Feltture, der fungerer - Big Bang Konferencen 2025
Denne her episode af naturfag's didaktiske nuance er optaget på Big Band-konferencen 2025. Jeg er ikke selv med I episoden. Det er Anette, der får lov til at være vært helt alene og tale med Signe Brokjær fra Kennethit Hav fra Aarhus Universitet og baggrunden for den her samtale er en workshop, som Signe har holdt, som hedder Felture, der fungerer. Og hvis I skal have et lille bitte indblik I, hvad det er Signe har skrevet om den her workshop, så kan jeg læse op her fra programmet: Få fingrene I fedtemøjet og havet på hjernen når vi giver dig en indføring I den gode feltur med hands-on aktiviteter og konkrete erfaringer fra felten. Hvordan forbereder du dig bedst?
Speaker 1:Hvad gør du når du står I felten? Hvad kan du gøre for at aktivere en hel klasse på gang? Hvordan inddrager du turen I undervisningen efterfølgende? Hvad gør du når eleverne spørger om hvilket dyr de har fundet? Og du mest af alt synes det ligner en våd vingummibamse.
Speaker 1:På workshoppen afprøver du konkrete tips og tricks, der gør feltture både lærerig og spændende. Workshoppen bygger på erfaringer fra projekterne kendt dit hav og hovedet I havet. God fornøjelse!
Speaker 2:Og nu skal det handle om havet, om at komme ud og mærke det bind I håret og Jeg vil lige være med at sige vand mellem tæerne, men skulle vi helst ikke have, når vi er på en båd. Men I hvert fald hvad vi kan ude I havet. Og det er dig Signe, som ved noget om det. Kan du sige et par ord om dig selv til at begynde med?
Speaker 3:Jamen som sagt, så hedder jeg Signe. Og jeg har en baggrund som mikrobiologi, hvor jeg har arbejdet meget med mudder og havbunden og stofomsætning og levende elektriske ledninger I havbunden. Og så har jeg siden 2017 arbejdet med formidling af havet og forskningsforling. Men har egentlig altid elsket havet. Både privat og professionelt.
Speaker 3:Om det så har været til undervandsjagt eller surfing eller ud at bade eller sejle eller hvad det nu kunne være.
Speaker 2:Så det vil sige, at når de I medierne taler om, at de døde allesammen at alle fjerene er døde sådan, så har du vist det længe. Ja, man har I hvert
Speaker 3:fald godt kunne se, at det har været den vej, som det går mange steder. Og at det bare er blevet værre og værre. Det synes jeg har været ret tydeligt. Det er da også et par år siden, jeg har været ude af undervandsjie fordi der er ikke rigtig noget at fange mere. Det er jo lidt en fallit erklæring I sig selv.
Speaker 3:Og jeg har en søn på 4 år. Vi tager dig heller ikke sådan lige på fisketur fordi der er jo ikke noget fange. Så det er lidt ærgerligt.
Speaker 2:Hvad vil sige at undervands yje? Det er der,
Speaker 3:hvor man svømmer rundt I våddragt med en harpon. Og ligger og venter på, at den der store fisk kommer forbi. Og så skyder man den med en 'pon'. Og så kan man grille den inde på stranden efterfølgende. Så det er superfedt.
Speaker 2:Det lyder helt normatisk og især noget, som jeg aldrig tror, jeg kommer til.
Speaker 3:Det er også rigtig fedt. Især når der er fisk. Vi kan godt være heldige nogle steder ude I vestkysten at fange nogle store havbars eller lignende en gang imellem. Men ej, det er blevet rimelig tyndt imellem fiskene. Så det er ikke noget, der sker så meget mere.
Speaker 2:Har du altid haft en fascination for havet af dine farfisker?
Speaker 3:Altså det startede faktisk med nok nærmere et hadforhold. Jeg sadlede faktisk I vandskræk, da jeg var yngre. Og så tænkte jeg: Nej, det skal simpelthen være løgn. Og så gik jeg helt agurk med at svømme og syntes bare, at det var mega fedt. Det var som om, at den der evne til at begå sig I vandet gav blod på tanden I forhold til at gå på opdagelse mere I det.
Speaker 3:Og det har bare ført det ene med det andet. Så var jeg rigtig heldig at komme med på Galatere Ekspedi I 2000 seks-to 1007. Det var havforskning, hvor man var ude og opleve forskerne på en verden ekspedition og se, hvordan de arbejder. Og
Speaker 2:du er
Speaker 3:på en rundtur? Du kan ikke
Speaker 2:være ret gammel.
