Feltfigurer i naturfagsundervisningen
Du lytter til podcasten Naturfads Didaktiske nuancer. Podcastcasten, hvor vi dykker ned I Naturfadsdidkkens fascinerende verden hver uge samt med nye spændende gæster. Vi vil gerne give dig, der underviser I naturfag I grundskolen tips, tricks og inspiration, der kan styrke din undervisning. Den er, Anne Vestergaardgaard Nielsen og Thomas SIGler Larsen. Velkommen til!
Thomas:I dag skal det handle om feltfigurer, som man kan bruge I sin naturfagundervisning, og når man flytter sin undervisning udenfor. Og Til at tale om feltfigur har vi besøg af Christina Frausing Binau der er lærer på skolen på Duevej og konsulent I Astra. Og Katrine Minddal, der arbejder på Center for Makroøkologi Evolution og Klima Københavns Universitet og udvikler undervisningsmateriale. Og Katrine vil du ikke inden vi går I gang med at snakke om feltfigurer så måske lige hjælpe os I gang. Hvad er feltfigurer egentlig for noget?
Katrine:Det kan du tro.
Katrine:Feltfigur er et koncept, som vi har udviklet og en feltfigur er en faglig model, som eleverne selv bygger ude I effekten. Og genon feltfigur har vi opstillet tre kendetegn for et. Feltfigur skal udtrykke en faglig pointe. Og to. Feltfigur skal være bygget af materialer, som findes I det miljø, figuren omhandler.
Katrine:Og tre: Feltfigur skal bygges I det miljø, som figurerne omhandler. Så man bygger altså en faglig model på stedet. Og det er meget anvendeligt, for det kan gøres, hvor som helst, man er på felttur om det er I skoven eller på stranden eller I skolegården. Og hvis vi skal være helt konkrete, så ja så kan det jo være, at hvis man er I skoven, så bygger man så sin faglige model af de materialer, man finder der Det kan være kviste eller blade eller choler Hvad end man skal bygge et lille kort af den skov, man er I eller en model over fordelingen af træer I skoven eller hvis man samler sten på stranden og vil bygge en klassisk model som et søjlediagram så skal man måske forestille sig, at man stabler stenene og laver søjlerne tredimensionelt af sten. Eller hvis man kigger på kornstørrelse, når man er ved kysten og sorterer I sten, grus og sand så kan eleverne selv finde en fremstillingsform hvor de viser en faglig pointe omkring kornstørrelse.
Katrine:Det kunne også være ålegræs som vi senest har prøvet af med Christias og hendes kollegers klasser på stranden.
Anette:Og jeg tænkte faktisk, fordi du har jo taget noget med. Ja. Og du har taget noget med fra skoven, kan jeg se. Eller fra et eller andet hovedvej eller noget.
Katrine:Det kunne være mange steder fra. Men det er for at sige, at der er mange forskellige materialer, der kan bruges. Og man skal heller ikke underkende, at der kan gå helt skattejagt I og finde de materialer, som man vil udtrykke sin faglige pointe med. Og her har vi det kan man jo ikke se, fordi det er radioen men der er en masse blade.
Anette:Hvis du prøver at fortælle. Så pakker jeg ud. Bare lige. Så har vi en fotobakke. Eller en sorteringsbakke alt efter, hvad vi nu kalder det.
Katrine:Ja, og fotobakken vil man jo så ikke bruge til sin feltfigur, fordi feltfigur laver man på stedet I naturen. Så der kan man forestille sig, at man I stedet vil ridse nogle akser I skovbunden som kan danne baggrund for feltfiguren
Anette:eller elle et stykke asfalt vil det jo være her
Katrine:det kunne også være et stykke asfalt
Anette:det kunne være det, vi har,
Christina:ikke og I princippet kunne du tage en hvid sten og så tegne streger op som med kridt til at bygge din figur. Må du også sige, at hvis man skal praktisk I gang så kan det være en fordel at lade eleverne genskabe en faglig figur, som de kender. Så til en start skal de måske bare genskabe en figur, som de kender det også for at knytte en bro til det stof, der er gennemgået hjemmefra I klassen. Og så kan de genskabe den med naturmaterialer på deres egen måde. Senere kan man skrue op for frihedsgraden og lade dem vælge måske både den faglige pointe, der skal udtrykkes, og den form, det skal udtrykkes med.
