Affald og energiforsyning - undervisning i energitårnet
Der er rigtig meget vand I kælderen. Det er en af de få huse, der er kælder I hele byen. Men det er fordi, vi har bygget hus på møddingen. Landmandens eller bundmandsmøderne.
Thomas:Er det end vi skal I gang? Så inmitster for at se mig om de møddingen? I dag, der skal det handle om affald. Og sidste episode talte jeg med Andreas og Fat energi. Og
Anette:Klima. Klima.
Thomas:Og indeklima. Ja. Og en af de ting, som Andrea sagde, det er, at det starter altid med det affald, som eleverne de sorterer. Det er altid deres undervisning starter os selv, vi er, men det gider vi ikke at snakke om. Det snakker vi om I næste uge, og det næste uge er så NU.
Thomas:Og nu skal vi snakke om affald. Og til at snakke om affald har vi besøg af Trine Thinkgaard fra Argono I Roskilde. Affaldsårnet, som man kører forbi på motorvejen nogle gange. Nogle vælger så at køre derind. Det er Trine, der vælger at køre derind.
Thomas:Det skal vi se om dagen. Du lytter til naturfagdidaktiske nuancer. Værterne er, som sædvanlig, Anne Vestergaardgaard Nielsen fra CFU og mig, Thomas Siller Larsen her fra Naturcenter Amager Strand. Inden vi går I gang med at tale sådan helt ind I sådan noget affaldsundervisning så må du gerne få lov til at præsentere dig selv, Trine.
Trine:Tak! Du må
Thomas:også gerne få lov til at få tippet lidt om, hvad det er for et sted, du kommer fra. Hvad sådan arbejdsmæssigt?
Trine:Jamen, jeg hedder Trine. Og jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer med linjefag I fysikkemi, geografi, matematik og billedkunst. Det tænkte jeg nok, I ville sige. Og det er nemlig en super fed kombi. Og når man har den kombi af naturfag, er der også undervist I naturteknologi og I biologi.
Trine:Så har jeg taget en kandidat I pædagogisk sociologi på DPU og har arbejdet som lærer både på folkeskole og I friskole. Men I de sidste 3 år har jeg arbejdet I energittårnet. Eller affaldtårnet, som Thomas kaldte den. Det hedder energittårnet.
Anette:Jeg synes, det lyder bedre med energittårnet.
Trine:Det er også derfor, det hedder det. Det lyder pænere. Men det er jo ikke helt forkert. Det er et stort tårn, hvor vi tager imod restaffald til forbrænding og energinytter af affaldet. Og der er jeg ansat som et læringskonsulent, og har ansvaret for formidling, der foregår.
Trine:Og er især blevet ansat til at udvikle skoletjeneste til grundskoleiveauet. Så det har været mit primære arbejdsområde I de sidste 3 år at få udviklet på det, vi laver I vores besøgstjeneste så det giver mening for en grundskole at tage sine elever med på tur til energittårn. Og udover energittårnet har vi også 14 genbrugspladser I forskellige kommuner på Sjælland hvor vi også tager imod skoleklasser på besøg. Så er jeg forperson I foreningen. Dk.
Trine:Det er en landsdækkende forening for affaldsformidler. Folk ligesom mig rundt I alle de forskellige affaldsselskaber I Danmark. Så jeg er her både som ansat I AGo, men også som repræsentant for alle dem, der formidler om affald I Danmark.
Anette:Så I kender faktisk hinanden. Er det et tæt samarbejde, I har nationalt? Eller er det
Trine:mere sporadisk, begyndende? Det er et ret tæt samarbejde. Vi bruger hinanden som sparringspartner. Der er mange af os rundt omkring I affaldssselskaber og kommunerne, som sidder alene med opgaverne og det at have nogle sparringspartnere I driftstunge virksomheder som faktisk også synes, at undervisningen og didaktik er vigtigt og spændende det har været ret afgørende I forhold til at udvikle undervisningstilbud at der har været den sparring med de andre formidlere rundt I affaldsselskaberne.
Anette:Hvor mange er I så på landsplan? Er det hver kommune, eller har man et område?