Speaker 3:Nej, jeg var 17. Så jeg fik orlov fra Gymnasiet og hyler at tage med. Så det var nok startskuddet på. Både det med formidling var mega fedt og mega vigtigt. Og det der med, at der er så mange mysterier, der stadig ikke er løst.
Speaker 3:Vi har en jordkl, der er dækket af mere end 70 procent vand og der er så lidt, vi egentlig ved om det, hvad der foregår I det der vand. Det synes jeg bare er
Speaker 2:vildt spændende. Altså, jeg var ret misundelig, fordi jeg var jo en af de lærere, der tog imod alt det, I sendte hjem. Og der kom jo også nogle bøger. Og jeg tænkte bare: hvor er de heldige, dem der kommer ud og opleve det der? Fordi det er One in of life-tarm at være med på sådan en ekspedition.
Speaker 2:Og var der ikke noget med, at Galatiere- ekspedition, det var fordi, det også hed det for langt tid.
Speaker 3:Jo, der har været en galeter et tilbage I midten af 1008 hundred og halvtreds'erne og så en igen I 1950-tusinde 9 hundred og 50. Og så havde vi den her I 2006-to 1007, som så hed gallereter 3. Så det er en lang historik, der har været det. Det gav da også en historisk vingisus at stå på skuldrene af det. Det var en fed introduktion til havforskning.
Speaker 2:Og hvad er det, du gør nu? Nu er du færdiguddannet, og hvad er din stilling så nu?
Speaker 3:I dag er jeg ansvarlig for outreach ved Institut for eco-Science på Aarhus Universitet. Og så er jeg projektleder I det her projekt Kendteit Hav, som vi har fået midler til de næste 3 år. Så det er havformidling og formidling af forskning.
Speaker 2:Er det en sikker vinder, man har, når man skal formidle forskning om havet?
Speaker 3:Der kan jo være mange udfordringer I forhold til forskningsformidling. Det er jo noget med den der balance mellem og Hvad er det, jeg skal formidle? Hvor og hvor meget kan
Speaker 2:jeg gå på kompromis med
Speaker 3:alle de detaljer, jeg gerne vil have med kombineret med at man også skal kende det publikum, man sidder overfor og forklare det I nogle vendinger, der også er til at forholde sig til når man ikke selv er specialist I et område. Jeg synes også, at havet er jo på nogen måder vildt let solgt. Fordi eventyret og det er smukt og mange har et godt forhold til havet. Men det er jo også svært, fordi det måske efterhånden er begyndt at gå op for mange hvor udfordret det er Og hvordan fortæller vi de lige på en måde og formidler på en måde, så man ikke bare bliver opgivende omkring, at der er bare ikke mere, vi kan gøre. Så det er også noget med at prøve at have fokus på nogle af de gode historier uden at Man skal også være ærlig omkring, hvordan tingene er.
Speaker 3:Så det vil finde den rigtige balance, synes jeg meget er gennemgående for den formidling, vi laver.
Speaker 2:Altså det der hvor jeg sidder, der er det sådan, at jeg kan se: Lad jeg ikke se, men jeg har sådan et torskspil. Og så kan jeg sige: Okay, der er mange torsk, der er få torsk. Vi skal have noget med fiskekoter og sådan noget. Men jeg har også som lærer den her med: Det er så uoverskueligt for mig. Altså, det er lidt nemmere med de 5 store dyr I Afrika, fordi det er levende og giraene.
Speaker 2:Er det så overskueligt, at hvis jeg som lærer skal kaste mig ud på hovedet på
Speaker 3:dybt vand. Som det jo både er på den ene eller anden måde.
Speaker 2:Hvor skal jeg starte henne?
Speaker 3:Jamen, jeg tror da jeg startede I noget af det, du føler dig tryg I. Altså jeg kunne forestille mig, at de fleste biologilærere de skal undervise I fotosyntese. Så tag dig udgangspunkt I det. Det kan vi lige så godt snakke om I tang, som vi kan snakke om I et blad Og så er der jo mange flere fede aspekter, man kan få på For eksempel når vi snakker synligt lys på færdigheder tang og forskellige farver Hvad er det nu med lysgennemstrømningtrning ned I havet? Hvorfor er det, at havet egentlig er blåt?
Speaker 3:Og de røde alger vokser længst nede. Hele det der, det kan vi få ind på en helt anden måde. Så forhold dig til alt det, du egentlig tænker: Det skal jeg også rundt omkring om. Og så er det egentlig rimelig nemt at få en havfrue på det, men selvfølgelig skal man hjælpe og guide os, når man ikke har gjort det før. Og der er heldigvis også rigtig mange dygtige udbydere, som laver vildt godt undervisningsmateriale og kurser og forløb og alt muligt andet.
