Kompetenceudvikling 2 - Med Birgitte Pilgård
Der bliver hvert år brugt mange ressourcer på kompetenceudvikling af lærere. Kurser, forløb, efteruddannelse og projekter – men hvornår giver det faktisk mening i skolens hverdag? Hvornår bliver kompetenceudvikling noget, der hænger sammen med skolens praksis og den samlede udvikling af skolen – og hvornår bliver det et parallelspor, der aldrig rigtig lander?
I denne miniserie undersøger vi, hvad god kompetenceudvikling er, og hvordan den kan forankres i lærernes daglige arbejde, i fagene og i skolens kultur. Vi taler med forskellige stemmer, der på hver deres måde arbejder med, forsker i eller har ansvar for kompetenceudvikling.
I episode 2 taler Annette med Birgitte Pilgaard, skoleleder på Kildevældsskolen, om kompetenceudvikling set fra skolens ledelsesperspektiv – og om hvordan man som skoleleder arbejder med at skabe sammenhæng mellem efteruddannelse, hverdagens praksis og skolens langsigtede udvikling.