Hvad betyder kroppen for din naturfagsundervisning?
Du lytter til podcasten Naturfags Didaktiske Logcasten hvor vi dykker ned I Naturfæstaktiske fascinerende verden hver uge samt med nye spændende gæster Vi vil gerne give dig der underviser I naturfag I grundskolen tips, tricks og inspiration der kan styrke din undervisning Din vært er Annette Vestgaard Nielsen og Thomas Sigler Larsen. Velkommen til! Og I dag skal det handle om en kropslig tilgang til stemmeundervisning eller naturfagundervisning. Vi har besøg af Mette Elnab Olsen, som har været lærer I mange år. Taget en kandidat I stemD didaktik.
Thomas:Skrevet speciale om kropslig tilgang til stemundervisning. Og nu arbejder på Center for Makrevologi, evolution og Klima på Københavns Universitet. Velkommen til, Mette.
Mette:Tak.
Thomas:Og Mette, hurtig introelsen. Hvad er det, der har gjort dig interesseret I at dykke ned I det her med en kropslig tilgang til stemundervisning? Jamen,
Mette:på kandidatstudiet er jeg stødt på erkendelsesteorien Embudid Counition. Og nogle af de perspektiver for den teori har givet mig et oplevelse I forhold til min lærgerning. Nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig fra alle mine atten år som folkeskolelærer Der var nogle ting, der faldt på plads I forhold til elevernes læring. Når jeg har planlagt undervisningsforløb, har jeg ligesom alle andre lagt et puslespil I forhold til aktiviteter, der skulle give mening for eleverne. Det kunne være ture til eksterne læringsmiljøer eller eksperimentelt arbejde?
Mette:Eller hvordan får vi eleverne aktive op ad stolen? Alle de her aktiviteter, som man sidder og drikker sammen, når man planlægger sin undervisning. Der er nogle af mine erfaringer, som er blevet nuanceret ved den her er Kensteori af Body Conneition. Nu giver det mening, hvorfor det gør en forskel at tage eleverne ud af det klasselokale.
Thomas:Og hvis det giver mening for dig, efter at have undervist I atten år I naturfag I folkeskolen Så lige pludselig at få det her begrebsapparat på at arbejde kropsligt ind I naturfagundervisning eller stemme undervisningen, så giver det nok også mening for rigtig mange andre, der underviser herude I folkeskolen. Derfor er vi rigtig glade for, at du gerne vil dele nogle af de her ting med os.
Anette:Og denne her med mening. Men der er vel også en bevidsthed om, at det virker. Altså jeg har det sådan med min undervisning: Jeg gør ikke noget, der ikke virker på børnenes læring. Kan du se nogle tegn på, at det virker? Eller at børnene kommer ind og er gladere eller er mere opmærksomme?
Mette:Ja. Altså Det hele giver mening, men egentlig handler det rigtig meget om bare at få lidt blik for, hvad det er med den der krop. For vi ved jo af erfaringen godt, at kroppen har en rolle I forhold til læring, men det her er et forsøg på at synliggøre den rolle og betragte læring på en lidt mere holistisk måde, hvor vi får brudt med traditionen om, at læring foregår I hjernen og er adskilt fra kroppen. Hvordan kan man så planlægge sin undervisning, så den krop rent faktisk får lov til at fylde lidt mere, end den ofte gør, når vi får eleverne til at læse I en bog, skrive en stil, lave skriftlig matematik til en afgangsprøve.
Anette:Jeg vil ikke sige lidt forskode eller traditionel men en lidt konservativ om at hvis jeg fortæller dig noget, og du kan sige det, jeg har fortalt dig så har du lært det. Ja. Det er en meget, meget snæver tankegang, vi kan have omkring
Mette:læring. Du kan jo I bund og grund ikke vide, hvad jeg tager med mig fra den undervisningsgang. Det kan være, at det, jeg tænker tilbage på, er stemningen I undervisningen eller hvem jeg sad ved siden af. Eller om jeg var god til det, jeg lavede, eller om jeg svarede rigtigt på dit spørgsmål.
