
Sepide:Så det præsenterer det I små bid. Men de må selv prøve sig frem med tingene.
Anette:Det er også fordi, vi voksne vil gerne have det rigtigt første gang. Der er børnene måske lidt mere umiddelbare. Det med at prøve dig frem. Som undersøgelsessmetode hedder det en PDF. Første gang jeg læste PDF, læste jeg fire gange I en tekst.
Anette:Jeg tænkte, PDF? Hvad fanden? Men det er altså en prøvet dig frem. Det hedder simpelthen PDF. Men som vi siger, at kompetencerne er okay.
Anette:Dem kan vi godt acceptere. Og det her med, at modeller kan give svar på noget eller har en lungefunktion det er også okay. Den fylder også meget hos os. Nu var vi inde og kigge på fællesmål, som de ser ud nu Og der er faktisk tyve eller femogtyve procent af det, der står der. Skal være teknologi?
Anette:Jura, og der sagde du hvad var det med teknologi versus natur?
Yusra:Jeg tænker, at det er to områder, der skal burde være adskilt fra hinanden. Teknologi og natur de hører ikke sammen I samme under samme fag. Plus, at hvis teknologien skal få sit rette eller den værdi den har så burde den have sit eget fagområde eller sit eget skema hvis man kan kalde det på den måde. Fordi jeg tænker på, hvis jeg siger ordet nu teknologi det har jeg så ikke prøvet, men jeg har tænkt mig at prøve det med eleverne eller natur Hvad forbinder man natur med? Og der vil jeg måske ikke mene, at de vil forbinde det med noget IL eller strøm eller noget I den her retning eller måske Microbizz eller robotter.
Yusra:Derfor så tænker jeg, at de to områder de burde være adskilt fra hinanden.
Anette:Hvad tænker du om det, Ciby?
Sepide:Jamen, jeg er faktisk også rimelig meget enig med Østrig I forhold til, at jeg synes, at det har været lidt irriterende, at naturteknologi er fag sammen, og man har ikke så mange timer, jeg ser det I små klasser, og man skal alligevel en del ting igennem. Måske ikke lige op til anden. Og tredje klasse, men har ikke så meget teknologi på skema, som bagefter kommer på. Men jeg kan altid også ønske mig, at det var lidt adskilt I hvert fald. Men jeg kan selvfølgelig godt se det, når man arbejder med vejret og vind, og så er der vindmøller og vindmøller.
Sepide:Det kan jeg godt sige på en eller anden måde, at det hænger sammen, og det skal man jo kunne på den her måde integrere det. Så det kan jeg jo godt købe en. Men når det kommer med mikrobits og robotter, det kan jeg godt sådan lige pludselig sige: Okay. Det kunne jeg. Nogen prøver også at lægge det lidt over matematik.
Sepide:Det kan jeg stadigvæk også godt sige. Men når de kræver så meget teknologiforståelse af eleverne, så synes jeg, at den skal have sit eget skema til din artikel.
Anette:Okay, jeg tør godt at springe bomben. Hvad nu, hvis man havde noget, hvor man havde noget matematik? Nu siger I programmering eller I siger vindmøller eller et eller andet. Så tænker jeg kan man have om vindmøller I håndværkerdesign, matematik og teknologi? Altså er det den måde, man I virkeligheden kan tænke ind og sige så tager vi først fat om det faglige felt og så bagefter kigger på hvad er det for nogle fag, vi kan arbejde
Sepide:ind I. Kan man tænke sådan? Jeg vil sige tak bestemt.
Anette:Hvordan vil det gøre det lettere for jer
Sepide:med at
Anette:lære? Nu kan du lige tænke dig om, Just, fordi du får lige lov at svare om lidt.
Sepide:Jamen altså både fordi man kan sætte en poler sammen. Man har de der timer sammen, og så er der et eller andet flow ikke er flov? Flow. For så kan du arbejde med det her og så snart, når du kommer hen til hinanden. Nogle gange er det meget svært at fortælle hvad vindmøller kan og hvordan.
