Energi og indeklima - gør det usynlige synligt
I dag, der skal det handle om energi, og det skal handle om indeklima. Det er 2 ting, som man måske ikke direkte forbinder med hinanden, men I dag skal vi alligevel se, hvordan det hænger sammen. Og ikke bare for ens egen skyld. Vi skal se på det, hvordan man kan arbejde med det ude på sin skole I sin undervisning. Du lytter til Naturfagsdidaktisk nuance og værterne er som sædvanlig.
Thomas:Hey Ed Vestergaard Nielsen fra CFU. Thomas Si. Larsen her fra NaturCenter Amager Strand.
Anette:Og vores gæster er:
Thomas:Andreas Sher og Fairtimer Avan Er. Valg Bæredygtig generation, som er en del af bæredygtig udvikling I Københavns Kommunes Børne- og ungdomsforvaltning Bytegningscenter for unge og specielt. Og special, ja.
Anette:Og vi arbejder på, at det her kommer ikke til kun at handle om, hvad der foregår I Københavns Kommune. Ja. Det er også, hvis du bor I Aalborg.
Thomas:Det kommer lige præcis ikke til at handle om, hvad der sker I Københavns Kommune. Men jeg kan da I hvert fald sige, at jeg har fået at vide af nogle af vores fælles chefer, at det er også vigtigt, at vi som Københavns Kommune sørger for at dele nogle af de ting, som vi laver, så der også er andre, der ikke kan glæde af dem. Og det er det, vi gør I dag.
Fatima:Det er
Thomas:jo altid dejligt at få lov til at dele ting. Der er ikke noget bedre. Men Andreas og Inden hvis den går rigtigt I gang vil I så ikke lige have lov til at præsentere jer selv: Hvem er I? Og hvad er det, I går og lever I hverdagen? Andreas, vil du starte?
Andreas:Ja, det kan jeg godt. Jeg tror min titel er: pædagogisk projektmedarbejder I bæredygtig generation. Det jeg I særdeleshed laver derinde det er, at vi udvikler nogle af de her undervisningsforløb som vi er ude med, Maja og Fatatma. Det handler I særdeleshed omkring bæredygtighed og den grønne omstilling. Og af de forløb vi så har lavet er det her energi-ære forløb, som vi vil snakke lidt om I dag og hvordan vi har grebet det an og få snakket om energi med folkeskolen på en måske ikke tør måde ja og prøve at gøre det sjovt og spændende og få skubbet lidt bæredygtighed ind under den her fane, der hedder:
Fatima:Ja, og jeg er Andreas Kollegium, kan man sige. I er også med til at udvikle forskellige undervisningsforløb og undervise dem også. Så har vi også forskellige inddragelsesprocesser, som vi også udvikler og laver sammen med unge rundt I København, hvor virkelig hører, hvad de synes om de forskellige bæredygtighedspolitikere, vi skal have rundt I byen. Så det gør I også.
Thomas:Ja, og så vidt jeg har forstået det, så har I I bæredygtig generation I virkeligheden sådan et ret stort bredtfolio over alle mulige større og mindre projekter I forhold til bæredygtighed og ungeinddragelse.
Fatima:Netop. Ja. Så alt der har noget med bæredygtighed og børn og unge, så er vi der. Og hjælper gerne at spare og støtter omkring det.
Thomas:Jamen velkommen til, og lad os kaste os ud I det.
Anette:Inddragelse. Nu har I sagt inddragelse til. Inddragelse. Inddragelse. Hvorfor er det vigtigt med inddragelse?
Anette:Hvad tænker I, når I siger inddragelse? Nu har I sådan sagt et par gange. Hvad betyder inddragelse I forhold til undervisning?
Fatima:At børn og unge er medvirker I den undervisning og I de forskellige processer, der foregår I klasseværelset eller udenfor. Så de er medbestemm. De er med til at sætte dagsordenen også. Og de kender deres realitet og kontekst bedre. De kender jo det bedste.
Fatima:Så hvis man skulle lave noget til børn og unge, er det også vigtigt, at de er med I processen og er med til at præge, hvordan det skal
Anette:være. Men det er stadigvæk læreren eller jer. Det er stadig de voksne, der kommer med ramme. Og så inddrager man eleverne. Er det grundlagt fra starten af, hvornår man inddrager, hvordan man inddrager, eller er det mere på kjefill?
Anette:Hvordan tænker I, er det planlagt, hvordan de skal inddrages I de forløb, I udtænker?
Andreas:Både og, kan man sige. Altså vores udgangspunkt er altid, at det er med udgangspunkt I den undervisning, der er I gang. Ethvert klasserum er jo ikke ens på den måde. Vi prøver så vidt muligt, at fange eleverne, der hvor de er. Og tage udgangspunkt I deres undren bruge den som motivation til det undervisning, vi laver.