Katrine:Men om man skal sortere nu står vi med blade I en masse farver. Sorter dem efter nedbrydninggrader.
Thomas:Det kunne jeg da godt lige gøre.
Anette:Ja, det kunne vi da godt lige gøre. Skal vi hælde dem ud på bordet, eller er det okay Bakken?
Katrine:Lad det være I Bakken, når vi er I studiet her Og det kan du jo godt gøre, Annette, sortere efter farver eller du kan sortere efter det er jo en sorteringsøvelse det her Men forskellen på at lave en sortering og en undersøgelse og en faglig figur er jo, at eleverne skal være bevidste om at de fremstiller noget hvor de skal vise noget til nogle andre de skal udtrykke deres forståelse med en model for nu at bruge ordet fra Lars Buchck. Som snakkede om modellering I en glimrende version af denne her podcast.
Anette:Så hvis jeg vil udtrykke eller hvis jeg vil vise med det her nedbrydning, hvad for nogle, der er mest nedbrudt så skal jeg beslutte, hvordan jeg vil gøre det. Og der vil jeg sige, at dem, der er mindst nedbrudt, ligger jeg øverst. Og dem, der er mest nedbrudt, ligger jeg nederst.
Katrine:Ja. Og så vil vi jo eleverne Det er jo ikke, fordi man ikke kan lave det her solo, men det er jo en gruppeopgave.
Anette:Så vi skal snakke sammen nu? Ja,
Katrine:som Lars Go-Kinop også fik sagt: Tegn, snakke og skrive. Men her har vi byttet tegningen ud med at konstruere en model på andre måder med genstande. Og det kan måske betyde, at dem, der ikke ser sig selv som er så gode til at tegne de kan fremstille modellen på en anden måde. Men den snak, den dialog, der er om, hvordan modellen skal se ud det er jo en forståelsesproces.
Anette:Så vi er jo allerede her I en modelforståelse, fordi jeg blev jo nødt til at sortere de her fra, som er Er det frø eller nødder? Jeg ved ikke, hvad det hedder sådan en.
Katrine:Ja, det kunne jeg godt være.
Anette:Den bliver jo nødt til at sortere fra, ikke?
Katrine:Det kunne også være, at du ville lave en anden modeltype. Du ville måske lave et ven-diagram og sige: Hvad er blade, og hvad er ikke blade? Hvad har de tilfælles? Der er rigtig mange muligheder.
Anette:Det ser det sådan her ud, ikke? Så tager vi nogle pinde der, og så har vi blade der. Jeg kan jo tage bladene I et eller andet. Og så har jeg noget bark her.
Katrine:For undersøgelsen er ting. Altså, at man undersøger materialerne og samler data op men formidling at vi laver en model, der viser vores forståelse det er det feltfigur kan bruges til
Thomas:Og så
Katrine:er der måske nogen, der vil sige: Jamen, har vi ikke altid brugt naturmaterialer, har vi ikke altid samlet ting ind men feltfigur er noget særligt, for vi har givet det en ramme, vi har konceptualiseret det, og vi har givet det et navn. Og der har vi altså fået gode tilbagemeldinger både på, hvad konceptet med reglerne kan men også navnet. Og det ved jeg fra Magtinas elever, at de har taget begrebet feltfigurer til
Anette:sig.
Thomas:Og det tænker jeg, det skal vi nemlig snakke om fordi du har arbejdet med at bruge de her feltfigurer ind I undervisningen. Måske får man en forståelse, hvordan de tager begrebet til sig. Men hvordan har du konkret grebet det an, når du skulle bruge fælden ind I undervisningen?
Christina:Jamen, mine kollegaer og jeg var på stranden ikke langt herfra. For en måneds tid siden. Hvor vi skulle lave alt muligt andet feltarbejde. Vi skulle lave nogle feltundersøgelser. Både noget, der skulle laves på stedet I ved almindelige temperaturmålinger og vindmålinger og alt muligt andet.
Christina:Og så nåede vi, vi skulle tage med hjem. Og så valgte vi at lægge det her lag af feltfigurer ovenpå. Så vi lavede en station. Vi laver tit en stationsorganiseret undervisning. Det gør vi os ude I felten.