Speaker 2:Og du er en af dem, der gør det. Kan du prøve at tale mig igennem eller fortælle om, hvad er det du gør, både I første omgang hvad er det, du gør? Og bagefter så kan vi lige snakke om, hvordan du udvikler de her forløb.
Speaker 3:Ja, altså så vi har fået det her projekt, der hedder Kennethit Hav. Det står på skuldrene af et tidligere undervisningsprojekt, som hed Hovedet I havet, hvor vi havde fokus på at få havet ud på skoleskemaet. Det kan man jo gøre på mange måder. I det nye projekt har vi meget fokus på læreruddannelser. Det er svært som yngre lærere, at vores oplevelser har været at inddrage havet I undervisningen.
Speaker 3:Det er måske heller ikke alle læreruddannelsen, hvor man arbejder med havet som et økosystem fx. Så det har vi fokus på, at man selvfølgelig skal lære som naturfagslærer I Danmark og arbejde med havet. Så har vi fokus på, at det I hele Danmark skal være muligt at komme ud og sejle på et skib og opleve havets natur ude på havet. Kyst og havnatur er ikke det samme. Så få udbredt det her, vi kalder skibsbaseret undervisning så det er tilgængeligt I hele Danmark.
Speaker 3:Og så gør det mere tilgængeligt med det her forskningsformidling.
Speaker 2:Og når du siger tilgængeligt I hele Danmark og du siger læreruddannelsen så er læreruddannelsen kun biologært eller?
Speaker 3:Det er alle naturfag lærere. Indenfor det nye projekt er alle egentlig målgruppen. Selvfølgelig er der nok en overvægt over på biologi, geografi og fysikkemi I udskolingen men vi inkluderer også mellemtrinnet, og vi har også ungdomsuddannelserne med. Så det er jo at nedbryde nogle af de der barrierer I forhold til adgangen til den forskning vi sidder på på universiteterne og gøre vores viden tilgængelig for uddannelsessystemet I Danmark.
Speaker 2:Så der er mulighed for, at en lærer kan blive klædt på. Er der også mulighed for at elever?
Speaker 3:Ja, altså det vi tidligere har gjort, der har vi lavet rigtig mange skolebesøg. Og det gør vi desværre ikke mere. Det vi gør, det er, at vi laver workshops for lærere og lærerstuderende. Vi tager elever med ud og sejler på de her skibsbaseret undervisningsture. Det er jo, hvad vi får lavet af lokale samarbejdsaftaler med kommuner og skibe og andre lokale aktører.
Speaker 3:Så det er de jo også med til at sætte målgruppen. Om det er udskolingselever, efter skole eller yngreelever, ungdomsuddannelser eller hvad det nu er. Det vil være meget forskellige fra sted til sted.
Speaker 2:Så man kan sige, at I er faktisk meget fleksible I forhold til at tale ind I en eller anden kontekst I forhold til det, man kommer med. Meget.
Speaker 3:Og det er egentlig også noget af det, jeg synes, der har været en styrke I vores tidligere projekter som vi også har meget fokus på I det nye. Det er, at det handler om lokale tilpasninger. Har man en eller anden lokal bæredygtighedsstrategi, der skal løftes? Det kan man ligeså godt gøre med en havvindmølle. Eller er der en affaldsstrategi.
Speaker 3:Eller hvad hulen nu kunne være. Et særligt ønske om at inddrage en historisk skonnerner af mere end undervisning. Det skal vi jo prøve at passe det ind I. Og det synes jeg jo sagtens, vi kan. Så det er noget af det, vi prøver at
Speaker 2:hjælpe med. Og hvis du så forestiller dig, det kan du sikkert roligt gøre, at du har nogle grundskoleelever, de kommer ud I de redningsveste på. Det er ikke noget farligt der. Hvad er det så, der sker, når de her unge mennesker 13-fjorten-femten-femten-seksten-sytten år kommer ud på en båd, måske nogen for første gang? Altså så har man måske lige taget færene over.
Speaker 2:Men det er jo første gang, det ligesom Ja, og det er
Speaker 3:jo også noget af det,
Speaker 2:der mærker bedst. Det
Speaker 3:er jo lige så meget den I sig selv, som også skal understøttes. Det første, der sker, når de kommer på de ture, vi tidligere har lavet det er, at de får en sikkerhedsbriefing I land. De får en redningsvest på, og så kommer de til pompmønstre de. Og så får de lige at vide omkring skibet. Og så er det egentlig sjældent, at vi fylder super meget information på til at starte.
Speaker 3:De skal lige lande på den her båd. Og så sejler vi typisk ud. Så får de lidt intro til, hvad er det vi skal. Så bliver de delt dem op I 2 hold. Så det ene hold kommer med besætningen.
