Byg og test vindmøller - Big Bang Konferencen 2025
I denne her episode af Naturfæstdidaktisk ingredienserancer taler Anette Vestergaard Nielsen fra CFU med Mads Felix Volom Lang fra Energimuseet om at bygge og sidste vindmøller. Episoden er optaget på Big Bang-konferencen 2025 og baggrunden for denne episode er en workshop, som Mads og hans kollega Ulla fra Enerimusædet har holdt og hvis I skal have et lille indblik I, hvad det næste kommer til at handle om, så kan jeg læse op fra programmet her. På energimuside laver vi undersøgelsessbaseret forløb, hvor elever arbejder hands-on med prototypenyper. Her præsenterer vi dig for en undersøgelse om vindenergi, som du afprøver. Vi skal gemme de 3 variable: Vindhastighed, vingantal og vingipitch for at optimere det elektriske potentiale I vores vindmøllemodeller.
Speaker 1:Frihedhedsgraden varierer, hvorfor naturfaglige spørgsmål og udstyr er instrueret, mens arbejdet med europæiske, metode- og datafortolkning er mere åbent. Vi opsamler data digitalt, hvorefter du og de andre deltagere afprøver konklusioner om optimering af vindmøller på baggrund af de 3 variable parametre. Vi diskuterer undersøgelser I eksterne læringsmiljøer med denne case som udgangspunkt. God fornøjelse!
Speaker 2:Det vi skal snakke om nu, det er vindmøller. Men det er også hvordan børnene undersøger, hvordan en vindmølle virker og hvad der egentlig skal til for, at vingerne drejer sig hovedet rundt som muligt fordi det er jo det, der skal til, når vi snakker om energi. Og til det her så ved du en hel masse. Vil du starte med at præsentere os selv, Mads?
Speaker 3:Du vil jeg gerne. Jeg hedder Mads Lang. Og jeg arbejder som formidler ude på det der hedder Energimos, der ligger I tanke ved Bjerringbrobro. Der laver vi en masse forskellige aktiviteter for børn. Vi laver nogle undervisningsforløb.
Speaker 3:Som blandt andet tager udgangspunkt I de her vindmøller. Og vi har nogle vindmøller opstil på vores område. Som ligesom danner ramme om vores forløb.
Speaker 2:Og det vi gerne skulle få ud af denne snak vi har nu. Det er både at blive kloge på vindmøller, men også på den tilgang I har til, når eleverne skal lære noget om vindmøller. Så hvis nu jeg ringer til dig og siger: Kan jeg komme med et hold? Hvordan foregår det, hvis vi tager sådan helt praktisk?
Speaker 3:Så skynder jeg mig at sige ja.
Speaker 2:Tag plads til alle.
Speaker 3:Ja, det er der. Efter jeg har sagt ja, så prøver jeg at gå I dialog med dig omkring, hvad det er for et udbytte du ønsker af forløbet. Vi prøver også at snakke lidt om, hvad jeg forestiller mig at vi kunne lave og så prøver vi at tilpasse det til der hvor I er I jeres forløb på den skole man kommer fra. Så hvis man nu er med I sit forløb, så kan det være, at det er meget vigtigt, at vi begynder at snakke om en bestemt teknologi. Eller at man får et bredere indblik I hvad energi eller grøn omstilling kan dreje sig om.
Speaker 2:Og det er der vel efterhånden mange elever der ved noget om grøn omstilling. Eller gør de? Altså jeg tænker: Vi kan godt sige, at vi skal slippe benzin og noget olie. Altså,
Speaker 3:de fleste elever har nogle bud på, hvad grøn omstilling er. Så Jeg plejer nogle gange sammen med eleverne at dele det op det her grøn omstillingsbegreb. Og sige: Okay, der er noget af det, som handler om klima. Det er nogle af de her energi-ting, som vi snakker om. Og så er der noget, som måske også handler mere om miljø.