Andreas:Fordi vi kan godt sidde inde på kontoret og snakke 7 voksne om, hvordan vi skal lave et undervisningsforløb hvis ungerne ude I klasserne ikke synes, at det vi voksne har tænkt er særligt spændende eller at vi ikke rammer ind I deres virkelighed så tror vi I hvert fald, at vi er lige vidt. Så for os er det også vigtigt at høre hvad er det egentlig, der rykker sig hos dem? Og det er ikke fordi, at inddragelse skal forstås på den her måde at når vi kommer ind I klassen, så laver vi lige hurtigst demokratisk afstemning hvor mange vil synes, at fjernvarme er spændende og det er det, vi skal have om I dag og hvor mange synes, at solenergi er spændende og det er det, vi skal gøre. Men netop som som Thomas sagde så har vi forskellige undervisningsforløb og nogle inddragelse, som ikke er decideret koblet på skolerne men vi sørger hele tiden for på tværs af projekterne at snakke med hinanden om: Hvad fik I ud af den her inddragelsesproces og hvordan kan vi tænke det ind I det næste forløb, vi laver og I vores praksis og måden, vi tilgår vores undervisning på.
Anette:Så det er en måde at være lærer på det her med at mærke efter hvem er det, jeg står overfor og så på den måde kunne ændre, så det passer. Hvad tænker du, Thomas?
Thomas:Vi tager jo et sidebord her I forhold til det, vi I virkeligheden skulle snakke om. Det er altid en god start med at køre I bordet, ik'? Ja, jeg kan I hvert fald sige jeg har I hvert fald set ude omkring Læers Park A Leathers Plads, hvor der er sådan et byfornyelsesprojekt. Og det er der jo alle mulige, der er blandet ind I I forhold til, hvordan skal man indrette byen og er der nogle ting, der skal laves om I byen og der ved jeg I hvert fald, at der har været et samarbejde med lokale skoleelever og ungdomsklubber og I det hele taget alle mulige mennesker I forhold til, hvordan man så skal indrette et byrum der. Det er da også sådan et sted, hvor I blandede I sådan et byfornyelsesprojekt, som jo ikke direkte er noget med undervisningen, men hvor der alligevel bliver koblet noget skole på og noget undervisning på.
Thomas:Men også det er måske ikke I virkeligheden det, der er det vigtigste. Det vigtigste er, at der bliver indrettet et byrum, som der er nogle børn, der gerne vil være I.
Fatima:Ja, absolut. Fx I vores projekt ' Energiager', så var det også et forløb, hvor man skulle teste de forskellige pædagogiske og didaktiske øvelser, vi tænkte, det kunne være fedt at prøve. Vi ser, hvordan børn og unge tog imod det, og hvad de synes, kunne være fedt. Okay, I synes, det her er fedt, og så er det det, vi gør. At snakke med lærerne, hvordan opfatter I, at eleverne tog imod det.
Fatima:Okay, det er godt, så gør vi det på den her måde. Så de har været en del af processen undervejs, fordi ellers ville det give mening, at vi sad på kontoret og lavede noget og så sagde vi: Det var det. Og det skal bare gå!
Anette:Så vi er hele tiden I tæt samarbejde med brugerne. Absolut.
Andreas:Og man kan sige, at der er det jo også vores luksus, at vi kommer ud I mange forskellige klasser og kan jo hele tiden skrue en lille smule på det, vi laver og blive dygtigere hvor at måske andre lærere de har jo ligesom en undervisning og så skal man jo prøve at følge en årsplan.
Thomas:Ja, måske går det
Andreas:samme I
Thomas:år, før man kan gøre det samme igen.
Andreas:Ja, lige præcis der er det for os måske en uge og måske mindre, at vi kan køre samme forløb, men på en ny skole, og så kan vi jo så rette til lidt løbende undervejs.
Thomas:Men nu skal det handle om undervisning. Er du ikke med på den her lille?
Anette:Det er fint for mig. Jeg har prøvet det der før. Undervisningen. Mine om undervisningsforløb bliver lavet I et tæt samarbejde med brugeren. Og jeg kan også hente jeres undervisningsforløb, selvom jeg ikke er I Københavns Kommune og redidaktiske det, så det passer til mig.
Anette:Hvis I skal vælge element I det her forløb eller I det her koncept I den didaktiske tænkning som I siger: Det her er noget, der rykker ved børnene. Her er børnene motiveret, de er glade, de er sprudler. Hvor kan I virkelig se, at det her har betydning for det didaktiske koncept?
Fatima:Jamen Flere tilfælde. I må godt lide. Jeg mener en. Jeg synes altid, det har været en oplevelse at se børnene. Som en del af vores undervisning snakker vi om fjernvarme, som varmer vores radiatorer.
Fatima:Men hvor kommer fjernvarme fra? Nu kan vi sige, at det kommer I vores tilfælde I Københavns for Amagerforbrænding. Men her på skolen, når de kommer ind igennem en varmekkælder, skal vi ikke ned og sidde den ikke I varmekælderen? Selvfølgelig, de bare er så spændende. I mange tilfælde ved de ikke, hvor den er henne.
Fatima:Lærerne ved heller ikke, hvor det er henne, fordi det ikke nødvendigvis er noget, de arbejder med I hverdagen.
Anette:Man har jo heller ikke nøgenløn.