Trine:Det er lidt forskelligt. Nogen er medlem for en kommune men her på Sjælland, hvor jeg hører til, er vi organiseret I fællesskommunale selskaber. Ligesom det selskab, jeg sidder I hvor vi vi er ejet I 9 kommuner. Og på den måde er de gået sammen I et eller andet antal kommuner om at drive et forbrændingsanlæg. Så jeg repræsenterer 9 kommuner.
Trine:Men andre steder er det bare en enkelt kommune, man repræsenterer. Det er lidt forskelligt. Og
Thomas:affald kan man finde alle steder. Så derfor er det jo også noget som vi alle sammen på en eller anden måde kan gøre til et undervisningsmateriale eller etakttisere. Og det skal vi tale om I dag med dig Trine. Vedlad til. Nu skal vi til at sige nu skal vi til at begrave hovederne I affald.
Thomas:Det skal vi ikke. Men nu skal vi men alligevel. Sådan begav os lidt I affald.
Anette:Annette,
Thomas:vil du ikke starte?
Anette:Jo, men jeg tænkte faktisk kan du ikke lige tage mig med på en hurtig tur? Hvis nu jeg kommer min klasse, sjette B og kommer hen og besøger dig. Hvad bliver jeg mødt af? Det er bare sådan en hurtig tur rundt, fordi det er jo en arbejdsplads, der bliver åbnet. Så er der noget sikkerhed, eller er der noget jeg skal vide inden jeg går ind og skal forberede børnene på noget?
Anette:Hvad bliver jeg mødt? Hvordan bliver jeg mødt?
Trine:Du skal I hvert fald forberede børnene på, at de skal tage noget ordentligt fodtøj på. Altså nogle flade sko, som er lukkede og som sidder fast på fødderne. Men udover det, så er det måske sådan noget med, at hvis man er meget højdeskræk, så er det nok en udfordring at gå rundt I sådan et anlæg.
Anette:Men der er et stakit. Altså, jeg er jo ikke I fare på noget tidspunkt.
Trine:Du er ikke I fare på noget tidspunkt.
Anette:Kun hvis jeg stilletter på, kan det godt være lidt. Er det fordi, man går på sådan en rist?
Trine:Det er fordi, man går på sådan en rist. Og det er fordi, hvis man nu skal evakueres ud af anlægget, så er det ikke så nemt at komme hurtigt ud, hvis man er I stilladletter.
Anette:Jeg har ikke nogen stilladletter.
Thomas:Så slap vi hurtigt ud om det.
Trine:Hvad skal man have hjelm på? Ja. Hvis du kommer med en sjette klasse f. Eks. Kommer du ind I vores undervisningslokaler og så møder du en formidler.
Trine:Det kunne være mig. Det kunne være en af mine kollegaer. Og så starter man faktisk på mellemtrinnet med at lave et lille teater. Som er et hurtigt rig af de sidste 200-års affaldshistorie. Hvor ikke alle børn, men mange børn får en rolle I det teaterstykke og jeg er fortælleren og læsser stykket op og får replikkerne undervejs og spiller på at vide undervejs, hvad de skal.
Trine:De får ikke lov at øve sig. Vi gør det bare. Og det er både for at få noget viden om affaldshistorie men allermest egentlig for at vi lige har lavet noget fjollet sammen lige når de kommer. Sådan så de føler sig trygge. Man skal jo ret hurtigt skabe en relation til nogle børn, man aldrig har mødt før.
Trine:Og det virker det ret godt til at lave sådan en teaterting. Så det gør vi.
Anette:Og det er de med på? Ja, ja. Jeg tror,
Trine:at den eneste gang jeg har haft lidt svært ved at få nogle med det var fordi de kom med sådan et blandet hold. Altså fordi det var en emne og så var det elever fra 4. 5. Og 6. Som ikke kendte hinanden supergodt.
Trine:Men hvis de kommer med en klasse, hvor eleverne kender hinanden så er det som regel en kamp om, hvem der får lov at være med I teaterstykke. Selvfølgelig er der nogen, der ikke vil være med, men det er heller ikke sjovt at spille teater, hvis ikke man har publikum. Så det er også ret vigtigt, at der er nogen, der gerne vil være et godt publikum.