Sepide:Så kunne det være mega fedt, at man kunne bygge det I håndværkdesign og kigge på det og med hænderne som det, så giver jeg bedre forståelse. Jeg synes, det er helt oplagt, at man skal kunne lægge flere fag sammen for at få bedre forståelse om tingene. Det er der, at vi har matematik, og så har vi dansk, og så har vi engelsk. Altså det er jo meget adskilt, og børn forstår ikke, hvorfor jeg skal lære det ene og det andet. Børn ville forstå meget bedre, hvis de var I gang med at bede et projekt.
Sepide:Nu snakker vi måske om projektbaseret læring, men det synes jeg. Det har jeg også erfaring med, at de har prøvet med børnene, at det giver rigtig meget, og deres motivation er bare helt på toppen. Ja, fordi
Anette:det er jo en anden måde at tænke på, end hvis vi siger, at vi tager natur og teknologi og skiller det ad og laver to fag, at man så siger jamen vi tager ikke natur og teknologi og skiller ad, men vi gør puljen større Ja Hvad tænker du
Yusra:om det? Lige for at kunne svare på det, så tænker jeg altså først og fremmest det er faktisk mere et forløb, som kan være tværfaglig. Forstået forstår jeg rigtigt? Ja. Fordi så vil jeg mene selv, at det burde være et projekt orienteret hvor man planlægger det I os planlægning.
Yusra:Det vil sige, at den behøver ikke være bundet på en måde under matematikken. Det burde være tværfagligt projekt vindmøller hvor man inddrager blandt andet, hvis det er udskol, så inddrager man fysik I det, matematik og måske håndværktøj design.
Anette:Ja. Hvad tænker du at se?
Sepide:Jamen, jeg tænker altså det helt rigtige er sådan lidt et projektbaseret, kan man tænke dig at gøre det I løbet af året på skole men jeg har også lidt erfaring, at nogle gange det er ret svært at få det gennemført det, man havde ønsket sig I de store projekter. Men jeg tænker måske mere, at det skulle ikke ligge så meget på lærerne, at når man laver det der pulje, som du snakker om det, men mere konsulenterne måske laver det, skal man sige forløbende fagene. I stedet for at have fælles mål for matematik og naturteknologi og håndværkerne sig. Man lavede fælles mål for det her fag sammen. Så når en lærer går ind og underviser og har de her fag sammen så vidste man godt, hvad for et forløb man skal tage fat og så var det det, man gik igennem I løbet hvis det giver mening.
Sepide:Eller var det for at fragte?
Anette:Nej, jeg tror måske måske tror jeg måske nok, at jeg forstår, hvad det er, du tænker men jeg tænker også sådan, at hvis jeg skal lave noget til jer hvis jeg sidder som konsulent og skal lave noget til jer så vil jeg jo ikke Jo, nu kender jeg jer to og I kan også ringe til mig men jeg vil jo ikke ane, hvem det er, jeg laver til. Så hvis jeg beder jer om at arbejde med vindmøller, og I slet ikke er der, hvor I aner noget som helst om, hvordan en vindmølle virker så rammer I også vildt forkert. Så har I mere brug for mange forskellige forløb eller har I brug for nogle forløb, der er så brede, at alle kan se sig selv I det?
Sepide:Det er selvfølgelig meget vigtigt, at alle kan se sig selv I det forløb. Ellers bliver det for specifikt. Men man kunne måske også sige, at når man laver forløb om vindmøller så var der noget I naturteknologien og håndværk design og I noget I matematik, hvor man som lærer kunne gå og plukke det og sige: Okay, så kan jeg sætte det her sammen. Og så lave et forløb ud af det.
Anette:Så på den måde nogle brede forløb med flere fag? Ja. Men vel også få mange emner eller
Sepide:et emne I flere fag.