Fatima:Ja, man har ikke nøgenløn. I nogle tilfælde har de nøglen, og det er bare så spændende. Jeg har faktisk adgang til det. Lad os alle sammen gå ned sammen. Der er noget hyggeligt og eventørligt omkring det, at man skal ned og se en varmælder og møde dem, der passer på det.
Fatima:Det er ofte de fantastiske driftpersonalet, som er ude på skolen.
Anette:Altså de bliver inddraget I undervisningen driftpersonalet? Absolut.
Fatima:Absolut. De skal sige, hvem de er, og hvad de laver. I nogle tilfælde, hvis de har lyst, så sætter jeg en rigtig stor pris på, at de fortæller, hvor I har forskellige rør henne, og hvad de kan. Den har varmtvandsbeholder. Det betyder det her, at jeg kan passe på det varme vand, der kommer op I jeres vandhane og sørge for, at I ikke bliver syge osv.
Fatima:Jeg synes bare, at jeg ser nogle helt store øjne og stor begejstring I, at de får lov til at lave noget, de ikke er vant til at lave I hverdagene. Og det er en sjov undervisning, synes de ikke.
Anette:Bliver de så nysgerrige på at stille spørgsmål? Eller er det kun sådan en: Nu siger jeg noget om, hvordan det virker, og så går vi op I klassen igen? Eller er der mulighed for dialog?
Fatima:Jeg synes, de stiller mange spørgsmål. Nogle spørgsmål er også til driftpersonalet. Hvad laver de? Gør du også det her? Må jeg røre det her?
Fatima:Så det er forskellige niveauer af spørgsmål og nysgerrighed afhængig af, hvor gammel eller hvor lille de er. Det synes jeg.
Andreas:Meget enig. Det vi også oplever, nu siger du det her med hverdag, er det også lidt et udgangspunkt for os til at fange børnene. Fordi at nogle gange, så kan det, man snakker om I skolen og det, vi voksne snakker om, godt være sådan lidt abstrakt. Så noget af det, vi især prøver at indarbejde I vores forløb, det er også at gøre det lokalt og tæt og nært hos børnene. Så det er noget, de på en eller anden måde kan relatere til, når det kan være sådan nogle lidt abstrakte emner som energi, vi snakker om.
Andreas:Vi snakker lidt ofte lidt meget ofte om, at vores motto for det her forløb er sådan lidt at gøre den usynlige energi synlig. Er det noget, de kan se
Thomas:med at gøre
Andreas:det? Ja,
Anette:det er
Thomas:jeg også
Fatima:synes jeg er nu.
Thomas:Hvordan kan man gøre usynligt energi synlig? Hvordan gør I det? Ja, og
Andreas:det kommer jo I steps. Vi prøver at tage dem igennem rejsen fra de tænder på stikkontakten til, at lyset tænder.
Thomas:Men så lad os lige tage den rejse. Måske er der nogle af dem, der lytter med, der godt kan tænke sådan: Det er den her rejse er for energi I stikkontakten eller strømmen at komme ud af stikkontakten. Det kan også være, der er nogen, der ikke er med på det. Men uanset hvad, hvordan kan vi tage eleverne med på den? Hvordan gør I det?
Andreas:Jamen, det gør vi I skraldespanden. Ja, sjovt nu.
Thomas:Det er der, I starter.
Andreas:Nej, vi har der er jo mange forskellige energikilder og vi kunne godt snakke om sol, vind og vand fordi det er jo også nogle af de energikilder, vi synes, I bæredygtig generationer er rigtig fede. Men den energikilde, som eleverne har mest mulig indflydelse på direkte hvis man kan sige det det er I deres affaldsforbrænding, hvor vi så snakker med eleverne. Vi har nogle videoer I vores undervisning, som vi viser omkring hvad er det egentlig, der sker, når de affaldssorterer. Og deres affaldssortering, den påvirker nemlig den energiforeller den affaldsforbrænding, der sker ude på. Her I København er det ude på Amager Bakke.
Andreas:Den her Copenhagen-Hebakke, man måske kender. Og der bliver alle Københavns affald forbrændt. Og så bliver det lavet om til elektricitet og fjernvarme, som er et restprodukt. Og så er det ligesom, vi tager eleverne igennem de her steps: Hvad er det egentlig, der sker? Og hvorfor er det egentlig vigtigt at affaldssor Det er fordi, det påvirker den energiudnyttelse, man kan lave I affaldsforbrændingen.
Andreas:Og det er så den energi, vi får tilbage på skolen I form af lys og varme. Så prøver vi ligesom at dykke ned I de forskellige steps.
Thomas:Så det var step Nu ved jeg at kigge på affaldet. Der blev noget af det synligt. Ja. Det blev synligt, at affald er en kilde til energi. I hvert fald her I København, men det er de fleste steder I Danmark.
Thomas:Og hvad så næste step? Fordi jeg tænker, at I en anden episode, der går vi dybere ind I affaldet.
Anette:Nå jo, men vi har også været I varmekælderen jo.
Thomas:Vi var I varmekælderen først men nu
Anette:tager vi Det
Thomas:er også synligt, men nu er vi ude på denne her rejse sammen, hvor vi skal gøre energien synlig. Fordi var varmekderne et sted, der var synligt? Der er vi jo tæt på slutningen. Affaldet er vi tæt på starten. Og hvad så hele vejen hen til stikkontakterne og til varmekælderen og hvordan kan I gøre det synligt?