Christina:Så vi lavede en station, hvor eleverne skulle lave de her feltfigurer. De havde egentlig ikke fået noget at vide om det på forhånd. Der var alligevel ikke en kæft, der ville kunne huske det, hvis jeg skal være helt ærlig. Omskir er dit og dat og dut? Det får lige at vide på stedet.
Christina:Så når de var ovre ved min kollega Christina hed hun også, tilfældigvis så var opgaven for dem at lave de her fællessang figurer. Det første, man gør, eller det er I hvert fald det, vi gjorde, det var at sætte eleverne I en rundkreds. Sig nu skal I nu skal I være med her. Og fokusere. Det er også for sig selv noget at få otte.
Christina:Klasse til at sætte sig ned I sandet. Og så er Så var vi nødt til at gøre opgaver meget konkret. Og så havde vi faktisk og jeg ved godt, er totalt fy fy I nogle naturvejleder-sådan bog men så havde vi lamineret papirer med ud. Og det er fordi, I forvejen, når vi har taget dem ud I den her ramme, der er mange ting, man kan blive distraheret over eller af, og opgaven kan blive lidt konffus eller diffofus mere. Mener mener jeg snarere.
Christina:Så vi havde lamineret papirer med, som både kunne vise hvad er opgaven? Så man lige kunne gå hen og kigge igen, når man havde hørt på, hvad Christina sagde, man skulle gøre. Og alligevel havde haft travlt at kigge på en havmåge så længe. Så kunne man gå hen og kigge igen, men også for at have nogle nogle modeller, modelmodeller nogle eksemplariske modeller med, som de kunne lade sig inspirere af. Og det har faktisk også været lidt vigtigt for at få, fordi nogle kan straks forestille sig alt muligt inde I hovedet, og nogle skal lige have en hjælpende hånd.
Christina:Og sådan er det jo med så meget.
Anette:Men de møder det også for første gang. Det er jo ikke noget med, at de har lavet det I tre. Fem. Og det er første gang.
Christina:Ja, fordi vi havde aldrig hørt om det før, fordi Katrine havde ikke været lavet det før. Når, når først den intro er givet, så var der egentlig ganske frie rammer til at begynde at lave de feltmodel eller feltfigur, som det drejede sig om. De skulle lave tre forskellige. Det var et krav, og det kunne man jo også lige have brug for at komme hen og genbesøge. Hvad skulle man lave som den næste.
Christina:Og så går skattejagten faktisk I gang.
Anette:Og man er sammen I hold? Man er sammen
Christina:I grupper, ja. Så går skattejagten I gang med at gå ud og finde de her materialer. I vores tilfælde var det I høj grad ålegræs, men også andre ting, man finder på stranden. For vi ville gerne sammenligne ålegræs med tang. Og så blev der også fundet sten og muslingeskaller og alt muligt andet, som man kunne bruge til at bygge modellen op, ligesom Katrine siger før.
Christina:Hvis det nu var I skovbunden, så var det måske pinde og blade og kogler og ting og sager. Herude på stranden er det jo de ting, vi kan finde her. Og så bliver der simpelthen ridset. Der er lavet en ramme. For eksempel.
Christina:Der var nogle, der gik mega æstetisk til værks og byggede en ramme af muslingeskaller og et eller andet ramme af sten. Sådan for at ramme figuren ind.
Anette:Var det vigtigt for dem at tænke otte. Klasse, vi er vant til, og så give mig en tusch, der er god og så op på et stykke papir. Er det vigtigt for dem? Var det vigtigt for dem, at det blev pænt det her?
Christina:Det var vigtigt for nogen. Og det kan vi se, at de billeder, de skulle slutte med at tage billeder af de tre feltbegurere, de havde lavet. Og nogle bliver sirlige: Sådan er det også, hvis vi giver dem en tegneopgave. For nogle er de der lækre detaljer vigtigere for andre. Bliver det lavet med en brækket arm.