Speaker 3:Og lære omkring det at sejle er måske med til at sætte et sejl. Beststår af styre ved skipperpper. Er med til at navigere. Lære om stik og knob. Hele den maritime verden bliver præsenteret for dem.
Speaker 3:Den anden andel er med til at tage prøver af havmiljøet. Hive det om bord og undersøge det. Halvvejs bytter vi rundt, så man stifter bekendtskab med begge dele. Og de 2 verdener er meget opdelt normalt, men de passer bare mega godt sammen og supplerer hinanden vildt godt. Jo mere der kommer med surve, vindmølleparker og alt muligt andet, der skal etableres.
Speaker 3:Jo mere skal de her 2 faggrupper samarbejde. Så det giver rigtig god mening, at selvom du har 2 meget forskellige faglige vinkler, at man så præsenterer begge dele. Og så plejer vi typisk at sætte de I en eller anden kontekst af noget økosystem eller biodiversitet, eller hvad det nu kan være. Det kan være alt efter, vi aftalte med læreren, eller hvad fokus er for turen. Og så plejer der også at være god tid til, at man også bare kan være der.
Speaker 3:Og være I det. Den oplevelse med netop at sejle, at du får lov til at mærke det. Jeg synes også tit, at vi har en oplevelse af, at der falder en ro over eleverne, når vi er derude. Man kan ikke komme til eller fra. Ofte har vi også taget deres telefonhold, og det er I hvert fald pakket væk.
Speaker 3:Så de er ligesom bare. Sidder oppe ad masten. Og forhåbentlig er det godt vejr. Det er det jo størstedelen af tiden, vil jeg sige. Hvor man kan sidde og læne sig op og mærke solen I ansigtet.
Speaker 3:Og sanserne er jo I spil på en helt anden måde. Så det tror jeg, at der er mange I de her eksterne læringsmiljøer og udeskole, der kan genkende. Så det er noget af det, vi også har meget fokus på.
Speaker 2:Er det så sådan nogle gange, at I henter et eller andet op fra havbunden?
Speaker 3:Ja, det gør det ikke typisk. Altid mudder. Nogle gange også nogle dyr, hvis vi er heldige.
Speaker 2:Men er det så er det så sådan, at det fagfaglige fokus ændrer sig I forhold til det, I får op? Eller er der ligesom en klar
Speaker 3:Altså nogle gange har der været et stærkt ønske om, at vi har haft fokus på plastikforurening. Hvis det er det, turen har handlet om. Så tager vi altid et alien og kigger, om vi kan finde plastik I, når vi trækker aliened Price? Det gør vi altid. Et
Speaker 2:alienet? Er det et fintmasket?
Speaker 3:Ja, det er et meget fintmasket net, man trækker igennem vandet. Og så er det de alger, der måtte være, at det samler sig sammen I en lille beholder nede I bunden. Er der plastik I vandsøjlen, så vil du også få det ind I nettet. Og så kan man se det. Men selvfølgelig, kommer der et marsvin forbi, eller får vi et eller andet spændende op, så tager vi udgangspunkt I det.
Speaker 3:Jeg synes egentlig også altid godt, at vi kan vinkle det. Så det der med netop at gribe boldene, når man også er derude og der skete måske lige noget andet end det, man havde planlagt. Men turde gå ud af den tangent, det har været meget givtigt, synes jeg. Og også gøre det meget mere aktuelt og virkelighedsnært, at man ikke bare kører et program igennem, man har planlagt hjemmefra, men også tør gribe den der mulighed, der nogle gange byder sig. Og hvordan griber man den?
Speaker 3:Fordi hvis man ser dem
Speaker 2:med Aussvig eller en krabbe eller et eller andet, så vil der jo være mange unge, der siger: Frem med telefon og en selfie og alle de der ting. Hvordan griber I den I situationen? Og måske prøver at fastholde den eller uddybe. Hvordan griber man fat I det, man ser derude? Altså der synes jeg meget, det har
Speaker 3:været den her med først på en båd, handler det om at
Speaker 2:spotte det. Og hvis det
Speaker 3:er et marsvin, der kommer op og ned, så er det jo noget med at følge det I en periode. Og når de så er svømmet væk, eller hvad hulen nu kan være så kan det jo være enten at fortælle om nogle oplevelser, man selv har haft med det eller at vi kommer ind på: Hvad er marsvin egentlig for nogen? Hvor finder vi dem I Danmark? Hvordan er det egentlig med alt det støj, vi har ude på vandet? Og hvad betyder det for vores marsvinbestand?