Anette:Kan I det også sige I 8. Klasse? Nej. Der gør I noget andet.
Trine:Men med mellemtrinnet laver vi det teaterstykke. Og vi laver det heller ikke med indskoling, for det kræver, at man kan læse de replikker, man får så vi skal være sikre på, at de kan læse ordentligt. Så laver vi noget andet med indskoling.
Anette:Det lyder som fed indskud.
Trine:Så skal man have en masse udstyr på. Det er jo så det næste. Hjel og sikkerhedsbriller, refleksvest
Thomas:og
Trine:hørbøffer. Så har jeg en mikrofon på, så man kan høre, hvad jeg siger, når vi er inde I anlægget. Og de skal have det på. Så for nogle børn allerede er de ret fyldte med indtryk af at få alt det udstyr på. Så det er også noget med hele tiden at dosere til aldersgruppe: Hvor meget kan vi mere fylde på jer når I nu allerede er på tur og har fået alt muligt på hovedet, som I ikke plejer at have på hovedet og er et sted, hvor I aldrig har været.
Trine:Så går man ind I anlægget, og der bliver man jo også mødt af en lugt.
Anette:Er det bare, der stinker?
Trine:Nej, altså Nogle steder gør der. Men det, vi især bruger det med den lugt til, er at få dem til at forstå, at det med at brænde affaldet er den bedste løsning, vi har lige nu til at komme af med vores restaffald. Alternativet er losseplads. Og hvis vi brugte den løsning, som man gør I masser af lande også lande I Europa, som vi sammenligner os med ellers hvis man brugte den løsning, så ville den lugt være ret dominerende over det hele I et land som Danmark, hvor der ikke er mere plads.
Anette:Men den er vel med I historien også. I begynder I historien til at starte med et tilbagerist. Der var jo engang, vi havde lossepladser og bare smide det ud. Det får de vel at vide der.
Trine:Jo, men så får man bundet det sammen med, at kan I lugte det nu? Det var sådan her, der lugtede dengang. Og vi gør ret meget for at holde den lugt inde I anlægget så det ikke er hele byen, der lugter sådan her. Men så går man ind og ser Alle ser altid ind I den store affaldssil hvor man kan se al affaldet. Der ligger måske 6000 ton affald eller sådan noget.
Trine:Måske er man heldig, at der lige kommer en skraldebil og læsser af, mens man er der Og ellers ser man I hvert fald den store grab, der flytter på affaldet. Så kigger vi også på: Kan I godt få øje på noget inde I silo som skulle have været I en anden skraldespand? Det kan de som regel ret nemt få øje på.
Anette:Det er ikke mig. Jeg er så god til det.
Trine:Og det er de fleste faktisk hjemme I deres husstand. De er ret gode til at sortere affald. Vi kan se, at mængden af restaffald fra husstanden er faldet. Men der er ude I erhvervsvirksomhederne, på byggepladserne, på skolerne, der kniber det lidt mere. Så en fortælling om, at vi kan se, at folk kan faktisk godt finde ud af det derhjemme men de skal lige have det lært, når de er nogle andre steder end derhjemme.
Thomas:Er der nogen, der mangler at have en kollega som Annette, som går lige at blive
Anette:bliver så træt. Jeg var den sidste, der forlod kontoret I går, at jeg skulle pille om med skraldespanden. Det er jo voksne mennesker.
Trine:Og mange tror, at der sker en sortering inde hos os, når nu skraldebilen kommer er der så ingen, der sorterer det der? Og så kan man kigge ind I siloen og sige: Har du lyst til at sortere det derinde? Det er der jo ikke så mange, der har lyst til.
Anette:Så det, der ryger derned I den kæmpe silo tekst 1012, eller hvor meget der nu kan være?
Trine:Det kan også være mere, men det var jo at være mig I går.
Anette:Det er det, der er restaffald. Kan man mærke, kan man se, at der er mindre Altså nu den jeg sorterer plast I, det er jo den der bliver hurtigst fyldt hjemme hos mig. Jeg har ikke ret meget restaffald faktisk. Er det noget, der kan mærkes på det? Fordi det er jo energi, der kommer ind til jer.
