Hvad ønsker vi os af de nye fagplaner #3
Velkommen til denne uges episode af Naturfags Didaktiske. Den sidste episode inden juleferien. Så kan vi tale om, hvad vi ønsker os af undervisningsministeren. Eller hvad vi ønsker os af det nye fagplaner. For det er det, det skal handle om I denne episode.
Thomas:Hvad er det egentlig, vi ønsker os, når der skal laves nye fagplaner til naturfag? Din værter er som sædvanlig, Anette Vestergaard Nielsen fra CFU. For mig.
Anette:Og jeg står bare og tænker på: Er der nogen grænser for, hvad man kan ønske sig? Det var det, du satte I gang, når du siger sådan, ikke? Man klarer
Thomas:grænser for, hvad man kan få. Måske ikke grænser for, at man ønsker. Og jeg hedder Thomas Ziegler Larsen. Her er fra NaturCenter Amager Strand. Velkommen til.
Thomas:Og I dag til at tale om de nye fagplaner har vi besøg af Suzan og Nanna fra Tingbjerg skole. Begge to er I udskolingen. Og Susan, vil du ikke bare kort præsentere dig selv, hvem du er? Jeg
Suzan:hedder Susan, og er enogfyrre år gammel og underviser I fysikke og biologi på Tingbjerg.
Thomas:Og Nanna, hvem er du?
Nanna:Jeg hedder Nanna. Jeg er syvogtredive år gammel, hvis vi er I gang med det. Jeg underviser I geografi I udskolingen på Tingbjergskole. Og pt. Også I biologi på en enkelt årgang otte.
Nanna:Årgang.
Thomas:Du må gerne lægge ud.
Anette:Det må godt lægge ud, fordi nu siger du og pt I biologi, fordi du er ikke uddannet Biologilærer. Den rører bare lige ind pludselig I bagfordelingen.
Nanna:Ja, altså det var ikke et ønske, jeg havde, men nogle gange mangler det jo en underviser til noget. Og nu mangler der en til biologi på ottende årgang, og jeg havde nogle timer at give af, og så tænkte jeg ikke ja til at tage den, indtil der var fundet en løsning.
Anette:Og nu er både Susan er jo biologageret siger velkommen til det rigtige fag.
Nanna:Det er
Anette:jo det vigtigste fag, det bedste fag. Men hvordan griber du egentlig det an? Der er jo lavet et forarbejde fra ministeriet, der hedder Fælles mål. Ja. Og så tænker jeg: Man kan åbne Fælles mål, og så ved du, hvad du skal undervise I, eller hvordan?
Anette:Hvad gjorde du?
Nanna:Jeg åbnede fælles mål, da vi havde forberedelsesdage og begyndte at sidde og kigge på dem. Og jeg kan ikke huske fælles mål nu. Men jeg kan godt huske, at en kollega det var ikke Suzan, det var en anden biolog, jeg gik forbi. Og så spurgte jeg hende, hvad gør jeg egentlig her? For der var ikke som jeg husker, var der ikke umiddelbart noget I det, jeg læste I fælles mål, som fortalte mig, okay, det er sådan her, jeg skal bruge de femogfyrre ugentlige minutter.
Nanna:Jeg har fået bedst muligt. Der står mange ting, og jeg fik mange og noget af det kender jeg også, fordi jeg har geografi som linjefag og nogle gange er der nogle overlap. Men det gav mig ikke en apppony, så nu nu ved jeg, hvad jeg skal gå ind og gøre næste uge, når jeg har otte. B. Så jeg mødte min kollega og hun sendte noget materiale til mig og nogle hjemmesider og gav mig nogle hinds lidt senere fangede jeg Susan som smed mig på sin årsplan, selvfølgelig da den var blevet lavet så jeg kan støtte mig op af det så jeg ved, hvilke emner det vil give mening, de har mødt I løbet af dagen.
Anette:Så Suzan, du har faktisk bedre hjælp for Nanna I en fælles mål. Hvor mange år har du undervist I biologi, og hvordan griber du det an, når du skal ind og have en ny klasse I biologi? Eller fysi.
Suzan:Ja. Hvis vi skal starte med, hvordan jeg skal gribe det an så tror jeg først, at jeg snakker med naturteknikæren inden jeg overtager klassen og høre hvad det er for nogle ting, de har mødt undervejs indtil de møder fagene biologi og fysik kemi. Efterfølgende sætter jeg mig I de der læreplaner. Nogle gange kan det være svært at fange, hvad det er konkret, man skal undervise I. Men nu har jeg ført rigtig mange klasser op til eksamen.