Andreas:Det gør vi blandt andet I nogle modeller, vi har med, som vi giver til børnene. Vi har bygget sådan en lille model med en lille lampe og så har vi ligesom skruet lampen for hinanden og så skal eleverne ligesom føre nogle ledninger ind I nogle dioder for at skabe lys. Og når der så er kredsløb, så er det, at der er lys I lamperne efter vi har trykket på kontakten. Så de også prøver at mærke det og får det hænderne og sanser det på en anden måde end at vi bare prøver at beskrive et elektrisk kredsløb så skal de faktisk sidde og lave det selv. Og vi har en rørøvelse med nogle fjernvarmerrør, som de også skal sidde og skrue sammen.
Anette:Jeg har set den her dims, hvor de skal skrue tingene sammen. Og jeg har også set nogle andre kasser fra CFU hvor man også skal sætte ting sammen, så det kan lyse. Jeg tænkte bare, at forskellen på det, vi køber, der er designet til skolerne der er det, I kommer med det er jo en rigtig stikkontakt. Og jeg kan jo se elektrikerørene. Altså, det minder meget mere om det, jeg har derhjemme om den stikkontakt, jeg har derhjemme om den lampe, jeg har derhjemme I stedet for små dioder til sådan noget skolebrug.
Thomas:Er der krokodille?
Anette:Ja, netop. Der er ikke nogen krokodille I det her. Man skal selv med en skruetrækker putte ledningen ind I den her samlemmuffe og skrue det sammen med skrues. Ligesom I virkeligheden. Jeg synes bare, det virker mere autentisk.
Anette:Men det er jo bare, som jeg synes. Og så
Thomas:sådan en Laudzen stikkontakt.
Anette:Ja, noget der ligner. Det ligner I hvert fald sådan en, man har på. Jeg synes bare, at det virker autentisk. Ja. Er det ikke noget af det, I tænker på, når I designer de her ting?
Anette:At det kunne godt være så autentisk som muligt?
Fatima:Ja, absolut. Sådan de ikke får støv fra det, så er vi glade. Men alt skal være så kropsligtgjort som muligt, så tæt på deres realitet som muligt så de kan genkende det, når de fx kommer hjem eller I andre sammenhænge. Så det, man bliver undervist I, er faktisk noget I det virkelige verden. Og ikke bare noget, vi laver, som om det er at skulle være det her.
Fatima:Men at man faktisk kan få hænderne ned I selve materialet.
Anette:Kan du huske, Andreas, hvad du var ved at sige, da jeg afprø dig?
Andreas:Jamen, det var faktisk bare: Det er fedt det indtryk, du har fået. At vi prøver at få det til at ligne virkeligheden. Fordi det er også meget vigtigt for os for, at børnene kan genkende tingene, når de ser det ude I virkeligheden. At det ikke er noget, der var på tavlen, som læreren havde tegnet men det faktisk lignede noget fra hverdagen så de måske også kan genkende det, når de kommer hjem til deres egen hjem hvordan det ser ud og at de ligesom kan genkende energikilder og måske ikke kan huske: Hvordan var det nu, jeg skulle slukke der? Og så kunne jeg gøre sådan og sådan.
Anette:Og jeg var faktisk så frækt, da jeg så den, og så siger jeg: Kan jeg ikke lige få 20 af dem til en materialasse til CFU? Og I kunne se på dig og så siger jeg: Hvad koster den? Og så skulle jeg bare se:
Fatima:Det aner du
Anette:da ikke! Det er bare noget, I laver til jeres forløb. Men man kan jo godt finde den og selv konstruere den. Man kunne faktisk konstruere den I håndværker og design og så kunne man bruge den på skolerne. Mere kompliceret er det vel?
Anette:Nej. Du lavede også hende på et tidspunkt med nogle rør? Eller du gjorde ikke. Du fik folk til det, er det ikke rigtigt?
Fatima:Vores gode kollega Kristian har været den, der har lavet de her flotte modeller. Selvfølgelig med Andreas osv. Hvordan designer man det her på en måde, hvor der er lidt kompleksitet I forhold til, hvordan man skal sætte de her røre sammen med en papegøjetang? Hvordan gør man det? Det, synes jeg, har været en ret fed oplevelse både for de voksne og børnene.
Fatima:Jeg synes lærerne også nogle gange, at jeg lige må prøve? Ja, det må du gerne.
Andreas:Ja, og jeg tror også, vi var ude med det til kulturnatten her I København. Og det var jo egentlig meningen, at det var børnene, der skulle have dem I hænderne. Men alle forældrene stod I kø for at få dem. Og jeg tror også, at det er noget af det, der er vores succes med de her modeller, det er, at det jo på en eller anden måde bliver legende og sjovt at sidde og prøve og fikse. Også for at tale ind I det her med teknik og når vi kommer ned I varmecentralen på skolen at det kan godt ligne nogle store svære tekniske maskiner som man måske ikke forstår, at godt kan blive lidt skræmt af at kigge på men vi prøver jo også at cole lidt ned til noget håndgribribeligt, som børnene på en eller anden måde kan genkende og synes, at det er lidt sjovt at lege med.