Anette:Det er bare et teknisk spørgsmål, at der færre mindre restaffald som gør, at der faktisk også vil komme mindre energi?
Trine:Hvis det kun var restaffald fra husstandene, så ville vi ikke kunne holde anlægget kørende. Så vi får også affald af. Der er også nogle af fraktionerneerne, som bliver bragt og så importerer vi også en del af vores affald fra andre lande. Fx fra Italien, hvor de har affaldet liggende. Store områder I Italien på frugtbare landbrugsjord bliver brugt som mellemdepooni hvor man skal forestille sig at ligesom store halmballer er det bare affald I bigballer, stablet I 10-femten lag I kæmpe områder.
Trine:Og det ligger bare fordi de ikke har mulighed for at komme af med det. Og der har man regnet ud, at selvom det selvfølgelig koster noget at transportere det til Danmark at sejle det på ski op til Køge Havn og køre det på lastbil fra Køge Havn og op til os I Roskilde. Det koster nogle penge. Det koster CO2, men det kan godt svare sig I forhold til klimaregnskabet for når det ligger på losseplads, gasser især op til atmosfæren. Og der er det bedre at udlede CO2 end at udlede metan.
Anette:Så jeg kan være helt tryg ved, at der bliver ved med at komme affald. Selvom jeg bliver god til at sortere, er der en import af affald eller et sted, hvor man får den her energimængde, som I har brug for.
Trine:Altså forhåbentlig? Et stykke tid. Det bliver der da ikke ved med at være det. Det er jo det, der er hele missionen med vores skolet det er at få folk til at lave mindre affald. Det er jo fint at sortere det, men det allerbedste er at lave noget mindre affald.
Trine:Og det gør man jo ved at købe mindre affald I virkeligheden.
Thomas:Det kunne
Anette:jo være en fantastisk historie. Lad os bare lige sige det. Det kunne være en fantastisk historie, hvis man sad som 990-årig og siger: Da jeg gik I 4. Klasse, der puttede man affald ind I siloer og så brændte man det af. Og det sker ikke mere.
Thomas:Det kunne jeg meget give. Jeg synes, det her var en meget fin overgang, du lige lavede der, Trine. I forhold til, at det er en mission I har. Og hvordan gør I så det? Jeg tænker, vi skal ind I undervisningen.
Thomas:Inden vi fordyber os I, hvordan vi brænder affald, så skal vi måske mere fordybe os I, hvordan I så underviser, hvis vi skal producere mindre affald. Det er
Trine:jo lidt forskelligt afhængig af hvad for en aldersgruppe der kommer af elever og om de besøger os I energittårnet eller ude på en byggeplads.
Thomas:Men I spørger jo, hvorfor lærerne besøger jer. Og hvorfor besøger de jer?
Trine:Der er mange, der besøger os med udskolsklasser især fordi de gerne vil passe ind I, at de underviser om energiproduktion. Men der er også rigtig mange, der besøger os, fordi de arbejder med affaldssortering fordi de har problemer på skolerne med at få eleverne til at sortere deres affald. Og så har de en form for forløb eller emneuge eller noget om affaldssortering og affald I det hele taget. Så giver det mening at tage ud og se, hvor det bliver af, når vi smider det I skraldespanden, eller hvad der sker med det ude på genbrugspladsen. Og det er klart, at det med at få blik for, at man kan lave mindre affald.
Trine:Det kan man få blik for begge steder. Når man står og kigger ind I siloen og ser, at der er så meget affald, så bliver de fleste lidt overvældet af at se mængderne af affald. Og det taler vi med dem om: Hvorfor er der egentlig alt det affald? Og det der med at forstå, at når jeg køber en ting Selvfølgelig bliver den der ting til affald på et tidspunkt, når jeg er færdig med at bruge den. Men der var også noget affald, den var pakket ind I.
Trine:Altså noget emballage, som bliver til affald ret hurtigt. Og der er faktisk også ret meget affald forbundet med at producere ting. Så I hele produktionen af nye ting er der en affaldsproduktion? Og den er der mange, der ikke har fået øje på af sig selv. Og så kan man sige, at ude på vores genbrugspladser, når man har elever med derude er det også tit nogen, der bliver meget overraskede over hvor gode ting folk ellers er af med.