Anette:Et emne I flere fag. Men det vil også mange emner. Der skal jo tale med de andre konsulenter. Jeg kunne bare huske, da vi lagde Biologi IF Aarhus Universitet sammen. Jeg vil ikke sige, at der var ramaskrig.
Anette:Men det tog lang tid. Vi var også nogle af de første på Oudsteds Skole og fik en hel dag på at finde ud af, hvad det var for nogle kompetencer, men hvad var det for nogle områder, vi skulle arbejde med. Jeg vil ikke sige, at vi skændtes, men vi diskuterede meget I, hvilket fag hørte fotosyntesetesen til. Det hørte jo til I biologi. Og det samme med modellering.
Anette:Vi kunne ikke rigtig blive enige om, hvor tingene hører til så jeg tænker bare, at hvis vi går ud og siger: I forhold til vindmøller, så er det rigtig godt at arbejde med de her fire fag og så skal jeg lige pludselig lytte til hvilke kompetencer der ligger I det kan godt være svært. Tiden
Thomas:flyver afsted og nu har vi ligesom bevæget os ud I det hele taget hvordan skal vi lave skole Det vil vi bevæge os væk fra, og hvad det er nye fagplaner skal indeholde og jeg kunne godt tænke mig, at vi her til slut lige bevæger os tilbage igen og siger: Der skal laves nye fagplaner der sidder nogle og er I gang vi tvinger dem til at lytte til den her podcast Og jeg kunne godt tænke mig, at vi måske lige taler om hvad er det Hvad skal der egentlig til for, at de her bagplaner kan blive et aktivt redskab end I ens undervisning så det ikke er et eller andet, man tænker: Det er noget, der foregår derude. Og det ligger på en hjemmeside, så man ikke kan huske, hvor er henne. Hvordan kan de lave? Med hjælp fra, at de lytter til jer? Lave nogle gode fagplaner som kan blive brugt som et aktivt redskab ind I undervisningen?
Thomas:Hvad skal der til?
Yusra:Altså nu tænker jeg, at når du siger fagplaner så tæller vi om omkring fællesmål. Ja. Det, jeg savner I fællesmål, det er, at den kan blive enklere og som jeg startede med at sese-Peter det er lidt besværlig faktisk en gang imellem og lige forstå, hvad er det, der står præcis. Det kan godt være, at det er en fordel fordi så lægger den mere til læreren at fortolke det men måske samtidig kan det være for besværlig at forstå hvad det præcist er, jeg skal kunne indhente eller hvad er det, jeg præcist kan nå I forhold til det her forløb? Så måske lidt gøre den enklere.
Thomas:Og det skal gøres enklere men hvad skal der til for, at vi kan bruge dem til noget I vores undervisning?
Sepide:Jeg er helt enig, som du siger, at det kan være enormt. Altså rodet. Og når man kigger på det, som du siger. Nogle gange kigger: Okay, der er så meget, så jeg kan selv vælge alligevel. Så jeg bruger dem alligevel ikke.
Sepide:Så jeg skal nok ramme det et eller andet sted, fordi det er så bredt på et eller andet plan. Så jeg kunne godt tænke mig, at det var lidt mere samlet og lidt mere Der er rigtig meget overlap. Og man virkelig går ind og kigger, hvor der er overlap. Og så sætte dem sammen.
Thomas:Ja, og hvad er det vigtigste for, at du kan lave god naturteknologiundervisning? Hvad er det vigtigste I det fag? Det allervigtigste I naturteknologi?
Sepide:Altså jeg er rigtig rigtig glad for de fire kompetencer, men jeg godt tænkte mig, at de var mere samlede. At det ikke går så meget overlap, og så kan du bruge lidt der og lidt her og der. Meget samlet. Meget mere specifik her to. Klasse her tre.