Andreas:Det behøver faktisk måske ikke at være så kompliceret, det der med elektricitet. Så vi har prøvet at gøre dem så simpelt som muligt for at det netop er måske ikke direkte intuitivt at få samlet ledningerne på den måde, at man får skabt et kredsløb, så lampen lyser. Men at det I hvert fald ikke er fuldstændig umuligt, så man slår op med armene og siger: Nu tilkobler jeg en ekspert.
Fatima:Og virkelig på en eller anden måde komme med nogle erhvervsfaglige kompetencer som børnene, som lige får en fornemmelse af, hvad det betyder. Hvad laver Jakob, som er vores driftsvavager på skolen? Hvad er det, han gør? Og det er selvfølgelig ikke indebære ikke hele kompleksiteten af det men I hvert fald bare en smagsprøve af det. Og også svare på dine spørgsmål, Thomas at I min børnehavesklasse, når jeg siger fjernvarme det er da ikke noget.
Fatima:Det er så abstrakt. Og så har vi prøvet at danne en lille historiefortælling omkring fjernvarmens rejse igennem den her den store togrejse med fjernord og fjerner. Rejsen viser, hvordan fjernvarmen bliver produceret og hvordan den kommer til skolen. Hvad sker der I den eventyr, de er på deres radiatorer og hvordan grunden så tilbage og hvad der så sker der, som vi har fået en rigtig fed grafikahjælperesandhold på for at lave, ikke? Børnene synes, og de får tegnet dem efter.
Fatima:Så går de rundt og siger: 'A fjer nu der', 'A fjerar på radiatorerne Sådan at komme I hvert fald med en hysterfortælling I den alder, som virker bedst, ik?
Andreas:Ja. Og skylder mig måske at sige, at de her 'Fjernofjerner'-ark' er nogle varmemolekyler som, når de rører ved ting, så er det ligesom, de afgiver den varme, de har til den radiator, de løber rundt I og hopper og springer ude på skolerne og får afgivet deres varme der.
Anette:Så I har også nogle forskellige greb. Altså nu det her med historien, som er et narrative greb og så har I det her med at mærke på egen krop, at man er nede I varmekælderen prøve selv med nogle autentiske materialer og få tingene til at virke. Så det er sådan nogle didaktiske greb. Og det er jeg også blødt over I det her undervisningsforløb omkring indeklima. Prøv at fortæl lidt om, hvordan arbejder I med, at børnene skal Der kan I jo bare sætte en måler, der kan måle indeklimaet.
Anette:Og så kan jeg sige: Nu lufter vi ud. Men hvordan kan vi ellers gøre det?
Thomas:Det er lige præcis skiftet, vi skal nu. Fordi flød tiden flyver afsted. Vi skal til at snakke om
Andreas:indeklima. Og for at gribe den her med indeklima, så for mig I hvert fald da jeg kom med på det her energi-projekt jeg er selv humanist helt ind til benet så alt det her med naturtekniker det
Anette:kan du jo ikke gøre foran, Andreas.
Andreas:Nej, jeg ved det godt. Men jeg er ved at blive omvendt, Annette. Tak. Men der tror jeg, at det var sådan lidt det der med at få bundet indeklima på og forstå alt det tekniske. Vi snakker nogle gange med mig Fatima Fatima og vores kollega Christian om Ppm-værdier, som er mætningen af CO2 og laver nogle grafer af måling og
Anette:alt sådan
Andreas:noget, som vi også gør lidt med børnene ude I klasserne. Men for mig begyndte det at give mening, da vi Jeg kunne I hvert fald forestille mig, at det er meget bedre, da vi begynder at snakke om hvordan apropos energi men at vi brænder energi af selv, når vi er aktive. Og det er også sådan, vi har valgt at gøre det med med eleverne I klassen at de skal brænde noget energi af ved at hoppe, danse og løbe rundt I klassen. Vi har nogle forskellige stafet, vi laver med dem. Når de så ligesom mærker det I egen krop at nu kan de mærke, at de er blevet varmere de kan mærke, at de ånder hurtigt ud og ånder CO2 ud, som vi så også nævner at det er jo faktisk det, der sker, når man udleder CO2 I maskiner eller et eller andet så udleder vi mennesker også CO2 Og jo højere puls, vi har, jo mere udånder vi.
Andreas:Og begyndte ligesom at forstå det der med, at menneskekroppen virker på en eller anden måde på samme måde som et kraftvarmeværk. At der kommer noget skrald ind. Hos mennesker er det så mad. Og så brænder vi det af, som giver os energi I vores muskler til at løbe rundt. Og det forstår børnene også, at de hopper og springer rundt I klassen med de aktiviteter, vi laver.
Andreas:Og når vi så har den kobling, så er det, vi begynder at tale ind I det tekniske mag. Jamen, at det minder lidt om hinanden, og vi kan måle på indeklimaet. Og at vi kan se, at tallene, som vi får fra sådan en lille indeklimamåler, vi har I klassen som vi har med ude I vores undervisningsforløb at når de tal stiger, så er det faktisk også der, at vi kan mærke, at vi er blevet varmere eller at luften inde I klassen er blevet lidt tungere og at det ligesom påvirker dem. Så de kan mærke, at det, de mærker I kroppen det er også det, vi kan læse ud fra de tal og målinger, vi laver.