Anette:Så når vi kigger ud over de otteogtyve elever, så aner vi faktisk ikke, hvad der er sket. For der kan være sket så meget med, hvordan de har følt det I klasserummet. Hvordan de har tænkt det, hvad de har gjort. Og det er jo
Mette:ikke nødvendigvis det samme. Det kan vi ikke helt vide. Vi kan sætte en retning, og vi kan håbe, at de tager det med sig, som vi gerne vil have, men vi kan I bund og grund ikke vide det.
Thomas:Her til at starte med, der har vi aftalt, at vi skal lige komme ind på det her med introen er kommet lidt I gang, men alligevel gå lidt dybere end I hvorfor vi skal være mere bevidste om det kropslige, når vi laver naturfagundervisning? Og der tænker jeg, at der kan du måske hjælpe os også med at få et begrebsapparat for kropsligheden I naturfagundervisning.
Mette:Jamen, forskning viser jo, at kroppen har en større indflydelse på kognition, end man traditionelt har tænkt. Det kan man jo se på hjerneskanninger og alverdens neurovidenskaben har jo nørdet det her I lang tid. Men mange lærere tænker jo bevægelse I undervisningen, når vi snakker om kropslig læring eller en kropslig tilgang til læring. Og det er jo ikke kun at lave plusafedt nede I skolegården, vi taler om her. Det handler simpelthen om, at kroppen er med I alt, hvad vi foretager os.
Mette:Om vi sidder I et klasselokale, om vi er ude på tur, eller om vi er derhjemme. Kroppen er med os hele tiden I læring og I alle mulige situationer. I alle oplevelser her I livet er kroppen jo en del. Det skal vi være lidt bedre til at tænke ind I forhold til læring. Vi skal være lidt bedre til at tænke det ind, når vi planlægger vores undervisning som naturfagslærer.
Mette:Særligt I naturfag, hvor vi på mange måder beskæftiger os med mange abstrakte begreber. Hvordan kan vi så tilgodese den der krop, og hvordan kan det rent faktisk gøre undervisningen mere konkret, så kroppen får en rolle I undervisningen? Men
Thomas:det er vel også en bevidsthed om, at kroppen også kan forstyrre.
Mette:Helt sikkert!
Thomas:Altså, jeg kan ikke lade være med at tænke på nogle af de elever vi har ude her på Naturcenteret, når de skal ud I waders, og især første gang de skal ud I waders. Den der fornemmelse af at alt lige pludselig klæber ind til kroppen, og man bliver ligesom vakumeret når man står ude I havet. Så kan det godt være, at vi har en eller anden om, at de skal ud og undersøge noget liv på det leve vand eller have udskolselever, der skal ud og hente nogle prøver. Men det eneste de kan tænke på er fornemmelsen af vakuum, så på den måde blev kroppen lige pludselig en forstyrrelse.
Mette:Ja, men den spiller jo ind I alle situationer, og det er et meget tydeligt eksempel på, hvor dominerende kroppen jo er. Vi er bedre til at tage de her naturfaglige fænomener, som vi underviser I og kropsligegøre dem på en eller anden måde. Så de bliver til at tage at føle på. Det er også en af årsagerne til, at det er vigtigt det her.
Anette:Og jeg vil også gøre eleverne opmærksomme på og bevidste om, at kroppen er med I deres sanseapparat. Altså en del af deres sanseapparat. Hvordan sanser man naturen, man er ude I. Og det er ikke bare de måleapparat, man har med, men rent faktisk kan du også bruge dig selv som sanseapparat.
Mette:Og at kroppen viser rigtig meget af din forståelse for omgivelserne. Hvis du skal deltage I en aktivitet, hvor kroppen er I spil, så er det faktisk et meget godt evalueringsværktøj at have kroppen I baghovedet.
Thomas:Hvis man gerne vil evaluere sin undervisning, så hvordan tænker du så, at vi kan sætte kroppen I spil der? Det synes jeg er enormt spændende.