Sepide:Klasse her fire. Klasse sådan lidt mere samlet. Og mindre teknologi, som ogsåøstsere I selve naturdelen
Thomas:Men kunne man formulere en fagplan, bare I en enkelt sætning og så bare regne med, at som dygtig fagprofessionel lærer så er det nok med en enkelt sætning, der siger, at børnene skal selv undersøge I Apacta, hvad det nu er
Anette:Jeg er bare fingeren oppe, jeg er mere på hovedet med gode skab Det er fordi, at nogle gange når jeg taler med de andre fag Hov, vi har så travlt, vi skal nå som mig så siger jeg I vores fag, der skal vi kun nå to ting. Vi skal bare lære om alt det menneskeskabte og alt det naturskabte. Det er de eneste to ting, vi skal lave, vi skal arbejde med. Det er en sætning.
Yusra:Faktisk så tænker jeg, at når nu du siger det, Anna, så tænker jeg, at det vigtigste del I naturfag det er simpelthen nysgerrighed. At fange illuens nysgerrighed og vil gøre den mere nysgerrig efter at undersøge bliver tænkt og finde ud af, hvordan virker de at tænke. Og det kan man sagtens skrive min enkelt sætning måske. Og ikke sådan gøre det længere og svær for os.
Sepide:Nu var jeg inde og lige kigget på de ti af kendelserne I ABC. Vi kunne godt se, at de har deres eget område. Og så tænkte jeg: Nå, men det er egentlig faktisk rigtig rart, hvis man kunne sige, at du skal gå igennem de første to fra måske første ti-tre. Klasse. Altså sådan, at man var en eller to erkendelse for en eller to klasser, og så kunne man selv inden for det folde sig ud I, hvad man skulle bruge med emner og forløb I det.
Sepide:For det virker meget mere simpelt for mig, når jeg kigger på de chekendelser.
Anette:Der vil jeg bare sige, at I forhold til naturvidenskab og det er jo naturvidenskab, der har vi naturvidenskabens en, to, tre, fire, fem, seks, syv. Så vi kan gøre fuldstændig det samme på teknologiområdet. Og det er en podcast for sig selv.
Thomas:Ja, den tager vi lige den anden dag Den
Sepide:tager vi
Anette:lige en anden dag
Thomas:ja og
Anette:vi er mere moden til det
Thomas:men jeg synes I hvert fald, der er noget spændende I det du også siger, Louise med at det er børnenes nysgerrighed der er det allervigtigste at arbejde med Måske er det ikke kun I naturteknologi. Måske er det I alle fagene.
Anette:Kan du ikke også huske, at der var en af de andre, der da vi snakkede om at gå ud at måske skal vi ikke have fokus på, hvad vi skal ud og lede efter men måske mere have fokus på, hvad vi går ud og opdager, når vi er der. Det var faktisk også meget godt formuleret dengang, kan jeg også.
Thomas:Det kan man gå tilbage og høre. Det var I episode et.
Anette:Er det rigtigt?
Thomas:Ej, du
Anette:er så skarp, Thomas. Men vi har slet ikke snakket om processer. Vi har slet ikke snakket om processer om det der med engineering versus videnskabsmanden. Det tager vi også på et
Thomas:andet tidspunkt. Tusind tak fordi I ville være med og det er jo ikke fordi, vi er færdige og det her det kommer vi til at tale med mange andre om.
Anette:Det var bare det første.
Thomas:Det var bare det første. Vi er også ret nysgerrige på hvad det er naturteknologi skal kunne eller hvad naturfag skal kunne og så synes vi, at det vigtigste er at der er en masse, der også bidrager til at der er nogen, der kan leve nogle gode bagplaner. Tak til dig, der lyttede med på dagens episode Er du nysgerrig på mere, kan du nede I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag. Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand og dine værter var Annette Vestergaard Nielsen fra CFO og mig Thomas Eger Larsen. Vi er snydt med!