Suzan:Når man kigger på de skriftlige eksamener og man ved, at der er de overordnede emner som man skal føre eleverne igennem så lægger man en plan ud
Anette:fra
Suzan:det og så fordyber man sig I det. Nu har jeg undervist I fem-seks år I biologi så meget af det er fagfaglige ting der skal læres inden de skal op til eksamen så Der har jeg nogle årsplan, som jeg bruger igen og igen igen vognene så der har jeg delt dem med Nanna fordi det er både ud fra læreplaner og det er også ud fra egen erfaring og det er også ud fra hvad der venter den, når de skal op til eksamen.
Anette:Så det giver dig vel en vis sikkerhed I når du går ind I klasserummet med et eller andet forløb eller et eller andet aktivitet at så ved du, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Eller er det sådan, at du også kan tage fat I temaer hvor du siger: Det her er jeg sgu lidt usikker på?
Suzan:Det kommer selvfølgelig ikke an an på elevsammensætningen og deres faglige niveau. Nogle gange kan man godt føle, at man kan være sikker på det, man står og er kommet med. Andre gange skal man lige mærke efter. Hvor er det, de skal have ekstra hjælp til at kunne fordybe dig at fordybe sig og hvor er det, de har lært og meget viden så igen det der med at afbalancere undervejs, når man er I gang med forløbet. Så det er ikke sådan, hvor vi starter fra et team og kører fuldt ud igennem.
Suzan:Det kan igen det der med: Hvad er nødvendigt I det situation, vi står I med det emne, vi er I gang med?
Anette:Så det skal Nanna kunne som lærer. Altså hun skal kunne gå ind og Øv, det var. Jeg ved, hvis vi snakker geografi, så er det noget helt andet. Men når man går ind og underviser, så skal man lave den der graduering eller den her differentiering, alt efter hvad det er for en klasse, man står I.
Suzan:Ja, det skal man. Når jeg laver en årsplan, så er det ikke, fordi jeg står og planlægger alle forløb igennem. Så det, som jeg snakker med Nanna om og deler den her årsplan med hende så er det jo fordi hun overordnet kan se hvilke emner, vi berører når vi arbejder I ottende glas.
Thomas:Så er
Suzan:det jo op til Nanna om hun så vil hvad hun prioriterer og hvordan hun planlægger undervisningen. Jeg kan ikke stå og planlægge et undervisningsforløb og servere det og sige til den Værsko, det er det, du fortsætter med så selvfølgelig skal Nanna også gå ind og mærke efter hvordan eleverne har det og hvilken sammensætning de elever har og deres baggrund også. Hvad kan de, og hvad kan de ikke? Der er jo forskel fra den ene klasse og den
Anette:anden klasse. Så Nanna, kan du mærke, om der er forskel på, at du underviser I biologi og geografi I forhold til den sikkerhed, du kommer ind med og I forhold til at kunne køre op og ned I niveau? Helt ekstremt. For når jeg underviser I biologi,
Nanna:så kan jeg ikke afgive fra planen. Jeg har lige lært det, som jeg skal lære eleverne I langt de fleste tilfælde. Så jeg har siddet og brugt nogle timer på at tappe et eller andet indhold. Og så skal jeg ligesom have lov til at gå ind og køre den af på eleverne. Og hvis de så har nogle spørgsmål eller det kan køre ud af en tangent, så er jeg næsten lige så fortabt som dem.
Anette:Men når du skal, når du underviser I geografi. Hvordan er det så?
Nanna:Jamen, så har jeg jo et helt arsenal af modeller og metoder og teorier og begreber, som jeg har styr på. Som jeg kan hive ind efter behov. Hvis vi snakker om vandets kredsløb, så er der pludselig også noget med fordampning og sol. Det er jo selvfølgelig vandets kredsløb. Men så kan jeg hive ind noget med spildevand og kloak og alle mulige andre ting, som overhovedet ikke var det, planen var, men som jeg ved, fordi jeg er uddannet.
Nanna:Og fordi jeg har lært det I alle mulige andre situationer og har undervist I de andre situationer. Så kan inddrage en hel masse viden, som viser sig at være relevant I den specifikke klasse den specifikke dag, fordi samtalen går I en eller anden retning, eller nogle elever har fundet et eller andet interessant problem, de gerne vil vide noget mere om.