Mette:Jeg tror faktisk, at vi gør det meget I naturfag I forhold til at lave eksperimentelt arbejde. Vi observerer jo, at eleverne udfører forsøg. Og det er jo, vil jeg sige, af en kropslig dimension at udføre forsøg eller lave hands-on aktiviteter. Men det kunne også være at udføre en leg eller en teaterlignende aktivitet. I kender fx når man leger I et solsystem, og man skal få planeterne til at bevæge sig rundt om solen.
Mette:Med kroppen eller med kroppen. Man sætter sådan en aktivitet I gang, og eleverne laver den. Vi evaluerer jo ved at observere eller kigge på, hvordan de bruger deres kroppe til at vise deres forståelse.
Anette:Altså man gør jo faktisk kroppen og kroppens funktion til en model på den måde.
Mette:Eller et undersøgelsesværktøj. Så masser af grunde til at tænke lidt mere I kroppens funktion I forhold til læring.
Anette:Handler det også om den følelse, man får? For eksempel, hvis man går ud og observerer de her waders, eller man går ud I waders, Og også at gøre den følelse, som de får, når de står I waders. Er det også noget, man skal sige er en del af læring? Eller noget, man skal italesætte?
Mette:Jamen, helt sikkert. Læring er jo så nuanceret. Det er jo så omfattende. Og læring er meget mere end bare Jeg ved ikke, hvad de leder efter, men de waders.
Thomas:Det kunne være små dyr på lavt.
Mette:Rejer I forhold til, hvor de lever. Man taler om, at læring er situeret. Alt omkring en læringssituation indgår I læringen. Om det er at have waders på, det regner, eller at du står ved siden af din bedste ven. Du er sulten.
Mette:Alt spiller jo ind på en læringssituation.
Anette:Jeg er meget nysgerrig på den sprogbaserede tilgang til læring. Der gør vi nogle gange det, at vi laver en beretning: Hvad var det, I gjorde, da I gik ud I waders? Og der får man så også den følelse med, at vi mærkede waders. Og der er vi hurtige til at sortere det fra og sige: Hvilket dyr var det, I fandt? Hvor var det, I fandt dem?
Anette:Alle de følelser skal så hurtigt ud af den her læringssituation som muligt. Skal vi have det med længere undervejs? Eller skal vi ligesom høre alle børnene deres?
Mette:Jeg tænker bare, at vi skal have en bevidsthed om, at alt I læringssituationer hører til. Alle kropslige og mere bevidste observationer følger med I læringssituationerne. Ikke nødvendigvis, at vi skal tale om følelser hele tiden, men de er jo en del af oplevelsen.
Thomas:Det er også det, når man taler om, at så kan man koble så kan det godt være, at du gerne vil vide noget om lige præcis det dyr du har fanget, eller det er det vi skal snakke om men det er jo også det med, at du kan gribe fat I nogle kropslige ting og følelser og alle kan huske, da de stod derude og var klemt ind I waders. Alle kan huske den dag, hvor det regnede.
Anette:Så det er faktisk det, man kan bruge som reference til Kan I huske da? Og til den rigtige eller hvad skal man sige? En fagfaglige læring.
Mette:Og måske kan man også bruge den til at forestille sig, hvordan det var at være den rejse, man rent faktisk fangede. Og få lidt empati med det dyr ud fra det, man selv oplevede. Og måske husker man det
Thomas:bedre sig. Det var en masse ting om, hvorfor det er vigtigt at have en kropslig tilgang at tænke over det kropslige, når vi skal lave naturfag undervisning. Men hvordan skal jeg så gøre det helt konkret, hvis jeg gerne vil have mere krop ind I min undervisning, eller hvis jeg gerne vil have det her sprog eller det her begrebapparat, som du præsenterer her, hvordan skal jeg så gøre ind I naturfagundervisningen?