Katrine:Og jeg kunne se, og Christina, din kollega, sagde også, at det gav ro og fordybelse for nogen at sidde med de her sten I hænderne og lægge det I en ramme så der blev ro og fordybelse omkring den opgave, det var at lave en faglig model. Så selvom det at lægge muslingeskaller op måske lyder som en anden type opgave så er det med fagligt sigte for at vi er I gang med at lave en faglig model men får alligevel ro og materiale mellem hænderne, som vi sanser
Thomas:Jeg kunne godt tænke mig Nu gik det helt vildt for sig herovre på den anden side af bordet hvor lige pludselig blev modellen ryddet til side og så blev der lavet en anden model. Nu siger du, at de skulle arbejde med at lave tre forskellige modeller Men blev de her modeller også brugt til en dialog og en eller anden diskussion og en samtale om hvad det var der skulle modeles, for det er jo for på en eller anden måde at gengive noget virkelighed. Og brugt de modellerne eleverne til at diskutere den virkelighed.
Katrine:Det er lige
Christina:før, at du skal svare, Kathrine, Kathrine, fordi du var mere ovre ved stationen.
Katrine:Men det kan man sige, at der er tre ting, som læreren skal I forbindelse med feltfigurer. Og det første, det er at stille opgaven. Og som Christine sagde: Det kan gøres på mange måder. Her havde de stillet en fast opgave til eleverne. Og nummer to det er at undervejs I processen så stille produktive produktiv spørgsmål til eleverne.
Katrine:Og det så jeg blev gjort på stranden. Christina var rundt I løbet af processen og stille spørgsmål til, hvad det var, eleverne ville vise hvordan det kunne vises, hvad det her forestillede og så revideret de deres modeller undervejs. Og den tredje ting, det er, at læreren selvfølgelig skal være meget eksplicit omkring, hvad det er, vi er I gang med. Meta-modellering: Og fortæl eleverne, at det her er en model. Hvad er forskellen på model og virkelighed?
Katrine:Det så jeg også Christina gøre I Jan sammenhæng derude. Hun sammenligede ålegræsset med rodstilelen med en tegnetmodel. Så det at kunne stille det op I forhold til andre modeller, som de møder I naturfagundervisningen det at selv kunne sætte ord på og det at øve sig I at tænke modeller, som Lars Buch-up også sagde det er noget, der kan trænes. Og der spiller læreren altså en rolle I at være meget eksplicit men også lade eleverne øve sig I at se, hvad modeller kan, og hvad de er. Så de skal ikke bare fremstille modellen aktivt De skal også bruge modellen som en model.
Katrine:Og I gjorde jo også noget efterfølgende, når I kom hjem I klassen.
Thomas:Ja, det er sgu lige til at spørge jer. Jeg er glad for, at du også ville vide det.
Christina:Lige præcis.
Thomas:Fordi, hvad sker der, fordi du siger det der med I tager billede og sådan noget. Hvordan kommer de her modeller så I spil I den øvrige undervisning? Fordi det er vel for at tage noget viden med hjem også.
Christina:Helt sikkert. Både for at have en altså. Vi skal ikke underkende os. Faktisk også for at have en god oplevelse undervejs. Og også med at lave noget andet I naturfag end hvad du klassisk måske ville tænke både som lærer, men også som elev, fordi du bliver jo skolet I når I naturfag, så laver vi de der målinger, eller hvad vi nu gør.
Christina:Nu laver vi faktisk også nogle Nogle ret sanselige og også æstetiske kreative ting. Nå, men det var den ene ting. God oplevelse undervejs. Men vi har selvfølgelig også taget det med hjem. Og på den måde kan man sige nu er jeg også dansklærer, at vi har sådan en hjemme ude hjemme-model ligesom under opskriften fra eventyr.
Christina:Hvor vi har arbejdet med stoffet ikke med feltfigurerne, men med stoffet omkring ålegræsset, som deres figurer særligt skulle vise noget om. Og ålegræsset som plante. Det har vi arbejdet med hjemme og set nogle modeller af ålegræss opbygning. Så arbejder de med det herude. Og så tager vi det med hjem I form af billederne.
Christina:Vi har faktisk også taget materialer med hjem, så der lige kan skabes en forbindelse mere. Men så har de skulle efterbearbejde. Det vil sige, at vi valgte den ene af de tre feltfigurer, de havde arbejdet med herude. Og så sagde vi: Denne her skal I bearbejde videre. Så tag billedet, put ind I en Powerpoint og lad sig inspirere af de andre modeller, vi har set.
Christina:For eksempel af: Hvor vokser ålegræssset? Hvordan er planter generelt opbygget? Hvordan sker det med fotosyntese og respiration, der ryger noget ud og ind af planterne? Og så skulle de bearbejde det billede ind I Powerpoint ved at sætte Fie. Hvad hedder det?