Trine:Så det, at man får set, at man skal bruge tingene lidt længere men også og det er især, hvis der kommer nogle af de udskoling eller en gymnasieklasse, der snart skal flytte hjemmefra. Lige få vist dem: Der er et alternativ, når nu du skal ud og skabe dit eget hjem. Du behøver ikke at køre I IKEA eller købe tallerkener. Vi har ret mange tallerkener I forvejen. Og det kan godt være, at de ikke er Det kan sagtens være, at IKEAs tallerkener koster det samme eller måske endda mindre end dem, man kan købe I genbrugsbutikken men der er også et andet regnskab end det med pengene.
Trine:Der er også CO2-regnskabet. Og sætte fokus på den bundlinje, at hvis du køber dine tallerkener I genbrugsbutikken så har det kostet 0 på den bundlinje I CO2-regnskabet I forhold til at købe det et sted, hvor der skulle produceres nyt.
Thomas:Jeg står lige og pudser glorien her fordi alle vores tallerkner herude, dem har vi købt I gang.
Anette:Eller fået en kop.
Thomas:Dem har du så produceret en ny og du har fået
Anette:dem pakket ind I papbøj. Ja ja. Jeg stod bare og tænkte på, at et eller andet sted, så er der jo noget, der er lykkedes. Fordi mine børn, den generation, mine børn som nu er blevet forældre, jeg er blevet bedstemor og sådan noget. Men for dem er det helt naturligt at tænke først I, om jeg kan finde noget andet, der er brugt.
Anette:De tænker det ikke engang som genbrug. De tænker bare, at det er faktisk også økonomisk komfortabelt at gøre det på den måde. Så de sælger jo deres tøj. De finder møbler, som er genbrugt. Og IKEA er kun, hvis det skal gå hurtigt og det skal være nemt.
Anette:Men jeg synes også, at jeg er en af dem, der findes for mange møbler I verden I forhold til hvor mange møbler vi egentlig sagde. Min søn sagde engang: Mor, er du klar over, at der kan sidde hundred mennesker I dit hjem, på en stol eller I en sofa? Jeg tænker alligevel vildt, ikke? Hundred mennesker. Jeg kender engang hundred mennesker.
Anette:Jeg har også tallerkener til hundred mennesker. Det har jeg faktisk. Det er lidt vildt, at vi bare bliver ved med at skrabe ind.
Trine:Altså forstået som, at du havde plads til, at der kunne sidde hundred mennesker på gang?
Anette:Ja. Jeg havde stole og sofa, og så var der nogen, der skulle sidde på sengen og nogen skulle sidde på en pufake. Men han talte, at der kunne godt være hundred plads. Det er et
Trine:sjovt eksperiment.
Anette:Ja, og det er jo lidt skræmmende, at vi bliver ved. Jeg har også 10 dyner. Vi bliver ved. Og det er jo der, hvor man kommer ind og siger: Man smider ikke noget godt ud, så derfor samler vi. Og det er også det på de her genbrugspladser, der er en lille butik eller et eller andet sted, hvor man kan aflevere ting, der er for gode.
Thomas:Er der
Anette:nogle gange, hvor man ligesom siger, nu smider vi alt det ud, fordi vi skal også videre. Gør man det nogle gange på sådan en byggeplads I butikken der? Vil I aflevere et eller andet, der er for godt til at smide ud? Og så
Thomas:håber det
Anette:sig op?
Trine:Nå, om det hober sig op hos os? Ja, men der er egentlig ret meget flow I de der ting. Og man kan sige, at vi på nogle af vores genbrugspladser har genbrugbutikker, hvor vi sælger. Og efterhånden har vi også bytteområder. Det har de fleste genbrugspladser efterhånden.
Trine:Men vi er gået fra knunning forbudt til: Please tage noget med hjem, når du kommer på genbrugspladsen. Det er også en omstilling, der har skullet laves I den sidste tid. Men som regel bliver vi overraskede over, at hvis bare det er gratis så er der nogen, der vil have det. Også selvom det er lidt I stykker. Så der er ikke så meget af det der Selvfølgelig er der noget, der altid lyser ud.