Fatima:Og hvordan og hvordan den her proces påvirker også den energi, de får I klassen. Så når luften er så mæt og fugtigt, så virker radiatoren jo ikke optimalt. Afhængig af, at hvis de er I de lidt ældre klasser, kan man godt have den her snak om, at det er derfor, det er så vigtigt, at I lufter ud. Det er derfor, det er vigtigt både for jeres indlæring og jeres processer at være I klassen og for, at læreren ikke er sur hele tiden. Men også for, at vi har noget god energirigtig adfærd.
Fatima:Både I klassen, men også når vi kommer hjem.
Anette:I har lavet det her til mellemtrin.
Fatima:Til alle klasset. Til
Anette:alle klasset. Ja, fordi jeg står og tænker på et fællefagligt fokusområde I udskolingen. Jeg ved godt, at vi ikke skal tale om udskolingen.
Fatima:Jeg
Anette:kan bare ikke lade være, fordi hvis man laver et fællefagligt fokusområde, som simpelthen hedder Indeklima så kan vi ikke at stykke bare, hvad der foregår rent ind I kroppen med hvordan den virker. Men det er også noget med, hvordan man virker rent mentalt. Det er noget med, hvad det er for en atmosfære, som vi har inde I klassen, som forandrer sig. Så der er rigtig mange forskellige ting I spil, som faktisk kan gøre en ret fyldig opgave som udskolingslærer. Men hvad gør man I et.
Anette:Klasse, hvis man skal snakke om indeklima? Hvordan gør I det?
Fatima:Vi gør det, børnene elsker bedst: Det er at sætte en Just Dance YouTube video på. Vi lukker alle sammen og vinduer og sørger for, at der ikke er noget, der løber ud. Hvis ventilationen virker rigtig godt I klassen, så påvirker det selvfølgelig, at temperaturen ikke stiger for meget. Så vi skal ikke
Anette:have nogle af de nye skoler med?
Fatima:Vi skal have sådan noget af de gode ventilationsystemer. Det skal vi ikke, nej. Så har vi en temperaturmåler, som vi måler. Fx at sige, at det er ned på 22 grader. Det kan godt være, at børnene ikke ved, hvad grader betyder, men 24 er mere end 23, så er vi med, at den kan gå op og gå ned.
Fatima:Så får vi danset rigtig meget og hygget os rigtig meget. Måske tre- 4 videoer nogle gange. Og så måler vi undervejs, men også til sidst, og så ser vi, hvordan det er gået op eller gået ned. Så en børnehavesklasse kan forstå: Okay, det er fordi, vi har danset så meget, vi har dannet noget varme. Der er sket et eller andet, Og så er det steget f.
Fatima:Eks.
Andreas:Ja, og så har vi nogle billeder, hvor vi prøver at tegne en klasse og så er der nogle forskellige farvede cirkler for at prøve at illustrere, at der kommer CO2 I luften. Men hvad er CO2 overhovedet? Så vi prøver sådan lidt at tegne den her mætning at Jo flere lilla cirkler, der er I klassen jo mere kan vi så mærke det, at det trykker og det bliver varmt og sådan noget. Prøver at visualisere det for børnene, så det netop ikke bliver så abstrakt omkring hvad er det her CO2 og indeklima fordi det er jo ikke igen noget, vi kan se det er jo usynligt så vi prøver så vidt muligt at gøre det så synligt som muligt.
Thomas:Det er jo altid svært det med at tage de der sådan meget abstrakte ting og gøre dem gøre dem synlig, men jeg kan jo høre her, at de prøver at man ligesom også kan føle det på egen krop I en eller anden grad. Men jeg bliver bare nysgerrig på, altså fordi jeg tænker, at man kan jo altså når vi underviser, så er der jo alle muligheder for fejllæringer, ik? Altså, det er der jo altid.
Anette:Ja, stort og tænk lige på det samme.
Thomas:Og jeg tænker kan man så tænke sådan: Nå men, vi skal bare lade være med at lave Just Sten, som bevæger os I klassen og hvis det bare er en ganske almindelig skoledag og hvis vi bare sidder og har vores almindelig undervisning. Hvad er
Anette:helt helt stille.
Thomas:Hvis vi bare sidder helt stille, hvad sker der så?
Anette:Og udfylder papir. Helt stille sidder vi og udfylder papir.
Thomas:Er det det, der er løsningen på det? Det er, at vi bare sidder stille. Og jeg tænker: Har I også den diskussion med børnene? Sådan sig vva.
Fatima:Det er
Andreas:jo også et godt spørgsmål, fordi det får vi også nogle gange af eleverne derude. Så skal vi jo bare ikke udånden og så skal vi bare ikke udlede CO2. Og der prøver vi så vidt muligt at sige: Det er sundt at bevæge sig. Det må I absolut ikke stoppe med. Det er meget vigtigt at huske lige at lufte ud 10 minutter om dagen effektivt så kan I faktisk både være aktive sidde og lære som også rigtig godt for jer men uden at det har den her konsekvens, at I sidder og bliver tunge I hovedet og ikke kan koncentrere, måske bliver lidt syge eller får det dårligt.