Christina:Pile og farveord på og øvrige forklaringer. Nogle har sat fotosyntese alene ind. Det er de færreste år, men nogle har gjort det. Andre har ligesom lavet pil ilt ind. Ildt ud
Thomas:og så
Christina:videre. Så vi har taget et stykke af stranden med hjem. Og det er også det, Katrine bruger ordet til start. Altså ligesom bygger bro. Man skaber en forbindelse mellem det, vi har lavet inden og ude og.
Christina:Og hjemme igen, og det synes jeg har fungeret utrolig godt.
Katrine:Det er også noget af det feltfigur, og intentionen med feltfigurerne har været at skabe en kobling mellem den lokale, konkrete natur den konkrete lokale natur og så det fagstof, som man arbejder med hjemme I klasseværelset, I skolebøgerne, som bliver sagt ved tavlen. Og at vi forstår, at det er det, det handler om der er ingen automatik I det koblingen kan blive hjulpet på vej af, at vi har et konkret materiale mellem hænderne. Og nogle er måske lidt fremmed overfor det her og er ikke vant til at røre ved ålegræs eller rode I jorden Det kan de gøre I en tryg ramme her. De kan selv vælge I hvor stort et omfang og nogen går til den. Det så vi og havde hænderne helt nede I I døden for at fange materiale op og andre lagde det sirligt op man kunne lave den smukkeste regnbue af ålegræræs I forskellige former for nedbrydning så som du siger, den æstetiske sans kan virkelig også blive brugt her samtidig med, at man både dufter, mærker og på anden måde håndterer materialet.
Anette:Jeg tænker nogle gange, at når vi sætter vores elever ind I en ny situation for dem er det jo en ny situation næsten hver dag men for os så prøver vi noget nyt så er vi ekstra opmærksomme på, hvordan de tager imod det. Hvad sker der egentlig? Hvad gør de? Hvad siger det? Er der nogle andre elever, der popper op?
Anette:Er der nogen, der synes, det er kedelig? Hvad Hvad Hvordan Jeg ved ikke, om du kendte eleverne, Katrine, før, men det gjorde du I hvert fald, Christina. Da de kom hjem. Var der mere engagement eller aktivitet eller ligegyldig begejstring? Hvad kan du se hos eleverne I forhold til at arbejde på den her måde?
Anette:Altså
Christina:Jeg kan ikke sige noget entydigt om det. Altså på den måde. Jeg er ikke I tvivl om, at der er nogle elever, der blomstrer, mens de er herude I felten og lave noget. Uanset om det var ovre ved min kollega, Christinaas station med feltfigurerne, eller det var min og kollega Gustavs station, hvor man laver selve de feltundersøgelser, vi havde på på programmet. Og så er det nogle andre, der ligesom blomstrer I.
Christina:Når når man må sidde og nørde med computeren og få tegnet pile ud og ind, og hvad det er I gåseøjne sjovt at lave I PowerPoint. Men det er faktisk sjovt for nogen. Jeg tænker, at. Jeg synes, det er mega fedt at tage endnu en dimension og tilføre til feltarbejdet. Fordi nogle er sådan nogle gummistøvleryper og synes, at det er fedt I sig selv at være herude.
Christina:Og nogle tænder ikke på det. Men kan måske få en god oplevelse med at have naturfag af at have haft den her kunstneriske dimension med. Andre synes faktisk, at det er megasjovt at dykke ned I datas og gå på jagt der. Jeg synes, at det er fedt at lave Altså have forskellige Hvad skal man sige? Heste at spille på.
Christina:Og trække med ind I de forskellige situationer. Jeg ved ikke, om det svarer nok på dit spørgsmål.
Anette:Jamen, jo. Altså, du siger det her med, at der er forskellige elever, forskellige formater af undervisning. Ville du også, nu ved jeg, at du har haft elever til eksamen. Hvad ville du sige til, hvis der var nogen, der kom og sagde: Jeg vil gerne snakke om modellering I forhold til de ting, der er på stranden. Vil du hunere det æstetiske?
Anette:Er vi ikke meget dårlige til at hunere, når børnene arbejder med æstetik inden for naturfag?