Speaker 3:Og får sat det ind I en biologisk eller naturfag sammenhæng. Så jeg synes egentlig, det er meget den måde, vi prøver at kvalificere det. Det kan også være, at når man så kommer ind og vi har set et marsvin, at vi får sendt en eller anden god artikel til læreren efterfølgende. Som lige kan bruges. Også selvom det egentlig ikke var det, vi havde fokus på.
Speaker 3:Så det jeg
Speaker 2:hører du siger, det er At når I opdager altså når I kommer I situationen og så prøve at forlænge den og sige: Vi følger den! Eller Vi lever oplevelsen ud, kan man sige.
Speaker 3:At det er vigtigt inden man begynder at sætte en masse fagligheder på. Ja, altså igen: Vær nærværende I de ting, der sker. Og fagligheden skal vi nok få fyldt på efterfølgende. Og det skal også siges flere af de steder, hvor vi laver det her skiftsbaseret undervisning der er vi jo heller ikke nødvendigvis med fordi det er heller ikke bæredygtigt I planlægning hvis vi skal med på alle ture hvis vi skal have lavet det nationalt I Danmark. Så det er jo også noget med at få lært besætningen og de nøglepersoner, der nu engang er med.
Speaker 3:Få lært dem godt og grundigt op I, hvordan kan man gribe det an. Og netop det her med ture. Gå med de oplevelser, der er derude. Og have nogle godt understøttende materiale I nogle videoer, man måske kan se på forhånd som naturfagslærer. Nogle gange har vi også skullet tilrettelægge forløb til, at det er dansklæreren, der er med ude men det er naturfaglæreren, der skal gribe bolden, når man kommer hjem.
Speaker 3:Hvordan gør man det? Og jeg vil da ikke sige, at vi har hundred procent knækket koden endnu. Det bliver mig lige ved at spørge: Hvordan gør I det? For det tror
Speaker 2:jeg, der er mange,
Speaker 3:der skal ske. Noget af det, vi har gjort. Vi har blandt andet et rigtig godt samarbejde med Maskonner, den fylder nede I de sydfynske øhav. De laver I lejrskoler. Og de vil rigtig gerne udbyde noget mere omkring det her sydfynske øhav og den biologi, der er dernede den marinebiologi, der er koblet på de her lejrskoleure.
Speaker 3:Og der er det jo noget med, at man ude på skolen I naturfagene får noget materiale inden. Let tilgængeligt. Nogle videoer man kan sige: Se det her inden. Kig måske på det her materiale. Eller alt efter, hvad man har af tid og ressourcer så er der en dag, hvor der står fuldstændig udførligt til dansk læreren: Tag de her prøver, lave de her målinger Sørg for at notere det her.
Speaker 3:Og besætningen er selvfølgelig også sat ind I, hvis der skal tages prøver. Hvordan gør man så det? Og så får de samlet dataen ind og behandler det med naturfaglæreren igen tilbage på skolen.
Speaker 2:Så der vover man faktisk bare danskland som sådan en pædagogisk støtte?
Speaker 3:Ja, så det og altså Nu lyder det meget forkromet her, men altså det er jo sådan noget, vi stadig prøver at tune os ind på hvordan får vi det her til at virke I praksis. Men det er noget af det, som vi er I gang med at udvikle I samarbejde med dem.
Speaker 2:Det kunne jo også være, at de der dansklærere bare er skud en lille bitte smule om, hvordan naturen virker. Det vil jo.
Speaker 3:Det gør det.
Speaker 2:Det er det. Vi snakker om de her ressourcepersoner, der kommer med ud. Altså jeg håber på, at besætningen de ved, hvad de gør. Selvfølgelig. Altså de skal bare styre skibet, ik'?
Speaker 2:Jo, det er
Speaker 3:det primære ikke. Og på nogle af skibene har vi jo så også den her maritime vinkel hvor der er jo ofte mange yngre besætningsmedlemmer hvor igen apropos det her med rollemodeller og man lærer en anden verden at kende og stifter bekendtskab med den og måske nogle personer, man kan spejle sig lidt I. Så de er jo en vigtig faktor I det. Men så er der jo også den biologiske del, hvor det kan være, at man har en naturvejleder tilkoblet. Det kunne også være, at der er korps af yngre studerende.
Speaker 3:Der er dem, der primært undervisningsskrifter på den biologiske del. Det er meget forskelligt fra sted til sted. Nogle steder vil vi også skulle tage med flere gange for at få det rullet ordentligt ud. Det er enormt forskellige fra sted til sted.
Speaker 2:Er det sådan, at de universitetstuderende får et lille kursus I, hvordan man taler til skoleelever? Eller kommer det bare med rutinen?