Andreas:Så det er jo også altid den der balancegang, at I ikke forstår det alt for bogstaveligt men at vi stadig forstår de små pointer I.
Thomas:Hvad for nogle fejlringer
Anette:kan I gøre det? Nej, jeg tænkte jo lidt det samme. Skal vi lade børnene? Men man kunne jo også gå den vej ind. Du er det biolog-and, der taler, ikke?
Anette:Og sætte en plante ind I rummet. Så fylder vi lige lidt ovenpå. Det er jo også en mulighed for kun at lufte ud og ind og os, der sidder og altid fryser. Jeg tænkte mere: Tænk det samme. Er det en forståelse, at de skal have børnene, at de skal sidde stille?
Anette:Eller er det I virkeligheden det her med, at de skal lære luft ud? De
Fatima:skal lære luft ud. De er jo sundt at få frisk luft udefra også. Og være udenfor os. Jeg husker, at vi var ude I at undervise I en klasse, hvor CO2-niveauet gik kildet op på 3000 kroner. 3000 kroner.
Fatima:De typisk kan ligge på B-hundred og 20 max 5 hundred. Det er omkring. Så man kunne mærke det som underviser. Man kan se børnene, at det var
Thomas:Så er det sådan 7 gange så meget.
Fatima:Ja, og den kombinationer af, hvorfor det var sådan, som det var. Man kan også understrege til dem at sige: Det er ikke, fordi det er farligt. Det er ikke fordi, der sker noget, hvis I sidder I det her I længere tid. Det er ikke der, hvor vi er henne. Det er bare ikke nødvendigvis super sundt for jer og super sundt for jeres hverdag, hvis I hver dag kommer ind og møder ind, og det er over de der 6000 CO2-ppm, der er derude.
Fatima:Så vi skal ikke skabe nogle skrækcenarier, men en forståelse om, hvordan vi kan have det godt. Og de selv kan gøre noget ved det. Kan gøre
Thomas:noget ved det. Og nu siger jeg, at jeg har den her indeklimamåler med. Og det er jo sådan et redskab til at få nogle tal på. Noget som man måske også godt kan føle, og måske især kan føle, når man har pisket rundt I klassen og danset helt vildt til Jojo Dannes videoer og virkelig trykkede den af. Og I siger det her med, at man lige skal lufte grundigt ud 10 minutter om dagen.
Thomas:Men jeg tænker, I sådan en ganske almindelig klasse har I også prøvet at låne de her indeklimemodellerer ud til nogen, som bare har en ganske almindelig skoledag og bare sidder inde I klassen, fordi jeg tænker: 10 minutter om dagen, det er ikke meget, hvis man sidder I sådan et lille klasselokale. Jeg kan se I vores små undervisningslokaler, der står døren: Ved Gud åbne I tide og utide her, fordi vi jo hele tiden er ude på stranden, men men bare man har været derinde I kvarter, så begynder luften at blive lidt tung.
Andreas:Det snakker vi også om. Det kommer også meget an på det klasselokale vi kommer ind I. Det ved vi aldrig på forhånd om det er en nyrenoveret skole med virkelig godt udluftning eller om det er en gammel barak, som virkelig er tæt. Og det kommer også bag på mig, at det er 10 minutters effektiv udluftning om dagen hvor du ikke bare lige lader et vindue stå lidt på klem men faktisk lufter rigtig godt ud og få gennemtræk. Det er ikke sådan, at det løser alle indeklimaetproblemer men det holder I hvert fald indeklimaet på et acceptabelt niveau, hvor man ligesom der kan man være indeni.
Thomas:Så det er I løbet af sådan en skoledag, hvis man lige lufter ud midt på dagen I 10 minutter? Det gør meget.
Fatima:Måske gerne ikke kun gang. Gerne et par gange, hvis man kan og husker det. Men det er virkelig bare om at gøre dem opmærksom på en oplevelse, de har haft, men så bare tænke: Okay, så må man bare være I det. Og så lugter det bare lidt af madpakker, og det er surt, og jeg vil gerne sove og alt er træt. Vi behøver ikke sidde I det her.
Fatima:Vi kan godt gøre noget ved det.
Andreas:De 10 minutter er en tommelfingerregel, vi nævner netop for, som du sagde ind I det. Hvordan sørger man for, at det ikke bliver for komplekst og svært at følge med og nu skal vi huske ved 5. Minut at lufte ud. Man har ikke helt I mål med 10 minutter, men det gør en stor forskel. Og de her måler vi har med man kan sige, at vi hiver dem især frem I sådan 20-femogtyve-tredive minutter I den blok, hvor vi ligesom har et indeklima men vi snakker også om, at fordi den står og måler helt fra morgenstunden, når vi kommer ud og så laver vi også nogle nedslagspunkter I de grafer, som vi så kan aflæse på skærmen omkring.