Mette:Man kan tage nogle af de perspektiver fra Empody Connis, og så kan man bruge dem som sådan en huskes, en lille huskeseddel eller en checkbox. Der er særligt fire punkter, hvis man tænker dem ind I sin planlægning af undervisning. Punkt nummer et er, at vi taler om det, der hedder de fire eg'er, som er en lidt populær måde at omtale de her Empbud concedition på. Men de tydelig giver fire centrale aspekter ved læring. En mere kropsligorienteret læring.
Mette:Den første hedder embudid. Og det handler simpelthen om, at bare fordi vi er en krop, eller vi har en krop, og vi er en levende organisme, der er sat I verden, så lærer vi igennem den krop. Vi har en krop. Ergo er vi en krop her I verden. Og hvis man tænker det ind I sin planlægning, så kan man tænke I to ting.
Mette:Hvordan stimulerer vi den krop? Hvordan sørger vi for, at sanserne kommer I spil hos eleverne? Hvordan sikrer jeg mig det? Kan jeg tage dem ud I skoven? Kan jeg give dem noget I hænderne?
Mette:Og så videre. Og den anden bevidsthed er, hvad er det så, kroppen siger til eleverne? Hvad kommer inde fra? Den indre sansetimoli. Ikke at vi nødvendigvis skal tale om den, eller få eleverne til at være bevidste om, at det må man selv om, Men at den er der.
Mette:Den spiller ind på den her krop. Det yder stimuli og det indre stimuli.
Anette:Hvor bevidst skal jeg være om elevernes indre stimuli?
Mette:Du kan I hvert fald være bevidst om, at hvis du sætter dem til at lege, så kan det være, at de får pulsen op, eller de mærker en glæde. De griner. I værste fald bliver de uvenner og bliver vrede. Det må du selv selv om, hvor meget du vil lade det fylde. Men bevidstheden om, at kroppen giver signaler til læringen indefra, den skal vi have.
Mette:Samtidig med at vi stimulerer den udefra.
Anette:Så hvis jeg for som lærer oplever, at det her gør dem glade, eller vækker en følelse I dem, så er det måske en situation, jeg kan gentage.
Mette:Det er en situation, du kan gentage. Det kan være, at de bedre husker, fordi de har kunnet mærke den læringssituationen.
Anette:Både den indre og det ydre, som de gør, at vi kan se, hvad de gør, er med til, at de husker det bedre.
Mette:Det andet aspekt hedder Inactive. Det handler om, at vi med vores krop altid er interaktive med vores omgivelser. Kroppen er altid en form for bevægelse I vekselvirkning. Vi tilpasser os vores omgivelser. Hvordan kan man så tænke det ind I sin planlægning undervisning?
Mette:Man kan tænke I undersøgelsesskompetence, altså få dem I gang med at lave undersøgelser, hvor de interagerer med det, de skal undersøge. Der kan man tænke lidt forskellige greb. Man kan tænke, om vi kan få dem aktiveret ved, at de bevæger sig, at kroppen simpelthen er fysisk aktiv. Kan vi få dem til at undersøge det faglige fænomen med deres egen krop, altså hvor kroppen bliver undersøgelsesværktøjet? Kan vi få dem til at lave teater, simulere et fagbegreb, lave små aktiviteter, hvor de leger fænomener.
Mette:Altså får empati med fænomenererne.
Anette:Som for eksempel, vi snakkede om før, en Ryan.
Mette:Det er nogle eksempler på, hvor man bruger undersøgelsessbegrebet I forhold til kroppen.
Anette:Så både det at sætte sig I et andet sted, altså som et lidt ala rollespil. Men også at bruge sine egne sanser som et første målapparat. Det er koldt. Jeg får lyset I øjnene. Som man bruger på den måde sin krop.
Mette:Ja, man betragter kroppen som et hjælpeværktøj. Det tredje aspekt hedder 'lige embeted mind'. Embed handler om, at vi som mennesker altid, som krop og sind, som organisme altid er indlejret I en kontekst. Vi befinder os et sted rent fysisk med nogle mennesker I en læringssituation. Temperaturen er noget bestemt.