Speaker 3:Det vil sige, at når vi snakker om plastik I vores natur så har det ikke en stor klimaskade men det har en rigtig stor miljøskade. Vi er begyndt at finde ud af, at de her ting hænger en smule sammen alligevel. Så det her grøn omstillingsbegreb kan man også godt brække en smule ned. Og hvis vi så kommer til at snakke energi og energiproduktionen så kommer vi også til at snakke den der klimadel af det. Så det er en måde, jeg prøver at distancere det sammen med eleverne på.
Speaker 3:Og så går vi ud og snakker om nogle af de energiteknologier vi har til rådighed bagefter. Og hvad kan de så gøre af indvirkning både for os lokalt I Danmark Og hvilken indflydelse har det på verdensplan de her forskellige teknologier, vi nu engang snakker om?
Speaker 2:Ja, fordi det er vel efterhånden meget kompliceret. Vi har kraftvarmeværk, vi har vindenergi, vi har solenergi. Vi slet ikke snakker om atomkraft, men det er jo også en mulighed. Arbejder I med børnene op, hvad et kraftvarmeværk er?
Speaker 3:Vi arbejder med det her nyttigvirkningsbegreb I rigtig høj grad. Så en af de sjove ting omkring nyttevirkning for sådan et sted som os det er, at vi har Danmarks største vandkraftværk til at ligge I baghaven. Tangeværket. Og når vi måler på takket med elever fra primært udskoling og gymnasieskolen så kan vi faktisk måle at tankværket har en nyttevirkning på lige omkring 90 procent. Så det vil sige, at begynde at lave varme ud af den grønne produktionsform man har på et vandkraftværk, vil ikke give så meget mening.
Speaker 3:Så når vi kigger på de damptopbiner, vi får op, så er nyttigvirkning et sted mellem syv-ti procent. Så det vil sige, at vi kan hæve nyttigvirkning på energiproduktionen en hel masse, hvis vi bruger noget af det tab vi har I energien ved at lave den til varme, som vi fører ud til forbrugerne igennem fjernvarmen.
Speaker 2:Så nytteværdien det er? Det er
Speaker 3:I bund og grund: Hvor meget potentiel energi ligger der I vandet? Hvor meget af den energi kan vi omdanne til den energiform vi kigger på og I det her tilfælde elektricitet.
Speaker 2:Og du omtaler tanke som om det har ligget der altid? Det
Speaker 3:havde hundred års jubilæum her tilbage I 2021. Så hundred og 4 år har vi været I gang.
Speaker 2:Er det fordi det ligger geografisk godt? Eller er det bare fordi, at nu er det bare geografien der gør at? Altså
Speaker 3:Man kan sige, at tankværket har en meget lang historie for lokal krig om: Skal det være der, skal det ikke være der. Man gjorde det tilbage I 1009 hundred og 21, der opdmede man et 14 kilometer stræk til Tange sø. Den er genstand for rigtig meget konflikt. Den konflikt fylder en hel masse, men selve energiproduktion den ligger også I søen. Så hvis man fjerner søen, så fjerner man muligheden for at lave energi på tanke.
Speaker 2:Okay, jeg synes bare det er sådan dem og lidt, at jeg måske har set noget om det I fjernsynet. Men det du arbejder rigtig meget med, det er også vindenergi. Så når en skoleklasse kommer ind til dig, nogle unge mennesker kommer ind til dig hvordan tager du egentlig vindenergi ind I deres univers? Fordi normalt har de jo bare set en mølle, der drejer rundt og det er det, de kender til. Så hvordan bliver det lige pludselig konkret for dem?
Speaker 3:Man kan sige, at de fleste elever vil have set en vindmølle I deres liv på et eller andet tidspunkt, når man er kørt ude ved motorvejen eller på en eller anden hovedvej. Så står der som regel nogle møller. En af de ting som museet har som særkende, det er at vi har 3 historiske vindmøller til at stå ude på vores område. Så der starter den første fra 1009 hundred og 57 det ergasser. Den sidste vi har fået stillet op det er Vindbymøllen, som er en mølle fra verdens første havvindmølleprojekt.