Speaker 3:Altså, det gør vi altid med de studerende, vi har koblet til I vores projekt. At de bliver klædt godt på. Det er ikke så meget et kursus, de er med og er I sidemandsoplæring. Indtil man føler sig tryg I det og får nogle tips og tricks både fra os, der har været I det lang tid men også fra studiekollegaier, som også er I det. Så lærer de det derfra.
Speaker 3:Og selvfølgelig har vi noget materiale, som de bliver introduceret til. Men ellers skal det også komme fra et sted, at man også har lyst til at formidle det. Så det er jo heller ikke alle studerende, der nødvendigvis synes, at det er mega fedt. Så det er dem, der også har en særlig interesse for det.
Speaker 2:Jeg oplevede på et tidspunkt, at vi var ude på et jeg var med en gruppe elever på et befolkningsanlæg. Og der er der også en ung mand, der stiller sig op og begynder at tale og stille spørgsmål. Sådan en get VAL VANER Tænk-agtig. Og jeg vidste bare, at de elever jeg har med, de vidste alt om fossile brændstoffer og vedvarende indeni. De vidste det hele.
Speaker 2:Men de ville ikke svare. Så når du er ude og sejle med en gruppe elever, og hvad er redningsvest op ind I håret. Og hvordan reagerer de på, når I begynder at indlede den der faglige snak, Som jo kan være lidt vanskeligt at forstå, hvad det
Speaker 3:er, der foregår. Helt sikkert. Altså tit inden vi starter noget, så bruger vi meget det her med, at de lige skal snakke med hinanden om, hvad tænker de omkring det her emne, eller hvad kunne der være, ting man skulle overveje eller hvad hulen nu er, vi spørger ind til. Så de lige tager det fælles med sidemanden eller et par stykker sammen. Og så samler vi ligesom op.
Speaker 3:Det er tit sådan, at vi får brudt det. Vi snakker også lige lidt med læreren inde og høre: Hvad er det inden for en klasse, vi har med ude? Nogen kan man jo bare gå lige på hårdt og så spørger de bare om ' ever'. Og andre, der skal man lige varme lidt mere op. Min oplevelse er, at det her med, at vi kommer ud I et andet element og et andet miljø Det gør, at det tit er nogle andre elever, der også kommer på banen.
Speaker 3:Og det er som om, det nedbryder nogle af de der sociale strukturer, der er I klassen uden jeg ved ret meget om det. Men det er I hvert fald min oplevelse af det, når de kommer ud. I og med, at det er nogle andre elever, der også byder ind. Så er det som om, at det er dem, der plejer at være fagligt dygtige og det er dem, der altid svarer først og det er dem, der altid har en kæk bemærkning. Det bliver ændret lidt, når man står derude.
Speaker 3:Fordi det også kan være en voldsom oplevelse at stå på et skib. Så jeg synes egentlig, at det har været ret godt. Og så især også, når det så er de yngre studerende, der spørger om noget. Det er som om, at der er en anden lydhørhed der. Og de har lyst til at svare på en anden måde, end når det er os, der er lidt ældre.
Speaker 2:Det kan jeg godt forestille mig. Fordi hvis der er sådan en Som Pia 2 piger. Der er jo ikke mange år forskel, når du har en 15-årig, når du har en 22-årig. Altså de har ligesom Der kan godt være langt, men de har lidt samme musiksmag også. Så er de måske hurtigere på bølgelængde.
Speaker 2:Har du for fornemmelsen også, at de unge mennesker altså nu snakker om børn eller de studerende sådan ser lidt op til dem som rollemodeller, som det kunne jeg faktisk godt tænke mig at have sådan et erhverv? Eller er det mere sådan bare lidt spændende? Ja, tror, det kommer meget an på, hvad det
Speaker 3:er for en elev. Men det oplever jeg I hvert fald med nogen. Der er I hvert fald flere, der kommer over og spørger om, hvordan de lige er endt, hvor de er. Og det er også noget af det, vi opfordrer de studerende, vi har med ude til at fortælle noget om deres liv og deres hverdag. Og altså ikke være bange for at gøre det personligt.
Speaker 3:Det er måske noget af det, som man bliver ramt af, når du har været I naturfag og naturvidenskab I mange år. Man bliver meget objektiv, for det er det vi skolede I. Men skal du lave god naturformidling, så skal man jo turde have mennesket med I fortællingen. Og turde inddrage dig selv, hvis det er dig, der står og laver formidling. Gør det personligt.
Speaker 3:Det er jo også det, der fanger og fingre.