Andreas:Kan I se her klokken 9 hundred og 30, der laver denne kurve et knæk hvor det faktisk falder. Det var der, hvor vi havde 10 pause og vi allesammen gik ud. Så kan vi faktisk se, at allerede der bliver det lidt bedre. Så vi prøver at koble det på hvad skete der fysisk I klasselokalet da den her graf bevæger sig enten op eller ned.
Thomas:Jeg tænker I hvert fald, at der kan være noget spændende det her med, hvis man altså nu når man har den her kropslige oplevelse af, at der bliver dårligt indeklima hvis man så måske også ligesom kan bruge den så man I stedet for siger: Hold kæft hvor jeg er træt og jeg har ondt I hovedet og det er min lærers skyld. Så man siger: Denne her følelse kender jeg. Jeg. Jeg ved, når jeg begynder at få det sådan, så er der som regel 2 ting. Enten er det fordi, jeg er sulten, eller også er det fordi, der er virkelig dårlig luft.
Thomas:Jeg har lige spist, så måske skulle vi til at lufte ud. Altså det er måske også noget med I stedet for bare at acceptere dårlig luft og dårlig indeklima at man så måske ved at tale om de kropslige erfaringer med dårligt indeklima, at man så faktisk som elev bliver opmærksom på, hvornår man faktisk trænger til noget frisk luft. Og kan I italesætte det?
Fatima:Ja, det er også en oplevelse, når de så kommer ud af efter vi har lavet sådan en 15-tyve minutters øvelser og dans osv. At de kommer ud og mærker det her frisk luft, når vi bare lige er ude I gangen og kommer ind og mærker den der mur og tænker okay næste gang jeg mærker den her mur, når vi kommer ind fra pausen, så kunne jeg måske gøre noget ved det. Ja, det gør noget, at det hele er koblet tilbage. Det er både for deres egen sundhed og deres egen trivsel og læring, men det er også for, at der bliver god energiforbrug I klassen. Og det tænker de måske ikke op.
Fatima:Og det er heller ikke Altså vi børører heller ikke tænke på nu jeres energiforbrug, når I er inde I den her klasse. Det er ikke det, de skal tænke på. Men det er I hvert fald en konsekvens af det, ikke? Jeg
Thomas:tænker, at det bliver vores sidste sløjfe for nu er tiden flyver afsted. Det, det, tænker jeg, det kunne vi måske godt gå lidt bare en lille smule. Vi har berørt det undervejs, men alligevel forbindelsen mellem det her arbejde med energi og gøre energien synlig og så over til det her indeklima. Nu når I har valgt at koble de her ting her, så måske lige at gøre den forbindelse helt tydeligt også hun I mit hoved. Jeg synes bare, at vi har talt om energi og det her med at gøre energien synlig men I virkeligheden forbundet den her sløjfe til sidst hvorfor det er, at det her med at arbejde med energi og indeklima det faktisk passer rigtig godt sammen, når man skal undervise.
Anette:Du sagde det tidligere, Andreas. Det her med, at vi er faktisk vores eget kraftvarmeværk. Ja. Vi spiser ikke skrald.
Thomas:Nej. Det er jo kun
Anette:et spørgsmål om tiden, det er rigtigt.
Andreas:Men ja, det er altså at lave nogle af de her metaforer og billedelige beskrivelser af at jamen teknikken kører på skrald og på mekanik men det er faktisk rigtig meget det samme, vi mennesker kører på og prøver at gøre det forståeligt og lave de her forbindelser med at når I brænder energi, er I her I klassen og vi kan se, at varme stiger og indeklimaet bliver dårligere at vi også prøver at lave de der koblinger til at det faktisk også er de samme ting, der sker ude I den store verden at de har måske hørt om det her ord: Klima og global opvarmning og det er også der ordet indeklima kommer fra. Det er faktisk de samme ting, der sker at jordens atmosfære bliver mættet med CO2 og udledning og drivhusgasser og de her ting, som de måske har hørt. Men det er faktisk rigtig mange af de samme ting, der også sker I klassen. Vi prøver at tegne sådan et billede af, at det er vores lille lokale verden her på skolen. Det er faktisk de samme konsekvenser, der sker, at når luften bliver for mættet eller bliver for varmt på grund af, at vi har brændt noget energi af så får vi det også dårligt.
Andreas:Og det er også sådan, at jorden får det dårligt. Når vi også prøver at tale ind I det her bæredygtighed. Ja, jeg kan simpelthen høre
Anette:på dig nu, Andreas. Du er jo blevet omvendt. Du er jo kommet fra det der humanisme over I virkelig naturvidenskab.
Thomas:Det var en gave.
Andreas:Veltorummet. Velkommen.
Thomas:Tak til jer, der lyttede med. Og tak til jer færdig med Andreas, fordi I ville komme og dele nogle af jeres erfaringer med at arbejde med både energi og med indeklima ude på skolerne. Og som der også blev sagt I starten så er jeres undervisningsmateriale og sådan nogle ting noget, man også kan få adgang til hos jer. Så man kan arbejde med det selv og få noget inspiration til at gå en tur ned I kælderen og finde skolens egen varmeforsyning og på den måde få en god snak om energi I skolen.