Christina:Ja nej. Altså, jeg synes så sent som til prøverne her I sommers, så bliver både jeg og censor og med-eksamminatorer sindssygt imponeret, når nogen har taget altså løbet linen ud, hvis man kan sige det sådan. Og faktisk også det kunne have været at bygge en vildt flot model I pap, som ikke bare var flot. Det sidder vi ikke og siger Whargh tolv. Men som faktisk viser altså hvor de har gjort sig umage med at vise de ting, de ville vise så tænker jeg lidt, at uanset udtrykket om det er netop naturmaterialer som I feltfiguren eller.
Christina:Eller pap og papmaie som som hjemme I lokalet eller en god animation, de har lavet på computeren, så kan vi jo godt se og faktisk også synes jeg, at når man har gjort sig umage ved at vise pointer. Det er jo også det, at muslingeskallerne I sig selv er det jo ikke Det er jo bare en slags flødeskum på toppen. Men når de har gjort sig umage med at vise de faglige pointer, som Katrine også er inde på før, og så at det spiller sammen med at have gjort sig umage I det hele taget. Jamen så så kan vi. Så så synes jeg, det er noget, vi værdsætter.
Katrine:Så jeg synes også, det er let at differentiere de her feltfigurer, fordi de kan laves på flere forskellige måder og stadig vise nogle af de samme faglige pointer. Så det vil sige, at der er flere måder at løse opgaven på og det gør jo både noget godt I forhold til elever, som er forskellige men der er faktisk også en anden vigtig læring om modeller at hente der fordi vi skal forstå, at en model netop er et spørgsmål om at udtrykke en faglig pointe og kommunikere noget til nogen. Så der er ikke rigtige model. Den er vellykket, hvis den viser det, den skal. Og der kan man jo anerkende elever for at have fokuseret på nogle forskellige ting når de vil kommunikere noget eller de har udvalgt nogle bestemte dele af virkeligheden, som de vil fokusere på eller vise.
Katrine:Så der er rigtig mange måder at differentiere det her på og mange måder at anerkende elevernes meget forskellige tilgang til det samtidig med, at de kan blive begejstrede for at lave noget, der ser flot ud
Anette:Kan man være så fri? Fordi det er første gang, jeg hører det her feltfigur, og så tænker jeg: Det er jo en del af kommunikationskompetencen. Jeg kommunikerer et eller andet gennem en model på en eller anden måde. Kan man være så fri I det at bruge feltfigurer, at man kan tage blade og I virkeligheden sige: Jeg vil faktisk gerne komme med nogle pointer omkring klimaforandringer. Kan man tage den helt derud og sige: Det er ikke kun om blade fundet på Frederiksberg Det er også klimaforandringerne.
Katrine:Altså konceptet her er jo udviklet I det projekt, der hedder Et grønnere klima. Og der har vi stillet os selv den store ambition at knytte det lokale den lokale, konkrete natur til globale klimaforandringer. Og det handler om at bygge den her bro fra den konkrete, lokale natur som det også handler om, når man fx snakker kulstoflæring I naturen til de ting, vi snakker om, når vi snakker klimaforandringer og kulstofkredsløbetløbet.
Anette:Så det er også noget med at løfte det konkrete ud I noget mere ukonkret? I noget mere abstrakt?
Katrine:Det er at bygge bro mellem det abstrakte stof og den konkrete natur, som det handler om. Og det er ikke givet, at man forbinder træerne ude I skoven med et kulstoflag. Men det kan man måske nemmere gøre, når man faktisk arbejder med tingene I skoven og på stranden og med ålegræsset.
Christina:Men det
Anette:er vel den perspektivering, vi forventer, de skal kunne I ni. Klasse. At de skal kunne tage et kulstofdepot og få det op. Eller er det for meget for lang?
Christina:Altså, nej, det ligger jo I målene, for så vi tager det jo sådan på den måde for meget og for lang. Men det gør det jo ikke sindssygt nemt. Og hvis vi kan kan hjælpe med de broer, hvis vi beder det billede med at hjælpe eleverne over de broer, så giver det jo. Jamen så giver det jo gode gode muligheder. Altså nu siger du før, Annette, at det er en del af kommunikationskompetencer.
Christina:Det er selvfølgelig helt enig I. Men det er jo også en del af kompetencemunde for modellering at bruge. Modeller til at forklare ved hjælp af. Der ligger også andet I det. Og noget af det svære, som ligger inde under det, det er jo også at sammenligne modellen med den virkelighed, den handler om.