Speaker 3:Så man møder faktisk de her møller, Hvis man går rundt på området og hvis man får en rundvisning. Og derudover så arbejder vi også helt praktisk med nogle undersøgelser, hvor eleverne kan undersøge de her vindmøller.
Speaker 2:Har det nogen betydning for de unge mennesker, at de kan se noget historie. Altså er det vigtigt for at forstå den mølle vi har nu. Det er da et lidt sigende spørgsmål. Men har historien en betydning?
Speaker 3:Historien har en kæmpe stor betydning. Der er noget omkring, at de vindmøller vi ser I dag, de er markant større end dem vi så for 10, 20 og 30 år siden. Og det handler om, at jo højere man bygger, jo mere energi kan man lave. Og det kan man faktisk se på de vindmøller vi har på vores område, at de stiger efter hvilket årstal de er bygget I. Så det er meget autentisk at kunne komme hen og stå ved en vindmølle.
Speaker 3:Når det er sådan, at man skal til at snakke om vindmøller, så kan man godt slå et billede op på nettet på sin telefon. Men det med at kunne komme hen, man kan kramme vindmøllen, man kan lugte til den, man kan klappe den. Man kan alle de her ting, som gør, at vi kan få en taktil fornemmelse af, hvad vindmøllebegreb er egentlig. Når vi kigger på en vindmølle, så er der rigtig langt rundt omkring den. Hvis vi skal stå og kramme sådan en vindmølle.
Speaker 2:Kan de også komme op I den?
Speaker 3:De kan desværre ikke komme op I den, nej. Det ville helst være rigtig fedt. Men der er nogle sikkerhedsting I det der med at stille vindmøller op på et museum, som gør, at man ikke må kravle op I dem.
Speaker 2:Så de er heller ikke I funktion? Nej. Nej. Det kunne være fantastisk at komme op I sådan en gang. Jeg synes jeg har set nogle billeder af nogen, der går op I de her kæmpe vindmøller.
Speaker 2:Fordi der får man også en om, hvor højt man er. Er der en limit for, hvor høj sådan nogle kan være? Hvad er det der sætter grænser for, hvor højt de egentlig kan skyde op?
Speaker 3:Det er jo et godt spørgsmål. Så nogle af vores kilder til dengang vi stillede den her vindmølle-belølle op på museet de sagde at de forestillede os aldrig at vindmøller ville kunne komme til at levere mere end et MW. Så I dag den største vindmølle der står på det der hedder Testcenter Østerild, den leverer 12.5. Og man har lige fået lov til at projektere en der er ca. Dobbelt stor.
Speaker 3:Så det går kun I en vej I forhold til at lave mere energi på den enkelte vindmølle. Og det handler selvfølgelig om, at jo større man bygger, jo mere energi kan man få ud. Og jo
Speaker 2:større man bygger, det handler om, hvad det er for en teknik man bruger af teknologi, man bruger for at få bygget de her vinger. Jeg ser nogle gange vingerne komme kørende på motorvejen. De er jo mega store. Har du en ide om, hvad sådan nogle vinger har bygget af egentlig efterhånden?
Speaker 3:Man kan ikke bruge nogle forskellige teknologier. Noget af det vi snakker om med vinger, det er, at kernen inde I vingen skal være rigtig stabilt. Og der bruger man ofte en helt bestemt type træ, som er rigtig hård og putter inde midt I væggene og så belig man den med et eller andet metal udenom. Men
Speaker 2:det som børnene skal arbejde med, når de kommer ind til dig på museet eller I dit værksted I din workshop. Det hvor du har dine besøgende. Det er modeller. Og hvad er der muligt for dem med de modeller?
Speaker 3:Med de modeller der, der arbejder de med faktisk selv at bygge Vindøen. Der har vi en undersøgelse, hvor de har 3 forskellige variable, som de kan skrue på. For at holde det simpelt, så børnene kan overskue Men den ene ting er, at de kan kigge på hvor mange vinger sætter vi på vores vindmøller. Der har de som regel en eller anden forestilling om, at det er nok 3, der er det allerbedste. Nemlig.