Anette:Ja, det her er min egen personlige nysgerrighed. Jeg tror, at der er mange I min generation, der ikke ved nok om genbrug, affald og hvordan vi sorterer. Jeg bor sammen med en. Men han gør det så godt, han kan. Men hvis man ligesom siger, at I også har de her udskolsbørn som er igennem de her FFB fokusområder, Kommer de vel også til jer, når de har trukket det og skal til at lave deres eksamensopgave?
Anette:Hvad er de der, de største elever nysgerrige på I forhold til at komme ud til jer? Deller de spørgsmål, eller vil de bare have at vide, hvad du ved?
Trine:De fleste vil bare have at vide, hvad jeg ved. Men de kommer som regel, fordi de så har trukket enten har de trukket et eller andet om energiproduktion eller noget om udledning af stoffer. Og hvis det handler om udledning af stoffer, så er det interessant at tale med dem om CO2-fangst og få dem til at se, at det er vi kommer hen, hvor vi kan fange den CO2 vi udleder. For det er overraskende for de fleste, at når vi brænder affald Hvis vi brænder ton affald, udleder vi også ton CO2. Det er til mængde.
Trine:Så bare på vores anlæg I Roskilde, hvor vi har 2 ovne, der brænder Hvis de brænder begge 2, kan vi brænde ca. 1000 ton I døgnet på de 2 ovne. Det betyder, at vi også udleder ca. 1000 ton CO2 til atmosfæren I døgnet bare hos os. Det er ret meget.
Trine:Så den historie om affaldsforbrænding bliver først rigtig god og bæredygtig, når vi kan fange CO2'en.
Anette:Men det er ikke noget, I forsker I. I venter bare på, at der er nogen, der finder løsningen eller hvordan? Er I med I nogen forskning omkring det?
Trine:Jamen, I virkeligheden er teknologien jo lavet. Så man kan sagtens fange den, hvis man lige har et par milliarder til at bygge det anlæg. Men problemet lige nu er, at man ikke ved, hvad man skal gøre med det når man så har fanget det. Og før vi ved det, giver det ikke mening at fange 1000 ton I døgnet. Så kommer vi ret hurtigt I plastbeknebnebneb.
Thomas:Så der sælges mange solastre.
Trine:Ja, det skal der godt nok. Jeg tænker også, det
Anette:er en fed elevopgave. Jeg kan huske, at min egen søn skulle finde ud af, hvor man kunne gøre det her farlige affald ude fra Risø. Og det var da en elevopgave, så man kunne jo godt involvere nogen og sige: Jamen, der skal undersøges noget undergrund. Der skal findes ud af, om det er rentabelt. Det er det måske ikke.
Anette:Nu siger du jo et par milliarder, det kunne man måske godt finde men er det et par milliarder om året, så bliver det måske sværere. De kan jo godt begynde at tænke de tanker, fordi hvis vi bor og rundt: Det er jo dem, der skal lave løsningen. Vi kan gøre noget, men det er jo kommende generationer, der ligesom skal stå på skuldrene af det vi ved.
Thomas:Og så
Anette:lave løsningerne.
Trine:Og det gør vi faktisk ret meget ud af at sige: Engang var den bedste løsning lodseplads. Så har vi fundet på forbrændingen. Det har vi gjort I over hundred år nu. Det er den bedste løsning, vi har nu. Men den er ikke perfekt.
Trine:At vi ikke prøver at bilde nogen ind. At det her er fuldstændig fantastisk. Vi er nogle af dem I verden, der har den bedste teknologi I forhold til at brænde affald og få renset vores ryggas, så den er så ren som muligt. Men der er jo problemer forbundet med sådan et anlæg. Dem vil vi gerne fortælle om.
Trine:Og dem vil vi gerne have, at eleverne forstår, at de er der. Så vi serverer nogle naturfaglige problemstillinger som man også kunne dykke ned I. Nogle af dem er komplekse kemi-problemstillinger som CO2-fangst. Men det kunne også være nede på jorden at folk producerer affald om sommeren men de tænder ikke for radiatoren om sommeren. Så hvad skal vi gøre med alt det varme, vi laver om sommeren?