Anette:Så når du forbereder din biologiundervisning, så siger du, at det er den her vej, jeg går ind på, og det er den, du bliver på. Hvor UCN, når du starter din biologiundervisning, så kan I faktisk komme alle steder rundt, ligesom Nanna kan komme alle steder rundt I forhold til geografi. Så der er en forskel på de kompetencer, man lander ud I.
Suzan:Lige præcis. Og det er også igen med: Hvad skaber der af interesse hos eleverne? Så hvis de dukker op med nogle helt masse spørgsmål, som åbner op for nogle andre samtaler så skal det da udnyttes. Så det er igen undervejs hvad fører det her til?
Nanna:Man kan
Anette:også sige, at jeg kan lave den lærebog, som du bare skal følge I Biologi, eller som du skal følge I geografi, fordi det er jo også fuldstændig det samme, hvis vi laver det her kryds. Ville det være en fordel, at man havde en lærebog, som I skulle følge side et til side to, side tre og side fire, fordi så ville vi jo vide, hvad for en vej vi skulle.
Thomas:Selvfølgelig findes den måde, at det jo undervisningen ikke I forvejen.
Anette:Jamen, jeg har bare ikke rigtig set det. Fordi jeg har ikke aldrig brugt det.
Thomas:Så jeg
Anette:var nysgerrig på, at der er nogen, der bruger det.
Nanna:Så ville
Anette:det være en hjælp.
Nanna:Det var jo lidt det, Susan sagde før. Du sagde: Jeg kan jo ikke bare lave et forløb til Nana. Det kunne du jo I teorien godt. Jeg har jo adgang til alle mulige portaler, lige der har man I Københavns Kommune. Jeg kunne selvfølgelig godt gå ind og bare tage et af dem og så køre det igennem I stedet for noget, jeg selv har læst.
Nanna:Men det ville jo ikke gøre mig mere I stand til at afvige fra planen. Og det ville jeg heller ikke gøre, når jeg har siddet og læst om et eller andet emne nu skal jeg undervise I celler, så skal jeg finde ud af, hvad handler det om? Hvad er der vigtigt, de lærer her? Det er jo ikke nødvendigvis det, sådan et forløb er bygget op omkring.
Anette:Det er
Nanna:ikke nødvendigvis det vigtigste. Det kan være noget, den forfatter I det forløb lige synes er spændende men det behøver ikke være det samme, som mine elever eller jeg for den sags skyld synes er interessant. Der er heller ikke nogen garanti for, at det lige er det kernefaglige stof, som de skal kunne, når de skal til eksamen eller når de skal lære det næste
Anette:Er det vigtigt, at børnene synes, det er interessant? Okay, det var en lydst, hvis du måtte lave om det godt Men helt ærligt.
Nanna:Det skal jo være der.
Anette:Der er da nogle børn, der bare sidder og venter på, at tiden skal overstås. Er det vigtigt, at de engagerer sig? Er jeg synes, det er interessant? Eller hvorfor er det vigtigt?
Suzan:Når de er engageret og har lysten så er de mere motiverede for at lære og så er de mere nysgerrige og når du sætter dem I gang med en undersøgelse så er de også mere villige til at sætte al deres viden al deres lyst til at kunne undersøge du sætter dem I gang med. Det skal både fange deres interesse, men du skal også som underviser stå og føle: Okay, jeg føler mig kompetent med det, jeg står og underviser I. Det skal køre mellem begge parter. Så jeg kan ikke bare stå der og sige: Okay, nu synes jeg, det her er spændende. Og hvis det så ikke fanger elevernes interesse, kan det være lige meget.
Nanna:Ja, vi kan jo nok ikke komme udenom, at der kan være noget rugbrødsarbejde I undervisningen, hvor de også kan lave noget,
Thomas:der er
Nanna:kedeligt. Men der er vist også en masse undersøgelser, der viser, at man husker bedre det. Man har haft nogle positive følelser omkring, da man arbejdede med det. Så hvis vi skaber en undervisning, der er motiverende for eleverne, og de får nogle oplevelser og måske laver nogle ting sammen, de synes var fede, fordi det var spændende, så er der også en større chance for, at vi har lært dem noget, de kan bruge senere.
Thomas:Og hvornår er det så, I har den der oplevelse af, I laver noget undervisning hvor hun tænker: Det her, det rykker. Så det her, det er fedt for mig det er fedt for eleverne og vi har de her positive oplevelser sammen. Hvad er det, der skal til for at I kan lave den slags undervisning?