Mette:Måske er vi et klasselokale. Vi er altid I en kontekst. Og det spiller selvfølgelig ind på læring. Der kan man jo have nogle hjælpespørgsmål, der siger: Hvordan skaber jeg de bedste og mest optimale fysiske omgivelser for elevernes læring? Hvordan tænker jeg det sociale ind?
Mette:Skal der være en tur? Skal der være I fagbevægelsen? Hvilke materialer skal der være? Skal de samarbejde? Skal de alt det her omkring vores omgivelser I læringsituationerne?
Mette:Og så selvfølgelig også den faglige kontekst.
Anette:Er det helt nede på, hvordan bordene skal stå?
Mette:Ja. Hvordan skal gruppearbejdet sættes I spil? Hvordan skal undervisningen stilladseres?
Anette:Og tænker du, at det kan give mening at gå ud I skolegården og ændre kontekst på den måde I forhold til læring?
Mette:Det kan jeg det altid.
Anette:Det skal jeg bruge tid på?
Mette:Ja, selvfølgelig skal du det. Du skal have aktive elever. Du skal variere din undervisning. Du skal sætte alt muligt I spil, så de får nogle store oplevelser hver eneste gang, de har din undervisning. Jo større indtryk vi gør på eleverne, jo mere tager de masser af erfaringer I livet.
Mette:Kroppen er jo altid placeret I en kontekst, vi er en del af.
Anette:Og den kan vi ændre.
Thomas:Så er
Mette:der den fjerde. Der taler man om det, der hedder extentened. Det handler om, at kognition eller læring strækker sig ud over omgivelserne, det vil sige materialer, værktøjer eller genstande. Så læring er ikke kun I vores krop. Omgivelserne bliver en del af din læring og aflaster din læring.
Mette:Termometret bliver en del af din erkendelse, fordi du bruger den I din læring. Så det er en anden måde at betragte omgivelserne eller udstyr på.
Anette:Men det er vel også noget som en computer eller bare en notesbog.
Mette:Ja, altså en notesbog eller fingrene, når du regner I matematik. Papir og blyant bliver en del af din erkendelse eller din læring, fordi du anvender det som værktøj til at regne dine plusstykker.
Anette:Så det her med, at jeg bruger et værktøj til at lære med rent faktisk, eller få noglekendelser eller bare det at lave nogle undersøgelser med brug af et værktøj, det er også en del af kropsbevægelse. Så når
Mette:du går ud og indsamler data, så aflaster du din hjerne. Du behøver ikke huske alle tallene, du skriver dem ned. Så værktøjet bliver en del af din læring. Det var ligesom de fire måder, man kunne prøve at huske sig selv på at tilgodese elevernes kroppe I et undervisningsforløb.
Anette:Vi snakker om, at kroppen er med. Når du siger: Det handler om at tage noter, opleve og mærke med sine følelser og sanser. Det handler også om at mærke med sine sanser. Det har vi vel altid gjort. Hvad er forskellen på det at slå op I en bog og sige, at nu læser vi alle sammen.
Anette:Nu læser vi side fire. Så svarer vi på spørgsmålene. Og så tænker jeg, at I kan det. Hvor er det, det store issue bliver I forhold til at være bevidst om, at der skal ske noget andet også?
Mette:Du kan have ret I, at alting er som udgangspunkt kropsligt. Også at læse. For når du læser om et hus, refererer du måske til et hus, du har været I engang. Men sådan en type aktivitet som for eksempel læsning, det er mere ovre I det, man kan kalde top-down-processer eller den kontroller opmærksomhed. Det er noget, du forcere dig til og koncentrere dig om.
Mette:Du bruger din bevidsthed rettet mod noget, der ikke nødvendigvis er lystbetonet. Når jeg taler om kropslighed I undervisningen, vil jeg gerne lidt væk fra det. Og det er jo det, der fylder rigtig meget I skolesystemet. At sidde på sin plads, læse en bog og kunne snakke om den. At svare på nogle spørgsmål.