Trine:Og det er en ret håndgribelig, naturfaglig problemstilling. Kan man undersøge, om man kan gemme på varme. På den måde prøver vi også altid Fordi vi jo ved, at udskolingseleverne kommer og vi ved, at de arbejder med de naturfaglige problemstillinger så prøver vi også at servere nogle for dem. Altså inspirere og sige: Der er også det her og der er også det her. Og hvis I er interesseret I det, vil vi gerne hjælpe jer med nogle af de her problemstillinger.
Trine:Men det meget energien, der
Anette:er trive
Trine:af dem. Men det er
Anette:også der, jeg kan se, at man kan blive nysgerrig. Hvordan kan man gennem varmen? Man kan se på, hvordan Island og man gør det på Island. At man kan skabe en nysgerrighed, som kan give til ikke et medansvar, men en karrieremulighed eller et eller andet med, at de er selv en del af løsningen uden at vi lægger ansvaret over på dem. Sådan tænker jeg da som lærer.
Anette:Hvis de kan gå ud med denne her og sige, at jeg kan rent faktisk gøre noget, og det er ikke nok bare at sortere mit affald, jeg kan rent faktisk tænke videre I nogle mere komplekse løsninger. Det er svært når de kommer ind I første klasse, men på vej ud I 9. Klasse, der kan der måske være en mulighed for at træffe de rigtige valg. Det skal jeg ikke sige, men det ved jeg godt, fordi man må ikke sige, du skal gå en naturvidenskabelig vej. Men man ved jo ikke, hvor man lander henne, hvis man vælger en naturvidenskabelig retning.
Anette:Du trak vejret, Thomas?
Thomas:Jeg trak vejret. Men det er bare fordi tiden flyver afsted. Og vi skal ikke slutte endnu. Men og det klipper den her blog ud her. Vi skal lige omkring det her med Jeg synes den det her med den underviser I har sådan som som en oversætter Den kan jeg godt tænke mig at
Anette:Vi kan godt tale om undervisning
Trine:Et er et karriere
Anette:og et sted, hvor vi gerne vil have eleverne hen. Det gør vi på lang. Det tager et lang stræk.
Trine:Men
Anette:når du står her og nu og skal gøre dem nysgerrig på, hvad det er, der foregår, og læreren kommer med eleverne. Er der noget, de skal forberede inden? Er der en historie, de skal læse? Er der en test, de skal lave til sidst? Hvordan tænker du undervisningsmateriale ind?
Anette:Tænkte besøget ind I en større sammenhæng? Hvordan gør I det?
Trine:Det gør vi I det omfang, at det kan give mening. Jeg har lavet en masse undervisningsmateriale, som ligger I skuffen Men vi har ikke noget tilgængeligt på vores hjemmeside, så hvis der er nogen, der spørger, så hjælper jeg gerne med at klippe dem på til forberedelse og efterbehandling. Men som udgangspunkt har vi ikke undervisningsmateriale som man kan hente ned som lærer. Og det er mere eller mindre bevidst. Det er også bare noget med tid.
Trine:Men det havde egentlig været en ambition, at det skulle laves, og det er også noget, jeg tænker på engang imellem, at det kunne give mening at have det. Men det er altid det mindst vigtige, for jeg har ret stor tiltro til at de lærere på skolerne godt ved, hvad de laver og de godt kan finde ud af at forberede en ekskion og efterbehandle bagefter. Min opgave er at sørge for, at det, de oplever, når de er hos os, er der kvalitet I. Men med den undtagelse, at jeg har lavet noget til indskolingen fordi jeg synes, det er vigtigt, især de små er godt klædt på til den oplevelse, de skal have fordi nogle af dem synes, det er overvældende. Så det, inden de kommer har haft mulighed for at læse en lille historie om hvordan det er at være I anlægget.
Trine:At der larmer, og at man skal have hjelm på, og at ej og døren var tung så man skulle lige holde den for hinanden. Det tænker jeg er godt givet ud I hvert fald.