Suzan:Jeg tror, det er oftest noget, det handler om at de kan se tingene fra virkeligheden og mange gange skal man italesætte, at det kan vi genkende fra det virkelige verden og så skal vi prøve at mærke efter og så skal vi prøve efter. Især hvis de selv får lov til at undersøge så bliver de besatte af det nærmeste sted og så går de I gang og har lyst til at prøve. Det fanger deres interesser på et hvert niveau. Det er lidt forskelligt, hvordan de griber det an. Nogen gange synes de Det der med viden om kroppen.
Suzan:Hvorfor skulle du vaccineres under forløbet med fx covid-nittenning? Immunforsvaret er aktuelt, fordi vi skulle alle sammen være hjemme. Og hvorfor skulle vi gøre det? Fordi vi kunne gå rundt og sprede alle de her virus til hinanden. Hvorfor skulle vi så vaccineres?
Suzan:Det er vigtigt, fordi vi skal stoppe det her smitte, så vi kan blive umulige overfor den, hvis vi engang bliver smittet ende. Så hvis du kan relatere fra virkeligheden til at gå tilbage og de kan gå ud og undersøge det så fanger I lige pludselig interesse.
Thomas:Og nu siger vi også det her med at at være undersøgende det er det, der skal til for at lave god undervisning Hvordan pokker griber du det an, Nanna hvis du skal lave undersøgelser I biologi? Fordi ting er at du skal sidde og læse op på noget. Måske lidt mere end de tolv minutter eller hvad du har til at forberede en lektion Hvad gør du så hvis du også skal klæde eleverne på til at være undersøgende?
Nanna:Jamen, jeg har faktisk lige lavet en undersøgelse I biologi, som var og det er jo her, jeg kommer på bar bund for jeg aner ikke, om det var spild af vores allesammens tid, eller om jeg har ramt rigtigt. Men det var noget med evolution og noget med næb og fødevaryper. Så jeg har haft spisinde og pinchetter og forskellige ting og sager med ind I klasselokalet, og så skulle vi lave en undersøgelse der. Så det har jeg grebet an ved at sidde og søge på internettet efter noget ledigt indhold. Og der var nogen, der havde da vi in instituttet måske havde lavet et eller andet, der så rigtigt ud, og så havde jeg ladet mig inspirere af deres undersøgelse.
Nanna:Men om det viser sig at være relevant for dem eller ej, det ved jeg jo ikke, fordi jeg kan ikke hele fagplanen I en biologi. Jeg er ikke uddannet inden for det.
Anette:Men du kender til det at arbejde
Nanna:under graviditeten? Og det
Anette:her med at have noget med ind, som eleverne kan gribe fat I. Det ved du, har en vis succesrate.
Nanna:Og jeg kender til hypotesedannelse og fejlkilder og alle de andre naturfaglige grundbegreber inden for naturfaglige undersøgelser.
Anette:Og der er man sikker. Det, du sagde, Susanne, med de her autentiske ting. Nu er det oplagt, at man tager vaccine ind, når der er covid. Lige I øjeblikket er der noget med kvælstof-kredsløb eller nitrogen-kredsløb, som er oplagt at tage ind. Det vil være faglige temaer, som er svære at skrive ind I fælles mål, fordi vi ved ikke, hvad der sker.
Anette:Men det kræver jo også en ekstra undervisning, for du skal jo sætte dig ind I vacciner. Selvom man er Biologi og ved noget om vacciner, så skal du lige up to date. Har du den tid, der skal til, eller hvordan tager den tid, der skal til for at kaste dig ind I nogle nye ting?
Suzan:Så skaber man den tid. Hvis man gerne vil have succes med sin undervisning, og hvis man gerne vil have den der gnist I elevernes øjne, når de modtager en naturlig undervisning så bliver man nødt til at opdatere sig selv. Og det har man også selv interesse som lærer at følge med I den nye videnskab, der bliver skabt så sætter man sig I det og selvfølgelig bliver det oftest uden for arbejdstiden. Så sidder man derhjemme og bruger sin aften eller weekend på at undersøge og siger: Okay, jeg vil gerne blive bedre til det her jeg vil gerne undersøge det så jeg kan videregive det til eleverne så vi bruger masser af vores tid faktisk udover arbejde.
Thomas:Så det kræver noget tid hvis man skal lave en aktuel og autentisk undervisning.
Anette:Ja, men hvordan hvordan skal jeg skrive det ind I de nye fagplaner? At det bliver du nødt til at acceptere, hvis du er naturfaglære, fordi jeg gør jo det samme. Det gør vi allesammen. Hvordan skal det stå?