Speaker 2:Så relationen er vigtigt. Fordi nogle gange siger man: Jamen, hvis jeg ikke har klassen som lærer til dagligt, så er det svært at skabe den der relation. Men det siger du, det
Speaker 3:er bare vigtigt alligevel. Ja, og jeg ved ikke, hvordan det er som lærer at overtage en anden klasse, for jeg er ikke uddannet lærer. Men jeg synes, at det er muligt, selvom vi har dem med måske tre-fem timer på en sejltur, at få en relation til dem når man står og formidler og fortæller: Men jeg skal også turde gå først og fortælle noget om mine oplevelser med et eller andet. For at de også har lyst til at bidrage. Og det tænker jeg egentlig er fair nok.
Speaker 2:Men man giver lidt for at få lidt. Ja. Og nu siger du tre-fem timer, og det er ikke fordi, men jeg bor midt på Sjælland. Der er langt til et skib, ikke? Jo.
Speaker 2:Hvad gør jeg, hvis jeg ikke skal ud på et skib, men at jeg faktisk gerne vil have hovedet I havet? Eller hvordan vil jeg sige Jeg vil gerne have vand mellem træerne. Jeg vil gerne noget. Hvad skal jeg så gøre?
Speaker 3:Jamen, det er mega fedt, at du bringer det på banen, for selvom vi har meget kystlinjer, og der er ingen, der har mere end 50 kilometer til vandet så er 50 kilometer alligevel langt. Så der er vildt mange gode muligheder for at inddrage havet I klasselokalet. I bund og grund kan du jo tage ned I Netto og købe en bakke muslinger og så kunne lave en muslingdesektion. Så har du en forståelse af, hvordan ser de her havdyr ud. De er jo levende.
Speaker 3:Ja,
Speaker 2:det er jeg lige pludselig. Jeg går I Netto og køber muslinger. Er det på frost?
Speaker 3:Nej, nej, det er jo ferske muslinger, der ligger I køleredisk. Så køber du sådan en bakke muslinger. Allerhelst skal de være ligenfanget. Nu lader vi lige det være. Køb nogle muslinger, hvis du ikke lige har mulighed for at komme ud til kysten.
Speaker 3:Så kan du jo lave Filrationsforsøg, du kan lave en musinddesektion. Der skal du egentlig bare bruge en skalpel, hvor du lige skærer den op. Og så kan du jo kigge på alle organerne inden I og lave forsøg, hvor du drypper forskellige ting på gællerne og kan se gæld bevægelser. Der ligger rigtig mange gode vejledninger derude. Det var en nem måde at gøre det på.
Speaker 2:Jeg får helt lyst til at gøre det.
Speaker 3:Altså eller så kan man jo
Speaker 2:Og det er ikke synd for dyret.
Speaker 3:Nej, vi spiser dem også. Vi koger dem levende. Bløddyr har jo ikke nogen hjerner. De har samlinger af nerver. Så kommer vi I nogle dyre etiske overvejelser.
Speaker 3:Man smadrer jo også muslinger for at fange krabber og sådan nogle ting. Så nej, det ville jeg nok ikke mene. Men hvis man synes det, så er der jo mange andre gode muligheder. Man kan jo tage sin søndagstur til stranden. Har du så naturfag om mandagen og du har samlet en hel masse forskellige tang så kan du jo nøjes det.
Speaker 3:Have en fin tangdu. Hvis du ikke har det, så kan du laminere nogle ark med de mest klassiske tanker, når man har. Man kan snakke med farver og grupperinger. Man kan lave forskellige vækstforsøg. Man kan dyrke sin egen tang.
Speaker 3:Få fornemmelsen af den naturvidenskabelige metode. Hvad der sker, når jeg tilsætter mere eller mindre næring? Ændre på salt, koncentration, temperatur, lys? Så kommer du rundt I hele den naturvidenskabelige metode. Så der er vildt mange muligheder for at inddrage det I klasselokalet.
Speaker 3:Så jeg kan faktisk ikke se nogen grund til overhovedet ikke at arbejde med hav. Det har vi allesammen mulighed for.
Speaker 2:Og når du beskriver det på den måde, så kan jeg faktisk Det er biologi syvende. Klasse. Jeg kan vel også gøre det naturteknologi flere. Det kan du bare skalere det op og skalere det ned.
Speaker 3:Og det er da sjovt også at have et akvarie med noget snor til at stå og du kommer søsalat ned. De har måske alle sammen klippet deres eget stykke, der kommer ned I et fælles akvarier og så følger man med I, at kommer der nogle sporer på snart eller hvad det nu kan være. Så det er jo bare lidt mere lærerstyret. Men der er jo stadig vildt mange spændende observationer, som de kan være med til. Det kan sagtens køres op og ned.
Speaker 3:Og man kan også bruge det I gymnasiet og have endnu mere på med forskellige biologiske og abbiotiske faktorer. Opstilling af naturvidenskabsmetoder og forholde sig til det. Så det er bare at komme I gang.