Anette:Den tillid, du siger, du har til lærerne tror du, det er din lærerbaggrund, der gør, når du siger, at jeg har et fedt produkt og jeg har tillid til, at lærerne kan gøre noget før og efter. Det behøver jeg faktisk ikke instruere I. Tror du, det er fordi, du lærer og ved, at hvis du laver noget før og efter materiale, så tager de kun det, de gerne vil have? Eller det, der passer I deres kontekst?
Trine:Ja, det er jo også med til, at man ikke benhårdt prioriterer tiden til at få lavet det færdigt. For jeg ved godt, at de kommer alligevel til at sakse det I det materiale, man laver.
Thomas:Det kan være rigtigt dakttisere. Ja. Det lyder da pænt.
Anette:Men det er jo fordi, jeg har også siddet på Eksperimentariet og lavet rigtig mange lærervejledninger. Det gør jeg også på CF. Og jeg ved bare, at de tager kun det, der passer. Og så har man siddet udtænkt nogle store forløb eller nogle store didaktiske tanker. Og der siger du, at vi skal have mere tillid til, at det kan lærerne selv finde ud af at finde.
Trine:Både og fordi jeg ville kunne lave noget, som var bedre end det, der fandtes I forvejen. Men der findes altså ret meget godt materiale allerede. Så det ville også I nogen grad være at opfinde den dybe tallerken engang til, hvis jeg gav mig til at lave et energiforbrug til udskolingen. Det findes allerede.
Thomas:I gode mængder.
Trine:Det kan de godt. Så for mig har det mere handlet om, at når jeg nu ret godt ved, hvad de formentlig laver I 8. Klasse I fysikkemi, inden de kommer så taler jeg ind I det, når de er på besøg hos os. Jeg ved, at de har siddet med en stangmagnet og en spole alle sammen I 8. Klasse.
Trine:Og der er tit nogle af dem, der godt kan huske at det var strøm, de lavede med den stangmagnet og den bolig. Og Nasas kan sige, at det er også det, vi gør her. Det er det samme. Det er bare en meget større spole og en meget større magnet. Men det er det samme.
Trine:Så når I har siddet og lavet det eksperiment så var det en lille bitte, men meget fin model af det, der foregår I et stort kraftværk og I en vindmølle og hvor som helst, man laver strøm med induktion. Så på den måde prøver jeg mere at holde os skarpe på: Hvad foregår der ude I skolen? Hvad gør man I forvejen? Hvad er det for nogle ting, man typisk laver? Og så kan vi tale ind I det, når de besøger os.
Thomas:Det synes jeg var en rigtig god afslutning på det her afsnit. 1000 tak Trine, fordi du ville være med. Og tak til jer, der lyttede med derude. Vi lyttes ved I næste uge hvor vi formentlig snakker videre om noget naturfagundervisning. Og jeg er I hvert fald ikke helt færdig med de her forsyningredskaber så det kommer vi nok også lidt videre med.
Thomas:Vil du sige noget, Annette?
Anette:Ja, det vil jeg faktisk. Fordi jeg havde jo et spørgsmål. Det var derfor, jeg var så stille Ja, jeg har jo
Thomas:okay så stille et spørgsmål.
Anette:Eller hvad du hvad? Jeg klipper af. Nej, men hvis man laver færdigt undervisningsforløb, så tænker man jo også, det her, det er til natur og teknologi eller det er til fysik. Men det er jo også billedkunst, håndværker og design alle mulige lærere, der møder jer. Er det en udfordring, at der er så mange forskellige lærere, der kommer ud til jer?
Trine:Nej, det tror jeg ikke jeg synes. Jeg prøver også at få så mange fag, jeg kan få proppet ind I det vi laver med. Så det tværfaglige giver fin mening. Og jeg vil gerne have, at der kommer andre end naturfaglægerne. De må også rigtig gerne komme.
Trine:Men der må også gerne komme alle mulige andre. Selvfølgelig er det jo oplagt naturfagligt at arbejde med affald, forbrænding og genanvendelse men det er jo en samfundsting, vi laver alt det affald og vores forbrugsmønster. Så alle mulige fag må gerne spille ind og alle mulige faglærere.
Thomas:Det var en rigtig god afslutning. Tak til jer der lyttede med. Vi lyttede ved I næste uge og hvis snakken naturligt falder på affald så kan du dele den her podcast med dine kolleger.