Nanna:Hvis de fagplaner er mindre omfattende. Hvis de er lidt mere hovedpå sømmetagtige det er det her, vi skal kunne have en forventning om, at eleverne er blevet undervist I og har arbejdet med I løbet af deres folkeskoletid så har vi også bedre mulighed for at bruge undervisningstid på at lave de her undersøgelser, som vi ved fanger eleverne, som vi ved er nødvendige for at de kan gennemføre en naturfag undersøgelse. Hvis der er nogle færre mål, som vi ved, vi skal kunne sætte kryds ved så kan vi godt investere f. Eks. Tre timer på at lave en rigtig grundig undersøgelse med hypoteser og forsøge at prøve igen og tilrettelægge endnu længere tid.
Nanna:Men det kan vi ikke lige nu, hvor der er enormt mange ting, vi skal nå på enormt kort tid, og det skyder I mange forskellige retninger. Det skyder I, der er den fællesfaglige naturfagsprøve, som er meget kompetenceorienteret, og hvor man virkelig kan bruge den undervisningsform, som forberedes sig til prøven. Så er der de skriftlige prøver, som vi begge to synes virker lidt mere tilfældige, fordi det kan være, man er heldig, at der er et tema, som man har mødt. Det kan også være, man aldrig nogensinde har hørt om Fællespat. Og det er jo så min fejl som geografilieleager, hvis jeg ikke har undervist dem med det.
Nanna:Men med femogfyrre minutter om ugen, så kan
Anette:jeg ikke det hele. Så der skal være færre, men? Og mere specifikke eller ikke mere specifikke, men udgangspunktet skal kunne gøre, at man kan brede det mere ud. Og der ligger så den frihed for en lærer til at undervise I: Når der står celler, hvad er det så for nogle celler, vi skal have? Den skal ligesom brede kunne brede ud.
Thomas:Og så
Anette:skal vi stadigvæk kunne tage, at der er noget cellemembran og en cellekerne og så videre.
Nanna:Ja, formålet skal jo ikke være, at så skal vi have mindre undervisning, fordi nu er der færre mål. Formålet er vel, at vi skal have færre mål, sådan så vi kan komme mere I dybden inden for det de bestemte mål, vi arbejder med og kunne arbejde på flere forskellige perspektiver eller fra flere forskellige perspektiver.
Thomas:Så ligesom at man som en god underviser er I stand til at vælge nogle ting fra for at lave god undervisning så skal der også være nogen, der sidder og laver nogle fagplaner som skal være I stand til at vælge nogle ting fra for at kunne lave nogle gode fagplaner.
Nanna:Måske hellere lade os vælge nogle ting til, for det er jo os, der kender vores elever. Og det, der fungerede godt med sidste år otte. Årgang fungerer ikke nødvendigvis godt med dette års otte. Årgang. Og det vil være rart for mig som underviser at kunne tage det, der fungerer for dem som men stadig vide, at jeg rammer lige præcis det, som de bliver prøvet på, og som de skal kunne I et videre forløb.
Anette:Og så er det vel også det, som du indledte med at sige: Hvad er de kommet med I seks. Har du noget, du kan bygge ovenpå der? Fordi er der et tema der, som du kan bygge ovenpå og gøre en lille smule sværere? Men det, jeg siger, er også, at den mundtlig prøve passer faktisk. Det kan få til at passe til den undervisning, I laver uden at gøre vold på den undervisning.
Anette:Hvis man siger tit to test, så virker det faktisk med den mundtlige. Den måde, I underviser på, og den måde, de går til eksamen på, er også det, I gerne vil give videre til eleverne. Men den skriftlige den måde, det er okay, at den bliver sløjfed. Eller var det ikke det, jeg hørte?
Suzan:Jo, den mundliv del er jo I de fire kompetencer, man skal igennem. Og Vi tilrettelægger jo vores undervisere ud fra de kompetencer der. Så vi øver vores elever igennem oven for, at de skal forberede sig, for de har fem de fire kompetencer. Men de skal jo en problemformulering, som de skal arbejde ud fra hvor de skal berøre de her fire kompetenceområder. Så er det jo op til dem, hvilken vej de fører sig selv ind inden for det problemformulering, de har.
Anette:Kan de finde ud af det?