Christina:Og der går vi bare hen over broen her. Der hjælper vi dem virkelig hen over broen fordi vi beder dem om at lave modeller med virkelighedens materialer om det, som det handler om.
Thomas:Og I virkeligheden.
Christina:Og I virkeligheden. Så der er virkelig virkelighed og model, der smiler sammen.
Katrine:Hvor er det godt udtrykt. Og så er der samtidig noget naturforbundethed I det. Noget med at få et forhold til naturen samtidig med, at man har et fagligt sigte og et arbejde.
Christina:Ja, det skulle jeg også til at sige, at der faktisk er. Altså det, jeg synes, var mega fedt at se derude. Og som Christina, kollega, også lagde mærke til det er det her med, at nu sagde jeg før, de går på skattejagt men de kommer altså til at se på den natur, de er ude I med nogle andre briller af at være på jagt efter noget. Og Christina og jeg talte I går om, hvordan kunne vi bruge det her I andre sammenhænge. Så kan vi snakke om, at nu har du også nævnt skoven, Kathrine hvor vi tit har været ude I felten I skoven og lave forskellige feltundersøgelser.
Christina:Og så skulle vi lige have Snow brødet op på bålet og sådan noget. Altså også sådan nogle andre oplevelser. Men vi har egentlig aldrig sat eleverne til at betragte skoven som skov, mens vi var derude på. Altså på sådan en 'lave det selv' måde. Og det var helt sikkert noget, vi godt kunne tænke os at lægge oven I næste gang at måske lave feltfigurer af hvor vi sammenligner løvskov og nogleskov på stedet med materialerne.
Christina:Så igen en ekstra måde.
Anette:Så det er en anden måde at være ude på. Eller I hvert fald lige når man laver denne her opgave, så er det nogle andre briller, man skal have på. Så tænker jeg: Nu snakker I om otte. Klasse. Hvis nu I på et eller andet tidspunkt skal komme derhen, hvor I bare kan sige til otte.
Anette:Klasse elever I skal lave nogle feltfigurer, der er den her ramme, I skal indenfor, men ellers er det rimeligt åbent. For at eleverne skal forstå den opgave, hvad skal de så have gjort I fem. Klasse? Og hvad skal de have gjort I tre. Klasse?
Anette:Fordi at det, I har skitseret, det er til ældre børn, men jeg tænker, at det kan vel sagtens bruges til fem. Eller tre. Eller hvordan tænker I det?
Katrine:Det kan naturligvis bruges på helt andre klassetrin. Det er meget let at differentiere og meget let at gøre på andre måder. Men jeg tror, det vigtige her er, at man gør eleverne meget tidligt bevidste om, at vi er I gang med at lave en model hvad en model er, og hvad den kan bruges til. Og når man så kommer længere op, så diskuterer man jo også I skolen, hvad modeller er. Og det ved jeg jo, at du har gjort med dine elever.
Katrine:Du har snakket om modeltyper. Illurationssmodeller, animationsfilmsmodeller. Værale modeller. Det er jo noget, man ikke bare tænker over som lærer. Det er jo noget, man snakker med eleverne om.
Katrine:Fordi det skal de bruge, når de går til deres læremidler. Det skal de bruge, når de arbejder med natur. De skal lære at tænke I modeller. Både som et kommunikationsredskab og til at få forståelse. Til at lære noget om verden.
Thomas:Og der
Christina:har vi gjort det faktisk. Vi har lige kørt sådan et forløb. Altså I halen på det her, vi har lavet I et grønnere klima omkring ålegræs. Eller som en del af det, så har vi haft givet det et ordentligt ind over nakken med modellering. Og der har vi gennemgået de forskellige modeltyper og arbejdet med, hvordan kunne gå fra en ene type til en anden.
Christina:Og der forrede vi simpelthen vores egen kategori nu. Nemlig Feltfigurer. Fordi vi synes ikke, det passede ind under en af de andre kun det er en konkret altså en fysisk model. Men den kan noget andet og har nogle andre karakteristika. Så udover dem, som ligesom er I læseplan, hvor der bliver sagt dem, som Katrine også har sagt.