Mette:Men hvis man går lidt væk fra det og tænker mere I kropslighed, så handler det om at give plads til det, man kalder for bottom-up-processer, som er på nervebaneiveau. Vi er simpelthen inde I de kropslige systemer og påvirke elevernes læring kropsligt, og det er ikke sikkert, at de er bevidste om, at de der waders, de strammer på benene. Det er ikke sikkert, at de har lært noget om regn ved at fange den. Men ved at skabe plads til alle de her bottom-up-processer eller den mere stimulus betinget opmærksomhed. Eleverne går glip af rigtig meget, hvis vi ikke giver plads til det mere stimulus betinget eller bottom-up-processer, hvor kroppen bliver stimuleret.
Mette:Men det må ikke stå alene. Vi kan ikke kun rende rundt I waders og fange rejer. Det kan vi godt. Vi får selvfølgelig nogle oplevelser ud af det, og vi bliver klogere på, hvordan vi gør det. Men hvis vi gerne vil have, at eleverne skal kunne tage den oplevelse og gå videre med den, så skal vi også huske den anden type aktivitet, hvor refleksionen ligger, og vi rent faktisk kan tale om den
Anette:rejse. Jeg tænker på et undervisningsforløb om lys og farver, hvor vi har snakket om regnbubuen. Regnbroen består I forskellige bølgelængder af lys. Derfor lægger de sig I forskellige lag. Der har jeg lavet en, hvor børnene skulle trække en farve og løbe I forhold til, hvor lang bølgelængder var.
Anette:Og jeg syntes selv, det var genialt. Det var første klasse. De havde læst om bølgelængder De havde tegnet regnbuen. Jeg synes faktisk, at alt var I orden. Og så gik vi ned og lavede den der bevægelse, hvor de skulle løbe.
Anette:Børnene havde en fest.
Thomas:Det er
Anette:der ingen tvivl om. De hyggede sig og fandt ud af systemet. Bagefter spurgte jeg: Hvad var det, der skete I forhold til det, I lavede op I klasserummet? Det kunne jeg godt se. Den evaluering.
Anette:Ja,
Mette:det kunne de nemlig
Anette:ikke. Det kunne de så, da vi kom tilbage efter pausen. Men lige I situationen var de bare et sted, hvor det handlede om at løbe.
Mette:Og de var blevet kropsligt stimuleret, og de havde brugt deres krop som undersøgelsesværktøj, men de havde ikke nødvendigvis været bevidste om det. Det er den vekselvirkning mellem det mere kropslige, mere ubevidste og det mere fokuserede, bevidste refleksionen, er vigtig. Vi har en tendens til I vores skolesystem kunder på den kontroller. Der hvor man skal tvinge sig til at lære noget bestemt.
Anette:Og det var det, jeg forsøgte med at tvinge et svar ud af dem lige inden frokost. Men du skabte jo
Mette:også noget refleksion ved at stille det spørgsmål. Og de endte med at kunne lave koblingen. Senere,
Anette:ja. Men for nogle elever vil den erkendelse komme om lang tid, næste gang de hører om bølger.
Mette:Nogle vil måske kunne mærke kropsligt, at de har nogle erfaringer med det. Men det kan vi jo heller ikke helt vide.
Anette:At de har været sød på panden,
Mette:og nogle husker bare, at det var sjovt. Men måske husker de ordet bølgelængde bedre, fordi de har haft det sjovt.
Anette:Nogle gange siger vi også, at oplevelserne oplevelser er det, vi kan hænge viden op på. Viden kommer både før og efter oplevelsen.
Mette:Jeg har haft en studiekammerater, som formulerede det meget fint med et spindelvæv af sanseindtryk eller et spindelvæv af viden, der opstår. Man taler om neurale aftryk I nervesystemet og I hjernen. Det her spindvæv af ting, viden, læring og oplevelser bliver filtret sammen I et stort oplevelsesspilvæv.
Anette:Men det er også I forhold til at give dem en test, er det svært at styre det her med. Har eleverne lært noget af at dreje rundt I sum-måne stjerner, planeter eller løbet lysets bølgelængde? Desværre at evaluere på.