Speaker 3:Og det sjove er også, at de nogle gange finder ud af, at det faktisk ikke rigtigt. Så har de tendens til at sige det alligevel, at det er det de har fundet ud af. Men det er den ene ting de kan skrue på. Den anden
Speaker 2:ting er ikke altid, at 3 er bedst eller hvad er bedst?
Speaker 3:Det kommer an på hvor og hvordan man bygger sin vindmølle. Hvad man gerne vil have ud af den. Hvis man ser helt klassiske husstandmøller, så vil der være rigtig mange af dem, der har 5 vinger. Hvis man gerne vil have noget hurtig energi ud, der er rigtig billigt I morgen, skal man bygge 2 vinger I møller. Man har fundet ud af, at vingerne er dyre, så derfor vil man gerne bygge med så få vinger som muligt.
Speaker 3:Men man har fundet ud af, at hvis man bygger vindmøller med 2 vinger, så er holdbarheden af møllen ca. Det halve af, hvis man bygger dem med 3 vinger. Så derfor investerer man gerne lidt penge I at få vindmøllelens levetid til at være dobbelt så lang.
Speaker 2:Okay. Fordi det er jo ret kompliceret, når du siger, jamen hurtigstrøm og holdbarhed på møllen. Og hvis man ser de der amerikanske små møller, der er jo 7 små vinger på eller flere. Så når eleverne laver nogle forsøg med de her vinger, og de kommer frem til et resultat. Så skal de ikke bare sige: Jamen, vi synes stadigvæk, at de 3 vinger er de bedste.
Speaker 2:Fordi de skal måske også lidt mere stole på det resultat de får ud.
Speaker 3:Så det er faktisk lidt sjovt, for lige præcis med denne her øvelse så prøver vi faktisk at sørge for at frihedsgraden I konklusionen er relativt stor. Så børnene må godt finde frem til, at træ er deres rigtige resultat. Det jeg sørger for altid at gøre, når vi laver øvelsen, det er, at børnene deler det med hinanden. I min udstilling har jeg det rigtige svar. Derfor har de mulighed for at gå ud I udstillingen og prøve at lede efter, hvad det måske burde have fundet ud af, når man går rundt der bagefter.
Speaker 3:Vi har som regel et lille opsamlingssit, hvor vi prøver at drage nogle konklusioner sammen og ofte er der nogen der gerne vil sige, at vi fandt faktisk ud af noget andet. Så kan man sige: Vi har fundet ud af noget nu her. Det er ikke sikkert det altid er 3. Det kan være det nogle gange er 4 nogle gange 5. Men hvis man skulle gøre det her på en videnskabelig basis, så skulle vi måske lave et forsøg 1000 gange mere, før vi kunne sige noget klogt om det her.
Speaker 2:Når de arbejder med at få et resultat, og de har nogle data, som ikke lige er I tråd med det facit, som der måske er, og som der måske ikke er, er der andre aspekter I undersøgelsesskompeten, hvor der også er nogle frihedsgrader?
Speaker 3:Der er andre steder, hvor der også er frihedsgrader. Altså blandt andet I deres hypotesedannelse. De får nogle forskellige ting, som de kan sætte nogle tal ind I. Jeg siger til dem: De skal lave 3 forskellige hypoteser. De skal lave en hypotese der handler om: Hvilken vindhastighed er bedst for dem.
Speaker 3:Hvilket vingeantal er bedst på vindmøllerne. Og hvilket pitch på vindmøllevinger er det rigtige. Altså vinklen op mod vinden er den bedste for det de skal tage I gang med at undersøge.
Speaker 2:Så den skal vi lige have igen pitch det er?
Speaker 3:Det er når man kigger direkte ind imod vinden oppe fra vindmøllen, så er vindmøllen vingerne I en vinkel op mod vinden. Og det kalder man så for pitchen.
Speaker 2:Så det er I virkeligheden 3 hypoteser ind I 3 undersøgelser?
Speaker 3:3 dele-undersøgelser, som man kører sammen til sidst.