Suzan:Det er jo selvfølgelig så ved hjælp af vores vejledning. Så de er tovholderen for at køre dem igennem. Og der plejer de oftest: Okay, nu har du undersøgt det her. Hvad bringer det sig videre? Så går de hjem, undersøger det og kommer tilbage igen.
Suzan:Ofte tager det I samarbejde med os. Der kan de følge den røde tråd, når vi vejleder dem godt. Så prøveform er super spændende for alle parter. Når vi kommer til den skriftlige del så er det lidt svært. De kan blive spurgt om så mange forskellige ting så det er svært at konvertere for den når de skal forberede sig til den skriftlige eksamen.
Suzan:Der kan man ikke sige: Nu skal I kunne det her til den her prøve. Det kan være hvilket som helst, der dukker op. Det er der, hvor vi savner den konkrete om: Nu skal vi lære noget om noget udledninger af stoffer men hvad er det for nogle, vi skal fokusere på? Hvad er det for nogle, de kan blive spurgt om til eksamen? Er det alt, eller er det nogle specifikke?
Suzan:Så det kunne være rigtig fint, end den enten blev afskaffet, eller så må man mere konkret om: Det er det, vi ønsker, de skal kunne.
Nanna:Så kan vi rigtig undskylde dem.
Anette:Så er vi rent faktisk De er rent faktisk gået til eksamen med det, de underviste I.
Suzan:Lige præcis.
Anette:Og det gør de jo ikke.
Suzan:Det gør de desværre.
Nanna:Nej det er jo måske farligt at stå her og sige men nu gør jeg det alligevel. Nej, jeg har ikke undervist I Fællespad på nuværende I min årgang.
Anette:Nej, altså, det gør jeg fra
Nanna:nu af. I morgen.
Anette:Nå jo, men du skal bare vide, at den kommer først igen om ti år, hvis den skriftlige været fortsat. Så er det jo først om ti år, den kommer igen. Det er jo super svært, hvis vi skal ramme alle de ting, de kan nå ud. Der er det jo, at man fra officielt side vil sige: Når de under, Hvad var det,
Nanna:du sagde?
Anette:Det hed Feltspætte. Jeg aner ikke hvad der. Men hvis de er blevet undervist I dyreceller, så skal de også kunne sige: Det er det samme, der foregår I planteceller bare med nogle nuancer. Og det er jo den transfer, de ikke kan lave. Men det tror vi, de kan.
Thomas:Jeg kunne godt tænke mig at gå over I det her med at I deler Aarhus planer. Og I virkeligheden gå tilbage I den del. Nu har vi bevæget os hen I det her med, at det er kompetencerne der er vi ikke lige og ikke de specifikke mål. Det bliver ligesom kompetenceområderne som er det, der også gør det muligt at lave undervisning. Det er også det, der er interessant I forhold til en mundtlig prøve og hvor den skriftlige prøve virker lidt afkoblet I forhold til den måde, man laver undervisningen på.
Thomas:Men men jeg kunne godt tænke mig I virkeligheden gå tilbage I det her med årsplanerne fordi du også siger det her med, at du deler din årsplan med Nanna. Og det er bare fordi vi har også talt med Jesper men jeg synes han kom med nogle interessante pointer I forhold til det her med at man faktisk som skole, måske ikke sådan konkret med årspinder men faktisk som skole også tog stilling til hvad er det faktisk for nogle ting, man lærer igennem sådan en hel skoletid på den skole, man er på, siger Jamen. Kunne det her med at dele årsplanen også være noget, som I stedet for at man deler en årsplanen så faktisk sige, at det er noget man udvikler sammen over tid som man på den måde ved på sin egenbjerg skole der når når vi når otte. Klasse, så ser årskinnen cirka sådan her ud.
Nanna:Altså det er lidt den vej, vi har arbejdet I nogle år. Både mig og Susan, men også vores naturfagskollegaer I udskolingen. Når vi rammer otte. Klasse, så sætter vi os ned og laver en fælles naturfaglige årssplan hvor vi bliver enige om, hvad det er for nogle fællesfaglige forløb, vi vil opgive til eksamen. Og det er bare de fire obligatoriske forløb.
Nanna:Det er fint at begrænse sig, når der er så meget.
Thomas:Det er godt fravalgt.
Nanna:Ja, præcis. Så laver vi fire fælles problemformulering. Som er dem, der skal være temaet I vores undervisning. Og så belyser vi ellers dem fra vores forskellige faglige vinkler. Og det fungerer rigtig, rigtig godt for os.