Mette:Desværre at evaluere, stilsere, kontrollere eller facilitere. Men der tror jeg måske, vi skal øve på at slippe kontrollen lidt.
Anette:Og så stole på, at når eleverne ser det godt, så sker der noget.
Mette:Ja, og vi har den opfølgende samtale, og vi bruger det videre. Men måske ikke være så bange for at kaste os ud I de der mere kaotiske læringsituationer.
Anette:For nogle år siden skulle vi bevæge os en time om dagen. Vi skulle have noget bevægelse I undervisningen. Der blev lavet noget, der hed let leg. Sådan nogle kasser, man kan låne, og så kan man sætte nogle forskellige lege op. Det er vel også en del af det her.
Anette:Kan vi bare kalde det en bevægelse I undervisningen? Hvilket udtryk foretrækker du at bruge?
Mette:Jeg synes, vi skal langt væk fra det begreb, der hedder Bevæg I undervisningen. Fordi da det blev indført med Skoleretformen, var der ikke nogen, der forstod, hvad det handlede om. Hvad fik de ud af at rende rundt med fluesymkker og løse
Thomas:regnestykker?
Mette:Der var ikke noget krav til, at bevægelsen blev koblet på en faglighed. Vi lavede jo ikke regnestykker med kroppen. Vi brugte bare kroppen til at have det sjovt med. Kan du se forskellen?
Anette:Ja, vi havde sat en situation, hvor de skulle bevæge sig, men regnestykket havde ikke noget med fluesmakeren at gøre.
Mette:Det blev bevægelse for bevægelsesens skyld og ikke en del af læringen. For motivationen, gjorde det en forskel, men eleverne havde det sjovt. Og måske huskede de også situationerne, men de blev ikke bedre til at regne. Jeg vil gerne væk fra bevægelsen I undervisningen, fordi du behøver ikke nødvendigvis at være kropslig. Kroppen er jo med I alt, hvad vi foretager os.
Anette:Så det er de små ting, det er de små nuancer, hele kroppen, og det er på alle tidspunkter. Det er ikke kun I den der halve time.
Mette:Det er alle læringsituationer, at vi skal have det med I baghovedet.
Thomas:Men hvis det også bliver femogfyrre minutters bevægelse, og der er en forventning om, at resten er kontrolleret opmærksomhed så bliver det virkelig også kedeligt.
Mette:Ja, så er der lidt ubalance I tingene.
Thomas:Så der er den her vekselvirkning som du snakkede om tidligere, og hvor det netop skal give mening med det kropslige I forhold til det faglige.
Anette:Så det er simpelthen et lag, der ligger over og under al undervisningen. Og have fokus på kroppen
Mette:og et læringsssyn.
Thomas:Tusind tak, fordi du ville være med, Mette. Det har været en fornøjelse at have dig med her. Jeg har I hvert fald sådan en ting, som jeg har taget med og et godt råd, som du fik undervejs inde I det. Jeg ved ikke, om du selv hørte det men der skal ALTID være store oplevelser I din undervisning. Det synes jeg jo, det er meget godt råd.
Anette:Det plejer der også at være.
Thomas:Så det er et råd, vi vil tage med og give videre til alle andre. Der skal altid være store oplevelser I undervisningen. Tusinde tak fordi I lyttede med. Hvis nu du er ude og bruge din krop, eller har din krop med I et eller andet Måske sammen med dine venner eller sammen med nogle kolleger. Så kan du jo tænke på den her podcast.
Thomas:Og du kan jo også tænke: Det der med kroppen. Det skal jeg dele med nogle af de kolleger, som kunne have brug for det. Eller hvis snakken naturligt falder på det. Tak til dig, der lyttede ned på dagens episode. Er du nysgerrig på mere, kan du nede I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag.
Thomas:Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand og dine værter var Annette Vestergaard Nielsen fra CFU og mig, Thomas Sigurd Larsen. Biles med!