Speaker 2:Ja. Og det kan de godt finde ud af, når man siger det der. 3 hypoteser. Har alle eleverne stødt på de hypotese-begrebet før?
Speaker 3:Ikke alle. Men klart de fleste ville have mødt noget der minder om. Det er ikke sikkert de har hørt ordet hypotese, men så har de hørt kvalificeret gæt eller begrundet gæt eller I nogle tilfælde bare gæt. Så kan vi nogle gange distancere og sige: Er et gæt egentlig en hypotese? Det ville det måske være I nogle få tilfælde, men ellers skal der en begrundelse til, hvordan vi kommer hen til en hypotese I stedet for bare et gæt.
Speaker 2:Når de så har formuleret 3 hypoteser, er det vigtigt at de får undersøgt dem alle 3, eller hvordan kan man nå det?
Speaker 3:De starter fra toppen jo. Og der når elever jo forskellige ting. Som regel ude ved os, der når de fleste igennem alle 3 delundersøgelser. Der er engang imellem nogen, som slet ikke når noget. Men det bilder jeg mig ind, at det passer meget godt med, at det nogle gange er det der ville ske hjemme I klasselokalet.
Speaker 3:Det sjove er jo så, at når man tager eksterne læringsmiljøer, så vil det nogle gange være nogle andre end dem, der ville foregå for hjemme I klasselokalet.
Speaker 2:Altså nogle andre elever?
Speaker 3:Nogle andre elever, ja.
Speaker 2:Hvad er det du ser?
Speaker 3:Jeg ser nogle gange, at nogle af de her elever, som man vil kalde de elever, som piller I tingene og som nogle gange godt kan ødelægge et eller andet, som kan fylde rigtig meget hjemme. Det fylder ikke ret meget på museet, fordi det med at pille og bare gå I gang. Når man har nogle modeller I hænderne, så er det jo det, det lægger op til. Og det sørger faktisk hurtigt for, at man kommer til at komme I gang med den undersøgelse de laver ude ved mig. Så det der drive indeni til faktisk at gå I gang det betyder rigtig meget og rigtig positivt I den kontekst af energihuset og undersøgelser hos os.
Speaker 2:Og udover at nu har vi snakket om hypotesen, vi har snakket om selve undersøgelsen. Hvad når de får nogle data tilbage? Altså de får nogle resultater. Kan de nå at bearbejde dem og sætte dem ind I en store sammenhæng?
Speaker 3:Nej. Altså de får nogle delkonklusioner hos os. Altså vi samler lige kort op på hvad er det egentlig vi har lavet, kan man sige noget om det I forhold til virkeligheden og så er der lagt op til at man arbejder videre med de data man har fået derhjemme I stedet for. Sådan at man også kan knytte sit besøg ud af huset op på noget, som man faktisk er I gang med. Vi er også bevidste om, at lærerne ikke altid har tid til at kunne gøre det.
Speaker 3:Så derfor kan man også godt bruge besøget hos os enkeltstående. Men vi lægger op til, at man laver noget mere bearbejdning hjemme.
Speaker 2:Tidligere, og det er jo ikke mange år siden, for 10 år siden, der ville man give børnene en liste, hvor de siger: Det er de her materialer, du skal bruge, og her er der en instruktion I, hvordan du skal gøre det først. Så skal du gøre det, så skal du gøre det, og så skal du gøre det. Hvad er det for en værdi, du ser I, at du laver denne her undersøgelsessbaseret? Hvor de faktisk lærer selv at lave en hypotese og lave undersøgelsen og bearbejde data? Der ligger jo meget større udfordringer for eleverne I at arbejde på den måde I forhold til bare at gøre, hvad der står på papiret.
Speaker 2:Hvor kan du se en forandring I det?