Speaker 2:Og så kunne man putte det ind I nogle temaer. Fx om biodiversitet, det har I også I havet. Og Ildssvind er der jo til dels også rigtig meget af.
Speaker 3:Ja, og tegn som fødevarer. Og ja. Alle mulige forskellige emner, som er jo relevant I forhold til det.
Speaker 2:Der er en ting, jeg godt kunne tænke mig at slutte af med. Og det er fordi, du nævnte I vores indledende snak om noget, der hed 'Kabel Bakter'. Jeg forstår det stadigvæk ikke. Kan du ikke lige bare Hvad er dit med de der kabelbakterier?
Speaker 3:Jeg fortæller alle, der gerne vil høre det. De er bare så seje. I Aarhus Havn har man fundet levende elektriske ledninger nede I havbunden. Og de hedder 'Kabel Bakter'. De blev første gang beskrevet I 2012, så det er jo stadig en relativ ny opdagelse.
Speaker 3:Og man har fundet det alle steder efterfølgende. Ferskvandvand, saltvand. Og det er ikke noget menneskeskabt. Det er en bakterie, som kan blive op til 5 centimeter lang. Vold stor er en bakterie.
Speaker 3:Det, der er det vilde ved det, er, at den leder strøm. Det er de her ledninger, vi kan se lamperne hænger I. Der bliver ledt en elektrisk strøm igennem dem. Det, man har fundet ud af, det er, hvis du kigger på din egen krop og tænker: Jeg spiser med mine fødder. De spiser svovl nede I den ene ende med fødderne.
Speaker 3:Så trækker de vejret oven på hovedet. Altså med den anden ende af deres lange, tynde krop. Og når vi adskiller de her 2 processer, hvor vi spiser, hvor vi trækker vejret, så sker der en energitransport. Og det er egentlig det, der sker inde I kabelfeltetageren. Så de spiser svovl med fødderne og trækker vejret med ilt oven på hovedet.
Speaker 3:Og det er jo en elektron-doner, den her svovl. Og en elektron actor, hvor vi trækker vejret med ilten. Og det giver simpelthen en transport af elektroner igennem den her kabelbakteraer. Det er jo det, der sker I en ledning, der transporterer vi elektroner. Det er bare forstyrret.
Speaker 2:Ja, det er simpelthen for sindssygt. Ja, det
Speaker 3:er det. Og man ved stadig ikke, hvad det er, der leder strømmen inde I de her kabelbakterier. Muligvis noget med negkkel, men højst sandsynligt en leder, vi aldrig har set før. Vi ved jo, det er kobber, der leder strømmen inde I ledninger. Hvad der leder strømmen I de her kabelbakterie, det ved man ikke.
Speaker 3:Og det, der også er vildt, det er, at det har betydning for, hvordan forstår vi egentlig de systemer, der foregår I vores havbund. Dem troede vi egentlig rimelig meget, vi havde styr på. Nu kommer der lige pludselig en helt ny spiller på banen, som ændrer på de her stofkredsløb og hvordan de egentlig hænger sammen. Og der er jo vildt mange ubesede spørgsmål stadigvæk. Noget af det nyeste, man har fundet ud af, er, at de muligvis kan kommunikere med andre bakterier, og de kan simpelthen trække vejret igennem kabel Bakter ligesom en snor.
Speaker 3:Meget styret og meget avatar-agtigt. Og det er jo noget af det forskning, vi skal have ud på uddannelsesinstitutionerne også uden for universitetet. For der foregår sindssygt meget spændende forskning. Vi er bare ikke altid så gode til at få den ud uden for universitetsm mure. Så det er noget af det, vi også håber på at kunne gøre noget mere.
Speaker 2:Og når det lykkedes for jer, at få klarlagt det hele voldsomt, for der er jo rigtig meget dernede, vi ikke ved, hvad er. Så kan vi måske også begynde, og de mennesker skal udnytte et eller andet. Jeg ved ikke lige nu. Men det er jo det spændende, at man forsker jo ikke altid bare for at få klarlagt et problem, eller hvad kan man sige. Men måske også bare for nysgerrigheden, ikke?
Speaker 2:Jo, det
Speaker 3:er jo hele det koncept, vi kalder grundforskning. Og jeg synes, det her viser meget godt, hvorfor grundforskning er så vigtigt, som det er. At uden grundforskning laver vi jo ikke alle de her vilde opdagelser, som kan bidrage I alt muligt andet anvendt forskning.
Speaker 2:Og det er der, nysgerrigheden kommer ind om, at det siger vi tak for I dag. Tak skal du have
Speaker 3:sig.