Suzan:Vi starter på samme tid og kører forløbene på samme tid, så eleverne faktisk får alle tre fred repræsenteret. Man kan høre, hvis
Nanna:jeg står og underviser I geografi, så kan jeg høre, at de pludselig siger et eller andet om plastik og fisk. Altså, det ryger videre I fødevarsystemet. Det er jo ikke, fordi jeg har sagt det I geografi. Jeg siger nogle andre ting I geografi.
Thomas:Men det
Nanna:er helt tydeligt, at for eleverne sker der nogle koblinger. Det kan også nogle gange være lidt irriterende for dem: Har vi ikke haft om det her? Jo, det har I måske, men der er sådan set også overlap imellem de tre naturfag.
Thomas:Men det er måske også først der, de I virkeligheden rigtig begyndte at hænge fast. Det har man jo sige: Gud, det sagde Susan også til mig.
Nanna:Ja, det kan også noget. Det er kun godt. Så det er en rigtig god måde at arbejde på.
Thomas:Nu siger du, at det gør I så I otte. Klasse. Men hvad så Indtil de går I otte. Klasse? Der sker jo også et eller andet end naturfag.
Thomas:Cellerne det ikke er det samme, men der er noget, der hedder naturteknologi. Indtil det går af I syv. Klasse, er det så, at det skifter. Kunne man godt tænke det sammen med resten af skolen også?
Nanna:Ja, tænker du også på fagdage dengang? Ja, det
Suzan:var præcis
Nanna:det. Vi havde en fagdag for naturfagslærer for det må være en tre år siden. Og vi har ikke fået rullet det ud, men det var lige præcis det, vi aftalte. At hele vejen op igennem fra et. Til ni.
Nanna:Der fulgte vi en bestemt progression. Og det betød så ikke, at det var det, man skulle begrænse sig til, for vi skal jo stadig have lov til at dykke ned I det, vi synes, er spændende med de enkelte klasser. Men der var nogle begreber og nogle modeller. Måske også nogle arbejdsmetoder. Det kan jeg ikke lige huske.
Nanna:Men der var I hvert fald begreber og modeller. Så det kan vi godt forvente af hinanden. Det her er der undervist I. Og det var alle ret varme på den tanke, fordi så ryger noget af det der oprydningarbejde også, når man overtager nogen. Hvad kan de egentlig?
Nanna:Hvad har de mødt? Og hvad kan de ikke? Fordi de gjorde sig ud til bogens den dag, og hvad skal jeg faktisk bruge noget tid på med dem her?
Thomas:Så det har I besluttet. Og så ved vi allesammen, at beslutninger er først beslutninger, når der så er nogen, der handler på dem bagefter.
Nanna:Ja, vi skal lige have det sidste ben med der. Men det
Suzan:Men det Men igen, der handler det jo igen om, at man som lærer kan sidde sammen og finde den tid til at kunne sidde og planlægge og fuldfinde noget undervisning. Og hvis vi gør det hele vejen igennem fra et. Til ni. Så kræver det
Thomas:noget samarbejde. Ja. Men nogle gange Hvis det er det, der skal til for, at man så laver god undervisning?
Nanna:Jamen hvad er vi omkring ti tolv naturfagslærer? Er det et realistisk bud? Hvem du måske? Jo, ja. Så vi kan ikke selv planlægge det.
Nanna:Der ville være nogen, der skulle ride vores kalender. Vi har faktisk både dansk og matematik. Fagage for undervisere. Det kunne være oplagt at lave en årlig naturfag-ting for naturfag-undervisere. Det ville kunne skabe det rum for planlægning.
Anette:Må jeg bryde ind her? Det er jo bare fordi, det er det, I kan gøre inde hos mig. Hvis I kommer ind på CFFU, så kan jeg finde nogle rammer til, at I kan sidde sammen og planlægge nogle dage, hvor I ikke kommer I bund med nogle ting. Hvor I er lidt væk fra skolen, hvor I har alle mulige undervisningsmaterialer. Det er ikke kun taskebøger, vi har også alle mulige andre ting.
Anette:Man kan også sige, at vi kommer alle tolv, og så vil vi gerne have fokus på det, og så kan vi sammen komme derhen, hvor I gerne vil hen. Det er bare et tilbud, og det er et tilbud til alle. Det ikke kun er et tilbud til jer.
Thomas:Det er jo et tilbud, I kan tage med tilbage til jer skoleledere fordi, som jeg også vil sige, så er der jo nogen, der skal tage en beslutning om at det faktisk er et samarbejde, der skal prioriteres.