Speaker 3:Altså jeg kan helt sikkert se en fordel I, at børnene kan begynde at lave dele af undersøgelser selv. Forulere nogle spørgsmål, formulere hypoteser og sådan noget. Og jeg tror, at på et lidt større perspektiv, så er noget af udfordringen nogle gange, når vi siger til børnene: Nu skal I undersøge noget det er, at de ikke har forudsætninger for at gøre det. Og jeg tror på, at hvis vi skal give dem forudsætninger for at gøre det, så skal vi kunne brække det ned Hvis vi laver en undersøgelse, så skal vi starte med at stille os selv et naturfag spørgsmål. Kan vi finde ud af at gøre det?
Speaker 3:Nej, det kan vi ikke. Så er vi nødt til at træne det, før vi kan begynde at træne og lave hypotesedannelserstillinger. Så det vil sige ude ved mig, hvis man nu kommer igennem alle mine forløb, så vil man faktisk opleve at have åbne processer igennem en hel undersøgelsesproces undervejs. Så det vil sige de forskellige delprocesser vil blive åbnet op, Hvis man kom igennem alle mine forløb. Og det behøver man ikke.
Speaker 3:Men det er en måde at åbne det her undersøgelsessbeg op og brække det ned for børnene, så de faktisk får en mulighed for, på et eller andet tidspunkt I deres uddannelsesliv, at kunne lave en undersøgelse.
Speaker 2:Så det her med at arbejde undersøgelsessbaseret, der ligger en progression. Jeg vil ikke sige en træning, men man skal søge det flere gange og tage det I små bidder. Så du vil også kunne arbejde med mellemtrin. Nu er vi meget snakket om udskoling, men det er vel også mellemtrinbørn, så starter du bare et andet sted. Dem har du også besøg af.
Speaker 3:Helt sikkert. Jeg har både besøg af børnehaver, indskolingsbørn og mellemtrin, udskoling, og alt hvad der er mellem himmel og jord. Men I bund og grund er de delprocesser der skal brydes ned de samme. Hvis du skal lave en undersøgelse I indskoling, eller om du skal lave den I udskolingen eller om du for den sags skyld skal lave den på universitetet så er det de samme delprocesser vi skal igennem. Så kan vi bruge nogle forskellige modeller lidt afhængigt af hvilket niveau vi er på.
Speaker 3:Men I alle steder, hvor vi skulle lave sådan her, så ville vi skulle opstille en hypotese. Vi ville skulle lave et undersøgelsesdesign. Vi skal kunne lave noget dataopsamling, som vi skal kunne konkludere på. Der er nogle ting, som er helt gængse for vores metodiik når vi kigger på naturfaglige metode. Så kan den godt variere en lille smule afhængig af, hvad man kalder den nysgerrige pærer eller I et eller andet andet.
Speaker 3:Men I bund og grund handler det om, at vi skal kunne forstå de her delprocesser for at kunne sætte dem sammen på et tidspunkt og sige: Nu kan vi faktisk lave en fuld hel undersøgelse.
Speaker 2:Så du har en naturvidenskabelig undersøgelse. Og du har den her oplevelse med at stå ved siden af vindmøllen. Og du har det historiske islletter os med, at vi starter her, og så ser de sådan her ud. Vil man på et eller andet tidspunkt sammen med dig, eller er det noget, man skal tage derhjemme, også komme ind I den der diskussion? Skal det være vindmøller, eller skal det være solceller?
Speaker 3:Hvis man gerne vil, må man godt tage diskussionen med mig. Jeg skelner tit mellem, hvornår jeg er den professionelle version af mig selv og hvornår jeg er den, der har en holdning, som er min egen. Fordi jeg kunne godt have en helt personlig holdning til, hvordan jeg synes, vi skal bedrive grøn omstilling. Så er jeg bevidst om, at det måske ikke er den, som alle ville tilknytte sig. Så derfor er der noget omkring grøn omstilling og grøn energiproduktion, som vil være personligt båret, hvis vi går den vej derind.
Speaker 3:Det vil jeg gerne snakke om, hvis nogen synes det er interessant. Men jeg prøver ikke selv at bringe op, hvad jeg selv synes, når vi driver undervisningen. Og hvis jeg gør det, kommer til det, så altid for at sige, at det var min egen holdning.