Christina:Valeelle. Ilrationsmodeller. Altså interaktiv. Så har vi sagt: Og feltfigur. Og det ved jeg ikke.
Christina:Det kan man måske diskutere, om det egentlig hører til. Men sådan har vi valgt at gøre det tydeligt for vores elever: Hey, nu har I type mere I repararetet, som kan noget andet.
Katrine:Og det der med, at vi har sat rammen. Vi har givet begrebet feltfigurer et navn. Det gør det let at arbejde med. Det var ikke svært for eleverne at forstå, at det var det, vi kaldte feltfigur. Det er det, man laver, når man laver en konkret model på stedet af materialer, vi finder på stedet.
Katrine:Så det kan virkelig noget.
Anette:Jeg bliver nødt til at høre her til sidst. Vi har ikke lang tid tilbage. Er det ikke rigtigt, Thomas?
Thomas:Det var det rigtigt.
Anette:Kathrine, hvor får du fra? Hvad har det sat dig I gang med at tænke på den her måde? Fordi det er jo helt rigtigt, feltfigur fortæller, hvad det er. Men hvor får du fra?
Katrine:Jeg kan sige, at konceptet er udviklet I det undervisningssteam, som jeg er I på Center for Marrogologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Og det er mig og min kollega, Carsten Elmose Vad og min kollega Im Andersen, som faktisk var den, der fandt på navnet. Og vi udviklede det her. Vi har længe haft ideer til, hvordan man kunne have konkrete aktiviteter I naturen, som forbandt det abstrakte stof med den konkrete natur. Men det var I det samarbejde, at begrebet Feltfigurer blev født.
Katrine:Og det skal vi også selv arbejde videre med. Ikke kun med ålegræs eller I skoven, men alle mulige andre steder.
Anette:Jeg synes, det virker som et koncept eller en ting eller en model, som er lige til at tage, men også videreudvikle. Man kan jo gribe den, og så kan man også selv modellere den videre til noget andet. Sådan ser hjernen I hvert fald.
Katrine:Jeg synes, at man som naturfagslærer skal kigge på sine egne yndlingssmodeller. Dem man plejer at bruge I undervisningen og sige: Kunne vi supplere det med at lade eleverne lave versioner af dem I naturen?
Anette:Har det noget at tilføje, Christina?
Christina:Ikke andet. Jeg faktisk synes, det er så dejligt for fristende at få et helt nyt sæt ej måske ikke helt nyt sæt briller men alligevel en lille ny dimension at lægge oveni. Noget nyt jeg har I mit repertoire, når jeg tager mine elever ud I felten. Fordi jeg synes også, det er rigtig dejligt, at de ikke kun skal lave slags ting, når vi er derude. Altså, men at vi kan have et en bred vifte af ting, man sætter dem til, når vi nu alligevel har taget turen hele vejen hen til stranden eller til skoven, eller hvor vi nu er henne.
Christina:Og jeg
Katrine:vil sige, det er noget af det, som vi I teamet har lært af rigtig meget af Christina og hendes kolleger I naturfag teamet. Det er det her med, hvad felturen skal kunne. Og det er mere end ting. Når man nu endelig har denne her feltur, så skal man altså have flere skud I bøssen. Man skal have mere, man kan lave derude, som giver faglig mening for eleverne.
Katrine:Og som måske samtidig giver naturoplevelser og lader dem bruge deres kreativitet.
Anette:Og hunere de æstetiske muligheder, der er I naturen.
Katrine:Ikke mindst Tænk,
Anette:hvis vi kan komme derhen. Det kunne være fantastisk.
Thomas:Jeg tænker, at tiden er gået. Eller det er den. Det er ikke bare noget, jeg tænker. Tiden er gået. Jeg vil sige tusind tak, fordi I ville være med.
Thomas:Og tak, fordi I kunne give os lidt inspiration til at arbejde med filefigurer I naturfagundervisning Hvis nu snakken naturligt falder på modellering på lærerværelset så kan man dele den her podcast og vi linker os til den artikel som I har skrevet om filefigurer Så kan man dele den med sine kolleger.
Christina:Tak, det
Thomas:er dig, der lyttede ned på dagens episode. Er du nysgerrig på mere, kan du nede I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag. Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand. Og dine vær der var Anette Vestergaard Nielsen fra CFO og mig, Thomas Him Larsen.