Anette:Og det var på ingen måde skjult reklame. Men jeg hører, at I siger, at det her med begreber og have nogle fælles begreber I forhold til forskellige trin, men åbenhed I forhold til, hvad det er for nogle temaer, man tager ind under de begreber. Det er der, I gerne vil hen. Jeg vil jo ikke have afskaffet det skriftligt, men bare have gjort det mere jeg vil. Man kan også gøre det mere undervisningsmateriale, så man bruger skriftlighed og læsningskrevne mulighed ind I den almindelige undervisning.
Anette:Som man tør selvfølgelig også, fordi vi skal jo prøve dem I kommunikationskompcen til sidst. Men hvis nu der skal være et forslag til, hvad de skal skrive. Sådan nogle ønsker.
Thomas:Du er det Julie.
Nanna:Hvad de skal skrive I fagplanen.
Thomas:Ja, der ønsker vi os.
Nanna:Nu tror jeg, vi skal trække tænke I kortet.
Suzan:Det tror jeg også.
Nanna:Som der er lagt op til væsentligt færre mål og præcist mål. Det vil vi gerne skrive under begge to. Fordi det giver os meget større oplevet frihed. Det kan godt være, at vi på papiret har enorm stor frihed I, hvad vi vil undervise I lige nu. Men det opleves ikke sådan, fordi vores og især elevernes virkelighed er, at der kommer de her prøver.
Nanna:Og der kan det være Altså det føles som om, hvad de skal kunne der. Så vil vi gerne nå rigtig meget forskelligt. Og det ved vi jo godt, at have rundt om det her bord. Det er ikke god undervisning, hvis vi skal nå meget forskelligt.
Anette:Men lad os lige præcisere. Det er ikke, fordi I vil have, der står: De skal lære om Finland?
Nanna:Nej tak.
Anette:Hvad skal der stå, når I siger konkrete sol?
Suzan:Så mener vi de der overordnede naturfagsbeg I hvert fag så specificerer det dig, er det fotosyntesen? Er det respiration, vi skal tage hul I? Er det CO2-udledningen, vi skal tage hul på? Nu ved jeg ikke, om du kan nævne noget fra Geogebra og feminin. Det er konkret, så vi ved, at vi vil nogenlunde sige, at når vi gør vores elever klar til de her skriftlige eksamener så har vi en om, at sådan noget kan dukke op og så ved de godt, at noget er genkendelig og så kan de føle sig kompetent nok til at kunne klare den.
Suzan:Jeg har jo syet prøvet det med min egen datter her til sommer. Hun skal op til afgangseksamen og jeg gav en hel masse opgaver, som kunne prøve både geografi og fysi og der sad hun faktisk og sagde: Jeg kan blive ved og blive ved og blev ved. Hun kunne ikke se, at der var ikke noget af det, der var genkendeligt igen. Formen er genkendeligt men indholdet kan bare være alt muligt mellem himmel og jord.
Thomas:Der er for evigt. Og det er
Suzan:jo det, der er svært.
Thomas:Så man kan sige, at hvis man laver dem så store og sådan altid kun har en lektion om ugen og sige: Så skal jeg klare alt det her. Så ved alle godt, at det ikke kan lade sig gøre og så så er det bedre, at der måske er nogen, der snævrer det ind fra starten.
Nanna:Og så lad det være det er måske mit største ønske til de nye fagplaner. Det, som der er lagt op til, at de er kortfattet og præcise. Og så giver mig det professionelle råderum som underviseren til at bygge den undervisning, der passer I den kontekst, jeg er I. Og med de resultater altså de muligheder, jeg har. Der er også noget med, at hvis du skal lave en undersøgelse I en skov, så er det irriterende for mig, for jeg har en mose.
Nanna:Det kunne være fedt, hvis jeg bare vidste, der skulle laves en undersøgelse med de her begreber. Så kan jeg gå ned I en mose
Suzan:og fortsætte med det samme. Ja.
Thomas:Fremragende. Tusind tak, Nanna og Susan, fordi I vil være med. Og vi håber selvfølgelig, at I kommer til at bruge hele juleferie derude på og tænke over, hvad I ønsker jer af de nye fagplaner. Tak til dig, der lyttede ned på dagens episode. Er du nysgerrig på mere, kan du nu I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag.
Thomas:Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand og din hverdag var Annette Vestergaard Nielsen fra CFU og mig Thomas Eger Larsen. Vi er blevet med!