Speaker 2:Og det er vel også okay, man viser den, fordi det er vel også det, at man skal, eleverne på et eller andet tidspunkt skal komme hen, når de arbejder med energiforsyning, grøn energi og vindmøller. At have en eller anden holdning til, hvad der foregår.
Speaker 3:Helt sikkert. Men de fleste børn vil have en eller anden form for holdning til den grønne omstilling I forvejen. Engang imellem får vi besøg af nogen, som siger: elbiler hjælper ikke noget I forhold til den grønne omstilling eller vi skal bare blive ved med at spise præcis det vi gør fordi det hjælper ikke noget på den grønne omstilling. Der ville sådan en som mig sige: Alting hjælper. Det er ligegyldigt hvad vi gør, men hvis vi bliver bevidste om, at vi faktisk har en lavere klimaudledning ved at stoppe med at spise kød så må vi ikke gå rundt og sige, at det ikke har en lavere klimaudledning.
Speaker 3:Det betyder ikke, at vi ikke må spise kød, men vi skal ikke fortælle os selv, at det ikke har nogen påvirkning. Det bliver lynhurtigt sådan en water baou-Bowday. Hvad med dig? Spiser du så kød? Eller kører du så selv I en elbil?
Speaker 3:I bund og grund synes jeg ikke det er vigtigt, hvad jeg gør, eller hvad den enkelte elev der besøger mig gør. Men at vi får en forståelse for, at alt hvad vi gør, den måde vi er I verden på, det påvirker verden. Og hvis vi kan gøre det bedre I morgen end vi gør I dag så kan vi rykke os fremad som samfund. Så snakker vi måske ind I Naturvidenskabens ABC. Vi har en plads I verden og den plads den påvirker alle de andre pladser, som alle de andre er på.
Speaker 2:Som der var en, der sagde på Jeg læste en bog og så var der en, der sagde: Når du graver et hul, får du nogle bunke jord. Så alt har en konsekvens. Men man kan også sige de spørgsmål, som eleverne stiller sig selv I forhold til hvad hjælper på hvad eller hvad er det for en virkning, vi har. Det kan man jo også danne en hypotese på. Og det kan man jo også lave undersøgelser på.
Speaker 2:Og det er måske ikke på den måde med variabelkontrol og alt det her. Men man kan lave nogle undersøgelser. Og det er vel, når de kommer til de herkendelser på baggrund af de undersøgelser. At de ligesom bygger sig deres naturfaglige
Speaker 3:dannelse. Og man kan sige, at der er en meget tæt kobling mellem den naturfaglige dannelse og hvordan vi så er I verden. Fordi vi har jo helt vildt gode data. Så jeg er med på, at nogle af de her grønne tænketanke, de ville udlægge de data forskelligt. Men relativt I den samme undersøgelse, så må tingene forholde sig nogenlunde meningsfuldt I forhold til hinanden.
Speaker 3:Hvis man kigger ind I konNCtiruss-tal, så kan de svare ret klart: Hvis jeg nu stopper med at spise road beef på min rugbrødssmad en gang om dagen, så har jeg faktisk et mindre klimaaftryk. Så vi har nogle helt vildt gode data, som bare ligger, hvis man går på klimabbasaden og kigger I deres klimaddatabase for fødevarer. Så kan vi se, at sådan noget som oksekød har en større klimabelastningen end alle mulige andre fødevarer. Det betyder ikke, at man ikke må spise oksekød er meget vigtigt for mig at sige. Men det betyder bare, at vi ikke skal gå rundt og fortælle hinanden, at det ikke har en effekt, at vi spiser oksekød.
Speaker 3:Fordi det har det.
Speaker 2:Og det er jo en meget god måde at slutte på, kan man sige. Fordi den måde vi agerer på, det har en konsekvens. Men vi kan også undersøge verden for at have en større forståelse for, hvad det er, der sker. Så det tror jeg faktisk er en meget god slutpligt. 1000 tak skal du have Mads.
Speaker 3:Selv tak.
